Sculpture by the Sea & World Beach Project


Juni i Århus betyder i år Sculpture by the Sea 2011. 65 skulpturer fra danske og internationale kunstnere er placeret på tre km fra Tangkroen og til Ballehage.

Sculpture 211

Det er anden gang, at Sculpture by the Sea arrangeres i Århus. Mere end 500.000 besøgte eventen i 2009 og også i år ser det ud til, at kombinationen af skulpturer, familieudflugt og strand er en succes.

Bag projektet står ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aarhus Kommune, Kulturhus Aarhus, Børnekulturhuset foruden Sculpture by the Sea i Australien, hvor ideen til projektet oprindelig kom fra. Der hele er finansieret af en lang række af private og offentlige instanser med Nordea Fonden, Vestas, Bestseller, Arla, Aarhus Kommune og Region Midt som hovedsponsorerne. Det er med til at gøre det gratis at besøge skulpturerne, der er placeret i det offentlige rum, med de fordele for tilgængeligheden det har og de ulemper med hensyn til slid, vedligehold og hærværk, som der også kan have. Skulpturerne kan ses frem til søndag den 3. juli, og det er en oplevelse jeg gerne vil anbefale.

Sculpture 208

Raquel Corona Justo - Observando la Fantasia

Sculpture 245

Lisa Anderson - Precious

Tim Prentice – Easel Windframe

Se mere på http://www.sculpturebythesea.dk/

Et andet kunstprojekter, der udspiller sig ved vand er World Beach Project som V&A i London står bag. Der er på engang mere ydmygt, større tænkt og meget mere brugerinddragende. Projektet skabes alene af brugerne, der laver en stenskulptur eller et mønstre ved en stand eller kystlinje og så uploader billeder af det på V&A’s side om projektet: http://www.vam.ac.uk/page/w/world-beach-project/

Projektet startede i 2007, og i dag er der over 1200 værker repræsenteret fra alle syv kontinenter (et enkelt er med fra Antarktisk). Nina Simon omtaler også projektet i sin bog The Participatory Museum (kapitel 6), hvor det bruges som eksempel på en deltagende (contributory) aktivitet (se den tidligere blogpost: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/06/11/nina-simon-og-det-brugerinddragende-museum/). Nina Simon er i sin bog også meget opmærksom på hvilke spørgsmål og tilgang har man til brugerne, og hvordan man henvender sig til brugere for at få den deltagelse man ønsker  osv. I den forbindelse fremhæves World Beach Project for at have en klar og tydelig kommunikation med brugerne, så de hurtigt ved hvad de skal gøre, hvad processen er og hvad udkommet bliver for dem, se: http://www.vam.ac.uk/content/articles/w/world-beach-project-instructions/

Bag projektet står kunstneren og væveren Sue Lawty, der har været artist in Residence på V&A. Her fortæller Sue Lawty om projektet:

Sculpture by the Sea er i modsætning til Sue Lawtys projekt et meget styret projekt, hvor en jury har valgte de 63 kunstneres skulpturer ud blandt værker fra de 362 kunstnere som ønskede at deltage. Men meddeltagelse synes nu at betyde noget – også i Sculpture by the Sea 2011. Mine egne og helt subjektive observationer efter en dag med skulpturerne ved Århus Bugten hælder i hvert fald hen i mod, at nogle af de mest populære værker er den, hvor man nemt kan interagere og bruge sig selv. Det er noget, der ligger fint i tråd med den picnic/familieudflugtstemning, der er omkring dette populære arrangement.

Sculpture 222

Katja Bjørn, Philip Simmons & Hartmut Stockter - Widow's Walk

Sculpture 210

Marc Moser - Sea Pink

Mark Nixon – Chimecco. Folkene på broen kan få klokkerne til at larme.

Advertisements

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kunst

One response to “Sculpture by the Sea & World Beach Project

  1. Regards for sharing Sculpture by the Sea & World Beach Project | Martins Museumsblog with us keep update bro love your article about Sculpture by the Sea & World Beach Project | Martins Museumsblog .

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s