JORVIK DIG


Der er Viking Festival i York og vi er tre danskere på studietur.

DSCF4359

Det er en fornøjelse af møde god procesformidling, og det gjorde vi i fredags ved Jorvik Dig, et udstillingssted under York Archeological Trust. Stedet er meget populært i vinterferieugen og prebooking nødvendigt, hvis man skulle deltage i stedet store Dig-aktivitet. Det havde vi også gjort og ligesom dagen før var vi også klar med vores egen børneobservator, Benjamin på 5 år.

Dig-aktiviteten begyndte med, at en instruktør introducerede børn som voksne i, hvad arkæologi er og hvad man kan finde ved udgravninger. Det skete i et rum, der kunne minde lidt om det indvendige i en skurvogn, men oversigtskort, sikkerhedshjelme og skovle hængende. Stemningen var sat til at man skulle ud og arbejde.

DSCF4419 2

Holdet på ca. 15 børn og lidt flere voksne blev så ledt ind til graveområdet. Der var fire gravfelter fra fire forskellige perioder i Yorks historie og hver af dem var baseret på en oprindelig udgravning. ”Vikingetidsfeltet”s fund og placeringen af dem, var som det havde set ud ved Coppergateudgravningen. Felterne var hver ca. 5 x 2 meter.

DSCF4342

Der var en kort illustreret beskrivelse af udgravningen som de voksne og børnene kunne dele og en tjekliste over nogle af de ting man kunne finde. Alle børn – og de friske voksne – var udstyret med en plastikgraveske. ”Jorden” man gravede i var plastikgranulater i brune, røde og grålige nuancer. Det havde ikke jordens fasthed og tyngde, men gav den gravende en følelse af gravearbejde.

DSCF4347

De ting der dukkede op var kopier i 1:1 størrelse af fund, der var blevet gjort. Fundene var støbt ned i gulvet og tjente fint formålet med, at man skulle føle, at man afdækkede et fund. Der var også en lille sold ved hver udgravningsfelt, hvor man kunne ryste ”jorden” væk for til sidste at se, hvad det var soldningen afslørede, dvs. hvad der var sat fast i bunden af solden. Det var både nemt at finde noget og en udforing at få afdækket nok til at se hvad det var – og det krævede lidt diskussion for at identificere fundet og her kom tjeklisterne ved felterne til hjælp.

DSCF4367

DSCF4353

Efter gravearbejdet blev alle placeret ved to bakker med originale fund. Det varierede hvilken periode fundene kom fra, men i denne uge var det naturligvis fund fra vikingetidsudgravninger. Fundene i den ene bakke skulle man sortere ud fra hvad de var lavet af: ben, læder, kul, keramik, knogle osv. Vores guide var også her godt til uformelt at snakke med de besøgende og komme med ledetråde. Derefter skulle man se på knoglerne i den anden bakke og komme med bud på hvilke af dem der kom fra de store tamdyr kvæg, hest og gris.

DSCF4375

DSCF4380

Arrangementet sluttede af med at guiden viste lidt ekstra fund, det i blandt en 15 cm lang forstenet menneskelort, også kendt som The Lloyd Bank Poo. Det er noget der kan samle opmærksomheden hos drengebørn og så gav instruktøren en mulighed for naturligt at fortælle om ernæring og sygdomme i vikingetiden og dermed minde os om hvad arkæologi kan – at få os tættere på de mennesker, der engang levede.

Efter udgravningsarrangementet besøgte vi udstillinger i Jorvik Dig. Rum 1 In the field var om udgravninger, rum 2 Lab works var om undersøgelserne og rum 3 Study zone var om analyserne og beskrivelserne af fundene. Simpelt og godt lavet. Rum 1 var sat til at være i et gravetelt og der kunne man bl.a. lave en udgravningstegning af et felt og se en film med en udgravningsleder der fortalte om hendes arbejde.

