Category Archives: Kulturhistorie

Brug af film og lyd i udstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader er titlen på Moesgaard Museums aktuelle store særudstilling. Et markant element i udstillingen er brugen af filmmediet.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

At bruge film godt er ikke fremmed for Moesgaard Museum. For tre år siden viste museet udstillingen Gladiator – Colosseums Helte, det havde et flot og anderledes anslag ved at den besøgende som det første mødte selveste Colosseums arena gengivet gennem en imponerende kulisse og en 20 min lang filmsekvens.

Gladiator - Colosseums helte 7

Gladiatorudstillingen blev fulgt op i 2017 af Rejsen, der først og fremmest var en gribende filmfortælling af Christoffer Boe om menneskets grundvilkår. Før og efter filmforevisning var der rum med supplerende tekster, billeder og film, som gjorde, at Rejsen kunne kaldes en udstilling.

DSC_0150

Den nye udstilling På Djengis Khans stepper har ikke et lige så pågående narrativt anslag eller brug af film, men filmmediet har dog en særlig rolle i udstillingen som stemningsskaber. Det første man møder er en togrejse. Inde fra togvognen kan man se landskaberne passer udenfor og man kommer til stepperne og hesteflokkene. Rejsen er i gang og vi er på vej til Mongoliet.

Inde i det store udstillingsrum er film den overliggende stemningsskaber. Centralt i rummet er der skelettet af jurten, normadernes telt, og ideen om man er i eller omkring jurten bliver underbygget af, at himlen er genskabt gennem film i under udstillingslokalets loft og af at basislyden i udstillingen er lyden af vejret i filmen.

Derudover er der brug af film i de ekspertskærme, som Moesgaard ynder at bruge, og i udstillingen der er også nogle markante animationer som fortæller om Djengis Khans liv og hans slægts inflydelse.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Genstandene i udstillingen er først og fremmest indsamlet på ekspeditioner som Henning Haslund-Christensen deltog i 1920’ern og 1930’erne. Det er genstande, der fortæller om levevis og materiel kultur blandt nomaderne i Mongoliet, men jo ikke om Djengis Khans styre og liv. Udstillingen er dermed todelt. Gennem film fortælles om stor-khanens dramatiske liv, mens genstandsdelen af udstillingen lever sit eget liv. Lidt som at udstillingens titel også er todelt: På Djengis Khans stepper – Mongoliets stepper.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Jeg har både være forbi udstillingen i en weekend og på en aftenåbning om onsdagen, hvor der var markant færre besøgende. Besøgene på de to forskellige tidspunkter illustrerede for mig nogle af udfordringer, der kan være ved at bruge lyd som medie.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Fortællestationerne om Djengis Khans er lavet på en måde, hvor lyden til filmen formidles gennem høretelefoner, formodentlig for at give de besøgende en god auditiv oplevelsen og for at sikre, at de besøgende nemmere kan følge med i den informative lydfortælling i animationerne. På en stille onsdag aften er det nemt at komme til og muligt at sidde ved siden af dem man besøger museet med. Det er ikke lige så nemt en weekend, hvor gæster kan komme til stå i kø for at kunne opleve filmene. Hovedtelefoner er ikke de bedste til at understøtte den sociale oplevelse som museumsbesøget kan være, men de kan også være et køirritationsmoment, hvis det de tilbyder er populært nok.

Untitled

Ved besøget om aftenen med det mere stille og spredte publikum virkede den overordnede filmstemning af himmelen og den ambient lyd af ”vejr” godt og stemningsskabende. Det var ikke helt på samme måde tilfælde en travl lørdag eftermiddag. De levende billeder gav stadig stemning, men der var mange andre lyde som konkurrerede om opmærksomheden.

Udstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets stepper vises på Moesgaard Museum et nogle uger endnu – frem til 7. april og skal så senere vises på Nationalmuseet. Hvis man rigtigt vil opleve de filmmæssige og lydlige finesser, og den stemning det giver i udstillingsrummet på Moesgaard vil jeg anbefale, at man prøver at besøge udstillingen på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange gæster. Det kunne for eksempel være onsdag aften, hvor man også i det lidt mørke udstillingsrum kan få den følelse af, at himmelen er blevet trukket ind på museet.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Link:

På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader
https://www.moesgaardmuseum.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/paa-djengis-khans-stepper-mongoliets-nomader/

Blogindlæg om andre udstillinger på Moesgaard Museum, der fint har brugt filmmediet:

Gladiator – Colosseums Helte
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/09/03/gladiator-paa-moesgaard-brug-af-film-til-at-skabe-rum/

Rejsen
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/01/aarhus-fortaeller-habitat-aarhus-og-rejsen-tre-udstillinger-i-aarhus-2017-kulturhovedstadsaaret-med-fokus-paa-fortaellingen/

Untitled

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Museum Østjylland i Grenå – og tanker om entre på museer

Weekenden bød på en glædelig museumsoplevelse. På vej til Kattegatcentret i Grenå var jeg forbi Museum Østjyllands afdeling i Grenå, der har en rigtig fin og varieret udstilling om byen og egnes historie.
Museet blev renoveret for et par år siden og ud af det er der kommet en fortælling, der fint dosere nogle af de gode greb i museumsudstillings-værktøjskassen.

IMG_7222

IMG_7259

Museet et i en fredet købmandsgård med de udfordringer det giver, men den nye permanente udstilling ”Fire veje til Norddjurs” er godt indrettet med klare forståelige afsnit, der bringer en rundt i historien fra 10.000 år siden og op til i dag.

IMG_7285

IMG_7265

Børnespor

Jeg besøgte museet sammen med to andre voksne og to børn på fem år, så udstillingen blev også bedømt og oplevet ud fra et børneperspektiv. Museet har lavet et gennemgående greb med drengen Hugo. Der hvor der er et billede af drengen er der en målrettet formidling til de yngste. Det fungerer fint og førte os blandt andet forbi skelletter som skulle samles, en mælkejunge der skulle løftes og små fortællinger på skærme, hvor de yngste godt kunne stå ved siden af hinanden og opleve sammen.

IMG_7216

IMG_7252

IMG_7238

Børnene havde fået en nøgle hver, og de gik meget op i, hvad mon ”deres egen nøgle” kunne bruges til. De brugte den et par gange, hvor der var to særlige rum der kunne låses op til blandt andet legetøj (det var måske flere steder end de to, men den opdagede vi i så fald ikke). Det at få udlevet noget fysisk og en mission kan bare noget særligt.

IMG_7247

IMG_7266

Af andre taktilt venlige installationer på museet i Grenå er der et gennemgående element med gule kasse med genstande man kan røre, og når man gør det kan man høre lyden af genstanden – om det så er en tilhugget kalksten, et bronzesværd eller en del af en totaktsmotor.

IMG_7219

IMG_7260

På museets 2. etage er der et lille laboratorium, hvor knogle og sten kan studeres gennem et mikroskop og flere steder er der opsætninger med tøj, der kan prøves, og kasser med ting man kan røre ved. Både røre- og lydkasserne er gerne placeret ved siden af udstillede genstande og historier tingene er en del af. Det er helt som det skal være.

IMG_7242

Variation

På min tur rundt i museets permente udstilling kunne jeg glæde mig over de gode valg og den varierede formidling. Scenografien er forskellig fra rum til rum og museet tør lave enkle valg, hvor der er fokuseret på enkelte historier som den store historie så bliver formidlet ud fra, det er f.eks. om Grenå Dampvæveri, et interiør fra et kollektiv på Djursland eller fem bronzealdersværd.

IMG_7240

IMG_7226

De ovennævnte eksempler på taktil og auditiv formidling illustrere meget godt variationen i museet brug af formidlingsgreb. Museet har også i måden de laver små fortællinger en god bredde. Nogle af fortællingerne er små analoge tegneserier, der nemt kan læses op for dem man besøger stedet med. Andre steder er historierne fortalt digitalt gennem film eller skærme man kan gå på opdagelse i.

IMG_7256

IMG_7217

Jeg ved at museet undervejs i planlægningen af den nye udstilling ”Fire veje til Norddjurs” gjorde brug af videnscentret MMExs overblik over mulige måder at lave digital formidling på. Om det er på grund af MMExs hjælp eller det er egne gode valg skal jeg ikke kunne sige, men udstillingerne bar præg af et overskud, hvor de valg om digital formidling der er taget både har sikret en variation, en høj tilgængelighed og har gjort. at installationerne ikke ”støjer” for meget og passer godt til den overordnede fortælling, som de er en del af.

IMG_7274

Hvorfor så få besøgende på museet – betyder pris noget?

Alt i alt var det en meget fin formiddag på museet i Grenå, før turen gik videre til udflugtens egentlige destination: Kattegatcentret.  Både museet og akvariet var en god oplevelse. Det at besøge de to steder i Grenå på samme dag samme dag gav på turen hjem lidt eftertanke om, hvorfor at nogle steder er meget mere besøgt end andre – og for at give en teaser til pointene resten af indlægget, så mener jeg, at indhold betyder mere end pris, og at entre kan være en god ting – fordi at det kan skabe mere indhold og finansiere mere opmærksomhed, og dermed få stedets historier ud til endnu flere.

IMG_7309

På museet i Grenå er der gratis entre for alle, hvor entreprisen til Kattegatcentret er 175 for voksne og 95 for børn.
På museet mødte vi i den time vi var der i alt to andre besøgende, der var et ældre ægtepar. På Kattegatcentret var der et væld af gæster og helt som man kunne forvente i en weekend i vinterferien var der masser af børnefamilier – og ud fra en umiddelbar vurdering var det folk fra et bredt spektrum af socialklasser og kulturelle baggrunde. Det var meget få som ikke var danske statsborgere (hvis der overhoved var nogle).

