Pac-Man

Der er en fødselsdag i dag. Pac-Man fylder 30 år.

Kulturhistorie? Ja, det må man sige. Dette fænomen var et af de trin på vejen, der viste at computere rent underholdningsmæssigt også var brugbare ud hos den enkelte. En grund til at få en computer og bruger den til at blive underholdt. Personligt husker jeg tydeligt lyden fra båndstationen og den fællesskabsfølelse, der var i drengeværelserne på Nordfalster, når vi sad bænket foran de ret beskedne skærme. Et klassisk eksempel på, at oplevelser kun vokser når de deles med andre.

PacMan er selvfølgelig også kommet på museum. Museum of Computing i Swindon, øst for London har både en Pac-Man udstilling og laver et Human Pac-Man event i Swindon i dagen anledning.

Det reklamerer de med gennem denne lille film på museets hjemmeside, hvor små YouTube film for øvrigt bruges aktivt og godt i deres formidling (selvom den viste Pac-Man event film er noget for lang).

Der findes naturligvis også virtuelle Pac-Man museer f.eks.
The Virtual Pac-Man Museum, hvor museumsbegrebet er kogt helt ned til at det er en samling af billeder af ting og i
Pac-Man Museum, der har en del information om fænomenet.

Pac-Man er også blevet kunstorienteret behandlet.
I dette fine site http://pbfb.ca/pac-mondrian/ kan man spille Pac-Man på Piet Mondrian’s billede “Broadway Boogie Woogie”.

Det sidste link blev jeg opmærksom på gennem en anbefaling Gunnar Wille lavede i denne uges Smagsdommer udsendelse på DR2. Der viste han linket Art Games på det fine site http://artificial.dk.
Smagsdommer-udsendelsen kan ses her, hvor Wille og medsmagsdommere for øvrigt var på Moesgård Museum og se udstillingen Dronning Margrethe og arkæologien. Det er ikke så tit, at det program kommer forbi et kulturhistorisk museum, så det er jo så meget mere glædeligt, når det sker. Se i dette link, hvad de synes om udstillingen. Men der er en en helt anden historie – paku-paku-paku-paku … weiweiweiweiyouu wlip wlip – game over