DSCF4386

Rum 2 havde mikroskoper, hvor fundne insekter kunne identificeres og en stand, hvor man skulle lede efter spor i nogle skeletter (højde, alder, køn, brug af krop osv.) og derudfra gætte hvem personen var. En simpel aktivitet på en skærm, der både var informativ og basalt spændende at løse. Rum 3 havde lidt biblioteksstemning. Der var bl.a. en lille film om forskerens rolle med at prøve at tolke fundene og nogle skærme, hvor man kunne komme tætter på livet i1800-tallets Hungate, der var et område hvor York Archaeological Trust for tiden graver. Der skulle man svare på nogle personlige spørgsmål (alder, køn og om man havde arbejde og var gift) og blev ud fra dem præsenteret en 1800-talsperson ”ligesom” en selv – i mit tilfælde en 33-årig murer, der boede i en baggård med en kone og tre børn. Simpel, nærværende og god formidling.

DSCF4405

DSCF4406

Til sidst var der en lille biograf. Gennem en drejescene, modeller og personer der gennem pepper’s ghost teknik kom ind ved modellerne, blev der fortalte om de forskellige steder. En rigtig god måde at bruge modeller på og få gjort todimensionelle udgravningsfelter tredimensionelt forståelige.

The Dig fungerer godt. Settingen var god og interaktionen underholdene og meningsfuld (de to ting mener jeg nu også hænger uløseligt sammen). Det var ingen tvivl om, at udgravningsfelterne var forestillede miljøer, men de gav et god fornemmelse af arbejdsprocessen. Det man arbejde med var i virkelige størrelser og nogen man kunne måle i forhold til sin egen krop. De virkelige genstande kom i den anden del af aktiviteten og var med til at understrege, at det her ikke er ren leg og guldgraverslisken i Legoland. Der er om ting og mennesker, der engang levede og som vi kan blive klogere på.

Udstillingsområdet var også godt lavet. Lidt slidt af de mange besøgende, men med klare setups og igen meningsfulde interaktioner, der både gav et reelt billede af spændende aspekter af arkæologien (knogleundersøgelserne) eller som aktiverede den besøgendes egen historie (Hungateudgravningens personer).

En af de få ting man ud fra et formidlingsteknisk synspunkt undrede sig over var, at mange af pepper’s ghost skærmene var sat så højt, så det kun var almindeligt høje voksne, der havde den fulde glæde af fortællingerne.

DSCF4414

God procesformidling ses ikke mange steder, men der er andre museer, der også seriøst arbejde med emnet. To nyere eksempler er Arkeoteket i Historiske Museet i Stockholm og Forscherlabor i den nye arkæologiudstilling i Herne. De steder har også mange gode elementer. Jeg besøgte dem begge med kollegaer. Noget af elementerne blev vi imponerede af, men nogle af løsningerne blev kommenteret med, at det her da var lidt for simpelt, banalt eller svært til målgruppen (børn), og at vi troede eller troede ikke at børn vil kunne lide. Ved dette besøg i Jorvik Dig var der godt at have 5-årige Benjamin med og på den måde nemt kunne indgå i en børne/forældre gruppe og se hvordan formidlingen virkede.

Procesformidling er en svær disciplin, men rigtig god til at skabe refleksion hos de besøgende om hvorfor vi ved hvad vi ved og dermed til bedre at forstå emnerne for undersøgelsen. Det burde tænkes ind i rigtigt mange udstillinger, da det udover de førnævnte kvaliteter også vil skabe variation i publikumsoplevelsen og publikumsinddragelsen.

I Danmark har der været udstillinger som Nationalmuseet Bevar dig vel og Vikingeskibsmuseets Arkæologisk Værksted, men så vidt jeg ved, er der ingen steder det p.t. har det som et primært mål at lave udstillinger, der seriøst arbejder med at udvikle feltet.

Hvis der er nogle der kender til nogle planer eller til gode procesformidlingssteder der virker – eller fejler – så fortæl gerne om det.

Læs andre observationer fra York Viking Festival i denne blogpost Vikingedage i York.

Link:

Jorvik Dig

Jorvik Viking Festival

Arkeoteket i Historiske Museet

Beskrivelse af udstillingen i Herne

Advertisements

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

One response to “JORVIK DIG

  1. Niels H. Andersen

    Kære Martin!
    Meget spændende og fin fortalt. Man får jo lyst til selv at komme over og se det, men godt at I har været der.
    vh
    Niels

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s