Når rammen og beliggenhed understøtter fortællingen – Begravningsmuseet i Ljungby


Nye museer for oftest mere omtale for de nye bygninger, der er rammerne om dem, end for det indhold der er lavet til dem. Bygningsarkitekten bliver dermed en større skaber og stjerne end de museumsansatte og formgivere, der står bag museets udstillinger. Nogle gange laves der også rammer som både er flotte og bidrager godt til stedets grundfortælling. Søren Robert Lunds Arken, Henning Larsen Architects’ nye Moesgård Museum og Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgård, er spektakulære og interessante bygninger, der tjener deres formål med at give rum til kunst, kulturhistorie og publikumsfaciliteter, men det der kan gøre museumsrammene endnu mere interessante er, når bygningens form og udtryk klart er med til at understøtte fortællingen i museet. Gode eksempler på dette er Bjarke Ingels Groups løsning til MS / Museet for Søfart, tilbygningerne til Natural History Museum i London og Militärhistorisches Museum der Bundeswehr i Dresden og i en lidt anden målestok det lille begravelsesmuseum i Ljungby, som jeg besøgte i forrige uge.

Begravningsmuseet DSC_0882

Begravningsmuseet i Ljungby der har til huse på en kirkegård og I en tidligere kirke

Bygningen som genstand og fortælling

BIGs løsning til Søfartsmuseet var det enkle at bruge tørdokkens form og dermed klart at vise de besøgende, at de nu bogstaveligt talt går ned i den danske søfartshistorie. Grebet har så medført at museumsinspektørerne og udstillingsformgiverne har haft mange bindinger og specielle rammer at lave deres udstillinger i, men scenen er sat godt med arkitekturen – eller som museets direktør Camilla Mordhorst også formulere det, at museets bygning er museets største genstand.

Museet for Søfart i Helsingør. Foto og ©: Luca Santiago Mora

I London har C.F. Møllers tegnestue løst opgaven med en tilbygning til 1800-tals museumskatedralen Natural History Museum med et moderne greb, hvor tilbygningen er en kokon sat ind i en luftig bygning, hvis ydre er tilpasset Alfred Waterhouse gamle museumskompleks. Tilbygningen, Darwin Centre, er dels et magasinafsnit som dele af offentligheden kan få indblik i og en udstilling om museets arbejde. Kokonformen bemærkes med mellemrum i turen rundt i Darwin Centeret og er med sine konnotationer til magasin og den ”arkitektur” naturen selv kan frembringe et godt element i udstillingen.

Darwin Centre

Dawin Centre. Foto via flickr og ©: Pete Gibson

Et museum og en bygning med kant

Daniel Libeskind blev i museal henseende en superstar med Jüdische Museum i Berlin. De oplevelsesrum i museet han har været med til at skabe, Garten des Exils og Holocaust-Turm, er rigtig gribende og stærk formidling af store og svære emner, men udefra er bygningen ikke en understøttelse af museets historie. Det synes jeg derimod, at Studio Daniel Libeskind’s løsning til Militärhistorisches Museum der Bundeswehr i Dresden er. Museet har som mål, at beskrive soldaten som både aggressor, medløber og offer, og det er et museum, der vil noget mere end at være det traditionelle militærhistoriske museum med fremvisning af våben og en afdæmpet uproblematiserende udgave af landets militærhistorie. Libeskind har fået lov til bogstavelig talt at skabe en kant og en disharmoni i bygningen. På afstand er museumsgæsten ikke i tvivl om, at der er noget på færde. Grebet lægger op til diskussion og kritik af traditionsbrud, men da det er det som museet også vil, er det det helt rigtige greb.

Militärhistorisches Museum in Dresden

Museum for Bundeswehr med Daniel Libeskinds tilbygning. Foto og ©: Bundeswehr/Bienert.

Begravningsmuseet i Ljungby

Jeg har endnu ikke selv besøgt Libeskinds udbygning i Dresden og set om museet kan indfri de modige valg de har truffet. I forrige uge besøgte jeg derimod et noget mere undseligt museum i svenske Ljungby, og det er ikke et sted som kultur- eller arkitekturjournalister flokkes om. Der er det lille Begravningsmuseet, der er et af de små nichemuseer, som det er nemt at kritisere for sine ret så lange tekster og mangel på børneaktiviteter, intetaktivitet og omhu for detaljen i den generelle opsætning.

Begravningsmuseet DSC_0902

Desto meget mere er der grund til at bemærke nogle af de fine detaljer i selve rummet omkring museet. Museet er drevet af Svenska kyrkan, Sveriges pendant til folkekirken og er placeret i kirkegården i Ljungby. Den lille bygning der rummer museet er en nedlagt ”vandringskyrka” af træ, der både har tjent kikegængere i Göteborg og Ljungby. Både ejerskabet, placeringen og rammen er en forlængelse af museets grundhistorie. Beliggenheden og turen derhen gennem gangene i kirkegården er en stærk stemningssætter.

Begravningsmuseet DSC_0909

Mellem thuja, taks og gravstene ligger museet

Bygningen og dens historie understøtter stemningen og det gør skiltet til museet også, der er lavet som en gravsten. Det er et indgangsskilt, der i sin enkelthed er rykket helt op i min top ti liste og sammen med bl.a. Den Gamle Bys emaljeskilt og Museum for Søfarts’ tydelige søfarts ”M/S” logo.

indgang Begravningsmuseet DSC_0883

Begravningsmuseets indgangsskilt

Den Gamle Bys logo og inddgangsskilt I gadeskilts-emalje-stil

Den Gamle Bys logo og inddgangsskilt I gadeskilts-emalje-stil

Museet for Søfarts klare M/S logo

Selve museet er så også et besøg værd, hvis man får lyst til at vide mere om begravelsesskik i Sverige – hvornår kort og blomster kom i begravelsesannoncer, hvordan de døde lå til fremvisning, skikken med sammenskudsgilder i dagevis ved begravelser, klokkerigningstraditioner mv – for oplysningerne er her i museets mange tekster og billeder.

Begravningsmuseet DSC_0886

Begravningsmuseet DSC_0885

Jeg er et blødt punkt for in-situ museer, hvor selve museet og stedets historie er tæt forbundet. Begravelsesmuseet i Ljungby er ikke et sådan, men det udnytter stedet og bygningens historie på fornem vis og skaber dermed en bygnings- og beliggenhedsmæssig historie, der sin enkelthed – og lige i det ene aspekt – godt kan hamle op med prestigearkitekturprojekter at sværvægtere son Libeskind, Henning Larsen Architects, BIG og Zaha Hadid.

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Kulturhistorie

2 responses to “Når rammen og beliggenhed understøtter fortællingen – Begravningsmuseet i Ljungby

  1. Jeg er meget enig i at bygning og indhold skal matche. Vi fik en omvisning i det jødiske museum i Berlin FØR der kom udstillinger. Måske havde vi bare en fantastisk guide (studerede religionshistorie), men den rå tomme bygning var en langt større oplevelse, end da vi senere genså museet med udstillinger i.
    Vi er netop – og desværre – kørt igennem Ljungby, og jeg så faktisk skiltet. Eftersom begravelse er et emne jeg beskæftigede mig med i mange år, kan det nu ærgre mig. Men vi kigger ind næste gang vi er på de kanter.

  2. Pingback: 2014 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s