Museet som et sjovt, fortællende og mystisk sted


Museet er et sted for læring. Det er en definition man ofte møder, i hvert fald oftere end at museerne bliver anset for at være steder for underholdning. Men er det sådan?

School children bored at The British Museum

Peter Linett er medredaktør af Curator: The Museum Journal og Chief Idea Officer i analysebureauet sloverlinett.  Ifølge Peter Linett viser hans publikumsundersøgelser fra forskellige dele af kultursektoren, at gæsterne først og fremmest kommer for at have det sjovt eller for at bruge tid sammen med familie og venner. På tredje og fjerde pladsen kommer så at lære noget nyt eller at opleve museet. Linett reflekterer i sin seneste blogpost Beyond learning: Museums as aesthetic experiences over denne observation og dermed over museernes forhold til begreberne læring (learning) og glæde (pleasure). Gæster kommer ifølge hans undersøgelse for at få en underholdende (pleasure-seeking) oplevelse. Museerne kan, ifølge Linett, have den tendens at se underholdning som noget, der primært har det formål at holde på gæsterne længe nok til, at de kan nå at lære noget. Han foreslår, at vi skal se på glæde som det væsentligste.  At museerne skal have glæde “that basic building block of human and social happiness” som sit højeste formål.

Fun at the Escher museum :-)

Linett nævner blandt andet disse tre områder, som han synes museerne kunne fokusere mere på:

  • Glæden ved at le (noget få museer fremhæver som et eget mål, jeg kender dog ét – læs længere nede)
  • Glæden ved fortællingen (det er et fokuspunkt på mange museer, og her mener Linett, at museerne godt kan lære noget af andre kunstformer ”hvornår har man sidst været i en udstilling, hvor man ventede i spænding på hvordan den ville ende?”)
  • Glæden ved et mysterium (at gå udover det rationelle og bruge styrken ved det ukendte, det mystiske)

Linett forholder sig naturligvis til en amerikansk kontekst, men også i danske forhold er der mere fokus på museernes læringspotentiale end på deres underholdningspotentiale. Jeg er af den klare overbevisning, at museerne har en central og vigtig samfundsopgave i form af at tilbyde medrivende og spændende undervisning indenfor museets kerneområder – både for skolerne og for private, men der kan være det problem, at en fokusering på læring fejlagtigt kan blive brugt som en undskyldning for, at museerne ikke skal sætte oplevelser og underholdning som centrale mål. Det er faktisk ganske tænkeligt, at der både kom bedre læring og bedre museumsbesøg, hvis det ofte brugte begreb “læringsudbytte” blev erstattet med “glædesudbytte”.

Jeg plejer ikke i denne blog konkret at skrive om mit job, men jeg vil i forbindelse med denne diskussion gerne nævne min nye arbejdsplads. Jeg har siden 1. august arbejdet i Den Gamle By, som jeg synes er et museum, der faktisk har taget højde for nogle af Linetts observationer omkring, at glæde og underholdning er vigtigt i et museumsbesøg. Museet bygger på følgende positioner:

1. Den Gamle By er ikke til for tingenes skyld eller for historiens! Tingene er døde og historien er forbi. Nej, museet er til for menneskene – i nutid og i fremtid
2. I Den Gamle By arbejder vi med fortiden, men vi gør det i nutiden og med tanke på fremtiden
3. Den Gamle By virker på et videnskabeligt grundlag. Men museet må ikke virke akademisk
4. Det må gerne være morsomt at gå på museum. Bedreviden og pædagogiske pegefingre kan nemt ødelægge oplevelsen.
5. Rene toiletter og en god kop kaffe kan nemt være lige så vigtig for en god museumsoplevelse som udstillinger og installationer
6. Vi laver ikke museum for at tjene penge, vi tjener penge for at lave et stadigt bedre museum
7. Et velinformeret, samarbejdende og engageret personale er den bedste forudsætning for at give publikum en god oplevelse

(min kursivering)

Det er standpunkter, der sjældent ses fremhævet hos kulturinstitutioner, men de afspejler fint den klare fokus, jeg synes, der er i Den Gamle By på publikum og publikums glæder og oplevelser.

Den Gamle By 2009

Sloverlinett’s blog asking audience er i det hele taget et besøg værd. Det er et fint eksempel på, hvordan et firma bruger en blog godt til at fortælle deres faglige historier og gøre andre opmærksomme på dem, og så har den flere gode indlæg og henvisninger.

Links:

Peter Linnetts blog-post fra den 5. august: http://www.sloverlinett.com/blog/2011/august/beyond-learning-museums-as-aesthetic-experiences

Den Gamle Bys værdier og visioner: http://www.dengamleby.dk/topmenu/om-den-gamle-by/mission/vaerdier-og-visioner/

Advertisements

4 kommentarer

Filed under Digitale medier, Diverse

4 responses to “Museet som et sjovt, fortællende og mystisk sted

  1. Veldig enig:)
    Kan dog være litt “touchy” i utstillinger om vanskelige tema, f.eks i et Holocaustmuseum eller den oppkommende 9/11 Memorial. Allikevel burde latter være mulig uten å ta brodden av det viktige budskapet eller respekten -slik filmen La Vita è Bella (http://www.imdb.com/title/tt0118799/, om han som klovnet i konsentrasjonsleiren) viste.

    • Martin Brandt Djupdræt

      Jeg tror bestemt, at du har ret i, at latter bør være muligt også ved svære emner. Selvfølgelig skal man have konduite og tænke nøje over hvilken respekt man skal behandle forskellige emner med, men det betyder jo bestemt ikke, at man ikke skal gøre svære etiske, moralske emner kedelige eller formanende belærende

  2. ukendt af hvilken årsag ser man mange eksempler på at viden og humor opfattes som olie og vand. Når noget er sjov kan vi ikke tage det alvorligt og hvis der er noget, som er alvorligt, så er det viden! eller noget i den retning……
    Som en personlig erfaring oplevede vi at gæsterne reagerede ret interessant på vores lille vikingeblad “Gård og Ledning”. Da de fandt ud af, at overskrifterne nok lå i den humoristiske ende og at Odins clairvoiante brevkasse skulle tages med et smil, var forvirringen ret stor. For på den ene side var det jo informative artikler om vikingetiden og på den anden side en masse gas, og man må jo ikke gøre grin med fortiden ? At møde humor et sted hvor viden skulle formidles (eller forventningen om at viden skulle formidles) er åbenbart svær at håndtere. Jeg ved ikke om dette træk er typisk dansk, om vi igennem vores opdragelse er trænet til en instinktiv respekt overfor videnskaben, men noget som jeg har lagt mærke til, er at mange som arbejder med de levende formidling, med meget direkte publikumskontakt, er flittige bruger af humor, hvorimod jeg sjældent har læst eller oplevet en udstilling, som fik mig til at knække sammen af grin? Er det mon derfor at den megen levendegjorte formidling betragtes som userøs og andenrangs, og udstillinger som den “ægte” vare? fordi vi er sjove og derved ikke noget man kan tage alvorligt?

    • Martin Brandt Djupdræt

      Det kan være du har en pointe der Sara. Som omviser ved man jo, hvor meget humor betyder for at gøre faglige pointer spiselige, men du har ret i, at det ikke et kneb, der bliver brugt meget uden for den direkte publikumsformidling.
      Spændende observation ifm. jeres vikingeblad. Jeg har læst Gård og Leding og synes det var rigtig god – og sjov – formidling. Solgte det ok til vikingetræffet og kan du ikke uddybe de kommentarer I fik på bladet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s