European Museum Acadamy’s Award 2018 og to museer med fokus på svære historier – War Childhood Museum og Kazerne Dossin


I sidste uge blev European Museum Acadamy’s DASA Award og Luigi Micheletti Award udelt ved en konference i Den Gamle By i Aarhus, der selv modtog Luigi Micheletti prisen for to år siden.

EMA 2018 Den Gamle By

DASA Award og Luigi Michiletti Award blev uddelt i Helsingør Teater i Den Gamle By den 22. september 2018. Foto: Mathilde Bech.

Ved konferencen deltog der omkring 40 museer og folk fra 25 forskellige lande. Dagene i Aarhus var først og fremmest præget af, at der ville være et håndfuld museer som ville få priser eller udmærkelser, men konferencedelen af prisuddelingen var også værd at deltage i. Den gav et komprimeret overblik over nogle af de nye museumsprojekter, der foregår lige nu i Europa.  Omkring 20 museet var indstillet til priserne og de gav hver en introduktion til deres museum i pecha kucha formatet med 20 slides á 20 sekunder.
Der var mange spændende projekter og udstillinger. Jeg vil her nævne to museer, der begge arbejde med alvorlige emner, som de satte en ære i at få fortalt og gjort aktive for civilsamfundet.

War Childhood Museum i Sarajevo

Det ene er var War Childhood Museum i Sarajevo i Bosnien-Hercegovina. Før det blev et museum var projektet en bog, hvor der var samlet barndomserindringer fra borgerkrigen i Ex-Jugoslavien i 1990’erne. Bogen udkom i 2013 og i foråret 2017 åbnede museet.

war childhood museum

Foto: War Childhood Museum

Museet dokumenterer barndomsminder fra børn i både Bosnien, Serbien og Kroatien og har også fokus på at indsamle historier fra børn fra andre konfliktzoner. Udover at indsamle historier og genstande og at vise dem gennem, digitale eller fysiske udstillinger har museet også et tredje ben, uddannelse, hvor de er ude på skoler, i lokalsamfund for at lave debataftener og hvor de også sætter initiativer i gang for at kunne tilbyde psykologhjælp til folk, der er blevet traumatiserende i deres barndom på grund af krig.

Diagram War Childhood Museum

War Childhood Museum’s tre hovedområder. Slide fra museet præsentation ved konferencen.

Psykologhjælp til traumatiserende er et særsyn hos et museum, men War Childhood Museum har også et missions- og visions-statement, der har en alvor, som få andre museer kommer på højde med:

The mission of the War Childhood Museum is to continuously and in accordance to the highest standards document and digitize materials related to growing up in the war, and to present the archived materials throughout various media channels in order to educate a broad audience about this experience.

The vision of the War Childhood Museum is to help individuals overcome past traumatic experiences and prevent traumatization of others, and at the same time advance mutual understanding at the collective level in order to enhance personal and social development.

War Childhood Museum fik ikke nogle pris denne gang, men fik tidligere i år Europarådets museumspris.

DSC_0080

Kazerne Dossin i Mechelen

Et andet museum der også har fokus på svære emner er Kazerne Dossin i belgiske Mechelen, der ligger ved den bygning, hvor over 25.000 jøder blev deporteret fra Belgien og til de nazistiske koncentrationslejr. Jødeudryddelsen er et centralt emne for museet, men det er også en museum om menneskerettigheder. Undervejs i museet er der perspektiver om blandt andet diskrimination, folkeforfølgelser og undertrykkelser uden at det er en forfladigelse af emnet eller af holocaust.

DSC_0070

Jeg besøgte museet i foråret og kunne ved selvsyn opleve, at der er et sted, der bruges rigtigt meget af skoleklasser. I præsentationen af museet på konferencen i sidste uge blev der også fortalt, at museet også har særlige programmer for det belgiske politi. Det er oftest dagsprogrammer, hvor politibetjentene først bliver præsenteret for det belgiske politis rolle i forbindelse med jødeaktionerne i 1940’erne. Der, på sikker tidsmæssig afstand, kan betjentene så diskuteres hvad der var embedsmæssigt korrekt og moralsk rigtigt eller angribelig. Bagefter gennemgås der eksempler af nyere dato, hvor diskussionerne så bliver sværere, da det jo pludselig omhandler de daglige situationer, fordomme og moralske valg som politiet dag må forholde sig til og som de også kan være en del af. Museet er også en af initiativtagerne til projektet Connecting Law & Memory, der er et netværk, hvor viden om undertrykkelse bruges til at styrke personer i offentlig tjeneste.

IMG_5120 Dossin

Museumsdirektør Christophe Busch fortæller om Kazerne Dossins særlige forløb for politibetjente.

Det er et stærkt eksemplet på et museum, der bruger sin viden og historier til at stille sig til rådighed for samfundet og også hjælpe en vigtig samfundsfunktion, her politiet, til at reflektere mere over deres praksis og handlinger.
Kazerne Dossin var et af de fem museer, der blev shortlistet til årets Luige Micheletti Award.

Prisuddelingen

De to hovedpriser, DASA Award og Luigi Micheletti Award, blev uddelt til henholdsvis SMAC – Staatliches Museum für Archäologie i tyske Chemnitz og Chaplin’s World, der ligger i Corsier-sur-Vervye i Schweitz. Der så også ud til at være to meget gennemføret museet med en høj kvalitet, i både fortællingerne og i brugen af virkemidler. En beskrives af de to museer og de andre shortlistede museer er i dette blogindlæg: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/09/25/europaeiske-museumspriser-blev-uddelt-i-den-gamle-by/

IMG_4974 ed

Glade portugisere fra The Roman heritage: PO.RO.S modtager en Heritage in Motion pris.

Udover DASA Award og Luigi Micheletti Award blev Herigate in Motion’s priser også uddelt, der er priser til museumsprojekter, som indtænker digitale eller filmiske løsninger. De nomineret var 11 ambitiøse, film, apps og digitalt orienterede installationsprojekter. Hovedprisen, The Best Achievement Award 2018, gik til portugisiske The Roman heritage: PO.RO.S – Museu Portugal Romano em Sicó, der også så ud til at være en udstilling, der havde fået fuld skrald i forhold til brugen af digitale installationer og filmeffekter.


The Roman Heritage: PO.RO.S – Museu Portugal Romano em Sicó from M&A Digital Marketing on Vimeo.

European Museum Academy’s konference og prisuddeling 2018 i Den Gamle By gav god inspiration, og mindede en om, hvor lidt tid der er i forhold til hvor mange lækre museumsoplevelser, som venter derude.

Link

Motion in Heritage vinderprojekterne og de andre projekter, som deltog i den konkurrence:
https://heritageinmotion.eu/himedition/submissions-2018

European Museum Academy’s pressemeddelelse om vinderne i 2018:
http://europeanmuseumacademy.eu/ema-awards-announced/

Blogindlæg fra Den Gamle By om European Museum Academy konferencen og prisuddelingen 2018:
http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/09/25/europaeiske-museumspriser-blev-uddelt-i-den-gamle-by/

War Childhood Museum i Sarajevo
https://www.warchildhood.org/

Kazerne Dossin i Mechelen
https://www.kazernedossin.eu/EN/

Connecting Law and Memory samarbejdet
http://connectinglawandmemory.eu/

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Seminar og konference

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s