Det nøgterne, det effektfokuserede og det sanselige – tre kulturhistoriske museer i Berlin


En rundtur på nogle af Berlins store kulturhistoriske besøgssteder er også er tur gennem vidt forskellige tilgange til brugen af effekter i udstillinger.

Story of Berlin

En attraktion, der gerne går efter der effektfulde er Story of Berlin, som fortæller Berlins historie fra byens grundlæggelse i 1200-tallet og frem til murens fald. Museet er placeret i en butiksarkade på Kurfürstendamm og fra indgangen til arkaden og ind i selve udstillingerne er der fokus på effekter.

Story of Berlin DSC_0501

Story of Berlins markante reklameskilt på Kursfürstendamm

Story of Berlin_0451

Effektiv wayfinding gennem butiksarkaden og hen til museet

Rummene i Story of Berlin er stærk scenograferede og der er fokus på at fange gæsternes opmærksomhed visuelt og auditivt. At ville gæsterne noget oplevelsesmæssigt og visuelt skal der ikke klages over fra min side, men desværre kommer bestræbelserne her flere gange til at virke lidt hule. Der er rum, hvor effekten kommer til at overskygge indholdet og dermed bliver det et underligt løsreven greb uden reel indhold.

I afsnittet om industrialiseringen bliver teksterne vist i mekanisk kædetræk, der bevægede dem rundt. Måske en symbolik om noget dynamik, men bestemt ikke fremmende for læsevenligheden og man undres over valget af denne effekt.

Story of Berlin DSC_0468

Krakken på Wall Street og den efterfølgende hyperinflation i Tyskland er illustreret med et pengeskab. ”Pengeskabet med pengesedlerne, der hvirvler rundt, står for inflationen” oplyser guiden til udstillingen. Da jeg besøgte udstillingen var der ingen hvirvlede sedler, kun nogle der lå i bunden af skabet, men selv hvis de havde været i bevægelse synes symbolikken at være noget fortænkt, særligt når der også er fravalgt at fortælle andet end i overskriftsform om denne begivenhed og vigtigheden af den for den tyske og europæiske historie.
I den del af udstillingen, som omhandler den voksende storby er der dedikeret et rum til at vise billeder og film med trafik og en rød/orange stribe at legetøjsbiler, men rummet bruges ikke til at sætte trafikken i sammenhæng med byens historie eller udvikling. Der er en effekt, men byggende på meget lidt indhold.

Story of Berlin DSC_0471

Valutaombytningen efter 2. verdenskrig bliver vist ved en kugle med sedler der kan snurres rundt. Igen spørger man Hvorfor?

Story of Berlin DSC_0486

For en museumsformidlingsfagmand er det fint nok at gå rundt og blive inspireret af effekterne, men en god udstilling om Berlins historie er det ikke. Der virker som om, at dem der skulle finde på effekterne har styret udstillingens vægtning fremfor indholdsproducenterne, og det er der desværre kommet en ret med tomme kalorier ud af. Man spiser og spiser sig gennem udstillingen, men bliver ikke rigtigt mæt – man får aldrig rigtigt fortalt den story om Berlin som udstillingen er dedikeret til.

Deutsches Historiches Museum

Et museum der er helt modsat er Deutsches Historiches Museum. Her er der ikke meget scenografi eller effekttænkning, men de originale genstande, mange illustrationer og meget tekst. Der er masser af klid og indhold i udstillingerne, men spændende rent formmæssigt er den ikke mange steder (jeg vil for en god orden skyld nævne, at jeg kun besøgte afdelingen for 1900-tallet). Nogle gange betyder det heller ikke noget – f.eks. ved væggen om rigsdagsvalget i 1933. De forskellige partiers valgplakater er udstillet sammen med den lille undseelige valgseddel, der fik en så stor betydning for Tyskland og hele Europas historie. Det er gribende i sin nøgternhed.

DHM_0008

DHM_0007

Men udstillingernes stærke fokus på genstanden og den nøgterne fremvisning af dem giver et museum, hvor dem der ikke er meget interesseret i emnet hurtigt kan få tunge museumsben og miste koncentrationen.

DHM_0013

Både i Story of Berlin og i Deutsches Historisches Museum sammenstilles livet i Øst- og Vesttyskland. Story of Berlin gør det ved at lave to interiør, et fra øst og et fra vest og på Deutsches Historisches Museum er der to installationer med genstande fra henholdsvis øst og vest.