IMG_7298

Hvad kan være forskellen på, at det ene sted var så besøgt og det andet sted nærmest kun havde os som gæster?
Entreprisen har tilsyneladende ikke nogen betydning (og hvis det måtte være tilfælde så var betydningen, at folk fravælge steder, der ikke koster noget).
I forhold til annoncering og synlighed så er en forskel på det to steder. Kattegatcentret markedsføre sig bredt, mens jeg ikke husker nogensinde at have stødt på en annonce for Museum Østjylland i Grenå, ligeså at museet, i forhold til mange andre museer, ikke har en stærk selvstændig profil, da det er en del af museumskonglomeratet Museum Østjylland, der også har besøgssteder i Randers og Ebeltoft.
Bemandingen og service er meget forskelligt på de to steder. Det er en mindre butik på museet i Grenå, mens Kattegatcentret har en større børnemålrettet butik, en legeplads og et stort cafeområde. Det var ingen personale i udstillingerne på museet, mens der på akvariet var bemandede fodring af fiskene og arrangementer man kunne deltage i.

IMG_7301

Selve kerneindholdet på det to steder er også forskelligt – fisk vs. Grenåegnes historie, og fisk er sikkert fascinerende for mange, men personligt var det ikke derfor, at jeg valgte lige det sted. Det som var afgørende for mit valg og sikkert også var det for de fleste andre besøgende den dag, er det som John H. Falk har formuleret om drivkraften bag beslutningen for at vælge et museumsbesøg: at grunden til at folk vælger at besøge et museum (eller en anden attraktion) er fordi, at man tror, at museet kan tilfredsstille et ønske eller et behov man selv har eller som man tror, at en i den gruppe man vil besøge stedet med har. Man skal med andre ord kunne se sig selv og sin gruppe i situationen og tænke at det her bliver godt.

IMG_7294

For at kunne se sig selv et sted er en annoncering og dermed viden om stedet er naturligvis vigtigt. Personlig tror jeg også at noget levende, aktiviteter og god bemanding på stedet er vigtigt. I Kattegatcentret vidste jeg, at der ville være levende dyr som min datter og hendes legekammerat vil pege på og blive fascineret af, og jeg var ret sikker på, at der ville være unge engagerede naturformidlere, der i børnehøjde ville fortælle om fisk og at de ville fodre dem – hvilke også var tilfælde. Og jeg kunne også se mig selv i en situation, hvor de voksne kunne drikke kaffe og snakke sammen, mens børnene legede eller gik på opdagelse.

IMG_7304

IMG_7319

Annoncering og bemanding – det er jo elementer der koster noget. Ja, det er rigtigt og derfor synes jeg også at det er en pligt for gode museer og attraktioner at være opmærksom på at tjene penge. Hvis Museum Østjylland i Grenå havde opkrævet en entre havde de haft nogle midler til at kunne annoncere bredere og ansætte folk til demonstrationer af processer de fortæller om og til at lave aktiviteter. Måske ikke alle dage, men at de tilbød bemandede aktiviteter i børnenes vinterferie ville være oplagt. De havde måske også kunne opgradere deres lille butik, så der var salg af kaffe og kage.
For at kunne sælge noget så skal man naturligvis have en vare som folk gider betale for. Der er museet og andre besøgssteder, hvor det man får ikke har en kvalitet, som man kan være bekendt at opkræve mange penge for, men det synes jeg bestemt ikke er tilfældet ved Museum Østjylland i Grenå. Museet har en godt lavet permanent udstilling, som skabte snak mellem os der var afsted, og som underholdte os undervejs. Nu var den gruppe jeg var i Grenå med nok mere historisk interesseret end gennemsnittet, men på vej hjem i bilen blev udstillingerne på museet mere engageret vendt og diskuteret end fiskene, og når jeg efterfølgende har snakket med min datter om turen nævnte hun ligeså ofte ting hun oplevede sammen med sin kammerat Mads Emil på museet, som de ting hun så sammen med ham og os andre på Kattegatcenteret.

IMG_7278

Museum Østjylland i Grenå er et besøg værd, og et besøg jeg ville gerne have betalt for – særligt hvis de penge var blevet brugt til aktiviteter og til at skabe opmærksomhed om stedet, så endnu flere kan få glæde at de gode udstillinger, som de allerede har investeret tid og penge i at lave.

IMG_7284

Link:

Museum Østjylland i Grenå:
https://museumoj.randers.dk/besoeg/%C3%A5bningstider-og-adresser/museum-%C3%B8stjylland-i-grenaa/

Kattegatcentret:
https://www.kattegatcentret.dk/

MMEx:
http://mmex.dk/

IMG_7270

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Månen og Frihedens Værksted – to udstillinger der er ligeglad med museumsgenrebetegnelserne

Næste år er det 50 året for den første bemandede månelanding og det markere kunstmuseet Louisiana og det norske Henie Onstad Kunstsenter med udstillingen Månen, som vises i Humlebæk frem til 20. januar 2019 og derefter skal vises i Oslo.

Untitled

For et videbegærligt publikum er det en rig udstilling som fortæller om Månens mange facetter. Der er om den Mytiske måne med værker af surrealister som Max Ernst, Joseph Cornell og Salvador Dali. Der er en afsnit om Månelandingen med værker af Yves Klein og billeder og lydklip fra Apollo 11s landing i 1969 og der fortælles om Rumkolonisation blandt andet med eksempler på arkitektmodeller af bygninger til Månen eller månevegetationsprojekter udtænke til henholdsvis den europæiske rumfartsorganisation og det kinesiske rumprojekt Chang’e 4.

Untitled

Max Ernst. Moonmad, 1941

Untitled

Fotografier fra den første bemandede månelanding i 1969

Untitled

Det kinesiske rumprogram Chang’e 4 planlægger at lave et mini-økosystem på månens bagside med silkeorme og planterne gåsedmad og kartofler.

Den store bredde i udstillingens genstandsfelt slås allerede fast i udstillingens første rum, der behandler temaerne Selenografi (kortlægningen af månen) og Måneskin. Der udstillet malerier af blandt andet C.W. Eckersberg, Casper David Friedrich og J.C Dahl sammen med en 1700 tals måneglobus, samtidskunst, fotografier fra NASA og arkivalier, det fik hårene til at rejse sig hos en historiker: Tycho Brahes observationsprotokol fra 1590, et astrolab-kvadrent (månehøjdemåler) fra 1329 udviklet af Muhammed ibn Abuia al-Mizzi, der var muwiqqit (tidsmåler) ved den store moske i Damaskus og akvareller tegnet af Galileo Galilei i vinteren 1609. Disse observationer og tegninger var med til at give Galilei den indsigt, at månen var fyldt med krater og dermed ikke en perfekt form – med andre ord at himmellegemerne ikke var ideel sfære, men noget det lige som jorden var konkrete geografiske steder, der kunne kortlægges og undersøges som naturobjekter – the rest is history.

Untitled

Galileo Galileis akvareltegninger fra 1609 af månens faser

Billekunstværker er noget man forventer at finde på kunstmuseer som Louisiana, men med udstillingens Månens mere mangfoldige tilgange til emnet er der også etnografika, arkivalier, film og genstande lånt fra naturvidenskabelige museer og forskningsinstitutioner som NASA og MIT.

Untitled

Inuitiske genstande udlånt af Nationalmuseet: En Måneskinsmaske og Solmasken indsamlet på Nunivak Island

Untitled

I afsnittet om Månelanding er der en nøjagtig replika af A7L, den rumdragt Niel Armstrong havde på ved Apollo 11 missionen i 1969

Det er en flot opsat og veltilrettelagt udstillingen, der også tydeligt viser at de kategorier kulturstyrelserne verden over opdele museer i med kunstmuseer, kulturhistoriske museer og naturhistoriske museer er administrativt skabte, da virkeligheden er mere kompleks og ikke lader sig styre af det. Et fint eksempel på denne kompleksitet er en række malerier som den italienske kunstener Donato Creti lavede i 1771 af månen og de dengang kendte planeter. Det var et bestillingsarbejde af greve Marsile af Bologna, der gav malerierne som gave til pave Clement IX for at få vagt dennes interesse i at give tilladelse til etablere et observatorium. Denne kunstgavegivning virkede og det første offentlige observatorium kunne kort tid efter åbne i Bologna.

Untitled

Donato Cretis malerier af personer der observere månen og planeterne

Frihedens Værksted

Udstillingen Frihedens Værksted kan opleves for tiden på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Det er ikke en lige som omfattende udstillingen som Louisianas Månen, men den har samme tilgang til at se stort på hvilke museumsgenre de udstillede genstande og historier kommer fra.

Untitled

Frihedens Værksted handler om Troels Kløvedal og er først og fremmest en gennemgang af eventyren og forfatterens farverige liv. Som fagbiolog vil man nok studse over denne udstilling på et naturhistoriske museum, da der er ikke er genrens traditionelle beskrivelse af dyr og fauna. Det geniale som Naturhistorisk Museum i Aarhus i stedet har gjort er, at de har koblet frihedsbegrebet til naturen. Friheden som jo også forbindelse med det blå ocean, den høje himmel og det vide blik ud over skoven eller bjergene. Og frihed som Kløvedal så fint formidler i hans bøger, hvor han ligesom i denne udstilling også ser stort på om det er kultur- eller naturhistorie han formidler. Helt i tråd med udstillings fokus på fortællingen og ikke på genre er den lavet i samarbejde med M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor udstillingen bliver sat op næste efterår.

Untitled

Udstillingen bygger i høj grad på citater fra Troels Kløvedals bøger og er derfor jo også noget tekstbaseret, men det er jo oplagt og det rigtige at lade han komme til orde selv. Udover citater og tekster er der mange illustrationer, etnografiske genstande, lidt dyr og maleriet han har samlet ind på hans mange ture med skibet Nordkaperen.

Untitled

Et rigtigt fint træk ved udstillinger er at det midt i udstillingsrummet er laver en visning af Nordkaperen. Størrelsen er 1:1 så man realistisk kan fornemme hvor lille skibet egentlig er, og så er det indrette i sektioner og elementer: kabyssen, kortbordet mv. som det rigtige skib har.
Fortællingen om rejsen ud i verden bliver med ens egen krop som målestok mere konkret og nærværende.

