En Viking Bluecheese m.v.


Der er egne, som har historiske periode knyttet til sig. Det kan ud fra et rent historiefagligt synspunkt være mere eller mindre retfærdigt, men det rokker ikke ved, at nogle gode historier er blevet fortalt så tit og så godt, at de er gledet ind i en regional eller global historiebevidsthed: F.eks. romerne/Italien, Wild West/Amerika og vikingerne/Skadinavien.

Professor Doeplers kostumetegning af skurken Hunding med hornhjelm til opførelsen i 1876.

Jeg tænker på dette, fordi jeg lige har spist et stykke med Viking Blue, der er en økologisk blåskimmel ost fra et mindre dansk mejeri. Det illustrerer også meget godt, at disse site regionale historiebrand nødvendigvis ikke har deres udgangspunkt i museerne eller andre der professionelt beskæftiger sig med forskning og formidling af fortiden.

I Danmark er der flere steder der har vikingeudstillinger og der er også nogle rigtigt fine site specifikke vikingesteder, som der er knyttet formidling til, men taget i betragtning af, hvor markant et historiebrand vikingerne er for Danmark, er der jo egentlig ikke meget – i forhold til alle de andre historier museerne disker op med.

Vikingerne er til gengæld blevet folkeeje, enhver kan tegne en viking og der er skabt en rimelig klar ide om hvem en viking er – og dermed kan vikingen som symbol bruget til meget. Jeg blev i dag gennem Katty Wahlgrens blog gjort opmærksom på at ordet ”viking” i sidste uge røg op på Twitters top ti liste, hvilke havde sin begrundelse i en markant spillerrokering i den american foldboldklub Minnesota Vikings.

Læs her hendes betragtninger om brug af vikingebegrebet, der i disse uger i Norge og Sverige har fået ekstra opmærksomhed ved at den norske major Rune Wenneberg er blevet afbilledet under navnet Major Valhall i tabloidavisen VG med vikingehjelm m.v. fulgt af udtalelser som ”krig er bedre end sex” og en video hvor han bruger kampråbet ”Til Valhal”.

På VGs facebook side http://www.facebook.com/norgeikrig går debatten lystig om disse udtalelser og den norske krigsførelse i Afghanistan.  I sidste fredag gæstede Major Valhall det populære svenske talkshow Skavlan, hvor han tager afstand til sammenknytningen til vikingesymboler. Interviewet kan ses her 34:50 inde i klippet.

Igen et ekstempel på at vikingesymbolerne lever deres eget liv væk fra historikere, arkæologer eller hvem der ellers synes at vide noget om perioden. Vikingerne dyrkes nu også på museerne. Moesgård Museum og Ringkøbing Skjern Museum har lige ansat folk til at udvikle levendegørelse af vikingemiljøer og ny vikingeudstillinger er under planlægning i Stockholm, København og Århus.

Og hvorfor er det nu de der vikinger blev så populære? Jeg tror blandt andet det har noget med den fjollede hornhjelm at gøre, som vi kan takke en tysk scenograf og professor Carl Emil Doepler for. Det er en nu helt anden historie. Særligt interesserede kan læse lidt om den i denne operaanmeldelse.

Mere interesseret?

Her er lidt forskelligt litteratur om emnet:

Bøger og artikler generelt om brugen af vikinger og vikingemyten

Djupdræt, Martin: Billeder af vikingen, 1998

Djupdræt, Martin Brandt: Vikingen til forskellige tider, i: Rubicon 12. årgang, nr. 2, 2004

Djupdræt, Martin Brandt: Vikingen – En helt skifter ham. Udgivet i forbindelse med Den danske helt i 1000 år, en særudstilling på Museet på Koldinghus i 2003. Findes kun online på: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=249

Drews, Ute: Unsinkbar! Das Wikingerschiff in Werbung, Kunst und Alltag. Katalog zur Sonderausstellung. Wikinger Museum Haithabu. 2007

Hobolt, Nina ( red.): Da guder var guder og helte var helte.Udstillingskatalog. Nordjyllands Kunstmuseum. Aalborg 1992

Roesdahl, Else. 1994, Vikingerne i dansk kultur, i Fortid og Nutid, s. 158-172.

Roesdahl, Else & Preben Meulengracht-Sørensen (red): The Waking of Angantyr. 1996 (antologi der bredt ser på brugen af vikinger I europæsike historie og kultur)

Wilson, David M.: Vikinger og Guder i Europæisk kunst, 1997

Artikler der særligt ser på vikingernes hornhjemen eller Wagners brug af hjelmen

Djupdræt, Martin Brandt: Operaen, historien og hjelmen, udgivet på www.historie-online.dk, se artiklen her: http://www.historie-online.dk/special/artikler/opera_ringen.htm

Frank, Roberta: ‘The Invention of the Viking Horned Helmet’,in International Scandinavian and Medieval Studies in Memory of Gerd Wolfgang Weber, 2000. (Roberta Frank fortæller også om hornhjelmen ca. 11 min inde i dette BBC program fra 2005, The Viking Way:www.bbc.co.uk/radio4/history/viking_way/viking_way_20051102.shtml)

Frank, Roberta: Wagner’s Ring, North-by-Northwest, i: University of Toronto Quarterly Volume 74, Number 2, 2005

Meinander, C.F: Vikingahjälmen i saga och sanning, i: Bland böcker och människor. Uddevalla, 1983.

Artikler, særligt om vikinger og nazistisk historieforskning

Lauridsen, John T.:“Nu gjalder luren”. Fortiden i DNSAP’s tjeneste. Fund og Forskning 32, 1993.

Lauridsen, John T.:“Vikingernes sande efterkommere”. Magasin fra Det kongelige Bibliotek, 7. årg. nr. 4, marts 1993.

Pedersen, Lars Schreiber: Dansk arkæologi i hagekorsets skygge 1933-1945, i KUML 2005. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2005

Hansen, Ole Thirup Kastholm: Forfalsket forhistorie. Arkæologisk svindel og selvbedrag, i KUML 2003. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2003

Ja, vikingerne er en stor nutidig inspirationskilde, se f.eks. Steve Colbert i dette indslag om løsningen for den amerikanske økonomi:

http://www.youtube.com/watch?v=bZeQiJIvejg

 

Reklamer

1 kommentar

Filed under Diverse, Kulturhistorie

One response to “En Viking Bluecheese m.v.

  1. Katty

    hej Martin,
    ja visst är det intressant med detta brinnande vikingaintresse. Som du vet så håller vi också på och producerar en ny vikingautställning som förhoppningsvis ska turnera runt i Europa. Vi brottas en hel del med gränsen mellan att man bör känna igen sig, men samtidigt vill vi ge en helt annan bild av tiden än stereotypen om den brutale krigaren. Helst ska ju den uppfattas som lika intressant också:).
    Det där med hornen på hjälmen har jag funderat en del på och jag kommer med lite mer tankar kring vad vi uppfattar som rätt och fel i vikingabilden i nästa blogginlägg… Men först ska jag ska läsa på i din länk till den tyske scenografen:)!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s