2012 in review


mbd-i-byggerietTak for 2012. Det er nu tredje år, at Martins Museumsblog eksisterer og jeg har glædet mig over de mange læsere, der i 2012 har fulgt min museumsblog og for de kommentarer, der er kommet til indlæggene.

WordPress, systemet som bloggen er skrevet i, har i anledning af årsskiftet sendt mig en opgørelse over årets aktiviteter, sikkert for at skabe lidt reklame om dem selv, men jeg deler gerne opgørelsen med jer:

I 2012 blev Martins Museumsblog besøgt omkring 8.700 gange og der blev postet 19 indlæg. Den travleste dag var 2. januar med 144 besøg (tænk allerede at starte årets nedtur 3. januar). Den dag var det populæreste indlæg Museumshit 2011: Regbuen, facebookundervisning, StreetMuseum mm..

De indlæg, der oftest blev besøgt i 2012 var:

  1. Pac-Man fra maj 2010
  2. Hvidstengruppen arresteret – følelsesorienteret museumsoplevelse gennem lyd og stemning fra marts 2012
  3. Museumshit 2011: Regbuen, facebookundervisning, StreetMuseum mm. fra januar 2012
  4. Heminredning: Artur Hazelius og IKEA tilsammans – boligindretning på svensk, del 1 fra marts 2012
  5. DDR Museum i Berlin – interaktive udstillinger om livet i DDR fra april 2012

Der kom flest henvisninger fra facebook.com, twitter.com, linkedin.com, formidlingsnet.dk og mmex.dk

Bloggens læsere kom fra 60 forskellige lande og primært fra Danmark, Norge og Tyskland.

Det var de kvantitative data, der er taget herfra: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/annual-report/

Det har i det forgangne år været dejligt gennem bloggen at kunne dele mine tanker og synspunkter om formidling og museer med andre. To emner jeg i 2013 flere gange er vendt tilbage til er kontekst og udvikling i formidlingsgreb.

Formidlingsgreb

I 2012 er der arbejdet med udviklingen af formidlingsgreb på min arbejdsplads Den Gamle By. Det blev der også andre år og uden tvivl også på de fleste af landets andre museer. At formidle museernes historier og samlinger til andre, er et musealt hovedformål, der hele tiden skal udvikles og forbedres. Initiativer og overvejelserne gjort i Den Gamle By i 2012 blev berørt i nogle af årets blogindlæg.

Blogindlægget om udstillingen Hvidstensgruppen arresteret fortæller om denne udstillings bud på, hvordan lyd og rum kan bruges til at skabe en stemning, så historieformidling ikke kun er en informativ kommunikation, men også en formidling, der taler til flere sanser.

Hvidstengruppen arresteret bord

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/03/07/hvidstengruppen-arresteret-folelsesorienteret-museumsoplevelse-gennem-lyd-og-stemning/

Sko & Accessories var en udstilling, der åbnede samtidigt med Hvidstensgruppen arresteret. Det var en lille et-rums udstilling, der ikke havde en lignende dramatisk historie at bygge ud fra, men også her blev der gjort forsøg med formidlingsgrebet. Alle genstandsteksterne blev skrevet i ånden af modebladenes accessoriessider, og der kom dermed en anden type tekster og indgang til 1700’tals genstandene end hvad museerne ellers tilbyder. Udstillingens katalog blev helt naturlig en lille ugebladshæfte med sidetitler som Æblegrønt og mandig, Accessories der fuldender dit look og Uundværligt på rejsen.

Sko & Accessories, Den Gamle By

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/03/09/sko-og-accessories-1700-tallet-formidlet-i-modebladssprog/

En tredje udstilling arrangeret af Den Gamle By som omtales i årets blogindlæg er Håndværkerne i Baghuset. Der er en udstillingen som vi er flere på museer, der er glade for. Blandt andet lykkedes vores intentioner om at tale til flere sanser. Udover at det er genstandsmættede interiørudstillinger, er der film og naturtro dukker, som skaber identifikation og der er hands on elementer, der både underholder og formidler stoffet taktilt. Narrativt er der skabt et samlet greb med lærerdrengen Oskar som de besøgende både møder som dukke, i filmen og i den tegneserie, der bruges et par af udstillingens rum. Tegneserien fortæller Oskars historie og giver samtidigt giver en forståelsesramme for lavsvæsnet i midten af 1800-tallet. Der er en person man kan identificere sig med og som den større historie kan fortælles igennem.

haandv_i_baghus_2033

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/09/27/narration-i-udstillinger-ejbybunkeren-og-handvaerkerne-i-baghuset/

I sammen blogindlæg omtales også den nyåbnede Ejbybunker, der også formidler historier gennem narration og identifikation. I Ejbybunkere bruges også spilelementer som et formidlingsgreb gennem en række digitalt baserede spil. Et par andet digitalt formidlingsgreb, der finder vej til bloggen er et indlæg om Rosenborg Slots Konge Connect og Magtens Ansigt. Magtens Ansigt er et undervisningstilbud til ungdomsuddannelsen og et rigtigt godt bud på, hvordan et museum i historieformidlingen bruger facebooks evne til at oprette og interagere med profiler, her er profilerne bare 1600-tals og 1800-tals personer, hvis handlinger eleverne kan få indsigt i gennem deres facebookdialog med figurerne.