Untitled

Untitled

Untitled

Udstillinger for nye brugere

Både Frihedens Værksted og Månen er værd at se, og det er også noget som mange vælger at gøre. Jeg talte med Louisiana direktør Poul Erik Tøjner om Månen for en måneds tid siden, hvor han fortalte, at det er udstillinger som Månen, der åbner Louisiana op for nye brugere. Museets mange skiftende særudstillinger og initiativer som Louisiana Live er med til at skaffe faste årskortabonnenter, men det er udstillinger som Månen, der kan lokke nye gæster ind på museet, ved at den har en stor bredde i fortællingen og går ud over genren ”kunstudstilling”.

Untitled

Det er lidt samme historie jeg høre fra de gode folk på Naturhistoriske Museum. De fortæller med glæde om, at nu kommer der også bedsteforældre uden børnebørn og der kommer folk som meget sjælden besøger de naturhistoriske museer.
Og at få gæsterne inden for døren er jo første skridt til at gøre opmærksom på at ens museum er en udflugt værd og fyld med flere fortællinger end man kan forestille sig.

Untitled

Månen – fra den indre verden til det ydre rum vises på Louisiana frem til 20. januar 2019 og 14. februar- 19. maj 2019 på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo.

Frihedens værksted – Kløvedal og livet med Nordkaperen vises på Naturhistoriske Museum i Aarhus frem til 8. september 2019 og fra oktober 2019 kan den ses på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Link

Månen, Louisiana:
https://www.louisiana.dk/udstilling/m%C3%A5nen

Frihedens værksted, Naturhistorisk Museum i Aarhus:
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/kl%C3%B8vedal

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Naturhistorie, Udstilling

11/11 1918 – First World War Galleries, IWM London

11/11 1918. Den franske marshal Ferdinand Fochs private togvogn holdt uden for den franske by Rethondes. I den blev våbenhvilen underskrevet i morgentimerne og kl. 11 samme dag forstummede lyden af skud. Den frygtelige 1. verdenskig var slut.

Monumentet Mindeparken Aarhus 11/11 2018

Mens der var præsidenter og statsministre i Paris markerede Dronning Margrethe hundredeåret for våbenstilstanden i Mindeparken i Aarhus

I dag markeres begivenheden overalt i Europa og 1. verdenskrig er i de seneste år også blevet markeret musealt mange steder.
Nogle af de nyåbnet eller renoveret museer der behandler emnet er blandt andet franske The Musée de la Grande Guerre i Meaux, Mémorial de l’Armistice og Mémorial Verdun, belgiske In Flanders Fields Museum og engelske National Army Museum. På Imperial War Museums afdeling i London er 1. verdenskrig udstillingen også blevet genopstillet. Jeg var forbi deres The First World War Galleries i sommers og formidlingsmæssigt er det blevet en vellykket udstilling, der tager variation for den besøgende seriøst.

IMG_2641

The First World War Galleries at IWM London

1. verdenskrig er en vigtigt krig, både militærhistorisk og for den engelske identitet. Der er samlet masser af genstande ind, og der er enormt mange historier og mulige perspektiveringer at lave. Derfor er det det også endnu mere imponerende, at IWM har skabt en umiddelbart nemt tilgængelig udstilling om dette store og komplekse emne. En væsentlig grund til dette tror jeg er, at de har tænkt variation og tilgængelighed i udstillingen.

IMG_2624

Tilgængeligheden kommer blandt andet til udtryk i deres tekstning, hvor de lig de principper den svenske forfatter Magareta Ekarv introducerede i 1990’erne har lavet tekster, der er overskuelige og nemme at skimme.

IMG_2616

Den første tekst er hurtig at læse og sætter fint scenen for udstillingen

IMG_2618

Der er én vej rundt i udstillingen og den bliver man også introduceret til. Som det ses på flere engelske museet kommer tilgængeligheden også til udtryk i, at der er et kort, hvor blinde og svagtseende kan føle sig til opbygningen af udstillingen.

Der er rigtige mange udstillede genstande, over 1300, og der er mange film og installationer, men der er plads omkring mange af elementer, så historierne nemmere kan opleves sammen med andre. Det gør også udstillingen mere tilgængelig for de besøgende.

IMG_2622

Variationen kommer til udtryk på mange forskellige måder. Der er f.eks. fotografier og animationer der bliver vist i flot producerede styrede projektioner, og der er fotografier, som mere lavmeldt er sat op på små metalplade og som de besøgende selv kan bladre i.

IMG_2620

IMG_2661

Der er genstande, som man kan komme helt tæt på og hvis intimitet man nærmest kan føle, som f.eks. breve, der er udstillet.

IMG_2626

Og så er der genstande som overrumpler med deres størrelse, som når rummet åbner sig i skyttegravsafsnittet og man opdager en tysk tank over sig.

IMG_2665

Spil- og aktiveringselementer er der også i udstillingen, og de er fint spred ud. To af de markante aktivitetselementer i udstillingen er henholdsvis analogt og digitalt baseret. Den ene formidler indkaldelse af soldaterne. I et analogt set up kan man lære om sessionen og undersøge sig selv og dem men besøger museet med.

IMG_2629

IMG_2636

Det andet markante element er et større digitalt forsyningsspil, hvor der skal laves sko, medicin, brændsel og meget mere. Der var både børn og vokse i den gruppe jeg besøge museet med, og vi blev alle grebet af aktiviteten, måske også fordi man kunne følge med i hvad de andre lavede og så prøve at opnå sine mål samtidigt.

IMG_2643

IMG_2647

IMG_2648

Stederne med interaktionen er godt placeret. Der er en fin veksling mellem rum med overblik, aktivitetsmulighed og steder med mere fokus på at lukke sig om en historie og enkelte genstande.

IMG_2638

IWM London er bestemt værd at besøge og First World War Galleries et fint sted at se hvordan forskellige virkemidler fornuftigt kan bruges og varieres.

IMG_2672

Portrætter fra krigen og lyden af fred

Ud over First World War udstillingen har IWM også mange andre resurser og initiativer om verdenskrigen. Et er det fine 100 DAYS project, hvor 100 portrætter á 100 ord er blevet lavet i samarbejde med forskellige organisationer og museer. Fine korte fortællinger, der kan læses på:
http://www.1914.org/armistice-100-days/

Et andet projekt fra IWM, er et lydformidlingsprojekt som blev offentliggjort i forbindelse 100 års jubilæet for våbenhvilen og museets aktuelle sæsonprogram Making a new World. Museet har ud fra optagelser ved fronten nær floden Mosel genskabt, hvordan at våbenhvilen lød den 11. november 1918, kl. 11. Optagelsen kan høres her:
https://metro.co.uk/video/imperial-war-museum-approximate-end-wwi-1798600/

En helt simpel lydmæssig fortælling, der meget kontant og enkelt formidler hvad freden betød. God formidling af en virkelighed, og et godt supplement til de fremtidsforhåbninger talerne i dag er fyldt med.

Monumentet Mindeparken Aarhus 11/11 2018

Link:

The Musée de la Grande Guerre i Meaux
https://www.museedelagrandeguerre.eu/

Mémorial de l’Armistice
http://www.musee-armistice-14-18.fr/

Mémorial Verdun
http://memorial-verdun.fr/

In Flanders Fields Museum
http://www.inflandersfields.be/

National Army Museum
https://www.nam.ac.uk/

100 DAYS project
http://www.1914.org/armistice-100-days/

Silent at the end of WWI
https://metro.co.uk/2018/11/07/eerie-recording-reveals-moment-the-guns-fell-silent-at-the-end-of-ww1-8114109/?ito=article.desktop.share.top.link

First World War Galleries, IWM London
https://www.iwm.org.uk/events/first-world-war-galleries

IMG_2676

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Plads til aktivitet – eksempler fra the Design Museum, Norsk Hermetikkmuseum og Bokrijk

Aktiviteter for besøgende er en del af mange museers kærneydelse. Aktivitetstilbuddene er ofte målrettet børn og de er gerne placeret i særlige rum adskilt fra museerne hovedudstillinger. Eksempler på dette er blandt andet de kreative værkstederne på kunstmuseer som Louisiana og ARoS eller børnemuseerne f.eks. i Nationalmuseet i København eller Nordiska Museet i Stockholm.

IMG_2259

Lekstugan på Nordiska Museet i Stockholm

I dette indlæg vil jeg nævne tre på museer af vidt forskellige størrelse og type, der har tænkt aktiviteter ind som permanente tilbud. Ved to af dem, the Design Museum og Hermetikkmuseet, er aktiviteterne en del af det faste udstillingsrum, mens der ved det tredje museum, Bokrijk, er lavet et særligt bemandet område til aktiviteterne.

The Design Museum i London

Det relativt nyåbnede the Design Museum i London er et godt informativt museum. I museets permanente afdelinger sættes der fokus på samspillet mellem Designer, Maker & User. Det gøres der blandt andet gennem udvalgte cases; f.eks. om det omfattende design tilknyttet The Tube, undergrundsbanen i London.

IMG_2957

Et par steder i Designer Maker User udstillingen er der borde og afsnit, som studerende og andre gæster kan bruge. Nogle steder er det bare borde og skriveplads, der frit kan bruges og andre steder er der mulighed for at løse opgaver enten gennem digitale devices eller ved mere hands-on baserede aktiviteter.

IMG_2967

IMG_3010

Områderne er fint integrerede på museet og fungere både som pauseområder og som steder, hvor besøgende i forskellige alder kan diskutere museets emner.

IMG_3011

Norsk hermetikkmuseum i Stavanger

Norsk hermetikkmuseum ligger i Stavangers gamle bydel i en tidligere sardinkonserveringsfabrik. En del af museet er i den gamle fabrik, der er opstillet som den engang så ud, og der er det gennem simple instruktioner for de besøgende muligt at blive aktiveret som fabriksarbejder.

IMG_3459

IMG_3460

I stedet for rigtige sardiner er der bliksardiner og de kan som de rigtige pakkes i dåser og emballeres.

IMG_3462

IMG_3461

Ved fabriksarbejdernes omklædningsrum er det også muligt at prøve fabriksarbejdernes tøj.

