Månen og Frihedens Værksted – to udstillinger der er ligeglad med museumsgenrebetegnelserne


Næste år er det 50 året for den første bemandede månelanding og det markere kunstmuseet Louisiana og det norske Henie Onstad Kunstsenter med udstillingen Månen, som vises i Humlebæk frem til 20. januar 2019 og derefter skal vises i Oslo.

Untitled

For et videbegærligt publikum er det en rig udstilling som fortæller om Månens mange facetter. Der er om den Mytiske måne med værker af surrealister som Max Ernst, Joseph Cornell og Salvador Dali. Der er en afsnit om Månelandingen med værker af Yves Klein og billeder og lydklip fra Apollo 11s landing i 1969 og der fortælles om Rumkolonisation blandt andet med eksempler på arkitektmodeller af bygninger til Månen eller månevegetationsprojekter udtænke til henholdsvis den europæiske rumfartsorganisation og det kinesiske rumprojekt Chang’e 4.

Untitled

Max Ernst. Moonmad, 1941

Untitled

Fotografier fra den første bemandede månelanding i 1969

Untitled

Det kinesiske rumprogram Chang’e 4 planlægger at lave et mini-økosystem på månens bagside med silkeorme og planterne gåsedmad og kartofler.

Den store bredde i udstillingens genstandsfelt slås allerede fast i udstillingens første rum, der behandler temaerne Selenografi (kortlægningen af månen) og Måneskin. Der udstillet malerier af blandt andet C.W. Eckersberg, Casper David Friedrich og J.C Dahl sammen med en 1700 tals måneglobus, samtidskunst, fotografier fra NASA og arkivalier, det fik hårene til at rejse sig hos en historiker: Tycho Brahes observationsprotokol fra 1590, et astrolab-kvadrent (månehøjdemåler) fra 1329 udviklet af Muhammed ibn Abuia al-Mizzi, der var muwiqqit (tidsmåler) ved den store moske i Damaskus og akvareller tegnet af Galileo Galilei i vinteren 1609. Disse observationer og tegninger var med til at give Galilei den indsigt, at månen var fyldt med krater og dermed ikke en perfekt form – med andre ord at himmellegemerne ikke var ideel sfære, men noget det lige som jorden var konkrete geografiske steder, der kunne kortlægges og undersøges som naturobjekter – the rest is history.

Untitled

Galileo Galileis akvareltegninger fra 1609 af månens faser

Billekunstværker er noget man forventer at finde på kunstmuseer som Louisiana, men med udstillingens Månens mere mangfoldige tilgange til emnet er der også etnografika, arkivalier, film og genstande lånt fra naturvidenskabelige museer og forskningsinstitutioner som NASA og MIT.

Untitled

Inuitiske genstande udlånt af Nationalmuseet: En Måneskinsmaske og Solmasken indsamlet på Nunivak Island

Untitled

I afsnittet om Månelanding er der en nøjagtig replika af A7L, den rumdragt Niel Armstrong havde på ved Apollo 11 missionen i 1969

Det er en flot opsat og veltilrettelagt udstillingen, der også tydeligt viser at de kategorier kulturstyrelserne verden over opdele museer i med kunstmuseer, kulturhistoriske museer og naturhistoriske museer er administrativt skabte, da virkeligheden er mere kompleks og ikke lader sig styre af det. Et fint eksempel på denne kompleksitet er en række malerier som den italienske kunstener Donato Creti lavede i 1771 af månen og de dengang kendte planeter. Det var et bestillingsarbejde af greve Marsile af Bologna, der gav malerierne som gave til pave Clement IX for at få vagt dennes interesse i at give tilladelse til etablere et observatorium. Denne kunstgavegivning virkede og det første offentlige observatorium kunne kort tid efter åbne i Bologna.

Untitled

Donato Cretis malerier af personer der observere månen og planeterne

Frihedens Værksted

Udstillingen Frihedens Værksted kan opleves for tiden på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Det er ikke en lige som omfattende udstillingen som Louisianas Månen, men den har samme tilgang til at se stort på hvilke museumsgenre de udstillede genstande og historier kommer fra.

Untitled

Frihedens Værksted handler om Troels Kløvedal og er først og fremmest en gennemgang af eventyren og forfatterens farverige liv. Som fagbiolog vil man nok studse over denne udstilling på et naturhistoriske museum, da der er ikke er genrens traditionelle beskrivelse af dyr og fauna. Det geniale som Naturhistorisk Museum i Aarhus i stedet har gjort er, at de har koblet frihedsbegrebet til naturen. Friheden som jo også forbindelse med det blå ocean, den høje himmel og det vide blik ud over skoven eller bjergene. Og frihed som Kløvedal så fint formidler i hans bøger, hvor han ligesom i denne udstilling også ser stort på om det er kultur- eller naturhistorie han formidler. Helt i tråd med udstillings fokus på fortællingen og ikke på genre er den lavet i samarbejde med M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor udstillingen bliver sat op næste efterår.

Untitled

Udstillingen bygger i høj grad på citater fra Troels Kløvedals bøger og er derfor jo også noget tekstbaseret, men det er jo oplagt og det rigtige at lade han komme til orde selv. Udover citater og tekster er der mange illustrationer, etnografiske genstande, lidt dyr og maleriet han har samlet ind på hans mange ture med skibet Nordkaperen.

Untitled

Et rigtigt fint træk ved udstillinger er at det midt i udstillingsrummet er laver en visning af Nordkaperen. Størrelsen er 1:1 så man realistisk kan fornemme hvor lille skibet egentlig er, og så er det indrette i sektioner og elementer: kabyssen, kortbordet mv. som det rigtige skib har.
Fortællingen om rejsen ud i verden bliver med ens egen krop som målestok mere konkret og nærværende.

Untitled

Untitled

Untitled

Udstillinger for nye brugere

Både Frihedens Værksted og Månen er værd at se, og det er også noget som mange vælger at gøre. Jeg talte med Louisiana direktør Poul Erik Tøjner om Månen for en måneds tid siden, hvor han fortalte, at det er udstillinger som Månen, der åbner Louisiana op for nye brugere. Museets mange skiftende særudstillinger og initiativer som Louisiana Live er med til at skaffe faste årskortabonnenter, men det er udstillinger som Månen, der kan lokke nye gæster ind på museet, ved at den har en stor bredde i fortællingen og går ud over genren ”kunstudstilling”.

Untitled

Det er lidt samme historie jeg høre fra de gode folk på Naturhistoriske Museum. De fortæller med glæde om, at nu kommer der også bedsteforældre uden børnebørn og der kommer folk som meget sjælden besøger de naturhistoriske museer.
Og at få gæsterne inden for døren er jo første skridt til at gøre opmærksom på at ens museum er en udflugt værd og fyld med flere fortællinger end man kan forestille sig.

Untitled

Månen – fra den indre verden til det ydre rum vises på Louisiana frem til 20. januar 2019 og 14. februar- 19. maj 2019 på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo.

Frihedens værksted – Kløvedal og livet med Nordkaperen vises på Naturhistoriske Museum i Aarhus frem til 8. september 2019 og fra oktober 2019 kan den ses på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Link

Månen, Louisiana:
https://www.louisiana.dk/udstilling/m%C3%A5nen

Frihedens værksted, Naturhistorisk Museum i Aarhus:
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/kl%C3%B8vedal

Reklamer

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Naturhistorie, Udstilling

One response to “Månen og Frihedens Værksted – to udstillinger der er ligeglad med museumsgenrebetegnelserne

  1. Pingback: 2018 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s