Aarhus StreetMuseum – på en mobiltelefon nær dig

Aarhus StreetMuseum er en ny app, der i fredags blev lanceret både til iPhone og til telefoner, der bruger androidstyresystemet.

Med applikationen kan man gennem fotografier se, hvordan udvalgte steder i Aarhus har set ud og læse mere om stedernes historie. Indgangen til stederne er et Aarhuskort, hvor det også er muligt at se sin egen placering. Applikationen bruger ikke layer-teknologi eller lignende, hvor det nutidige blik og de historiske billeder overlapper, men følelsen af sammenblanding af tider er der helt klart, når man er på stederne. Jeg har den sidste uges tid afprøvet app’en i de århusianske gader og synes, at det er rigtigt inspirerende at gå på opdagelse i byen med Aarhus StreetMuseum. Både at regne ud hvor præcist de historiske billede blev taget fra, ved hjælp af de kendetegn der måtte være på billedet, og så også gennem app’en at lægge mærke til de store og små forandringer i bybilleder, selvfølgeligt med bygninger der er kommet og forsvundet, men også med små og store detaljer som udviklingen i butiksfacader, fremkomsten af altaner og forandringen i vinduer, gardiner, byskilte, gadebelægning og meget andet.

Aarhus StreetMuseum gør det som museerne og arkiverne nogle gange kan have svært ved, at bringe historien ud til der, hvor den engang fandt sted – at bruge de oprindelige stedet med alt det historiske vingesus de har. Fremkomsten af smartphones har for alvor givet nye muligheder for den type lokationsbaseret formidling og særligt med systematisering af apps i Apples App Store og Googles Android Marked er der nu kommet en brugervenlighed i downlaodmulighederne som gør, at alle kan følge med og få programmerne ned på egen telefon.

Der er også mange kulturhistoriske institutioner, der gerne vil arbejde med den teknologi og bruge mobiltefoner, apps og den lokationsbaserede formidling. Den store interesse for feltet kunne blandt andet ses i den popolære temadag om applikationer som Foreningen Museumsformidlere i Danmark og Skoletjenesten holdt for en måned siden. Ved den temadag blev der både præsenteret applikationer, der var tænkt til selve museumsrummet (Energikrisen 1973 på Teknisk Museum) og applikationer der formidler kulturarv i det offentlige rum (Kulturarvsstyrelsens landsdækkende 1001 fortællinger og Den Gamle Bys Aarhus StreetMuseum) og der var også oplæg om projekter fra Industrimuseet i Horsens, Moesgård Museum og Rosenborg Slot, der benytter sig af QR-tags. Programmet for temadagen kan ses her: http://www.museumsformidlere.dk/arrangementer.html

Ved temadagen fortalte jeg om formidlingen af Aarhus gennem mobiltelefoner og sammenlignede de to formidlingstilbud Hikuins Blodhævn og Aarhus StreetMuseum. De viser en spændvidde i den formidlingsmæssige tilgang til in-situ formidling og fortæller samtidig om udviklingen af teknologi og brugervenlighed indenfor programmer til mobiltelefoner. Moesgård Museums Hikuins Blodhævn blev lanceret for to år siden og er bygget op som en lang fortælling (ca. 1½ time), der tager brugeren med rundt til udvalgte lokaliteter i Aarhus’ midtby, hvor der er spor af aktiviteter fra vikingetiden. I Aarhus StreetMuseum har brugerne en større valgfrihed. Her kan man selv vælge, hvilken af de 33 udvalgte lokaliteter man starter ved, og om man vil undersøge dem alle systematisk eller bare hive telefonen frem, når man har lyst eller lige kommer forbi et af stederne. For to år siden var applikationsmarkedet ikke udviklet og det krævede en del godkendelser og tålmodighed at få downloaded det Javaprogram som var en del af Hikuins Blodhævn. Den situation er helt ændret i dag med apps markederne ligesom at brugerne i dag har en klar ide om hvorvidt deres telefon kan køre programmer eller ej. Slidene til oplægget kan ses her: http://www.museumsformidlere.dk/apps/AarhusPaaMobilen05091.ppt og dette oplæg bliver sammen flere af de andre indlæg også trykt som artikel i det næste nummer af MiD Magasin.

Der er naturligvis ikke kun herhjemme, at interessen for applikationer er stor. En gennemgang af nogle spændende applikationer og andre tiltag indenfor lokationsbestemt formidling og augmented reality kan ses i denne tidligere blog-post: http://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/05/12/mulighedernes-land-augmented-reality-og-museerne/. Charlotte S.H. Jensen har på sin blog lavet en oversigt over brugen af andriod-apps fra museer og arkiver: http://charlotteshj.wordpress.com/2011/09/18/museum-app-androi/. Det er svært at konkludere noget udfra undersøgelsen, men interessant at se, at de tre app’s der er downloadede mere end 10000 gange, alle er gratis og apps der ikke fylder så meget, dvs. hurtige af downloade. De to mest downloadede app’s har også to museale sværvægtere bag sig, MOMA og Smithsonian, hvilket utvivlsomt også har en betydning for kendskabet til produktet.