IMG_3470

Museet er et fint eksempel på hvordan at rolleleg og indleves er helt integreret i museumsoplevelsen. Hvis jeg havde været det med børn i den rette alder havde vi utvivlsomt kunne brugt timer med at indleve os i fabrikkens oprindelige liv.

IMG_3480

Bokrijk i Genk

Det belgiske open-air museum Bokrijk har i de seneste år opgraderet museet med nye udstillinger og også nye aktivitetsområder. To steder er der åbnet Atelier, dvs. værksteder for gæster, i nogle af museets historiske ladebygninger.

IMG_9875

IMG_9871

Kun ydervæggene er bevaret og inde i bygningerne er der moderne værkstedsfaciliteter, hvor skoleklasser eller familiegrupper kan lave enkle produkter med f.eks. læder, papir, stof og træ eller bage en bolle med en opskrift tilknyttet til museets andre fortællinger.

IMG_9868

IMG_9989

Værkstedsfaciliteterne i Bokrijk er funktionelt lavet med simple introduktioner og lige til at gå til. For fem euro kunne man få sit eget produkt med hjem, som havde en historier tilknyttet museet.

IMG_9990

Da jeg besøgte museet en hverdag i april var der hverken mange skoler eller andre besøgende, men jeg kunne forstå på museets medarbejdere, at det generelt er en meget besøgte aktivitet, både i weekend og i hverdag.

Bokrijk har også indrettet en anden lade i mere moderne stil. Der er der fokus på spil og leg. Det er taget udgangspunkt i historiske lege, men stedet er indrettet moderne. Jeg besøgte det uden børn, men med museumskollegaer og kunne konstratere at også for den målgruppe kunne området aktivere og sætte gang i leg og socialt samværd.

IMG_9864

IMG_9858

I Bokrijk er leg og værkstedsaktivitet delt op. Begge steder er der gjort bevidste valg om rummets brug og jeg synes det fungere godt. Det er underholdende steder og også oplysende områder ved at museets grundfortælling om håndværk og forskellige dele af Belgiens historie er tilstede – både i de bemandede værksteder og i det ubemandede legeområde. 

Værkstedsrum i Bokrijk

Værkstedsrum i Bokrijk. Foto: Frank Pedersen

Link

The Design Museum
https://designmuseum.org/

Norsk hermentikkmuseum
http://norskhermetikkmuseum.no/

Bokrijk
https://www.bokrijk.be/

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie

Verdenskulturarv og museer i Kathmandu

I det hotel i Kathmandu, hvor jeg i de sidste par uger har boet med familien lå der en guidebog, hvor den nepalesiske kulturminister Lava Kumar Devacota havde skrevet i forordet, at ”Visiting Nepal is like visiting an open historical and aecheological museum.” Nepal er et fantastisk sted at besøge, og jeg vil give kulturministeren ret i, at landets historie er noget, der opleves umiddelbart på vejen gennem hovedstaden Kathmandu.

IMG_6180

Swayambhunath, der ligger hævet over Kathmandu

Kulturarvens stærke tilstedeværelse er også noget, som kan ses gennem den generøse tildeling af UNESCO World Heritage Sites i Kathmandudalen. I en frisk Rickshaw-køretur fra vores hotel i byens Thamel bydel kunne man nå ikke færre end fem stykker.

DSC_1966

Pashupatinath

Tre af dem er tydeligt religiøse, Bodnath (buddhistisk), Pashupatinath (hinduistisk) og Swayambhunath (hinduistisk og buddhistisk), og to af dem, Durbar Square i Patan og Hanuman Dhoka Durbar Square (Kathmandu), er både knyttet til religiøs og royal centralpolitisk magt.

IMG_5340

Durbar Square i Patan

IMG_6043

Ved Durbar Square i Kathmandu ligger huset, hvor den levende gudinde Kumari bor, der er en guddom, som særligt var tilknyttet til den kongelige familie i Nepal.

Alle af stederne har en flere hundrede år gammel historie bag sig, der gennem nutidigt religiøs praksis aktivt bliver vedligeholdt den dag i dag.

DSC_0009

Bodnath stupa

Da den imponerende store Bodnath stupa blev beskadiget af jordskælvet i 2015, blev der hurtig samlet midler ind til genopbygningen, og det var også med bidrag fra rige og fattige nepalesere. Det skete ikke kun fordi at monumentet har en historisk betydning for mange tibetanske buddhister, men også fordi, at det gennem sin historie har en aktiv religiøs praktiserende betydning i dag. For god orden skyld skal det nævnes, at de andre omtalte UNESCO site stadig er præget af genopbygningen efter 2015 jordskælvet ligesom mange andre steder i Kathmandudalen også er.

DSC_1098

Stilladser ved genopbygningen af tempel på Durbar Square i Patan

At gå rundt i disse UNECSO kulturarvssteder er rent historieformidlingsmæssig en stor oplevelse, og disse monumenter og bygningskomplekser har også noget mere swung over sig end de danske kulturelle UNECSO verdensarvskollegaer Roskilde Domkirke, Kronborg, Jelling monumenterne, parforce-jagtlandskaberne i Nordsjælland og Christiansfeld. Der er bestemt også noget mere levet liv forbundet med de nepalesiske sites på grund af stedernes aktive og vigtige religiøskulturelle brug den dag i dag.

IMG_6092

De døde brændes ved Pashupatinath og asken skubbes derefter i floden

Det er her de døde brændes, pilgrimsrejsen går til, livets cirkulære betydning bliver genbekræftet og templerne bliver besøgt. Jo vist, Roskilde Domkirke er også et aktivt kirkerum, men på sammen måde som protestantismen i sit ekspressive udtryk kan virke lidt tam sammenlignet med hinduismen og buddhismen, således også brugen af kirkerummet i Roskilde sammenlignet med for eksempel de tusindvis af buddhister, der dagligt cirkuleret omkring UNESCO site stupaerne i Kathmandu eller de mange hinduister, der dagligt bliver brændt som del af begravelsesritualet ved Pashupatinath.

DSC_0297

Bedemøller ved stupaen på Swayambhunath

De omtalte UNESCO verdenskulturssteder er som nævnt bestemt historieformidlende, men de er samtidig gennem deres brugsrumskarakter også umiddelbart uformidlede. Oplysninger kan fås i guidebøger og det er også lokale guide, der med glæde stiller sig til rådighed, men der er ingen skilte eller formidlende installationer, som tager den besøgende ved hånden og fortæller om bygningerne, religiøse skikke og gudeverdenen. Kulturarven og historierne er en del af dagligdagen for lokale brugere af stederne og dermed implicit noget de kender. Derfor er der ikke brug for information. Denne begrænsede formidling er også noget, som ses på museerne ved stederne. To museer, der ligger ved UNESCO stederne Swayambhunath og Durbar Square i Patan er henholdsvis Swayambhu Buddhist Museum og Patan Museum.

IMG_6200

Swayambhu buddhistiske museum

Swayambhu Buddhist museum

Jeg har set en del museer i mit liv og det buddhistiske museum på Swayambhu højen tager nok prisen som det mest underformidlede museum, jeg endnu har besøgt. Museet er ikke stort, men museets titel og en angivelsen af en boks til donation er dén tekst man kan møde på museet. Til gengæld er de formodentlige vigtige buddhistiske figurere og statuer, som udstilles sat ind bag et tremmegitter, samt støvet og upudset glas. Flere af dem er også vist i modlys med vinduer bag sig og de er ikke belyste forfra, så der er også ret svært at se genstandene ordentligt.

IMG_6204

Swayambhu buddhistiske museum med en pose ris, der hviler sig op at en af museets montre.

Det var et par Buddhafigurere uden for montren, som der så var ofret ris og farver ved. Det er til gengæld en praksis som sjældent ser på vestlige museer.

IMG_6211

Swayambhu buddhistiske museum

Patan Museum

Patan Museum er lavet i et samarbejde med et østrigsk konsortium og udtrykket på museet har også et præg, der er meget mere lig det som ses på museet i Europa.

IMG_5304

Patan Museum

Museet viser en fin samling af gudefigurer tilknyttet Durban Square i Patan og fortæller også om håndværket bag figurerne og stedet.

IMG_5312

Montre der viser  faserne i produktionen af et forgyldt Buddhahoved

Dele af museet var lukket på grund af jordskælvet i 2015. Det er ikke er museum med installationer eller interaktivitet, som det ellers ofte ses på mange kulturhistoriske museer i dag, men museet har fint arrangerede rum, hvor der er tænkt over farver og belysning.

IMG_5325

Patan Museum

Ved genstandene er der oftest enkle tekster, der forklare om de omtalte guder eller håndværk. Som europæer havde jeg meget nemmere ved at afkode dette sted og nyde de æstetiske valg, der var gjort.

IMG_5309

Patan Museum

Museer og kulturarvssteder

Kulturhistoriske museer er søgen efter historier, sammenhænge og forklaring på levet liv hos forskellige mennesker og til forskellige tider. Bud på disse forklaringer og sammenhænge ses også ved de historiske bygninger og miljøer, der er blevet klassificeret som UNESCO World Heritage Sites. Mellem de gamle fantastiske flotte bygninger i Nepal og deres omhyggelige træarbejde, stenudsmykninger og den arkitektur og de rum, der bliver vedligeholdt og brugt, er historien present. Det er historieformidling i det offentlige rum og formidling ved steder som også i dag aktivt bliver brugt af mange i deres religiøse-kulturelle liv.

IMG_6285

Tajeju templet på Durbar Square i Kathmandu er normalt lukket, men havde i anledning af Dashain åbent en dag og køen for at komme ind i templet var over 1 km lang.

