Hvad er et museum? – diskussionen om en ny definition


I sidste uge mødes alverdens museumsfolk i Kyoto til en konference i International Council of museums (ICOM), der indbefattede ICOMs 25. generalforsamling.

ICOM 2019

Konferencen varede syv dage og der kom delegerede fra over 141 lande. Mangt og meget blev diskuteret, men en debat, der særligt var fokus på ved dette års generalforsamling var definitionen om, hvad et museum er.

En ny definition på “museum”

En ny definition var sendt til afstemning, men resultater af debatten ved generalforsamlingen i lørdags blev at en evt. beslutning ikke skulle tages ved denne session; dertil var uenigheden for stor.

Ved ICOMs 22. generalforsamling i Wien i 2007 blev den nuværende definition vedtaget:

“A museum is a non-profit, permanent institution in the service of society and its development, open to the public, which acquires, conserves, researches, communicates and exhibits the tangible and intangible heritage of humanity and its environment for the purposes of education, study and enjoyment.”

Det definition som ICOMs Executive Board ville have til afstemning på generalforsamlingen i weekenden lød således:

“Museums are democratising, inclusive and polyphonic spaces for critical dialogue about the pasts and the futures. Acknowledging and addressing the conflicts and challenges of the present, they hold artefacts and specimens in trust for society, safeguard diverse memories for future generations and guarantee equal rights and equal access to heritage for all people.

Museums are not for profit. They are participatory and transparent, and work in active partnership with and for diverse communities to collect, preserve, research, interpret, exhibit, and enhance understandings of the world, aiming to contribute to human dignity and social justice, global equality and planetary wellbeing.”

Der er jo en noget mere ordrig definition, der bliver foreslået og nogle af de elementer der er tilføjet er, at museernes mål er blive ekspliciteret ved at de skal ”bidrage til menneskelig værdighed og social retfærdighed, global lighed og planetens velbefindende”. Museums definitionen er også blevet udvidet med at museer skal være ”demokratiserende, inkluderende og polyfoniske rum for kritisk dialog om fortiden og fremtiden”.

At vejen hertil har været lang kan man se på dette slide fra generalforsamlingen, hvor der vises hvor meget støtte hvilke ord i definitionen har fået fra de forskellige svar på hvad definitionen bør blive.

EDqdKH6XoAA2pCB

Slide vist i tweet fra @MusStudiesHel med teksten: Session 5 Doshisha University: Towards a new museum definition. Here is a chart as to how many times specific concepts appear in the 269 answers and are included in the new definition proposal #ICOMKyoto2019 #ICOFOM

Processen har stået på i to år og har først til mange diskussioner i ICOMs forskellige fora. De mange vendinger i teksten kan få en til at overveje om definitionen er endt med at se sådan ud fordi flere skulle have deres lille bid af kagen, og dermed om det har resulteret i et definitionsforslag, der mere prøver at gøre interne interessenter tilfredse end at det skal være en klar definition for folk udenfor branchen?

Som Semaa Rao, den nye redaktør for Museum 2.0 spekulerede i et af de mange #ICOMKyoto2019 tweet der fulgte diskussionen i Japan, hvad svaret ville være, hvis man havde præsenteret  disse tanker om, hvad et museum kan være vil for alle de mange museumsbesøgende der er i denne verden. (https://twitter.com/artlust/status/1170329989088198661)

En god pointe. Ikke fordi, at museer skal lade de være op til et spørgeskema hos gæsterne om hvad museet eller museer handler om (eller om hvad der skal udstilles og serveres i cafeen), men fordi det er en pinedød nødvendigt for museerne at tage deres gæster i betragtning og lytte til dem, når beslutninger skal tages. Museerne er jo hverken til for museernes genstande eller ansatte, men til for alle dem, der bruges museerne.

Samfundsansvar

Noget som den nye definition kredser om er om et større ansvar for samfundet og dets udvikling.

For mig er der ikke tvivl om at museer er rum for debat, at de er institutioner hvor verden og ens eget liv bliver sat i perspektiv, og at de er fyldt med værker og historier, hvor værdier, som lighed, bæredygtighed, demokrati og retfærdighed kan finde næring. Spørgsmålet er bare om det er noget der skal skrives eksplicit og hvem der skal vurdere om et museum ikke lever op til definitionen?

Den nye definition ligger også op til at museerne skal ”aktivt skal samarbejde med forskellige communities”. Det er en rigtig god ide, da samarbejde gør, at man lytter og bliver mere relevant for flere, men det er nødvendigvis ikke noget der kan operationaliseres og dermed gøres målbart. En af de bedste forklaringer på hvordan, at man kan skabe et godt dialogbaseret brugerinddragende projekt på museer kom min kollega Anneken Appel Laursen med: ”Man skal gør sig fortjent til det”. Bare fordi at et museum gerne vi lave et projekt med andre, hvorfor skal folk ville samarbejde med museet og inkluderes i et community projekter? Hvad er der i det for dem? Museets skal vise, at de er værd at samarbejde med, og det kan de ikke kun ved at være aktivt samarbejdende, men også ved have indhold og historier, der er interessante for de forskellige communities. Og hvordan skal dette måles?

Museer skal tage de vigtige emner op, men der jo helt forskellige forudsætninger for at formidle ”global equality” eller ”planetary wellbeing” afhængig om man er det norske Skimuseum i Telemarken, et sultanpalads i Istanbul, et arbejdermuseum i Manchester eller et naturhistorisk museum i Aarhus. Skal det betyde noget i bedømmelsen af museernes samfundsengagement?

Jeg synes, at det var en god beslutning som generalforsamlingen tog i forhold til at udskyde beslutningen og dermed føre debatten tilbage til museerne, da jeg er overbevidst om at definitionsprojektet vil gøre mere gavn i diskussionen af det, end i en fast konklusion om, hvad et museum er eller bør være.

Link:

ICOMs meddelelse om at udskyde afstemning om den nye definition:
https://icom.museum/en/news/the-extraordinary-general-conference-pospones-the-vote-on-a-new-museum-definition/

En artikel i Kristelig Dagblad, der viser at der interne blandt danske museumsfolk også er diskussioner om hvorvidt den nye definition er en god ide:
https://k.dk/s/ILvj

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s