Jens Theodor Monfeldts facebook-profil

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/01/02/museumshit-2011-regbuen-facebookundervisning-streetmuseum-mm/

Interiørudstilling

En anden formidlingsform jeg også skrev om i det forgangne år var interiørudstillingen. Gode interiørudstillinger er en nemt afkodelig 1:1 formidling af livsvilkår til forskellige tider. I årets første måneder havde jeg mulighed for at samle tankerne om forskellige svenske initiativer på området og at besøge The Geffrye Museum i London, hvor de udstillede stuer var suppleret med gode introduktionsrum. De rum viste gode oversigtstegninger, fremhæver enkelte genstande, formidler taktilt, og præsenterer litteratur, musik mm. fra perioden. Et fint greb og en engagerende og informativ videreudvikling af dette museums interiørudstillinger.

Geffrye 069 februar 2012 London 069

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/01/25/heminredning-artur-hazelius-og-ikea-tilsammans-boligindretning-pa-svensk-del-1/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/01/30/nordiska-museet-boligindretning-pa-svensk-del-2/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/02/01/stockholms-stadsmuseum-boligindretning-pa-svensk-del-3/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/02/16/the-geffrye-museum-i-london-museum-of-the-home/

I foråret besøgte jeg DDR Museet, der også har en interiørdel, men som særlig er værd at bemærke på grund af museets evne til at skabe dialog gæsterne imellem, til deres bevidste brug af erindringsvækkelse og til den uhøjtidelige facon de har i deres kommunikation.

DDR Museum Berlin marts 2012 016

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/02/om-social-poesi-og-om-variation-i-ddr-museum/

Kontekst

Ved formidling gennem materielle genstande er grundvilkåret oftest, at genstanden er flyttet fra en kontekst og bliver formidler i en anden. Det er en udfordring i formidlingen. I en række af årets indlæg har jeg kredset om, hvordan det autentiske sted eller en autentisk funktion kan hjælpe forståelsen og oplevelsen på vej. Superkilen på Nørrebro er ikke et museualt projekt, men ved at give adgang til parkelementer fra hele verden – i en park – er dette offentlige område med til at formidler en kulturhistorisk fortælling. Arresten, der bliver brug i udstillingen Hvidstengruppens arresteret var funktionelt lig med den formidlede historie, så der er tale om en funktionel autenticitet, der er med til at give formidlingen en tyngde og kontekst.

Superkilen_2322

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/12/30/superkilen/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/03/07/hvidstengruppen-arresteret-folelsesorienteret-museumsoplevelse-gennem-lyd-og-stemning/

Et par af indlæggene fortæller om oprindelige steder som bruges i formidlingen. Ejbybunkenen var et centralt sted i flyovervågningen under den kolde krig og skoven og engene ved museet i Kalkriese var der, hvor romerske legioner med Varus i spidsen mødte deres endeligt i år 9.

.

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/11/21/in-situ-formidling-i-kalkriese/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/09/27/narration-i-udstillinger-ejbybunkeren-og-handvaerkerne-i-baghuset/

Der er mange ideer, steder og emner jeg ikke har haft tid til dele på bloggen, men håber at nogle af dem finder vej til mediet i 2013. To meget inspirerende sted jeg besøgte i 2012 og som jeg ikke fik lagt historier op fra var STAM, bymuseet i Gent og Het Huis van Alijn, også i Gent.

STAM Gent 567

Introrummet i STAM, hvor der er film, en model og et lækkert bykort over Gent

Het Huis van Alijn 739

Fra Het Huis van Alijns særudstilling “Thier most beautiful day”, der primært består af indsamlede billeder af almindelige menneskers bryllupper

De to museer giver tilsammen gode bud på greb, hvordan en bys historie kan formidles. Det er et emne som jeg og en række af mine kollegaer de kommende år skal beskæftige os grundigt med. Sallingfondene har været så generøse at donere 70.3 millioner til Den Gamle By til at lave en basisudstilling om Aarhus’ historie. Aarhus Story, som udstillingen hedder, vil stå færdig i 2017 og skal blive en fremsynet, underholdende og spændende måde at fortælle en bys historie på. Nogle af betragtningerne og inspirationerne i arbejde vil forhåbentlig også blive omskabt til blogindlægge enten til denne blog eller i en af de blogs, som der i regi af Den Gamle By planlægges at se dagens lys i begyndelsen af 2013.

Tak for i år. Håber I også har lyst til at følge med i de observationer 2013 må bringe.

Reklamer

1 kommentar

Filed under Diverse

One response to “2012 in review

  1. Trine Elkjær

    Glæder mig til at følge med i det kommende år 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s