You Tube & Guggenheim


You Tube er allemandseje. Alle – uanset fortællemæssige og kunstneriske evner – kan loade videoer op og der er hverken en barriere man skal over eller en særlig standart man skal rette sig ind efter. Man kan bare gøre det. De store prestigefulde kunstmuseer som f.eks. Guggenheim i New York kan ses som en modpol, hvor værkerne ofte er lavet af kunstnere, der har specialiseret sig inden for deres felt, hvorefter værkerne kræsent er blevet valgt ud til at kunne vises sammen med museets andre genstande. Denne weekend bød ikke destro mindre på et tæt samarbejde mellem netop Guggenheim og You Tube. Over 23,000 fra mere end 90 lande havde loaded deres video op til biennalen You Tube Play. I torsdags var det store præsentationsshow på Guggenheim New York. En jury med blandt andet Laurie Anderson, Darren Aronofsky og Nancy Spector havde valgt 25 videoer ud som i denne weekend blev vist på Guggenheimmuseerne i New York, Berlin, Bilbao og Venedig.

Det hele kan ses på http://www.youtube.com/play , det er lækkert, flot lavet og god valuta for sponsorerne HP og Intel, men det er også et eksempel på at man kan få gode værker, når man går i dialog og lader andre bidrage. Guggenheim og You Tube Play har naturligvis ikke lavet andet end en censureret udstilling som det kendes fra adskillige kunstudstillinger, men har gjort det gennem det webbasere sociale medie You Tube med den omtale og hype det naturligvis giver, når nyere medier promoveret.

De 25 udvalgte film kan ses her på Guggenheims hjemmeside: http://www.guggenheim.org/new-york/interact/participate/youtube-play/top-videos

og jeg vil gerne anbefale den foruroligende stopmotionfilm Luis:

og den flot animerede I Met the Walrus, der som lydspor har en 14-årig knægts interview med John Lennon:

You Tube Play arrangementet er også interessant i forhold til den gennemgribende måde New York Guggenheims fysiske rum blev brugt ved præsentationsshowet den 21. oktober.

Der blev projekteret på bygningen udefra:

og hele det indre var omdannet til showrummet. Showet blev streamet live på You Tube Play i torsdags og kan naturligvis nu ses i sin fulde længde på kanalen:

Advertisements

Skriv en kommentar

Filed under Digitale medier, Kunst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s