Skiltet


“En bog på væg”, ”laaange tekster” ”alt for mange ord”. Skilte og plancher anses ofte som nødvendige onder, der må være der for at binde museumsinspektørens tolkninger og forklaringer sammen med de ordløse genstande.

Pladecovers – vinylens revival, Designmuseum Danmark

Som historikeren og numismatikeren Philip Grierson engang beskrev det i forbindelse med problematikken om de materielle genstandens udsagnsværdi: ”It has been said that the spade cannot lie, but it owes the merit in part to the fact that it cannot speak”.

Ord og skilte skal ofte der til, og en af udstillingsdesignets store kærnediscipliner er hvordan at dette kommunikationsonde kan udformes mest brugervenligt og grafisk bedst.

Västra Vrams prästgård, Kulturen i Lund

Kære krop – svære krop, Steno museet

Sveriges Historia, Historiska Museum

Der er væld af gode og mindre heldige eksempler, og der er hele tiden grafikere og museer, der udfordre formen med diskrete eller markante tiltag. Det kan være i selve formen af skiltet, som her på V&As udstilling ”British Design 1948-2012 – Innovation in the Modern Age”, hvor det nonchalant er stillet op af væggen sammen med andre plader:

British Design 1948-2012 – Innovation in the Modern Age, V&A

British Design 1948-2012

British Design 1948-2012 – Innovation in the Modern Age

eller i Den Gamle Bys nye basisudstilling ”Håndværkerne i Baghuset”, hvor materialeprøver og genstande er integrerede dele af skiltet sammen med ordene og billederne:

Haandvaerkerne_i_Baghuset_DGB_2083

Haandvaerkerne_i_Baghuset_DGB_2086

Haandvaerkerne_i_Baghuset_DGB_2090

Budskab integreret i interiøret

Jeg vil gerne vise et par eksempler på skilte, der ikke bruges den ofte sete printede tekst, og hvor tekst og form er så tæt integreret, at det budskab der vises også kan ses som en del af interiøret.

Det ene eksempel er fra “Naturligvis”, en fin studenterudstilling man kunne se på Moesgård Museum indtil 1. oktober, hvor museets udstillinger lukkede. Udstillingen var lavet af antropologistuderende på Aarhus Universitet, der udover fine faglige takter også viste et grafisk overskud ved at integrere informationen i formen som her på toiletvæggen:

Et andet eksempel er fra den nyåbnede udstilling ”Beat mm” i Den Gamle By. Udstillingen viser rockfotografier taget af Jørgen Angel fra 1966-1983. En del af udstillingen er et 70’er ungdomsværelse, der både er med til at vække publikums erindringer fra tiden, og et sted som viser Jørgen Angels billeder som de brugsbilleder de var: som idolbilleder der kunne foldes ud fra midtersiderne i GO og Vi Unge bladene. Værelset må gerne bruges. Der må siddes i møblerne, læses i tegneserier og høres musik på pladespilleren. Måden der kommunikeres, at det er tilladt at røre, og at der bliver forklaret, hvordan en pladespiller fungerer, er ved at værelsets beboer med sin ”egen” håndskrift har skrevet beskeder til den besøgende.

BEAT_MM_2098 a

BEAT_MM_2098 b

BEAT_MM_2098 c

Digital mønstergenkendelse

Mønstergenkendelsesprogrammer som f.eks QR-tags-scanningssystemer gør det nu muligt, at sproglig information kan placeres andre steder end på tekstplancher. Det er et felt der arbejdes meget med for tiden og som vinder større udbredelse. Et eksempel på dette er applikationen til den Hammershøi-udstilling, der var på Statens Museum for Kunst i foråret. Der kunne en bestemt plakat med et Hammerhøi-motiv aktiverer et program på telefonen.

xkGiO7OKgkw]

I teorien kan information med dette system gemmes overalt, udfordringen er at gøre brugerne opmærksomt på, at informationen er der. Denne information om informationen kan nødvendigvis ikke altid gøres lige så integreret og formtro som i eksemplerne fra Moesgård og Den Gamle By.
Digitale koder kan nu godt camoufleres og alligevel gøres synlige fra det rette perspektiv, som det her ses ved pladsen foran Zellerbach Hall på Berkeley, University of California.

At integrere tekstens budskab i en form kan gennem sit stemningsskabende element gøre teksten til mere end et nødvendigt onde – og der er et greb, der også ses mange andre steder end på museerne. F. eks. i pladecovers. Et eksempel er Barry Feinsteins oprindelige cover til Rolling Stones Begger’s Banquet album, hvor både gruppens navn og sangenes titler er at finde på lokumsvæggen:

Rolling Stones: Begger's Banquet forside og bagside

Et andets eksempel er i Alice Coopers Lp School’s Out, der er en af de album der kan ses i Designmuseum Danmarks nyåbnede og righoldige udstilling ”Pladecover – vinylens revival”.

Og i forbindelse med at integrere indhold i formen så er plakaten til udstillingen på Designmuseet et lækkert eksempel på en illustration, der for kendere af stoffet henviser til en række af udstillingens værker (covers af Bowie, Beatles, Blur mv.) uden direkte af vise dem. Her er der visuelle både form og indhold.

Henvisninger til udstillingerne:

British Design 1948–2012 – Innovation in the Modern Age:

http://www.vam.ac.uk/content/exhibitions/exhibition-british-design/

Håndværker i Baghuset:

http://www.dengamleby.dk/baghuset/

Udstillingen Naturligvis:

http://cas.au.dk/aktuel/arrangement/artikel/naturligvis-en-saerudstilling-om-menneske-og-natur/

Beat mm:

http://www.dengamleby.dk/beat/

Hammershøi og Europa:

http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/udstillinger/tidligere-udstillinger/2012/hammershoei-og-europa/

Pladecover – vinylens revival:

http://designmuseum.dk/udstillinger/kommende-udstillinger/pladecovers-vinylens-revival

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Udstilling

2 responses to “Skiltet

  1. Det med digitale koder, der kan camoufleres: NFC og lignende teknologier tror jeg, at vi snart kommer til at se meget mere af. De understøttes ganske vist ikke af så vildt mange devices lige pt., men det kan komme. Og ved at bruge dem, så undgår man at skulle tapetsere hele museet med QR af forskellig type.
    …og NFC kan endda bruges til at sortere herresokker med, hvis man skulle have brug for dé!? (http://vimeo.com/49498254)

    • Martin Brandt Djupdræt

      “Propably the smartest socks in the World” – ofte kan man blive forundret over variationen af projekter tilsyneladende intelligente menneske kan blive grebet af.
      Jeg tror også NTC osv vil blive mere brugt og vil kunne meget, men det ændrer ikke ved problematikken om hvordan gæster/ brugere skal blive opmærksom på at de digitale oplysninger er det. Info kan blive så diskret præsenteret så det ikke bliver ser – og dermed ikke fungere som information.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s