Tag-arkiv: viking

Vikingedage i York

Rejsebrev fra Viking Festival i York, torsdag 24. februar 2011

DSCF4307

Erik Chalatsis fra Bork Vikinghavn, Sara Heil Jensen fra Moesgård Museum og Benjamin på tur

Uge otte er den engelske vinterferie og i York betyder det Jorvik Viking Festival. En uge med over 40 aktiviteter, der primært handler om vikingetiden, men som også kan have afstikkere som fremvisningen af Monty Python and the Holy Grail. Vi er tre museumsfolk, der er herovre i et par dage for at se hvordan vikingetiden her bliver formidlet. I dag gik turen lidt uden for York by til Yorkshire Museum of Farming i Murton Park. For over 15 år siden fik ildsjælen Dave Thirlwall overbevidst museet om, at de skulle bygge en ”Viking Village” hvor børn kunne udforske, føle og lære om vikingetiden. I dag huser museet også et Roman Fort, Celtic Roundhouses, et Tudor Farmhouse og et 2. verdenskrigsmiljø og har kontakt med omkring 60.000 skolebørn om året.

Kl. 11 skulle vi besøge arrangementet Be a Viking!. Det var sat til at være et børnearrangement og vi havde også forberedt os ved at have Saras femårige søn Benjamin med. Vi blev mødt af Michael, der fortalte at han her var kendt som Kvel Ulf. Alle var tryllebundet af Michaels fortællinger og hans måde at engagere publikum på og efter en halv time var børn som voksne kommet i vikingetøjet. ”Tøjet” var en kofte i tyndt stof, en hue eller tørklæde til håret og en et reb til at binde om livet – billigt, simpelt og det virkede, nutidsidentiteten blev gemt lidt væk og alle var opsatte på at komme ud og opleve Vikingelandsbyen.

York 250211 1

DSCF4294

I løbet af de to timer arrangementet i alt tog havde vi lært at lave en lille keramikskål, der kunne bruges som en lampe, lave et ”vikingespil”, dvs. tegne en spilleplade på et stykke stof og komme i ”vagtskole”, hvor der blev løftet spyd, råbt og angrebet en fjende. Til sidst samledes alle i langhuset, hvor en af Michaels vikingekollegaer Svend fortalte om mad og huset i vikingetiden. Rummet var mørkt og røgfyldt, demonstrationerne blev lavet med publikumsinddragelse og alle var også med her og fik en god oplevelse.

DSCF4295

Tranlampeproduktion

Efter besøget i Viking Village havde vi en snak med udvikleren af konceptet Dave Thirlwall. Daves mission var at formidle historier til skolebørn ud fra devisen ”Jeg hører og jeg glemmer, jeg ser og jeg husker, jeg gør, og jeg forstår”. Levendegørelse var derfor hans naturlige valg som formidlingsform. Dave ville meget gerne dele sine erfaringer og havde nogle klare pointer undervejs i vores snak med ham:

  • Økonomisk selvstændighed. Levendegørelsen i Murton Park får ingen offentlig støtte – for så er der heller ikke noget at fjerne. Målet er at lave en god menneskebåren formidling, som skoler og private gerne vil betale for. Ved selv at planlægge de veje indkomsten kommer ind kan de bedre planlægge hvor mange formidlerne der både på den korte og den lange sigt skal bruges på formidlingen – og antallet er formidlere er vigtigt for at give den rigtige oplevelse.
  • Fokus på oplevelser gennem handling. Vikingelandsbyen var langt fra nøjagtige i detaljerne. Den skulle tjene som gode omgivelser til at lave vikingeaktiviteter og det var aktiviteterne – ikke de fysiske detalje – der skulle åbne for en dybere forståelse af tiden. Det er bedre at følelsen er autentisk end bygningerne. Fejl og manglerne ved bygningerne med videre skal man være ærlige om, men ikke gøre til en sag. De ”moderne” eller tolkede aspekter bliver så også brugt til at formidle vikingetiden med – hvorfor valgene var lavet, hvad det egentlig er man ved osv.
  • At vise fortid – ikke at være fortid. Dave ville ikke lave førstepersonsformidling forstået ved at de agerende i landsbyen skulle lade som om at de kom fra vikingetiden. De skulle præsentere sig som moderne mennesker, det her på dette sted påtog sig en vikingeidentitet og bad publikum om at følge med dem ind i forestillet fortidigt univers. Det var for dem en ærligere og en mere imødekommende måde at møde gæsten på.
York feb 2011 4

Martin Brandt Djupdræt, Dave Thirlwall fra Murton Park, Sara Heil Jensen

Dave fortalte også om at rekruttere engagerede personer til steder. Hans kollegaers uddannelse var ikke det vigtigste for alle skulle alligevel læres op. Dels med basal faglig viden, men i ligeså høj grad med ”the magic recipy” – evnen til at møde publikum og kontakten med dem. Oplæringen skete ved, at man var føl på aktiviteterne så længe som man synes man havde brug for det. Evalueringen af besøget var også vigtigt for Dave. Alle skoleklasser udfyldte et kort spørgeskema om deres besøg – og det gjorde alle de ansatte også efter hver arbejdsdag. De ansatte ud fra devisen om, at det fik dem til at reflektere over deres formidling og løbende komme med forbedringsforslag til stedet. Bare processen med at overveje dagen gjorde dem til bedre formidlere. Samtidig havde evalueringer ifølge Dave også den pointe, at når forskellige ” bureaucrats” ville have beviser om stedet nytte, så havde han mere papir end de kunne stille op med – og her lød han som en der talte ud fra bitter erfaring.

