Brug af film og lyd i udstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader


På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader er titlen på Moesgaard Museums aktuelle store særudstilling. Et markant element i udstillingen er brugen af filmmediet.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

At bruge film godt er ikke fremmed for Moesgaard Museum. For tre år siden viste museet udstillingen Gladiator – Colosseums Helte, det havde et flot og anderledes anslag ved at den besøgende som det første mødte selveste Colosseums arena gengivet gennem en imponerende kulisse og en 20 min lang filmsekvens.

Gladiator - Colosseums helte 7

Gladiatorudstillingen blev fulgt op i 2017 af Rejsen, der først og fremmest var en gribende filmfortælling af Christoffer Boe om menneskets grundvilkår. Før og efter filmforevisning var der rum med supplerende tekster, billeder og film, som gjorde, at Rejsen kunne kaldes en udstilling.

DSC_0150

Den nye udstilling På Djengis Khans stepper har ikke et lige så pågående narrativt anslag eller brug af film, men filmmediet har dog en særlig rolle i udstillingen som stemningsskaber. Det første man møder er en togrejse. Inde fra togvognen kan man se landskaberne passer udenfor og man kommer til stepperne og hesteflokkene. Rejsen er i gang og vi er på vej til Mongoliet.

Inde i det store udstillingsrum er film den overliggende stemningsskaber. Centralt i rummet er der skelettet af jurten, normadernes telt, og ideen om man er i eller omkring jurten bliver underbygget af, at himlen er genskabt gennem film i under udstillingslokalets loft og af at basislyden i udstillingen er lyden af vejret i filmen.

Derudover er der brug af film i de ekspertskærme, som Moesgaard ynder at bruge, og i udstillingen der er også nogle markante animationer som fortæller om Djengis Khans liv og hans slægts inflydelse.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Genstandene i udstillingen er først og fremmest indsamlet på ekspeditioner som Henning Haslund-Christensen deltog i 1920’ern og 1930’erne. Det er genstande, der fortæller om levevis og materiel kultur blandt nomaderne i Mongoliet, men jo ikke om Djengis Khans styre og liv. Udstillingen er dermed todelt. Gennem film fortælles om stor-khanens dramatiske liv, mens genstandsdelen af udstillingen lever sit eget liv. Lidt som at udstillingens titel også er todelt: På Djengis Khans stepper – Mongoliets stepper.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Jeg har både være forbi udstillingen i en weekend og på en aftenåbning om onsdagen, hvor der var markant færre besøgende. Besøgene på de to forskellige tidspunkter illustrerede for mig nogle af udfordringer, der kan være ved at bruge lyd som medie.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Fortællestationerne om Djengis Khans er lavet på en måde, hvor lyden til filmen formidles gennem høretelefoner, formodentlig for at give de besøgende en god auditiv oplevelsen og for at sikre, at de besøgende nemmere kan følge med i den informative lydfortælling i animationerne. På en stille onsdag aften er det nemt at komme til og muligt at sidde ved siden af dem man besøger museet med. Det er ikke lige så nemt en weekend, hvor gæster kan komme til stå i kø for at kunne opleve filmene. Hovedtelefoner er ikke de bedste til at understøtte den sociale oplevelse som museumsbesøget kan være, men de kan også være et køirritationsmoment, hvis det de tilbyder er populært nok.

Untitled

Ved besøget om aftenen med det mere stille og spredte publikum virkede den overordnede filmstemning af himmelen og den ambient lyd af ”vejr” godt og stemningsskabende. Det var ikke helt på samme måde tilfælde en travl lørdag eftermiddag. De levende billeder gav stadig stemning, men der var mange andre lyde som konkurrerede om opmærksomheden.

Udstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets stepper vises på Moesgaard Museum et nogle uger endnu – frem til 7. april og skal så senere vises på Nationalmuseet. Hvis man rigtigt vil opleve de filmmæssige og lydlige finesser, og den stemning det giver i udstillingsrummet på Moesgaard vil jeg anbefale, at man prøver at besøge udstillingen på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange gæster. Det kunne for eksempel være onsdag aften, hvor man også i det lidt mørke udstillingsrum kan få den følelse af, at himmelen er blevet trukket ind på museet.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Link:

På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader
https://www.moesgaardmuseum.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/paa-djengis-khans-stepper-mongoliets-nomader/

Blogindlæg om andre udstillinger på Moesgaard Museum, der fint har brugt filmmediet:

Gladiator – Colosseums Helte
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/09/03/gladiator-paa-moesgaard-brug-af-film-til-at-skabe-rum/

Rejsen
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/01/aarhus-fortaeller-habitat-aarhus-og-rejsen-tre-udstillinger-i-aarhus-2017-kulturhovedstadsaaret-med-fokus-paa-fortaellingen/

Untitled

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s