Charlotte S.H. Jensens listen over download af apps fra museer og arkiver

Bloggen Museum2Go har også lavet en liste over museums-apps, fordelt i apps for iPhones: http://www.museums2go.com/iphone-apps/ og apps til android: http://www.museums2go.com/android-apps/. Samme blog har også en interessant anmeldelse af apps til udvalgte kunstudstillinger: http://www.museums2go.com/2010/12/09/10-iphone-apps-for-current-art-exhibitions-pt-1/, en lignende gennemgang har Newsweeks webmedie The Daily Beast også lavet: http://www.thedailybeast.com/galleries/2010/08/24/art-app-boom.html. Begge anmeldelser af kunstmuseumsapps er ca. et år gammel.

Man kan downloade og læse mere om Aarhus StreetMuseum her: http://www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum/ - og naturligvis gå ud i Aarhus’ gader og prøve app’en, der hvor den er tiltænkt.

Rigtig historie skal ses på stedet …

In situ museer

 I sidste uge åbnede udstillingen STEDER – Danmark Under Forvandling på Brandts i Odense. Det er en udstilling, hvor en række fotografer afdækker steder i Danmark. Godt koncept og jeg glæder mig meget til at se den. Steder er fascinerende og en type museer jeg holder meget af er in situ museer – museer der fortæller historien, der hvor den skete eller viser fundene lige der, hvor de blev fundet. Ligesom den originale genstand kan have sin særlige kraft, har stedet det også.

Neanderthalmandens fundsted

Museerne historie er ofte fortalt som en konsolidering af nationalopbygningen, hvor konger og fyrsters wunderkamre blev lavet om til nationale samlinger, som fik det formål, at befolkningen kunne lære om historien, og borgerskabet kunne samles og bekræfte sin kunnen og identitet (noget enkelt sagt).

En anden indgangsvinkel til museerne kunne også være:  In situ fascinationen.  Alverdens religioner er fyldt med alverdens valfartssteder. Stederne har en kraft – måske gennem en tidligere handling, der kan gør det særligt helligt og kan knytte særlige egenskaber til stedet.

Det jødiske museum i Amsterdam, der er placeret i en tidligere synagoge

Steder er også knyttet til historie og dyrkelsen af folks, etniske gruppers osv. identiteter. Slagmarker er oplagte eksempler på dette, men det kan også være steder, der gennem arkæologiske fund eller særlige bygningsværker viser, at de i længere tid eller for lang tid siden har haft en funktion.

Vikingemuseet i Århus

Turismens mest basale kerne er også steders kraft. Steder kan have en praktisk funktion (der er varmt og man kan bade), men mange feriemål er så meget mere salgbare ved, at der er knyttet en historie til dem. Man rejser ud for at være på et bestemt sted – opleve det.  

Museet 871 +/- 2 i Reykjavik

 Museer er i tidens løb blevet knyttet til særlige steder. De er en service for de besøgende, der kommer til stedet og museet lukrere på stedets særlige kraft. Ved at formidlingen foregår ved stedet, er den også samtidigt sat i en naturlig kontekst, en kontekst som genstande på en udstilling ikke automatisk har. Det skal konteksten etableres, hvilke bl.a. kan ske ved, at der fortælles om det sted genstandene blev fundet eller brugt.

Fundstedet for Nebraskiven

I artiklen Formidling ud af museerne er der lidt flere overvejelser om steders fortællinger. Den er en del af denne antologi Digital Museumsformidling – i brugerperspektiv (side 79 – 83):

http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/digitalisering/digital_museumsformidling.pdf

Her er en hurtigt lavet liste over nogle af de museer, der benytter sig af stedes kraft:

Lindholm Høje Museet i Aalborg

Vikingemuseet i Århus

Gåsetårnet, Danmarks Borgmuseum, Vordingborg

Kongernes Jelling, Jellingestenen, Jelling

Frederiksborgmuseet i Hillerød

Rosenborg slot, København

Hunebed Centrum i Borger, Holland

Neanderthal Museum, Tyskland

Cabinet War Room, London

Tower of London

Det jødiske museum i Amsterdam

Museet i Dolni Vestonice, Tjekkiet

872 +/-1, Reykjavík, Island

 

Der er mange flere end dem og tilføjelser er velkomne…

Mikkel McAlinden – norsk fotograf

I går stødte jeg på den norske fotograf Mikkel McAlinden. Han fik i sin tid et fotolegat oprettet af min farfar Enok Djupdræt - det var derfor Google førte mig i McAlindens retning, og der er jeg glad for.
Tjek hans fine side ud http://www.mikkelmcalinden.com/ I den navigeres der som i en oversigt over et fysiske rum – udstillings rumfølelse (omend i en stiliseret form) er ført videre på nettet - og så er det også nogle gode ting McAlinden laver. Se fx. Ground Floor nr. 3, hvor de udslidte biler giver den som elefanter eller samme sals værker 13, 14, 15 og 16. Billederne af det pokerset-up ville jeg meget gerne se i et galleri i den fysiske verden.

 

Tag også op på 2. Floor (på http://www.mikkelmcalinden.com) og se filmen, hvor McAlinden spiller Erik Saties Gymnopedie no. 1 med gymnaster (eller ihvertfald nogle der kan lave armbøgninger).