De var nogle meget inspirerende timer i Murton Park og gav eftertanke på en række punkter:

  • Levendegørelse er om levende mennesker. Gode formidlere, der kan læse en gruppe er derfor altafgørende. Her var Michael, Svend og de andre tre formidlere vi mødte på pladsen i særklasse.
  • Autenticitet er mere end de fysiske ting. Jeg vil mene, at de fleste gæster efter besøget havde en opløftende udefinerbar fornemmelse om, at nu havde man forstået lidt om levevis i vikingetiden – og i hvert fald forstået at dagligliv er meget andet end det man selv kender. Den følelse ville ikke være kommet, hvis der kun kunne formidles med det man var sikker på var rigtigt eller at miljøet var lavet så korrekt så det af økonomiske grunde ikke aktivt kunne bruges af de mange besøgende der uge efter uge kom på stedet.
  • Test tingene så realistisk som muligt. Mange gange komme man som professionel og bestræber sig på at stå uden for formidlingen og nøje analysere hvad det er der sker derinde. Det giver et handikap i forhold til at forstå de følelser formidlingen vækker. Inden for IT udvikling er der en regel om at teste produkterne så realistisk som muligt. Skal en mobiltelefonapplikation testes skal det ske der, hvor den skal bruges og ikke ved skrivebordet. Det samme bør man også efterleve ved museums- og arrangementsvurderinger. Skal man se på en børneaktivitet er det en rigtig god ide at have et barn med. Med Benjamin i vores gruppe kunne vi nemmere falde ind og gennem hans opmærksomhed fik vi også øjnene op for aspekter vi ellers ikke havde set.

Torsdagen bød også på en teaterforestilling i en kirke tilknyttet Institut of Early Music. Dette arrangement var også en påmindelse om, at stemning og følelser er forbundet med forståelse. North Country Theatre spillede deres egenproducerede stykke Egil Skallagrimson keeps his head. Det var en fortolkning af en del af Egils saga, ikke fremført som et egentlig teaterstykke, men mere som en slags kommenteret skaldefortælling. Denne form virkede rigtigt godt og fik også en til at tænke over hvad sagaerne egentlig havde været og hvordan de en engang blev formidlet. Som dramaer fremført for et publikum og utvivlsomt også med dramatiske effekter indlagt. I dag kender vi primært sagaerne som tekst, og mange gange bruges de også med tekstens troværdighed på trods af de indlysende kildekritiske problemer der er forbundet med det. Men denne tekstlighed er jo ikke tro mod sagaernes oprindelige form. Det var rigtigt godt at se et stykke som dette, komme ind i det fremførte dramas rum og gennem det helt banalt tænke tanken – ja selvfølgelig det var på denne måde, og ved at skabe disse følelser og oplevelser hos publikummet i langhuset, at disse historier levede videre gennem tiden – og i sidste ende formede vores billede af mentaliteten i vikingetiden.

DSCN1307

Egil Skallagrimson keeps his head

En kommentar

Gemt i Diverse

En Viking Bluecheese m.v.

Der er egne, som har historiske periode knyttet til sig. Det kan ud fra et rent historiefagligt synspunkt være mere eller mindre retfærdigt, men det rokker ikke ved, at nogle gode historier er blevet fortalt så tit og så godt, at de er gledet ind i en regional eller global historiebevidsthed: F.eks. romerne/Italien, Wild West/Amerika og vikingerne/Skadinavien.

Professor Doeplers kostumetegning af skurken Hunding med hornhjelm til opførelsen i 1876.

Jeg tænker på dette, fordi jeg lige har spist et stykke med Viking Blue, der er en økologisk blåskimmel ost fra et mindre dansk mejeri. Det illustrerer også meget godt, at disse site regionale historiebrand nødvendigvis ikke har deres udgangspunkt i museerne eller andre der professionelt beskæftiger sig med forskning og formidling af fortiden.

I Danmark er der flere steder der har vikingeudstillinger og der er også nogle rigtigt fine site specifikke vikingesteder, som der er knyttet formidling til, men taget i betragtning af, hvor markant et historiebrand vikingerne er for Danmark, er der jo egentlig ikke meget – i forhold til alle de andre historier museerne disker op med.

