Axel Bolvig in memoriam


I sidste uge døde billedmanden, forskningsprofessor Axel Bolvig. For mange historiestuderende på Københavns Universitet var det Bolvig, der åbnede nye visuelle verdener og introducerede ikonografien, de ikke skriftlige kilder, museet og formidlingshåndværket.  Udover at være universitetslektor var han i fem år kunstneriske leder af Gl. Holtegård. Det, sammen med Bolvigs brede erfaring fra populærformidling, gjorde ham til et oplagt forbillede og en læremester, der viste mange vejen ind til formidlingens kundskaber og væsen.

At kunne tænke en udstilling, en historisk faglig film, et digitalt historiesite eller et andet tværmedielt formidlingsprodukt handler ikke kun om at vide meget om et emne, men også at fange og tæmme ideer og at respektere fortællehåndværket og tværfagligheden. Det forstod Bolvig og det formåede han at formidle videre.

Bolvig havde som få en interesse og en forståelse for billedets udsagnskraft og fik nye sider frem af tidligere tider ved at bruge billeder som kilde til det levede liv og kulturhistorien. Han var idemand bag det imponerende værk kalkmaleridatabasen www.kalkmalerier.dk. Desværre fortsatte Københavns Universitet ikke med at støtte projektet efter, at Bolvig i 2006 stoppede på Institut for Historie, men www.kalkmalerier.dk eksistere dog heldigvis stadigt i privat regi. Ud over hans arbejde for, at disse helt unikke kilder til middelalderens historie er blevet mere tilgængelige for forskere og lægmand, kan vi i dag også nyde godt af Bolvigs mange mange populærvidenskabelige fagbøger og forskningsartikler om kalkmalerierne – og andre visuelle kilder.

Denne lille film er for mig typisk Bolvig:

Kalkmalerier, velvante citater, jazz, finurlige betragtninger og præcise observationer fint doseret. Oprindeligt givet som et paper ved det velrenoverede galleri og forskningscenter The Courtauld Institute of Art i 2009 og kendetegnende for Bolvig senere nytilrettelagt til you tube mediet.

Ære være Bolvigs minde…

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Diverse

2 responses to “Axel Bolvig in memoriam

  1. Pingback: 2010 in review | Martins Museumsblog

  2. Pingback: 2011 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s