Det maritime museum i Tallinn, Popsenteret i Oslo og Black Country Living Museum i Dudley


Jeg har haft den store fornøjelse i år at besøge en del museer, både med familie og venner og med kollegaer i embedes medfør. Nogle af besøgene er blevet til omtaler i denne blog, men langt fra alle. Her før 2014 rinder ud får I nogle billeder fra tre udenlandske museer som jeg gerne vil anbefale – hvis vejen skulle gå forbi Tallinn, Oslo eller engelske Dudley.

Det maritime museum Lennusadam 

Lennusadam er del af det estiske maritime museum og er en imponerende nyistandsat museumsbygning med en historie i selve huset. Museet, der ligger i Tallinn, er placeret i hangarer, hvor der fra 1930’erne og frem er blevet bygget vandflyvere. For en ti år siden begyndte en omlægningen af området og i 2012 kunne museet åbne i de nyistandsatte hangarer efter store investeringer, blandt andet fra EU.

DSC_0190

DSC_0255

Museets åbne rum er imponerende. Det meget store lokale har højt til loftet og en tagkonstruktion, der givet et stort samlet udstillingslokale. Det er udnyttet i museets indretning ved at de udstillede genstande både bliver vist nede og oppe i rummet. Museet er opbygget efter den klare ide, at genstandene placeret i forholdt til havets overflade. Der går et usynligt vandspejl gennem bygningen og på den linje ”sejler” de udstillede både, mens minerne er under den og vandflyvere, antiluftskyts mv. er over den.

DSC_0248

Der er variation i lys og larm, så det er ikke et roligt museumsrum, der er opbygget i Tallinn og der er en til tider legesyg tilgang til at iscenesætte og skabe aktivitet om genstandene og i rummet. Der er tøj, der kan prøves og som man kan bliver foreviget med, og der er masser at små stationer fyldt med film, tekniske oplysninger om den ene eller anden type båd eller små quizzer om f.eks. hvad rigningsdelene af et skib hedder. Museet har i det hele taget mange spilelementer – fra quizzer over det klassiske pc-spil mineswiper (på en skærm der hvor minerne blev udstillet) og til et spil, hvor man er en pilot på mission og hvor spillet skal udføres i et originalt fly og med en simuleringsskærm foran en.

DSC_0182

DSC_0180

DSC_0218

Lennusadam er værd at besøge på grund af dets imponerende rum og for at se hvor meget lyd, lys, spil og elektronik, der kan puttes i en udstilling. Det giver ikke nødvendigvis en rolig eller helstøbt oplevelse, men bestemt en oplevelse.

DSC_0211

Ubåden Lembit er en af de imponerende genstande museet udstiller

DSC_0239

Inde i ubåden Lembit

DSC_0228

Udstilling af uniformer

DSC_0225

og ved siden af – uniformer der kan prøves

Popsenteret i Oslo

Et andet legende museum med hang til digitale løsninger er Popsenteret, populærmusikkens hus i Oslo. Museet fortæller om norsk populærmusik fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Jeg vil tro, at de fleste ikke-nordmænd vil komme til Popsenteret uden at kende meget mere end 3-4 norske musikgrupper, men museet formår at fortælle en større populærkulturel historie og sammen med aktiverende elementer at underholde og gøre stedet relevant for flere.

DSC_2093

DSC_2097

I udstillingen går den besøgende kronologisk frem og bliver undervejs udover musikken også præcenteret for instrumenter og teknik (f.eks. iPod og walkman) der fortæller om kulturen rundt om musikken. Der er databaser med sange, plakater og koncertsteder man kan gå på opdagelse i og et aktiverende spor, hvor man selv kan indspille en sang og lave et passende cover til den.

DSC_0001

Museets interaktive koncertstedskort

DSC_0008

Museets interaktive “bandstation”

DSC_0043

Ungdomsrummet i museet – hvor den besøgende kan vælge tid og rummets overflader så ændrer udseende

Efter nogle timer på Popcenteret blev jeg bekræftet i, at der er grund til at a-ha og Kaisers Orkester er blandt de norske band, der er kommet bedst ud over landets grænser, men jeg blev også oplyst om, at Norge har haft de samme tendenser som kendes fra den danske og mange andre musikscene – og så havde en jeg fin underholdende eftermiddag med familien. Popsenteret er rent museumsfaglig også et godt sted at blive inspireret og jeg kan godt røbe, at greb fra stedet også kan ses i Den Gamle Bys musikhistoriske udstillingen Aarhus Rocks!

