Ved at løfte i bunden løfter man bredt – mindeord til Anki van Dassen


Nogle gange møder man personer som insistere på, at mere er muligt end man tænker kan lade sig gøre, og som får en til at tro nye muligheder. En sådan person var min kollega i Den Gamle By Anki van Dassen, der alt for ung døde i denne uge efter få års kræftsygdom.

Anki var en blændende formidler, og hun have en stærk mission om at udbrede formidlingen af historien til en målgruppe, der af mange ellers var afskrevet som mulige: Børn og unge med psykiske handikap og vanskeligheder i forbindelse med indlæring og sociale færdigheder.

Special forloeb Blindebuk DGB

Anki havde opbygget et godt netværk af undervisere på specialskoler, og i dialog med lærere og børn lavede hun dramapædagogiske forløb i Den Gamle By, hvor rammerne for forløbene var tydelige for børnene, hvor de kunne leve sig ind i en rolle med et historisk afsæt, hvor børnene var godt forberedte og trygge omkring det, der mødte dem undervejs, og hvor de forlod museet med ny viden både om historie og deres egen formåen. De gik derfra som en succes.

Anki var godt teoretiske funderet og havde samtidig en stor lydhørhed, hvilke var medvirkende til hendes succes med at formidle til denne særlige målgruppe. Og så havde Anki også noget andet. En stærkt tro og vilje om, at historien er noget for alle og noget der kan bruges af alle.

Ankis entusiasme og viden gjorde, at det altid var spændende at snakke med hende om emnet, og så blev man undervejs opildnet i troen på, at alt kan være muligt omkring museumsformidling, hvis man vil det. I snakkene med Anki blev jeg også bestyrket i en tese, som en af mine andre inspirationskilder Niels Bentsen Pedersen også var fortaler for: at når man løfter nogle med særlige behov så løftes hele feltet. Niels var i en årrække projektleder i forskellige skolebistandsprojekter. For en tyve år siden besøgte jeg ham i Nepal, hvor han i et DANIDA projekt stod for at lave skoler og undervisningsforløb for handicappede børn. Et af de spørgsmål Niels dengang fik var, hvorfor at man overhoved skulle hjælpe handicappede børn i et land med en generel stor analfabetisme. Niels rolige svar var altid det samme: Ved at udvikle metoder og træne lærere til at hjælpe dem med indlæringsvanskeligheder måtte lærerne og systemet samtidig overvejer de metoder, der blev brug i resten af undervisningssektoren. Ved at sætte fokus på hvordan at emner kan blive lettere at forstå, hvordan at undervisning i højere grad kan tale til følelser og krop – ja så blev hele sektoren løftet, og ikke kun det barn som projektet i første omgang blev udviklet til. At hjælpe de svageste var ikke kun en hjælp til de svageste, men en hjælp til alle.

Anki havde samme blik for værdien af at hjælpe børn med udfordringer: ved at udvikle forløb målrettet børn med særlige behov, så inspireres man til generelt at gøre undervisning bedre. Et af de projekter Anki arbejdede med, da hun alt for tidlig døde var ”Inklusion – Viden og oplevelser for alle” – der netop er et projekt, hvor erfaringerne fra forløbende med specialklasser bliver brugt til at styrke museumsundervisningen i det almene folkeskoleområde.

Anki konference om inklusion september 2019

Anki i september 2019, hvor hun var oplægsholder og medarrangør af en international konference i Aarhus, hvor metoderne fra “Inklusion – viden og oplevelser for alle” generøst blev delt. Her står hun sammen med nogle af de andre oplægsholdere: Pernille M. Andersen fra Naturhistorisk Museum, Marianne Bager fra Den Gamle By, Olaf Peters fra Nederlands Openlucht Museum og Charlotte Ahnlund Berg fra det svenske Riksantikvarieämbetet

Og så var Anki også så meget andet: En dygtig frivilligkoordinator i Den Gamle By, en entusiastisk og elskelig kollega, et meget givende museumsmenneske, der delte ud af hendes erfaringer på museet og til kollegaer på andre museer og i skolesektoren og et familiemenneske, der vil blive så ufattelig savnet.

Tak Anki, for at insistere på at gøre museet til noget for alle og tak for den fantastiske måde du var kollega, inspirator og medmenneske på.

 

2 kommentarer

Filed under Diverse

2 responses to “Ved at løfte i bunden løfter man bredt – mindeord til Anki van Dassen

  1. Ane Jepsen

    Meget smukt fagligt og menneskelig skildring af Ankis fodaftryk i formidlingsfaget. En meget passende hæder til en pragtfuld kollega!

  2. Pingback: 2019 in review | Martins Museumsblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s