Vikingerne er til gengæld blevet folkeeje, enhver kan tegne en viking og der er skabt en rimelig klar ide om hvem en viking er – og dermed kan vikingen som symbol bruget til meget. Jeg blev i dag gennem Katty Wahlgrens blog gjort opmærksom på at ordet ”viking” i sidste uge røg op på Twitters top ti liste, hvilke havde sin begrundelse i en markant spillerrokering i den american foldboldklub Minnesota Vikings.

Læs her hendes betragtninger om brug af vikingebegrebet, der i disse uger i Norge og Sverige har fået ekstra opmærksomhed ved at den norske major Rune Wenneberg er blevet afbilledet under navnet Major Valhall i tabloidavisen VG med vikingehjelm m.v. fulgt af udtalelser som ”krig er bedre end sex” og en video hvor han bruger kampråbet ”Til Valhal”.

På VGs facebook side http://www.facebook.com/norgeikrig går debatten lystig om disse udtalelser og den norske krigsførelse i Afghanistan.  I sidste fredag gæstede Major Valhall det populære svenske talkshow Skavlan, hvor han tager afstand til sammenknytningen til vikingesymboler. Interviewet kan ses her 34:50 inde i klippet.

Igen et ekstempel på at vikingesymbolerne lever deres eget liv væk fra historikere, arkæologer eller hvem der ellers synes at vide noget om perioden. Vikingerne dyrkes nu også på museerne. Moesgård Museum og Ringkøbing Skjern Museum har lige ansat folk til at udvikle levendegørelse af vikingemiljøer og ny vikingeudstillinger er under planlægning i Stockholm, København og Århus.

Og hvorfor er det nu de der vikinger blev så populære? Jeg tror blandt andet det har noget med den fjollede hornhjelm at gøre, som vi kan takke en tysk scenograf og professor Carl Emil Doepler for. Det er en nu helt anden historie. Særligt interesserede kan læse lidt om den i denne operaanmeldelse.

Mere interesseret?

Her er lidt forskelligt litteratur om emnet:

Bøger og artikler generelt om brugen af vikinger og vikingemyten

Djupdræt, Martin: Billeder af vikingen, 1998

Djupdræt, Martin Brandt: Vikingen til forskellige tider, i: Rubicon 12. årgang, nr. 2, 2004

Djupdræt, Martin Brandt: Vikingen – En helt skifter ham. Udgivet i forbindelse med Den danske helt i 1000 år, en særudstilling på Museet på Koldinghus i 2003. Findes kun online på: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=249

Drews, Ute: Unsinkbar! Das Wikingerschiff in Werbung, Kunst und Alltag. Katalog zur Sonderausstellung. Wikinger Museum Haithabu. 2007

Hobolt, Nina ( red.): Da guder var guder og helte var helte.Udstillingskatalog. Nordjyllands Kunstmuseum. Aalborg 1992

Roesdahl, Else. 1994, Vikingerne i dansk kultur, i Fortid og Nutid, s. 158-172.

Roesdahl, Else & Preben Meulengracht-Sørensen (red): The Waking of Angantyr. 1996 (antologi der bredt ser på brugen af vikinger I europæsike historie og kultur)

Wilson, David M.: Vikinger og Guder i Europæisk kunst, 1997

Artikler der særligt ser på vikingernes hornhjemen eller Wagners brug af hjelmen

Djupdræt, Martin Brandt: Operaen, historien og hjelmen, udgivet på www.historie-online.dk, se artiklen her: http://www.historie-online.dk/special/artikler/opera_ringen.htm

Frank, Roberta: ‘The Invention of the Viking Horned Helmet’,in International Scandinavian and Medieval Studies in Memory of Gerd Wolfgang Weber, 2000. (Roberta Frank fortæller også om hornhjelmen ca. 11 min inde i dette BBC program fra 2005, The Viking Way:www.bbc.co.uk/radio4/history/viking_way/viking_way_20051102.shtml)

Frank, Roberta: Wagner’s Ring, North-by-Northwest, i: University of Toronto Quarterly Volume 74, Number 2, 2005

Meinander, C.F: Vikingahjälmen i saga och sanning, i: Bland böcker och människor. Uddevalla, 1983.

Artikler, særligt om vikinger og nazistisk historieforskning

Lauridsen, John T.:“Nu gjalder luren”. Fortiden i DNSAP’s tjeneste. Fund og Forskning 32, 1993.

Lauridsen, John T.:“Vikingernes sande efterkommere”. Magasin fra Det kongelige Bibliotek, 7. årg. nr. 4, marts 1993.

Pedersen, Lars Schreiber: Dansk arkæologi i hagekorsets skygge 1933-1945, i KUML 2005. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2005

Hansen, Ole Thirup Kastholm: Forfalsket forhistorie. Arkæologisk svindel og selvbedrag, i KUML 2003. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2003

Ja, vikingerne er en stor nutidig inspirationskilde, se f.eks. Steve Colbert i dette indslag om løsningen for den amerikanske økonomi:

http://www.youtube.com/watch?v=bZeQiJIvejg

 

En kommentar

Gemt i Diverse, Kulturhistorie