DSC_0015

Koncertrummet i udstillingen – det er noget alle aldre kan forholde sig til. Her er det 1 årige Thea, der er på scenen. “Hva’ så Oslo – er I der …”

Black Country Living Museum

Hvor nyskabelser og teknologi er centrale elementer i norske Popsenteret og estiske Lennusadam, så er der mere fokus på nærvær og nostalgi i Black Country Living Museum (BCLM) i Dudley. Området Black Country er en del af West Midland og ligger tæt ved Birmingham – knapt to timers kørsel syd for Liverpool og lidt over to timers kørsel nordvest for London. Som navnet antyder, er det et kulminedistrikt og det er også et af arnestederne for industrialiseringen. I Black Country blev der i 1800-tallet anlagt jernstøberier og stålværker, der sammen med kulminerne og koksproduktionen gjorde det til et af verdens mest luftforurenede områder. Rejseberetningerne fra 1800-tallet taler heller ikke om Black Country i pæne vendinger, den amerikanske forfatter og diplomat Elitu Burritt skriver bl.a. om området, at det er ”black by day and red by night”. Efter sigende skulle Tolkien også have brugt Black Country som inspiration til den onde troldmand Saurons egn Mordor (Mor-Dor betyder på Tolkiens elversprog også Sort Land).

Industrialiseringen er også det centrale element i Black Country Living Museum og historien er fortalt med velkendte greb fra open air museerne: genopførte miljøer, demonstration af håndværk og levendegørelse.

DSC_0529

Museets store World story er en rekonstruktion af Newcomen Engine – verdens første dampmaskine, der blev opfundet i 1712 af Thomas Newcomen og som var i funktion i en kulmine i Tipton tæt ved Dudley.

DSC_0511

Demonstration af jernkædesmedning. Black Country var et stort jernkædeproduktionsområde, bl.a. ankerkæden til Titanic blev smedet i området.

Jeg besøgte museet i september og var i gode hænder. Der var nærværende aktører, der interessant fortalte om f.eks. jernkæde-produktion og herretøj i 30’erne og der var stemningsfulde miljøer i det lille bykvarter på museet.

DSC_0489

H. Morrall’s Gentelmen’s Outfitter er en af butikkerne i 30’er gaden på museet

DSC_0482

Og inde i H. Morrall’s Gentelman’s Outfitter får man en god betjening og en fin 3. persons formidling af en herretøjsbutik i mellemkrigstids-perioden.

Der var også en mine som fint fortalte om minernes betydning for området. Efter mit besøg i minen fandt jeg ud af, at det var en kunstig mine, som museet havde anlagt. Det viser Black Country Living Museums fokus på historien frem for den autentiske genstand. Når de ikke havde en autentisk mine måtte dette være valget at tage for at få denne vigtige historie med i museets hovedfortælling. Minedriften blev fortalt gennem den stemningsfulde rekonstruktion, dukker af minearbejdere og oplæst speak – og også den fortælling fungerede godt på museet.

DSC_0550

Udgangen fra minen

Black Country er et meget nærværende museum, der fint formidler dele af industrialiseringen og samtidigt giver museer et nostalgisk skær af England før verden gik af lave og alt gik op i amerikansk levevis og den postmoderne flygtighed. Er det så det helt rigtige billede af Black Country området fra midten af 1800-tallet og til midten af 1900-tallet? Nej, men det er med til at sætte tankerne og refleksionerne i gang, og museet gør det så også på en måde, hvor alle føler sig velkomne og godt modtaget. Og det er bestemt en vigtig rolle at påtage sig som kulturhistoriske museum.

DSC_0582

Sandheder der kan læres i Black Country Livinge Museum: 2 x 2 = 4, Silence is Golden og god nærværende aktørformidling virker

Advertisements

3 kommentarer

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

3 responses to “Det maritime museum i Tallinn, Popsenteret i Oslo og Black Country Living Museum i Dudley

  1. Camilla Mordhorst

    Blev introduceret til Lennusadam på et seminar i Hamborg og blev imponeret primært af deres ekstremt høje besøgstal. Det virkede som om, at de med held havde sammensmeltet et maritimt museum og en form for eksperimentarium, men er det så godt, så det er værd at rejse efter, eller blot et godt professionelt bud på et interaktivt museum i en by, der ikke er oversvømmet med attraktioner?

    • Martin Brandt Djupdræt

      Lennusadam er bestemt et spændende museum, og jeg vil tro er netop dig eller en af dine kollegaer på Museet for Søfart vil kunne blive inspireret – eller det modsatte – af nogle af de valg de gør i Tallinn. Personligt synes jeg, at I på Museet for Søfart og i det maritime museum i Amsterdam har lavet nogle mere helstøbte – og bedre – museer

  2. Pingback: 2014 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s