I den vestlige verden ses disse historisk kulturelle forklaring på sammenhænge oftest bedre eksplicit forklaret på museer. En umiddelbar nærliggende grund til, at de historier mere bliver fortalt på museerne kunne være, at det vestlige samfund har været under en rivende udvikling, og der er så meget som ikke længere er genkendeligt historie i dagligdagen. For at de historier skal bevares skal de derfor på museum og for at kunne forstås skal de have tilføjet forklaringer.
Jeg tror kun det er en del af forklaringen, da udvikling i et land som Nepal og mange andre udviklingslande også går rivende stærk. Jeg besøgte Nepal for 20 år siden og rigtigt meget er sket; nyt er blevet bygget og den digitale udvikling har ligesom i resten af verden ført grundlæggende ændringer med sig.
I Europa, USA og Australien er der derudover også masser eksempler på at nutidige historier, der stadig er referencer til i dagligdagen også bliver udstillet og vist, og at der i udstillinger om disse emner også er professionelt og velgennemførte formidlende og kontekstualiserende lag.

DSC_0582

Museum of Liverpool er en af de rigtigt mange museer, som er gode til at formidle samtidshistorie.

Jeg tror, at der er en anden og ligeså vigtig forklaring på, at sammenhænge og kulturhistorier i Vesten mere er fremhævet og bedre er formidlet på museer. Det er, at det er en formidlingsform som er dyrket og praktiseret mere i den del af verden. Den er blevet forfinet gennem øvelse og erfaringer, det er skabt et publikum omkring museernes kontekstualisering af historie og kultur og der er en bred offentlig anderkendelse af dettes værd. Dermed er der også skabt en økonomisk rame og et incitament til at gøre det bedre hele tiden.

DSC_1132

Patan Museum

Ved tre af de fire omtalte UNESCO site er der entrebetaling, som så også er varieret i forhold til hvilket land man kom fra. Det er en god måde at skaffe midler til at vedligeholde de store bygningsmasser. For os ikke-aktive bruger af stedernes kultur kan viden om stederne godt fås gennem guidebøgerne og rundvisninger, men med få midler er der helt klart mulighed for at forbedre en udfoldelse af historierne ved stederne – ved det buddhistiske museum i Swayambhunath for eksempel bare ved at hænge en tekst op og pudse vinduerne.

IMG_6215

Noget der var godt ved Swayambu Buddhist Museum er udsigten fra hoveddøren

1 kommentar

Filed under Diverse, Kulturhistorie

European Museum Acadamy’s Award 2018 og to museer med fokus på svære historier – War Childhood Museum og Kazerne Dossin

I sidste uge blev European Museum Acadamy’s DASA Award og Luigi Micheletti Award udelt ved en konference i Den Gamle By i Aarhus, der selv modtog Luigi Micheletti prisen for to år siden.

EMA 2018 Den Gamle By

DASA Award og Luigi Michiletti Award blev uddelt i Helsingør Teater i Den Gamle By den 22. september 2018. Foto: Mathilde Bech.

Ved konferencen deltog der omkring 40 museer og folk fra 25 forskellige lande. Dagene i Aarhus var først og fremmest præget af, at der ville være et håndfuld museer som ville få priser eller udmærkelser, men konferencedelen af prisuddelingen var også værd at deltage i. Den gav et komprimeret overblik over nogle af de nye museumsprojekter, der foregår lige nu i Europa.  Omkring 20 museet var indstillet til priserne og de gav hver en introduktion til deres museum i pecha kucha formatet med 20 slides á 20 sekunder.
Der var mange spændende projekter og udstillinger. Jeg vil her nævne to museer, der begge arbejde med alvorlige emner, som de satte en ære i at få fortalt og gjort aktive for civilsamfundet.

War Childhood Museum i Sarajevo

Det ene er var War Childhood Museum i Sarajevo i Bosnien-Hercegovina. Før det blev et museum var projektet en bog, hvor der var samlet barndomserindringer fra borgerkrigen i Ex-Jugoslavien i 1990’erne. Bogen udkom i 2013 og i foråret 2017 åbnede museet.

war childhood museum

Foto: War Childhood Museum

Museet dokumenterer barndomsminder fra børn i både Bosnien, Serbien og Kroatien og har også fokus på at indsamle historier fra børn fra andre konfliktzoner. Udover at indsamle historier og genstande og at vise dem gennem, digitale eller fysiske udstillinger har museet også et tredje ben, uddannelse, hvor de er ude på skoler, i lokalsamfund for at lave debataftener og hvor de også sætter initiativer i gang for at kunne tilbyde psykologhjælp til folk, der er blevet traumatiserende i deres barndom på grund af krig.

Diagram War Childhood Museum

War Childhood Museum’s tre hovedområder. Slide fra museet præsentation ved konferencen.

Psykologhjælp til traumatiserende er et særsyn hos et museum, men War Childhood Museum har også et missions- og visions-statement, der har en alvor, som få andre museer kommer på højde med:

The mission of the War Childhood Museum is to continuously and in accordance to the highest standards document and digitize materials related to growing up in the war, and to present the archived materials throughout various media channels in order to educate a broad audience about this experience.

The vision of the War Childhood Museum is to help individuals overcome past traumatic experiences and prevent traumatization of others, and at the same time advance mutual understanding at the collective level in order to enhance personal and social development.

War Childhood Museum fik ikke nogle pris denne gang, men fik tidligere i år Europarådets museumspris.

DSC_0080

Kazerne Dossin i Mechelen

Et andet museum der også har fokus på svære emner er Kazerne Dossin i belgiske Mechelen, der ligger ved den bygning, hvor over 25.000 jøder blev deporteret fra Belgien og til de nazistiske koncentrationslejr. Jødeudryddelsen er et centralt emne for museet, men det er også en museum om menneskerettigheder. Undervejs i museet er der perspektiver om blandt andet diskrimination, folkeforfølgelser og undertrykkelser uden at det er en forfladigelse af emnet eller af holocaust.

DSC_0070

Jeg besøgte museet i foråret og kunne ved selvsyn opleve, at der er et sted, der bruges rigtigt meget af skoleklasser. I præsentationen af museet på konferencen i sidste uge blev der også fortalt, at museet også har særlige programmer for det belgiske politi. Det er oftest dagsprogrammer, hvor politibetjentene først bliver præsenteret for det belgiske politis rolle i forbindelse med jødeaktionerne i 1940’erne. Der, på sikker tidsmæssig afstand, kan betjentene så diskuteres hvad der var embedsmæssigt korrekt og moralsk rigtigt eller angribelig. Bagefter gennemgås der eksempler af nyere dato, hvor diskussionerne så bliver sværere, da det jo pludselig omhandler de daglige situationer, fordomme og moralske valg som politiet dag må forholde sig til og som de også kan være en del af. Museet er også en af initiativtagerne til projektet Connecting Law & Memory, der er et netværk, hvor viden om undertrykkelse bruges til at styrke personer i offentlig tjeneste.

IMG_5120 Dossin

Museumsdirektør Christophe Busch fortæller om Kazerne Dossins særlige forløb for politibetjente.

Det er et stærkt eksemplet på et museum, der bruger sin viden og historier til at stille sig til rådighed for samfundet og også hjælpe en vigtig samfundsfunktion, her politiet, til at reflektere mere over deres praksis og handlinger.
Kazerne Dossin var et af de fem museer, der blev shortlistet til årets Luige Micheletti Award.

Prisuddelingen

De to hovedpriser, DASA Award og Luigi Micheletti Award, blev uddelt til henholdsvis SMAC – Staatliches Museum für Archäologie i tyske Chemnitz og Chaplin’s World, der ligger i Corsier-sur-Vervye i Schweitz. Der så også ud til at være to meget gennemføret museet med en høj kvalitet, i både fortællingerne og i brugen af virkemidler. En beskrives af de to museer og de andre shortlistede museer er i dette blogindlæg: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/09/25/europaeiske-museumspriser-blev-uddelt-i-den-gamle-by/

IMG_4974 ed

Glade portugisere fra The Roman heritage: PO.RO.S modtager en Heritage in Motion pris.

Udover DASA Award og Luigi Micheletti Award blev Herigate in Motion’s priser også uddelt, der er priser til museumsprojekter, som indtænker digitale eller filmiske løsninger. De nomineret var 11 ambitiøse, film, apps og digitalt orienterede installationsprojekter. Hovedprisen, The Best Achievement Award 2018, gik til portugisiske The Roman heritage: PO.RO.S – Museu Portugal Romano em Sicó, der også så ud til at være en udstilling, der havde fået fuld skrald i forhold til brugen af digitale installationer og filmeffekter.


The Roman Heritage: PO.RO.S – Museu Portugal Romano em Sicó from M&A Digital Marketing on Vimeo.

European Museum Academy’s konference og prisuddeling 2018 i Den Gamle By gav god inspiration, og mindede en om, hvor lidt tid der er i forhold til hvor mange lækre museumsoplevelser, som venter derude.

Link

Motion in Heritage vinderprojekterne og de andre projekter, som deltog i den konkurrence:
https://heritageinmotion.eu/himedition/submissions-2018

European Museum Academy’s pressemeddelelse om vinderne i 2018:
http://europeanmuseumacademy.eu/ema-awards-announced/

Blogindlæg fra Den Gamle By om European Museum Academy konferencen og prisuddelingen 2018:
http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/09/25/europaeiske-museumspriser-blev-uddelt-i-den-gamle-by/

War Childhood Museum i Sarajevo
https://www.warchildhood.org/

Kazerne Dossin i Mechelen
https://www.kazernedossin.eu/EN/

Connecting Law and Memory samarbejdet
http://connectinglawandmemory.eu/

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Seminar og konference

Det offentlige rum – Bydrømme i Aarhus og Det offentliga rummet i Hässelholm

IMG_3734 (2)

Mange museer bringer også deres historier ud i det offentlige rum. Når det sker som en udstilling ses det mange gange i form af, at der laves plancher med billeder og tekst, som i en periode så placeres i byrummet. Eksemplerne er mange.

IMG_1607

Udstilling i Brno i maj 2018, der markere 100 året for etableringen af Tjekkoslovakiet

IMG_4019

Udstilling om Aarhus Havn som Aarhus Stadsarkiv havde placeret ved havnen, mens der i august 2018 blev afholdt VM i kapsejlads

L IMG_6931

Naturhistorisk Museums Urban Habitat udstilling, der i sommeren 2017 er del af Aarhus 2017, den europæiske kulturhovedstad

Det er også eksempler på nogle museer, der udfordre genren enten ved at iscenesætte udstillingen så den mere ligner et rum i et museum eller ved at gå den anden vej ved at vise de udstillede værker/genstande på en måde, der mere er lig anden brug af det offentlige rum. Det første type opstilling oplevede jeg i sommers på stationen i svenske Hässelholm og den anden type er det muligt at opleve i disse uger i Øgadekvarteret i Aarhus.

