Rumtosset – når kunstmuseet og teater mødes


Mange museer snakker om teaterets virkemidler i disse år og scenografer, rekvisitører og dramatikerer fra teaterverdenen hjælper museer med at skabe udstillinger og rum. Få museer bruger dog teater som en del af formidlingen – få museer har skuespillere eller lignende, der agere i museets rum. Nogle open air museer har gennem living museum, dvs. levendegørelse dog brugt dette greb. I Danmark ses det blandt andet i Den Gamle By, Frilandsmuseet i Brede og Middelaldercenteret på Lolland og gode udenlandske eksempler på dette er svenske Jamtli, belgiske Bokrijk og de engelske open air museer Black Country og Beamish. Her bruges teaterets virkemiddel gerne til at dramatisere en tidsperiode, men også til at tale til sanserne og komme i dialog med museets gæster og gennem den dialog at skabe en godt stemning omkring besøget og gøre det nemmere for den besøgende at forstå de emner museet formidler.

Rumtosset IMG_5547

Rumtosset på ARoS

Naturhistoriske og kunsthistoriske museer dramatisere ikke deres stof på samme måde, men netop i denne uge er det muligt på det århusianske kunstmuseum ARoS at se en teaterforestilling omkring nogle af museets kunstværker. Rumtosset hedder forestillingen og den er blevet skabt i et samarbejde mellem børneteatet Filuren og ARoS ud fra en fælles ide fra ARoS’ formidlingsinspektør Birgit Pedersen og lederen af Filuren Steen Mourier.

Jeg var forbi og se stykket i går og det var en fornøjelig lille time i selskab med en skuespiller, en musiker og en række af museets værker. Stykket bestod af, at de to aktører førte en gruppe på knapt 30 rundt blandt værkerne og lavede små forestillinger ved hver af dem. Jeg ankom til museet med min mor og mine børn og alle tre generationer var bagefter enige om, at det havde været en rigtig god oplevelse.

Rumtosset IMG_5556

Oplevelsen havde teaterets nærved og vi blev grebet af den minimale handling, der var ved de forskellige tableauer. Samtidigt fik skuespillerne naturligt bygget nogle situationer ind i stykket, hvor vi besøgende begyndte at handle og klappe med på de rigtige steder, råbe sammen med ellers fremmede mennesker eller sende sms’er og få dem vist på en væg sammen med de andre besøgendes sms’er.

Var det underholdende? Ja det var det. Blev museets værker brug i forestillingen? Ja, det gjorde de. Blev de forklaret ud fra et kunsthistorisk perspektiv eller fik man at vide hvilke værker det var? Nej det gjorde man ikke, men det behøvedes man heller ikke at få. Skuespillerne i Rumtosset brugte kunstværkerne til at vende emner som værkerne måske handler om, og stykket viste, at ARoS’ genstande og selve museet fint kan bruges i en dramatisk baseret fortælling.

Rumtosset IMG_5552

Uhøjtidelig kunstformidling

Rumtosset understøtter også en uhøjtidelighed i forhold til præsentationen af kunsten, som jeg har oplevet på ARoS i de sidste 10 år, hvor jeg har brugt museet. Denne uhøjtidelighed er en formidlingstilgang overfor kunst som jeg er sikker på gør, at mange kan føle sig velkommen på museet, og jeg tror den er en vigtig medvirkende årsag til, at ARoS er landets anden bedste besøgte kunstmuseum.

Rumtosset er ikke levendegørelse på samme måde som open air museerne gør det, men er lige som genstandene på kunstmuseet, snarere små skuespil, der i sig selv er en rækker værker.  Jeg synes særligt godt om stykket, der hvor det naturligt lagde op til dialog skuespillerne og gæsterne imellem eller dialog mellem de besøgende. Og lige i de dele af stykker var det funktionelt ikke så langt fra open air museernes levendegørelse, når den fungere bedst. Lige der fik skuespillernes ageren gæsten til at føle sig set og hørt og understøtter, at den besøgende selv agerede og handler. Der er museumsoplevelsen langt fra en passivt modtagelse. Der bliver det både levende og nærværende.

Rumtosset kan ses frem til 15. februar 2015.

Læs mere om Rumtosset her: http://www.aros.dk/om-aros/presse/2015/rumtosset/

Rumtosset IMG_5551

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Kunst

2 responses to “Rumtosset – når kunstmuseet og teater mødes

  1. Pingback: 2015 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s