Story of Berlin har nok valgt deres greb for at gøre det mere genkendeligt og sanseligt og for at vise en helhed. Et princip, der ofte også virker, men lige i dette tilfælde synes jeg, at Deutsches Historisches Museum mere genstandsorienterede tilgang virker bedre. Story of Berlins to interiør er på mange punkter ikke så forskellige fra hinanden, og så står historien ikke så stærk. Og grebet er derudover svækket ved, at det er svært at tro på postulatet om, at de to interiør er de rette repræsentanter for henholdsvis Øst- og Vesttyskland.

Story of Berlin DSC_0490

Vestberlin-lejligheden i Story of Berlin

Story of Berlin DSC_0491

Østberlin-lejligheden i Story of Berlin

Da Deutsches Historisches Museum ikke skal passe deres genstandene ind i en interiørkontekst, kan de bedre vælge klare ikongenstande og dermed også de genstande som der er meget erindring forbundet med. Det er ikke altid, at jagten på sanselighed og effekter er det mest effektfulde, nogle gange er det bare at vælge den rette historie og de genstande som har historierne i sig.

DHM_0027

Ikongenstande fra Vesttyskland i Deutsches Historisches Museum

DHM_0026

Ikongenstande fra DDR i Deutsches Historisches Museum

Jüdische Museum Berlin

Et museum, der går en helt tredje vej er byens Jüdische Museum, med sin berømte tilbygning af Daniel Libeskind. Museet har en kulturhistoriske udstillingsafsnit, der overordnet set både har gode effekter og grundige historier i sig.

Jüdische_Museum_0617

Jüdische Museum. Mange montre og afsnit med meget information.

Jüdische_Museum_0582

Jüdische Museum. Få, men meningsfulde steder med mulighed for interaktion for gæsterne.

Jüdische_Museum_l_DSC_0603

Jüdische Museum. God brug af av i udstillingerne.

Det som gør museet specielt formidlingsmæssigt, er dog de stærke arkitektoniske, kunstorienterede sanselige rum, der tager et særligt emne op. Det er rum, hvor gæstens ved sin tilstedeværelse interagere med rummet og sansemæssig bliver påvirket. Et eksempel på dette greb er den israelske kunstners Menashe Kadishmans installation Schlalechet (nedfaldne blade) . Her går gæsten på et underlag af jernansigter, der gnider sig mod hinanden og ”skriger” når man træder på dem. Pludselig er det ikke bare jernstykker, men en fortælling, måske om smerte, måske om konsekvenser af egne og andre handlinger, måske om noget helt tredje afhængig af den besøgende og vedkommendes baggrund og forudsætning. Det er et rum, der påvirker og betyder noget. Andre af lignende snasebetonede rum i museet omhandler Holocaust og jødernes exil.

Jüdische_Museum_IMG_1701

Menashe Kadishmans installation Schlalechet i det jødiske museum i Berlin

Disse tre museers tilgange har hver deres styrke. En kombination af Story of Berlin mod til at vælge effekter og Deutsches Historisches Museum dybde i historien og indholdet kunne være ønskværdigt og begge museer kunne blive bedre ved at de lånte lidt fra hinanden.

I det jødiske museum er de sansebetonede rum vedkommende. Der er rum om store historier med dybde og med noget på spil. Det vil sikkert være sværere at lave gribende sansemættede oplevelser om en bys trafik eller markante rigsdagsvalg, men rummene skal i hvert fald reserveret til det og viljen til at prøve det greb skal være til stede, før end at det sker.

Link og henvisninger:

Deutsches Historisches Museum

www.dhm.de

Jüdische Museum

www.jmberlin.de

Story of Berlin

www.story-of-berlin.de

Story of Berlin, Udstillingsinformation. Dansk hæfte til udstillingen, u.å.

Et helt fjerde formidlingsgreb der også kan opleves i Berlin er DDR museets aktiverende udstilling, som både taler til genkendelse, nysgerrighed og fordybelse. Museet kombinerer fint tilgangene fra henholdsvis Story of Berlin og Deutsches Historisches Museum. En beskrivelse af nogle af dette museums gode greb kan læses i et af mine tidligere blogindlæg: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

DDR Museum Berlin marts 2012 027

DDR museet med dagligdagsting og gode muligheder for at gå på opdagelse

Reklamer

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

One response to “Det nøgterne, det effektfokuserede og det sanselige – tre kulturhistoriske museer i Berlin

  1. Pingback: 2014 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s