IMG_4108

Det offentliga rummet

Det offentliga rummet er en kunstudstilling på togstationen i Hässelholm. Udstillingen indeholder en række godt reproduktioner værker fra Sveriges store kunstmuseum Nationalmuseum i Stockholm.

IMG_3727

I udstillingen er der en række temaer som ”Gemanskab och anomymitet” og ”Kontrovertioelt eller korrekt” som man kan læse mere om mens man venter på toget og man kan også høre udstillings kurator Per Hedström fortælle om temaerne og nogle af værkerne i appen Det offentliga rum / Public Space (en del af Nationalmuseums app). Projektet er lavet i er samarbejde mellem Jernhuset, som administrere stationen og Nationalmuseum.

IMG_3730

Bydrømme

Den 8. august 2018 åbnende Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse. Udstillingen markere Thomas Kruses 75 års fødselsdag og vises tre steder: I Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, i foyeren i kulturhuset Godsbanen og i byrummet i Øgadekvarteret.
På museet vises udstillingen som en del af museets permanente udstilling Genkendelsens glæde som viser ældre danske plakatklassikere af f.eks. Aage Rasmussen og Arne Ungermann til plakater af nulevende større danske plakatkunstnere som Per Arnoldi, Finn Nygaard – og Thomas Kruse.

IMG_4143

IMG_4149

I Foyeren i Godsbanen, hvor der er gratis adgang vises de fleste af udstillingens plakaterne, i alt 125 styk.

IMG_4078

Bydrømmeudstillingen på Godsbanen

IMG_4057

Linoleumstryk og rockmusik – ved åbningen af udstillingen var der musik fra Røde Mor, en kunstnergruppe Thomas Kruse selv var medlem af i 70’erne.

Et særligt element ved udstillingen er den del, som er i Øgadekvarteret i Aarhus, Thomas Kruses eget hood. Der vises der i alt plakater 10 steder i en rute fra Børnenes Jord og til Den Gamle By. Plakaterne er samlet nogle stykker af gangen og er sat på plankeværker og husfacader og bliver dermed præsenteret som plakaten gerne er tænk: Som kommunikation i det offentlige rum.

IMG_4127

Hvor udstillingen på museet gerne tager en gentand fra virkeligheden og inde på museet så må forklare konteksten, så tager denne museumskuraterede udstilling værker og placerede dem i den kontekst værkerene er skabt til: Byrummet. Og for Thomas Kruses plakater er i særligt grad gældende i Øgadekvateret, da det er et sted hans plakater ofte ses som del af byrummet. Da jeg forleden var rundt i kvarteret for at se udstillingen støtte jeg også på andre Thomas Kruse plakater, der var hængt op fordi de skulle gøre det plakater kan: Skabe opmærksomhed om et emne/begivenhed/produkt mv.

IMG_4103

På “Kig lige her” standeren ved Børnenes Jord er der Thomas Kruse plakater som gør opmærksom på arrangementer i lokalområdet

IMG_4104

– og længere nede af planleværker er der Thomas Kruse plakater som del af Bydrømme-udstillingen

Udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse kan ses på Godsbanen frem til 29. august 2018 og i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og i Øgadekvaterets byrum frem til 30. september 2018.

IMG_4089

Link

Det offentlige rummet:
https://www.nationalmuseum.se/utst%C3%A4llningar/p%C3%A5-annan-plats/det-offentliga-rummet

Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse:
https://www.danskplakatmuseum.dk/udstillinger/bydroemme-aarhus-plakater-af-thomas-kruse/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Fiktion på svenska

Fiktive figurer fra film og bøger kan også være gode historier i attraktioner og på museer. Fiktion er kærnen i en af Europas mest besøgte forlystelse, Disneyland Paris. Filmindustrien har stort anlagte besøgssteder som Universal Studios Florida og Disney’s Hollywood Studios i USA, Warner Bros.´s The Making of Harry Potter i England og der er lavet ambitiøse særudstillinger som f.eks. The Hunger Games – The Exhibition, som jeg før har skrevet om her på bloggen: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Junibacken DSC_0030

Villa Villekulla i stockholmske Junibacken

Det er en genre, de også er gode til i Sverige. Der har de for eksempel to meget velfungerende forlysteler dedikeret til landets store børnebogsforfatter Astrid Lindgren: Astrid Lindgrens Värld i smålandske Vimmerby og Junibacken i Stockholm.

Astrid Lindgrens Värld og Junibacken

Astrid Lindgrens Värld gør noget af det som Lindgren selv gør godt i hendes bøger: tager legen og børnene seriøst. Parken er opbygget med en række skuespil, hvor man kan møde karaktererne og se små situationer fra bøgerne, men så er der også gode legepladser og gode situationer før og efter spillene, hvor figurerne interagere med gæsterne. Det er store ting, når Pippi står lyslevende for en 3 årig, og når man kan lege med Ronja og hendes fars røverbande. Det virker og for mine danske unger kunne de evt. sprogvanskelighederne nemt glemmes, der mit i legen og oplevelsen.

Naja og Pippi

Treårige Naja I tæt dialog med Pippi

Junibacken er bygget op om to elementer. Fortælling og leg. Fortællingen sker primært gennem Sagotåget, en meget poetisk tur gennem Astrid Lindgrens bøger. Man bliver sat i en vogn og kommer på 10 min. forbi universer som Emils Katholt, Tvebaks Kirsbærdalen, Ronjas Matisborg, Madickens Junibacken og meget andet. Astrid Lindgren var selv meget engageret i skabelsen af Junibacken, og den speak man hører på turen var det sidste manuskript Astrid Lindgren nåede at lave.

Junibacken

Billede fra Sagotåget i Junibacken. Foto: CeBepuH fra flickr

Turen slutter ved at man bliver sat af ved Pippis Villa Villekulla som er et legested, undtagen når der er skuespil a la i Astrid Lindgrens Värld, hvor Pippi, Annika og Tommy optræder. Ud over disse miljøer er der en fin og meget børneorienteret restaurant, en yderst velassotieret børnebogshandel og et legeområde/udstilling. Første gang jeg var på Junibacken var legeområdet dedikeret til bøgeren om LasseMajas detektivbureau og da jeg i juni i år var forbi var legeområdet med henvisninger til mange af de svenske børnebøger, bl.a. Alfons Åberg, Lasse og Maja, figur fra Jan Lööf og Mulle Meck.

IMG_2375

Junibacken og Astrid Lindgrens Värld er ligesom Disneyland og The Making og Harry Potter attraktioner bygget op om et fiktivt univers, bare med poesi og en behagelig svensk sødme. Noget som jeg har lagt mærke til andre steder i nabolandet er at fiktive figurer også flittigt bruges som ekstra elementer på museer og dyreparker.

Jan Lööf i Teknikland

Et af de første gange jeg mødte et fiktionsunivers på et svensk museum var i Teknikland nær ved Östersund i Jämtland. Teknikland ligger i det nedlagte Optand flyvestation og er et teknisk og militærhistorisk museum med fokus på leg og læring.

DSC_0511

Da jeg besøgte museet i juni 2014 var der mellem flyene, de gamle busser, radioerne, aktivitetsområder og militærhistorie et par installationer, som tog afsæt i Jan Lööfs børnebogsuniverser. Det var installationer museet havde lånt fra en legeområde/udstilling på Junibacken om Jan Lööf, og ifølge en af museets medarbejder var installationerne kommet til Teknikland fordi Jan Lööfs universer ofte er teknikorienterede og fordi de gerne ville styrke museet tilbud til børn, der er en af stedets primære målgrupper.

IMG_3374

Lööfsk Min morfar er sørøver setting i Teknikland

Fantomet på Järnvägsmuseet

Hvis man i denne sommer kommer forbi Järnvägmuseet i skånske Kristianstad bliver man udover lokomotiver, togvogne og modeljernbaner også mødt af en særudstilling om Famtomet – ånden der vandre – og en af seriens markante tegnere Wilson McCoy. Da jeg var en knægt var Fantomet en af de store serie, men i Sverige havde, og har, serien en endnu større popularitet.

IMG_3805

Udstillingen i Kristianstad er noget teksttung, men et fint (og lidt mærkeligt) element ved den er, at en af godsvognene i den permanente udstilling er lavet om til Fantomets Dødningegrotten. Derinde i grotten/godsvognen er der Fantomblade som man kan læse (det er der også flere andre steder på museet) og der er montre med nogle af de ting som forskellige generationer af Ånden der vandre ifølge det fiktive univers har fået eller skaffet sig. Der udstilles blandt andet Cæsars laurbærkrans, en pind fra Noahs ark, Alexander den Stores diamantbægre og den slange som dræbte Kleopatra og som sande Fantomkendere vil vide, at det 13. Fantom kom i besiddelse af, da han blev tvunget med på Napoleons felttog i Ægypten. Det er lidt fjollet og en fin leg med fiktion og udstillingsmediet.

IMG_3766

IMG_3763

Da jeg forlod museet spurgte jeg en frontpersonale-medarbejder om hvorfor at en særudstilling om Fantomet havde fundet vej til et jernbanemuseum i Skåne og fik først den lidt tøvende forklaring, at der jo var flere tog i Fantomserien og så bagefter en mere overbevisende betragtning om, at Fantomet kom frem i Sverige i 1950’erne samtidigt med at modeljernbane også gik sin sejrsgang på drengeværelserne, og at museet har vurderet, at der er et sammenfald mellem folk der i dag elsker tog og modeljernbaner, og folk som synes Fantomet bare var en god serie. Fælles målgruppe – det er jo en reel snak. Min observation på museet den eftermiddag i Kristianstad var også, at de fleste af de besøgende så ud til at kunne have leget med modeljernbaner for årtier siden og også at have nærlæst Fantomblade.

