Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet – om lyd, fortælling og genstande


Udstillingsmediet har mange virkemidler og et af disse, der kan gå lidt upåagtet hen er lyden. Der har dog været nogle tiltag i de sidste år med lyd som et central element, der har rettet fokus på dette aspekt. I de meget omtalte David Bowie og Pink Floyd udstillinger på V&A i London har velproducerede lydfortællinger gennem hovedtelefoner og afviklet i forskellige zoner i udstillingen været en vigtig del af oplevelsen, og i de danske udstillinger i Tirpitz, Borgcenteret og Køge Museum er lydfortællinger gennem hovedtelefoner også er et central formidlingselement. Lyd gennem hovedtelefoner er et koncept jeg som regel ikke selv bryder mig om, da det er med til at isolere de besøgende fra hinanden og dermed ikke understøtter det sociale element, som er et af udstillingsmediets forcer.

IMG_9022

I denne uge besøgte jeg Nationalmuseets nye udstilling Stemmer fra kolonierne. Der er en lille, men fint disponeret udstilling som viser nogle af museets genstande fra danske kolonier som bl.a. Vestindien, Grønland, Island, Guldkysten og Trankebar. Som navnet antyder, Stemmer fra kolonierne, er den en udstilling der bruger lyd, og det gør den på forskellig vis. Efter en indledende animation om dansk koloniserings historie kommer et rum med en række montre, der behandler et par personer fra hver koloni. I dette rum bruges der rumlyd, som skifter til at fortælle om to personer fra hver koloni. Rumlyd, som alle kan høre samtidigt, er efter min bog det som man bør foretrække, men desværre virker formidlingen ikke helt så godt her. Lydfortællingerne, der hver varer ca. 1½ minut, er fortællinger om de personer, der er nævnt ved de enkelte montre, men der er ikke en klar sammenhæng til de genstande eller den tekst, der er ved montrerne, så lyd, genstand og tekst bliver derfor selvstændige udsagn uden klar sammenhæng.

IMG_9054

Så virker det bedre i det næste rum som har fokus på De Vestindien Øer og Guldkysten. Der er det en kun en lydfortælling i selve rummet, og den kan høres ved en montre, hvor genstande supplere fortællingen om den lille pige Clara og hendes indfødte Vestindiske barnepige. Andre steder i rummet er der andre fortællinger man kan tilgå ved at vælge dem på en skærm og høre dem i hovedtelefoner. Det er fortællingerne som så understøttes af billeder på skærmen eller genstande i montren som f.eks. ved oprøreren Queen Mary, der satte ild på plantager i Sct. Croix i 1870’erne eller slavepigen Anna Catherina, der anklager hendes ejer i en retssag for at have udnyttet hende seksuelt.

IMG_9035

Et andet lydelement der bruges i dette rum som rumlyd er en mere stemningspræget lydside med sang og reallyde, der påvirker følelserne og er med til at sætte en stemning i rummet.

Udstillingen fortsætter videre i to andre rum, hvor der blandt andet er fortællinger fra Grønland, og hvor lydfortællinger og genstande også fint kombineres.

IMG_9041

Stemmer fra kolonierne er en udstilling, hvor lydfortællinger spiller en vigtig rolle. Der er primært i det auditive, at udstillingers udsagn og udvalgte personer bliver nærværende. Information gennem lyd kræver koncentration og derfor kan det blive vældigt forvirrende, når lydfortællingen ikke helt passer sammen med det man kan se. Når formidlingsformen er lyd kan man ikke gå tilbage som i en planchetekst for at tjekke om man nu har forstået sammenhængen rigtigt, og man kan derfor nemmere blive hægtet af. Det var det jeg følte skete i udstillingens indledende rum.

IMG_9025

Samme forvirring er ikke i det næste rum og der er det også et godt valg, at der kun er en informationsfortælling som rumlyd; den om lille Clara og hendes barnepige. Det gør, at man bedre kan samle sig om fortællingen, som så også er understøttet af billeder og udstillede genstande.

De andre lydfortællinger i rummet er så henvist i hovedtelefoner. Jeg synes stadig det principielt socialt-oplevelsesmæssigt er et problemer med den løsning, men det giver med de pladsmuligheder, der er til rådighed i denne udstilling et fokus og en ro omkring de enkelte fortællinger, og da det visuelle (genstande, billeder og tekst) understøtter fortællingerne fungerer det godt.

IMG_9034

Stemmer fra kolonierne er ikke en stor udstilling rent fysisk, men er bestemt værd at se – særligt der hvor der er sammenhæng mellem de virkemidler som bruges. Mange af historierne er stærke og de giver personerne fra kolonierne, både kolonisterne og dem der blev koloniseret en stemmer, og udstillingen giver dermed flere perspektivet til denne del af Danmarkshistorien.

Udstillingen er en permanent tilføjelse til Nationalmuseets udstillinger, og det skal institutionen have ros for. Det er godt, når museer tænker på løbende at opgradere deres faste tilbud i stedet for at gå efter måske større, men mere kortvarige udstillinger om et emne.

IMG_9018

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Udstilling, Kulturhistorie

2 responses to “Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet – om lyd, fortælling og genstande

  1. Interessant…lyd er som vand

  2. Pingback: 2017 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s