Hay Festivalen på DOKK1 – betragtninger om særarrangementer vs. basisdrift


I de sidste fire dage er den international børnelitteraturfestival, Hay Festival, blevet afholdt i Aarhus som en del af, at byen i år er europæisk kulturhovedstad. Den ambitiøse festivalen med mere end 150 programpunkter fandt sted på DOKK1, Aarhus’ nye store centrale bibliotek, der siden det åbnede for et par år siden er blevet et yndet udflugtsmål for både borgere og besøgende til byen.

Hay Festivalen

Tilbage i januar 2016 var præsentationen af børnelitteraturfestivalen Hay Festival blandt de programpunkter jeg særligt bemærkede, da Aarhus 2017s program blev lanceret. Det så ambitiøst og spændende ud, så da jeg opdagede, at festivalen foregik i denne weekend, blev det en anledning til, at jeg tog en tur forbi DOKK1 sammen med min yngste datter Thea på 4 år.

IMG_8358

Jeg gik til besøget også som en Facilitator i John Falks inddeling af de besøgendes identitets relatere besøgsmotivation beskrevet i hans bog “Identity and the Museum Visitor Experience” fra 2009. Det vil sige, at jeg tog derind også med det primære for øje, at det var en tur, der skulle være for den 4-årige og skulle tilpasses hendes ønsker og behov. Jeg havde i går kort orienteret mig i aviser og på festivalens hjemmeside om arrangementer og kunne se, at de fleste af de børneorienterede arrangementer var for børn, der var over 4 år, men at der denne søndag eftermiddag var arrangementer omkring Jacob Strids fine børnebog Historien om den kæmpestore pære.

IMG_8355

Fremme ved DOKK1 blev vi mødt af et bibliotek, der var pyntet op i festivalens rød-orange farve og blomsterdesign. Der var også en del flere servicemedarbejdere i form af de frivillige og ansatte til festivalen, der hjalp til i de rum, hvor arrangementerne foregik. Jeg fandt med hjælp fra en medarbejde også hurtigt rummet vi gik efter, hvor der var en model af Strids kæmpestore pære. Thea og jeg fik set pæren, siddet i den og deltaget i en konkurrence, hvor vi vandt en bog sponsoreret af Gyldendal, der stod for denne del af arrangementet. Vi var vel en 15-20 min. i rummet og følte så, at nu var det undersøgt og afprøvet – og det var det Hay Festival programpunkt, som vi var kommet for at se.

IMG_8347

Basisarrangementerne i DOKK1

Men nu var vi jo her på DOKK1, et sted vi ofte har været før – og vi kunne jo gøre nogle af de ting vi allerede ved er der: legepladserne udenfor og inde i bygningen, børnebiblioteksafdelingen med udklædningsmuligheden, tegnesteder, huset der kan kravles i, spillet på gulvet og også bøgerne, der kan findes frem og læses i sofaerne. Fine og hyggelige aktiviteter, der gjorde vi brugte et par timer på biblioteket.

IMG_8342

IMG_8343

Det der primært gjorde, at Thea og min tur til Hay Festivalen og DOKK1 blev en god oplevelse var altså ikke festivalens særlige aktiviteter, men bibliotekets basisaktiviteter. Vi kom undervejs forbi et festivalarrangement for lidt større børn og kunne også se, at der havde været aktiviteter og kreative tiltag i dagene før. Ud over rummet med den kæmpestore pære støtte vi i vores vej rundt i biblioteket lidt tilfældigt også på en anden aktivitet i anledning af Hay Festivalen. Det var et klassisk kreativ værksted med farvet papir, farver, saks og lim. Også det var et fint sted, Jeg fandt ud af, at det var en værksted, der udover at være en aktivitet til festivalen også var et fast tilbud på biblioteket hver tirsdag og onsdag eftermiddag. Det vil sige, at det ikke var et eksklusivt Hay Festival tilbud, men i en justeret form et genbrug af et andet DOKK1 arrangement, der så var med for at give fylde på festivalen. Gjorde det så det til et ringere arrangement. I min optik bestemt ikke. Nu ved jeg, at der er en aktivitet der kan opleves fast på et andet tidspunkt, og festivalen skal have den kredit, at jeg blev gjort opmærksomt på dette.

IMG_8333

Det her var min oplevelse og brug af Hay festivalen, og for at yde de mange arrangementer retfærdighed skal det nævnes, at jeg ikke var en særlig aktiv bruger, der på forhånd grundigt havde sat mig ind i programmet og nøje valgt ud hvilken dag og tidspunkt de særlige programpunkter foregik på. Jeg havde kun hurtigt og i sidste øjeblik skimmet programmet igennem, og det tidspunkt jeg kom forbi på var valgt på baggrund af, hvordan det passede bedst ind i resten af weekendens familieprogram. Med andre ord, det var ikke programmets tilbud, der styrede, at det var den eftermiddag, at jeg og den 4 årige ramte Hay festivalen og DOKK1 – og derudover er en far med en 4-årig heller ikke Hay Festivalens primære målgruppe.

IMG_8323

Et Hay Festival arrangement søndag eftermiddag om gyserhistorier for børn – men lidt større børn end en 4-årige

Særarrangementer vs. basisdrift

Dagens arrangementsoplevelse har dog for mig et par pointer omkring forholdet mellem særaktiviteter og basistilbud på kulturinstitutioner.

I dag havde jeg valgt DOKK1 og besøgte stedet på grund af særaktiviteten Hay Festivalen, men hvis Thea og jeg kun havde oplevet festivalens programpunkter, så havde det nok været en lidt tynd oplevelse. Det blev en rigtig fin eftermiddag, på grund af det høje basisniveau, der i forvejen er omkring børneaktiviteter på DOKK1.

IMG_8340

Der er også det samme gode niveau der gør, at jeg generelt gerne vil anbefale stedet til andre og vil tale positivt om dagen og dermed Hay Festivalen. Det høje basisniveau er også med til, at jeg tænker, at jeg gerne vil gå til et arrangement på DOKK1, ligegyldigt hvor lidt jeg måtte have sat mig ind i det på forhånd, for jeg ved jo, at DOKK1 generelt er et fint sted at besøge. Basisdrift er bare vigtigt og bør prioriteres højest.

IMG_8368

I kulturinstitutionernes økonomi og markedsføring er særarrangementer samtidig også meget vigtige. Der er her, at eksterne midler nemmest kan blive tilført, i Hay festivalens tilfælde blandt andet i form af støtte fra A.P. Møller Fonden og British Council, og ved særarrangementer er der også en større mulighed for at særlig opmærksomhed blive skabt i medierne, hvilke også var tilfældet ved dette arrangement, blandt andet fordi kronprinsesse Mary åbnede Hay festivalen i Aarhus. Det handler derfor ikke nødvendigvis om, at særarrangementerne sker på bekostning eller i stedet for driften. De kan have en egen økonomi, markedsføringsværdi og tilført arbejdskraft, men disse arrangementer kan ikke gøre det alene. De er noget ekstra, der hvis det tænkes ordentlig ind i strategierne, kan støtte op om og udvikle den basis af tilbud, der på den lange bane giver et sted en tiltrækning og troværdighed.

IMG_8359

IMG_8350

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s