Coronakrisen har ført med sig, at plexiglas, spritdispenserer og sundhedsstyrelsen blå designline nu er blevet faste elementer i butikker og det offentlige rum. Ofte er det den samme type eaf tiltag men mødes med, men her er tre eksempler på museer, der har givet tiltagene et lille tvist, så de ikke kun beskytter, men også passer ind i museets grundfortælling.
Plexiglas på ARoS
Plexiglassen mellem kunderne og de ansatte ved kassen var et tiltag, der allerede tilbage i marts blev rullet ud i detailhandleren. Og det er et element der gerne laves på en måde, så det er så neutral som muligt. På kunstmuseet ARoS er de gået en lidt anden vej. Et kvikt hoved i deres tekniske afdeling kom med den ide, at costumise plexiglasbeskyttelsen ved museet billetsalg ved at sætte en billedramme omkring det.
Så når de besøgende kommer til ARoS er det ikke kun et plexiglas de møder som noget af det første, men også en understregning af, at nu er man kommet til et kunstmuseum.

Skilte på Arbejdermuseet
Sundhedsstyrelsens blå skilte findes de fleste steder og er nu måske blevet så udbredt, at de nemt kan blive overset. I Rømergade i København overser man nu ikke de velmenende råd om smittespredning så let. Arbejdermuseet tager blandt mine museumskollegaer prisen for at have tilpasser coronaskiltningen til deres egen historie, men de har også fået hjælp fra selveste Stauning.
Første gang man møder den tidligere statsminister er i indgangen til museet. hvor han helt naturlig beder en om at holde til venstre.

Og så følger Stauning ellers de besøgende rundt i udstillingen og minder os om at holde afstand, bruge maske i cafeen og handsker, hvor der er meget hands-on, og han takker os for at vise samfundssind




Ved de steder museet har sat spritdispenserer op, minder han os også om, at valget i dag står mellem Sprit – eller Kaos

Lopper i Den Gamle By
Før Den Gamle By åbnede igen efter nedlukningen i marts og april henvendte vi os til Bilka for at høre om deres erfaringer med at hjælpe deres kunder med at holde afstand og gøre besøget til en sikker oplevelsen. Noget de blandt andet have erfaringer med var, at synligt personale som minder folk om restriktionerne er godt, men at det også er en meget delikat direkte at gå hen til folk og fortælle folk om at de står for tæt eller har anden uhensigtsmæssig adfærd. Det skal helst fortælles indirekte til dem.
Den Gamle By er et levende museum med aktører, der er med til at formidle historien og på museet tænke vi, at de historiske roller måske kunne bruges til at minde folk om at holde passende afstand til hinanden. Hr Berg, skolelæreren fra 1864 er nu en aktør, der fra tid til anden er på gaden i Den Gamle By. Der fortæller han de besøgende, at flere af hans elever her i 1864 beklageligvis har lopper – og de lopper kan springe langt! Så det er nok bedst at holde en meters afstand til hinanden med mindre man altså ønsker at starte et loppecirkus.

Merchandise
Arbejdermuseet har formået at lave merchandise ud af deres coronaoplysningsdesignlinje. I deres museumsbutik sælger de Sprit eller Kaos spritdispenser de besøgende kan tage med hjem. Der har de to andre museer ikke kunne følge med, men det nu heller ikke helt så attraktiv at investere i et plexipglas med billedrammer omkring eller en sæk lopper.

Pingback: 2020 in review | Martins Museumsblog