IMG_3793

Frode Får og Muldvarpen (der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved) i Skånes Djurpark

Sommerens tur rundt i det svenske bragte også min familie forbi Skånes Djurpark. Det er en dyrepark med skandinaviske dyr, ifølge deres markedsføringsmateriale den største af slagsen, og så er det en attraktion, der har fokus på aktiviteter til børn. Dyreparken har flere store anlæg for ulve, bjørne. los, vildsvin, elge m.v. og som det kan være med disse store anlæg, så kan dyrene faktisk være lidt svære at få øje på, da de ikke har noget imod at gemme sig for menneskerne eller søge skygge, når man som os besøgte dyreparken en julidag med bragende sol. Skånes Djurpark skal have den ros, at de fint prøver at kompensere for det vanskelige ved at se deres dyr ved at have en vandland for de yngste, en trævandringsbane for de lidt større, legepladser og et par steder, hvor de bruger kendte børnefortællinger med dyr til at engagere børnene og fortælle historier.

IMG_3683

I parken kan man blandt andet følge et spor med den populære tyske børnebog Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved. Som titlen siger er narrationen i bogen, at en muldvarp går rundt til forskellige dyr for at finde ud af hvem, der har skidt på den indtil at den – spoiler alert – får nogle spyfluer til at fortælle hvem synderen er. Denne fortælling bruger dyreparken til at lade sider fra bogen i stor størrelse være ved udvalgte dyr fra fortællingen sammen med lidte ekstra information om dette dyr og en replika af de udvalgte dyrs lort, som man så kan røre. En fin rute og motivationsfaktor til at komme rundt til gårdens dyr.

IMG_3679

IMG_3681

Et mindre pædagogisk orienteret tiltag, som er åbnet sidste år i Skånes Djurpark er en afdeling om den engelske animationstegnefilm Shaun the Sheep eller Frode Får som serien hedder på dansk.

Serien er skabt af animationsfirmaet Aardman, der også står bag de fine Wallace og Gromit film, og familier med børn i førskolealderen vil kende det kloge får, den godmodige hund, hans mindre begavede ejer, de ondsindene griser og andre karakterer i universet.

IMG_3628

I denne del af dyreparken er der en traktorbane, hvor man køre rundt og møder karaktererne, der er lidt udstilling med absurde props som får smilet frem hos forældrene og så er der selveste Shaun the Sheep, som man kan kramme og få taget et billede sammen med.

IMG_3621

IMG_3617

Fiktive figurer på museer og dyreparker som ellers dyrker at have at gøre med ”virkelige” personer og dyr i kultur- og naturhistorien får en til at overveje den kontrakt stedet har med sine gæster og den kontrakt der er om stedet fortællinger. Eksemplerne fra de tre steder viser forskellige muligheder for brugen af de fiktive figurer. Det kan være som pædagogiske hjælpemiddel som tilfældet er ved Muldvarpen eller som underholdningselementer som ved Frode Får. Og så kan der også være sammenfald i emner og ikke mindst modtagergrupper som ved i Fantomet i Kristianstad og Jan Lööf i Jämtland.

IMG_3610

De fiktive universer er jo for gæsterne fortællinger, ligesom museets andre historier også er, og hvis de fiktive fortællinger er populære nok, så kan de indeholde populærkulturelle figurer, der er mere kendte end nogle af museets andre elementer. De kan dermed kan være med til at åbne organisationen og dennes fortællinger op.

Personlig synes jeg brugen af det fiktive er stærkes, når den som i Muldvarpens tilfælde bliver tæt knyttet til organisations kærnefortælling, men de andre steder er fortællingerne også med til at give noget mere til besøget.

IMG_3751

Link

Astrid Lindgrens Värld:
http://astridlindgrensvarld.se/

Junibacken:
https://www.junibacken.se/

Teknikland:
http://teknikland.se/

Järnvägsmuseet i Kristianstad:
http://www.regionmuseet.se/upplev-hos-oss/jarnvagsmuseet.html
Særudstillingen om Fantomet kan ses frem til 9. september 2018

Tidligere indlæg om brug af fiktion, The Hunger Game og Harry Potter:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Tidligere indlæg om Junibacken:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2014/08/09/leg-pa-svensk-besog-pa-junibacken_skansen-og-jamtli/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Den nyeste tjekkiske historie på museum – Moravian Museum og Museum of Communism

Museumsetik er et emne, der diskuteres i disse år i den museologiske litteratur. Centralt i emnet er blandt andet de udstillinger som tager livtag med store og moralsk vægtige emner som Holocaust og slaveri. I det tidligere Warszawapagtlandene diskuteres også, hvordan den kommunistiske periode og 2. verdenskrig skal fremstilles og hvilket syn på fortiden, der skal vises nu, når den fortælling om historien som en gang var, ikke længere er den gængse. I disse år udgives flere bøger og artikler om emnet. Der etableres også udstillinger på eksisterende museer og nye udstillingssteder dukker op. Flere af disse nye museer er private initiativer som f.eks. DDR Museum i Berlin. Historie er en vare og god historieformidling kan naturligvis sælges og give overskud, hvis det laves (og markedsføres) godt nok. Disse private initiativer er bemærkelsesværdigt og viser den store interesse der er for emnet, og med interessen kommer naturligvis debat om det er de rigtige tolkninger der vises. Der er også debat om historieformidling kan  kommercialiseres. Ja, er min holdning. Bøger og film om historiske emner laves og udgives fordi der er et marked som vi have det. Det giver øget viden og interesse, og sådan bør det også være med museer – og en omverdensinteresse for et emne er også med til, at museerne bevarer fokus på det vigtigst: Gæsternes møde med den viden som museerne har.

IMG_1754

I sidste uge besøgte jeg Tjekkiet og var forbi to museer, der har taget livtag med den nyeste historie. Det ene er Moravian Museum (Moravské zemske Muzeum) i Brno, et stort regionsmuseum som har udvidet deres udstillinger med en sal om det 20. århundrede, og det andet er Museum of Communism, et relativt nyt museum i Prag, der lige er åbnet i nye lokaler. Det er et kommercielt baseret museum, der imødekommer det marked og den store interesse der er for den periode.

Moravia in the 20th Century

Moravian Museum blev grundlagt i 1817 og er dermed det andet ældste museum i landet – og et museum som er ældre end staten Tjekkiet (og Tjekkoslovakiet). Fremtrædende videnskabsmænd og adelsfolk fra Mæhren ønskede et museum om dette område i kejserriget og dette ønske og denne kreds kunne den daværende og ellers meget reaktionære østrigske kejser Frans 1 godt støtte.

IMG_1697

Museet er delt over flere adresser. Et stort udstillingssted er i Dietrichstein palæet centralt i Brno. I en helt nyåbnet afdeling i dette palæ vises en udstilling om det 20. århundrede.

IMG_1615

Udstillingen Central European Crossroad: Moravia in the 20th Century er i modsætning til Dietrichstein palæets andre udstillinger om de ældre tider mere overskueligt og har også den kvalitet, at udstillingen ved første øjekast virker imødekommende og nem at gå til.

IMG_1637

Det er en kronologisk opbygget udstillingen, hvor plakater og billeder er markante udsmykningselementer og genstandene er nøje valgt ud. De større genstande er samlende rumelementer og de mindre ofte placeret i indbyggede montre i scenografien. I flere af afsnittene er der lavet små scenografiske tableauer, som f.eks. gade-cafestemning omkring 1900, et antydning af et rum fra Mies van der Rohes Tugendhat villa i mellemkrigstiden og et interiør fra 1970’erne.

IMG_1616

Teksterne i udstillingerne er lange, men den luftige indretning og de mange og sparsomt kommenterede billeder gør, at udstillingen virker let at gå til.
Et træk jeg særligt lagde mærke til er brugen af plakater, hvor forskellige magthavende i Mæhren i de sidste 100 år selv kommer til orde og man som besøgende selv kan tolke samfundet ud fra magthaverne eller oppositionens propaganda.

IMG_1627

IMG_1633

IMG_1635

Det gør det til en mindre belærende udstilling og samtidig til en sober fremlægning af en historie, der bestemt har mange konfliktemner i sig.
I afsnittene om den nazistiske og kommunistiske periode er henvisninger til kontrollen og den totalitære stat elegant lagt ind i scenografien ved, at der er lavet ordensmagtpersoner som halvdøre som man skal gå helt tæt på for at komme igennem, og dermed få dem tæt på ens egen personlige sfære.

IMG_1672

IMG_1643

IMG_1642

Udstillingsdelen om perioden efter fløjlsrevolutionen i 1989 er i et rum, der mest fungere som en biografsal, og i dette afsnit er der stort set intet om perioden efter 1993, hvor Tjekkoslovakiet blev delt og Mæhren sammen med Bøhmen bliver til Tjekkiet. Det kunne jeg ellers godt have tænkt at have hørt mere om, men den helt samtidige historie kan være svær at formidle og dermed nem at vælge fra.

IMG_1653

Museet skal dog generelt have ros for er skarp udvælgelse – det kunne godt have være mere, det har jeg også en kommentar til senere, men rent formidlingsmæssigt betyder de mange fravalg at fokus kan holdes og udstillingen virker nemt at gå til.

IMG_1661

Udover den udmærkede udstilling om det 20. århundrede vil jeg gerne fremhæve to andre ting ved museet. Den en er, at det er på det museum, at den meget tidlige frugtbarhedsfigur Venus fra Dolni Věstonice (29.000 f.Kr.–25.000 f.v.t.) er udstillet, men ak – udstillet i et et alt for fyldt udstillingsafsnit om oldtiden, hvor genstandene druknede – i genstande.

IMG_1682

Den andet er billetsalget, som er placeret i den ene ende af en meget velassocieret bar, med et rigt udvalg af den lokale vin og øl. Se, der følte jeg mig velkommen og det var at tage billetområdet til et helt nyt niveau.

IMG_1696

Museum of Communism

Et af Tjekkiets nyeste museer åbnede i 2001 på Na příkopě, en af de prominente gader i Prag. Det er Museum of Communism, som blev grundlagt af den amerikanske forretningsmand Glenn Spicker, der selv havde investeret i genstande fra den kommunistiske periode. Jeg fik ikke besøgt udstillingen på Na příkopě, men var for en uge siden forbi den nye version af museet, der er åbnet i større lokaler nær Náměstí Republiky.

IMG_1775

Når man besøger museer er man ikke i tvivl om, at det har turister som en primær målgruppe. Udstillingen er tosproget på tjekkisk og engelsk, men de engelske overskrifterne er de største og udefra benævnes museet med det engelske titel Museum of Communism. Den formiddag jeg var forbi, var museet også velbesøgt af turister, men så jeg vidt kunne høre ikke af nogle tjekkisktalende gæster.

IMG_1777

Udstillingen starter med en selfiemulighed med Karl Marx, der var meget benyttet. Jeg kunne dog godt have en mistanke om, at de færreste havde et større kendskab til hvem Marx var, men billedet viste jo, som selfier skal, at man havde været på museet.

Udstillingen er kronologiske opbygget og begynder med dannelsen af den tjekkoslovakiske stat efter 1. verdenskrig. Der fortælles om Münchenaftalen i 1938, der forståeligt nok af mange tjekkoslovakkere blev tolket som Vestens svigt, da Storbritannien og Frankrig gik med til at Hitler kunne annektere de dele af Tjekkoslovakiet, hvor de tysktalende og for manges vedkommende også Hitlerbegejstrede sudetertyskere boede. Og senere, da Tyskland i marts 1939 annekterede resten af Bøhmen og Mæhren greb forligspartierne heller ikke ind.

IMG_1706

I den kommunistiske periode efter 1945 er udstillingen opdelt i hovedafsnittene Dream, Reality og Nighmare, hvor de første to dele primært er i den første del af perioden og dermed udstillingen, mens Nightmare afsnittene, med temaer som det hemmelige politi, tortur og afhøringer, vises i periodens sidste del.

IMG_1734

Udstillingen indeholder et righoldigt billedmateriale heriblandt kommunistiske propagandamateriale. Der er også genstande og enkelte tableauer som et ungdomsværelse fra en Panelák, de betonbygninger som i stor stil blev bygget i 70’erne, en butik, et klasselokale og et afhøringslokale. Det sidste vises lodret sammen med et lyd og billedshow som giver et indtryk af en afhøringssituation. Det er ikke en 1 til 1 visning men et godt greb som formidler den trykkede, voldelige og ubehagelige stemning.

IMG_1738

Der er en del tekst, også så meget at en teksttræthed nemt kan opstå ved en tur rundt i udstillingen. Nogle gange er teksten også unødigt dømmende, og faktiske forstås det absurde ved det totalitære system oftest stærkere, når udstillingen lader fortiden tale selv, f.eks. gennem propagandabilleder og plakater, end når udstillingsteksterne tolker.

IMG_1718

IMG_1723

Undervejs i udstillingen er der også personlige fortællinger formidlet gennem interviewfilm om f.eks. dagligdagen eller beretningen fra tre personer som flygtede fra regimet.

IMG_1728

Lyttestationerne på museet er også primært tiltænkt turister.  Lyden bliver formidlet gennem hovedtelefoner, der oftest er placeret under skærmene, mens siddepladserne er på den anden side at gangen, hvor man kunne sidde og læse de engelske undertekster.

IMG_1715

På denne skærm fortæller billedhugger Josef Klimeš, en af assistenterne ved det enorme Stalinmonument, historien om monumentet. Interviewet på tjekkisk kan man hører i telefonen ved siden af skærmen.

Udstillingen fortæller i de sidst afsnit særligt også om dette totalitære styres undertrykkelse, men der er også en udstillingen om dagligdag og det levede liv fra 50’erne og frem. Billeder og (meget) tekst er de fremtrædende formidlingsformer, men det er også en udstilling med god variation.

IMG_1765

To andre aspekter ved museet som er værd at fremhæve er, at man ved indgangen får en fribillet til en kop kaffe i cafeen. Det var noget som jeg og rigtigt mange andre benyttede sig af – og så blev der også lige købte en kage eller bolle til kaffen. Noget anden var museets markedsføring gennem salgsvarer i museumsbutikken med babusjkaer med hugtænder og ret friske postkort og køleskabsmagneter med photoshopede billeder af kommunistske personligheder som Marx, Lenin og Stalin i private situationer under overskriften ”Get intimate with History – Museum of Communism”. En lidt pågående markedsføringsstrategi, som jeg tænker nemmere kan komme igennem på et privat og meget kommercielt tænkende museum.

IMG_1757

IMG_1759

Til- og fravalg

Det er gerne nemmere at opdage tilvalg end fravalg. Ved besøget på det to udstillinger kunne en let tendentiøse tekster i Museum of Communism om den første kommunistiske leder Klement Gottwald nemt bemærkes. F.eks. at teksten nævner hans alkoholmisbrug. Ikke at oplysningen nødvendigvis er forkert, men det synes som en lidt påsat oplysning om statslederen og kommer dermed til mere at virke som en markering af et negativt karaktertræk end som en information, der er vigtig for at forstå udstillingen og kommunismen i Tjekkoslovakiet. Andre steder på museet var der også lignende let tendentiøse karakterbeskrivelser.

IMG_1760

Sproget i Moravian Museum er mere nøgtern og ved en første gennemgang synes det som en både sober og interessant tur gennem historien. Fravalg af historier er helt nødvendig i al formidling og ikke mindst i udstillinger, men efter at have besøgt museet og med min foregående kendskab til Tjekkiets historie var det lidt påfaldende, at to at de mere problematiske elementer i tjekkisk historier ikke fik mere plads, nemlig jødernes og tyskernes betydning og historie. Jødiske familiers store betydning for handel og udvikling i Mæhren før 2. verdenskrig blev indirekte berørt ved, at en af de få interiørantydninger i udstillingen viser elementer fra den vel mest berømte bygning i Brno, Greta and Fritz Tugendhats villa, et arkitektoniske mesterværk, hvor Mies van der Rohe kunne virkeliggøre sine visioner i årene før han blev leder af Bauhausskolen i Tyskland.

IMG_1628

Tugendhat familien var tysk-jødisk og blandt de førende jødiske tekstilproducenter, der var med til at skabe velstand i Brno. Undertrykkelse og deportering af  jøderne fra Mærhen er nævnt i afsnittet om 2. verdenskrig, men jøderens store betydning for egnen op til krigen er ikke fremhævet.

IMG_1674

Et for mig større fravalg er de manglende oplysninger om tvangsforflytningen af den tysktalende befolkning efter 2. verdenskrig. I de mæhriske grænseområder mod Østrig og Tyskland var der store tysktalende befolkningsgrupper og det var der også i Brno. I 1930 var der omkring 250.000 indbyggere i Brno og af dem var 52.000 tysktalende, heriblandt mange af byens jøder. Efter befrielsen i 1945 blev omkring 2 mio. fra det tysktalende mindretal i Tjekkoslovakiet udvist til Tyskland og Østrig. En af de mere omtale aktioner i den forbindelse var Brünner Todesmarsch, dødsmarchen fra Brno, den 30. maj 1945, hvor omkring 18.000 tysktalende beboere i Brno blev beordret til at marchere de 55 km til den østrigske grænse. I senere sudetentysk propaganda påstås der , at tusindvis døde i forbindelse med aktionen, selvom der kun er tre bekræftede dødsfald. Hvor mange der end måtte have lidt overlast eller var omkommet på marchen til Østrig, så havde marchen stor symbolsk betydning og var en gengældelse, der i sin samtid bredt blev fordømt og som indgik i debatten om tjekkoslovakkernes hårde fremfærd mod den tyske befolkning, uagtet at mange af sudetentyskerne havde bifaldet Hitlers erobring at Tjekkoslovakiet. Det er en moralsk problematisk del af den tjekkiske historie og netop derfor også noget som burde behandles i en fremstilling af egnes historie. Den historie er bare for vigtigt til at være fraværende.
Emnet uddybes heller ikke i Museum of Communism, men der er vægtningen mere logisk, da der er fokus på andre begivenheder fra de år, nemlig kommunisterne store valgsejr ved det frie valg i 1946, hvor de blev det største parti med 38% af stemmerne.

IMG_1710

Begge udstillinger prøver at komme ind på mange aspekter fra dagligliv til politisk historie og vil fortælle mange historier. Det er svært at fortælle om nyeste historie og netop derfor skal de to steder have ros for at gøre forsøget og også have en ambition om at vægte fortællinger og lave en varieret formidling af perioden.

IMG_1646

Henvisninger og link

Central European Crossroad: Moravia in the 20th Century på Moravian Museum:
http://www.mzm.cz/en/central-european-crossroad-moravia-in-the-20th-century/

Museum of Communism:
http://muzeumkomunismu.cz/en/

Artikler og bøger om museumsetik og postkommunistisk erindringspolitik i Central- og Østeuropa:

  • Arnold-de Simine, Silke (2013): Mediating memory in the museum : trauma, empathy, nostalgia. Palgrave Macmillan memory studies. Palgrave Macmillan.
  • Clarke, David (2017): “Understanding controversies over memorial museums: The case of the Leistikowstraße memorial museum, Potsdam”. History and Memory 29, 1.
  • Hansen-Glucklich, Jennifer (2014): Holocaust memory reframed : museums and the challenges of representation. Rutgers University Press
  • Rudnik, Carola S. 2011: Die andere Hälfte der Erinnerung: Die DDR in der deutschen Geschichtspolitik nach 1989.
  • Radonić, Ljiljana 2017: “Post-communist invocation of Europe: memorial museums’ narratives and the Europeanization of memory”. National Identities, 19:2.
  • Sabrow, Martin et al., eds. (2007), Wohin treibt die DDR-Erinnerung: Dokumentation einer Debatte. Vandenhoeck & Ruprecht.

IMG_1711

Tidligere indlæg i Martins Museumsblog om DDR Museum:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/02/om-social-poesi-og-om-variation-i-ddr-museum/

IMG_1722

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling