Category Archives: Seminar og konference

European Museum of the Year 2017

I sidste uge mødtes ca. 200 museumsfolk fra 26 forskellige europæiske nationer i Kroatiens hovedstad Zagreb, hvor årets EMYA, European Museum of the Year Award, skulle uddeles.

EMYA 2017 åbningsreception

Åbningsceremoni ved EMYA 2017 i receptionslokaler for Zagrebs borgmester

Det er anden gang, at jeg har været til en EMYA uddeling, der er en ret fascinerende og opløftende oplevelse, for udover selve uddelingen er der også en konference, hvor de nominerede deltagerer præsentere deres museum og sammen ser nogle af museerne i værtsbyen. I de dage bliver man klar over, at der er findes mange fascinerende museer i Europa og at der er rigtigt mange forskellige måder man kan være et museum på, påtage sig en rolle i samfundet og give museumsgæsterne oplevelser og viden.

EMYA møderne og fokus hos de nominerede museer er præget af, at prisen er indstiftet af den engelske forfatter og museumsmand Kenneth Hudson. Hudson arbejdede for at styrke og promovere museer med public qualities eller museer med ”charms and chairs” som han udtrykte det. Med andre ord ikke museer kun med fokus på store samlinger, flotte bygninger og kendte forskere, men museer, hvor samlingerne, husene og museernes viden målrettet bliver brugt til offentlighedens og gæsternes bedste.

For at komme i betragtning til prisen, skal museerne også have lave større nye tiltag inden for de sidste år og så skal disse tiltag være af en vis kvalitet eller originalitet. I år var der hele tre danske museet med blandt de i alt 46 nominerede til prisen. Det var det nybyggede Ragnarock i Roskilde, det nyindrettede besøgscenter Kongernes Jelling, der er en del af Nationalmuseet og Den Gamle By, der kom i betragtning på grund af det nye 1970’er kvarter og de sociale- og borgerbaserede initiativer museet har taget i forbindelse med at lave tiltag for ældre ramt af demens og lave samtidsfokuserede udstillinger og projekter sammen med hjemløse, somaliske indvandre og andre medborgere.

Det var tre markante bidrag Danmark kunne stille med, og til den danske delegations glæde også nogle gode oplæg vi fik holdt og gode snakke med de udenlandske kollegaer bagefter.

Det arkæologiske museum i Zagreb

To danske museumsfolk, der i fin stil demonstrere museumsgang i det arkæologiske museum i Zagreb

Politiske historier

Blandt årets EMYA nominerede var der mange kulturhistoriske museer, hvor flere af dem også adresserede aktuelle politiske eller kulturelle udfordringer. To af disse var GPO Witness History Centre i Dublin og Museum of the First President of Russia Boris Yeltsin, der ligger i Uralbjergene i Ruslands fjernestørste by Jekaterinburg.

Witness History centeret i Dublin er indrettet i Dublins General Post Office, der udover at være verdens ældst fungerende postkontor også var den bygning hvori, at oprørerne ved det irske påskeoprør i 1916 havde deres hovedkvarter. Oprøret er en af de helt centrale begivenheder i den irske løsrivelse fra England og udstillingen er indrettet i nogle af de lokaler, hvor begivenhederne fandt sted for 101 år siden.

Udstillingen, der er initieret af det irske postvæsen, blev lavet med et ønske om, at alle konfliktens parter kunne føle, at deres side også blev repræsenteret. Udstillingen skulle derfor loyalt forholde sig til både oprørerne, de engelske soldater udstationeret i Dublin, den almene befolkning og tilfældige kunder på posthuset den dag. Målet er, at både irske nationalister og unionister skal kunne bruge udstillingen. For som Jacques Martial, lederen af Mémorial ACTe, Caribbian Center of Expressions and Memory of the Slave Trade and Slavery i Guadeloupe på konferencen formulerede om museers funktion: at der skal laves steder, hvor vi kan huske sammen, for så sammen at kunne tilgive og fjerne skam. GPO Witness History Visitor Centre’s direktør Aline Fitzgerald og Mark Leslie, der var en af skaberne af udstillingen i Dublin, gav en god præsentation af projektet og de humanistiske ideer bag det, og gjorde for mit vedkommende af Dublin blev rykker i hak højere op som et destinationsmål for en storbytur.

Jeltsin museet

Museet om Boris Jeltsin i russiske Jekaterinburg er et andet museum, der modigt tager livtag med en samtidspolitisk emne. Museet, der har The President B. Yeltsin Center Foundation bag sig, er i lighed med amerikanske præsidentcentre et arkiv for den tidligere præsident, men også en udstilling. Udover at fortælle om Jeltsins liv gennem seks udvalgte datoer fortæller museet også om Rusland i 1990’erne og de drømme, mulighedet og dramatiske omvæltninger, der var i landet i den periode. De personer jeg talte med fra museet formulerede sig meget diplomatisk om museets fokus på demokrati og frihed, men man kunne fornemme, at det var en balancegang at forvalte museets emner, og at et strategi for dem også var at udvide museets stakeholders mere for at sikre den fremtidige økonomi – og det er jo en god strategi uagtet hvilket økonomisk eller politisk system man agere i.

Plakaten for Boris Jeltsin museet

Plakaten for Boris Jeltsin museet, der er indrettet i en bygning som første var tænkt til at være et butikscenter

Udbredelse og lokal forankring

Et emne, som stort set alle museer skulle forholde sig til i det interview, der var efter museernes præsentation, var om museets rolle i deres lokalsamfund. Et museum, som havde en meget klar strategi om det, var det lokalhistoriske Museu de Leiria i den portugisiske by Leiria. Museer ligger i en 1500 tals kloster og har både kunsthistoriske, naturhistoriske og kulturhistoriske samlinger. Et fokus museet har haft siden genåbningen i 2015 er at engagere byens borgere, for som museets leder Vãnia Carvalho formulerede det ”when we are in a terretory we shall not only interpretent it, but also interact with it.” For hende gjaldt det om, at Museu de Leiria skulle være et ”museum for citizens empowerment.”

Et andet nomineret museum med helt andre vilkår var Musée nacional Picasso i Paris. Museet med verdens største Pablo Picasso samling blev for et par år siden nyindrettet for 41 mio euro i Hôtel Salé, den tidligere ambassade for den Venetianske republik, og har ca. 850.000 besøgende om året. De blev også spurgt om deres lokale forankring og Guillaume Blanc, deres direktør for public development, svaret lidt nølende, at de da også tænkte på deres lokalområde, Marais distriktet i Paris, der er et af Europas mest hippe og eksklusive bykvarterer – det skulle da ikke hedde sig andet, men at museet nu også tænkte udover deres lokalområde, blandt ved få deres Picasso værker ud til andre museer og ved at få flere skolebørn også fra andre distrikter til at bruge museet, for som Blanc formulerede det, så er Picasso en ”sublime teacher of art.” Skolebørn er velkomne i hele museets åbningstid, men også to timer før museet åbner for publikum. I de timer er der kun er adgang for skoler og særlige grupper som for eksempel ældre med Alzheimer.

EMYA 2017

Hver session for museet bestod af et oplæg og en snak med en af juryens medlemmer. Her er det Nationalmuseets Hans Ole Matthiesen og Morten Teilmann-Jørgensen, som fortæller om Kongernes Jelling til det schweiziske jurymedlem Christophe Dufour.

Entusiasme og kager

Et af de sidste indlæg var fra det polske Muzeum Torunskiego Piernika – Museum of Torun Gingerbread. Museet er indrettet i en Piernika/gingerbread fabrik i byen Torun. I Zagreb blev museet præsenteret med stor selvsikkerhed af museets medarbejder Anna Kornelia Jędrzejewska i fuld bagerornat og med over 200 stk. af museets hjemmebagte piernika kager, som blev delt ud til konferencens deltagere. Museet motto var ”where history has tase and smell” og ifølge Jędrzejewska var opskriften på hendes museum at tage entusiasme og dertil tilsætte kulturhistorie, ikke en dårlige opskrift helt generelt og en formel, der også passede fint i Kenneth Hudsons ånd.

EMYA 2017

EMYA priserne for 2017

Og hvordan gik det så til uddelingen – hvem fik priserne?

European Museum of the Year 2017 blev MEG – Musée d’ethnographie de Genève, det nye etnografiske museum i Geneve, der af dommerkomiteen fik de ord med på vejen, at museet var et ”exellent example of a living museum and multicultural story open to everybody.”

Europarådets pris, der går til en museum som fastholder og promovere europæisk kultur, gik til Mémorial ACTe, Centre caribéen d’expressions et de mémoire de la traite et de l’esclavage, en nybygget museum om slaveri og slavehandel, der ligger på den franske ø Guadeloupe i Caribien.

The Kenneth Hudson Award, der gives til en et museum eller projekt, der har vist mod eller gjort noget usædvanlige og evt. kontroversielt, blev uddelt til Museum of the First President of Russia Boris Yeltsin i russiske Jekaterinburg.

The Silletto Prize, der gives til et museum, der involvere lokalbefolkningen eller som har særligt frivillig-engagement, blev givet til det portugisiske Museu de Leiria.

Derudover fik seks museer en særlig anderkendelse. Det var Visitor Centre of the Swiss Ornithological Institute Sempach i schweitziske Sempach, Museum of Confluences I franske Lyon, York Art Gallery i engelske York, Muzeum Śląskie i den polske by Katowice, Heraklion Archaeological Museum på den græske ø Kreta og ikke mindst – danske Den Gamle By.

EMYA 2017

Mine kollegaer Thomas, Martin og Anna med diplom og dele af EMYA juryen. Foto: EMYA

Så hovedprisen gik ikke til et dansk museum ved EMYA 2017, men Den Gamle By i Aarhus kan bestemt godt ranke ryggen ved at blive valgt til at få en af juryens ”Special Commendations.”

Priserne og begrundelsen for de valgte museer kan ses på hjemmesiden:

http://europeanmuseumforum.info/component/content/article/27-emya-2017/184-emya2017-winners.html

2 kommentarer

Filed under Diverse, Seminar og konference

DASA i Dortmund og 17. Szenografie-Kolloquium

Jeg har i denne uge deltaget i et seminar om udstillinger som sociale rum.

IMG_5116 DASA

Seminaret fandt sted på et museum, der med sine tre fokuspunkter, Mensch, Arbeit & Technik, og sit oprindelige navn Deutsche Arbeitsschutzausstellung kan synes at have noget vel tekniktungt over sig . Museet, der i dag er kendt under forkortelsen DASA, ligger i den sydlige del af Dortmund tæt ved byens universitet og er en del af det statslige Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin.

DASA – scenografi og interaktion

De første udstillinger i DASA åbnede i 1993 og fra begyndelsen har institutionen haft en undervisningsmæssigt funktion i forhold til oplysning om arbejdsliv og arbejdssikkerhed. På nogle måder lidt tunge og specifikke emner, og nok også derfor har museet også gjort en indsat for at formidle og tilgængeliggøre stoffet.

IMG_5040 DASA

Hand-on med strøm i !

Scenografi er et af museets tydelige virkemidlerne og flere af dem jeg talte med ved seminaret i Dortmund fremhævede, hvordan at DASA for 20 år siden var med til at vise nye veje for tyske museer i brugen af scenografi.
På museet er der opbygget flere virkelighedstro rum, hvor arbejdssituationer vises, det kan være fra et sygesengsmiljø, inkl. et handikaptoilet til en byggeplads i en af museets gårdrum.

IMG_5066 DASA

IMG_5067 DASA

IMG_5068 DASA

IMG_5101 DASA

Der er også montreudstillinger og fritstående genstande i rum, hvor der også er arbejdet med scenografiske virkemidler.

IMG_5078 DASA

IMG_5091 DASA

Og så er der rum, hvor genstande. og materialevalg er brugt som virkemidler i mere æstetisk eller immersivt fokuseret rum.

IMG_5020 DASA

IMG_5070 DASA

DASA er et museum med rigtige mange forskellige genstande, der illustrere arbejdsliv og i blandt dem også nogle ret så stor elementer. Der er en hel kontrolpult til et kraftvarmeværk og i Stahlhalle er der både maskiner fra stålindustrilen, en brandbil, en sporvogn og en resterne af et udbrændt tankbilførerhus efter tankbilen i høj fart ramte en iskiosk i Herborn.

IMG_5104 DASA

Der er personale i museet som demonstrere arbejdsgange, blandt andet mødte jeg demonstration i afdelingen om trykningens udvikling. Andre steder kan man selv interagere med udstillingen. Her kan interaktionen være bygget op om enkelte genstande og deres funktion.

IMG_5083 DASA

Ved kontroltårnet kunne fly sendes afsted

IMG_5037 DASA

En dag på laboratoriet …

Interaktionen kan også have som fokus at illustrere kræfter og elementer, f.eks. elektricitet, og i særudstilling Wie geht’s om unge, helbred og arbejdsliv kan man personliggøre besøget ved at vælge en person og leve sig ind i hans eller hendes rolle. Jeg valgte Sandra, der viste sig at have fået Larmschwerhörigkeit, tinnitus-problemer, på grund af hendes arbejde på et mekanikerværksted.

IMG_5050 DASA

IMG_5056 DASA

DASA’s Szenografie-Kolluium

Museet interesse for scenografiske virkemidler, samt den daværende direktørs kontakter blandt udstillingsarkitektbureauer gjorde, at der opstod en tradition for at holde seminarer om scenografi på museet. Ud over museet har scenografi-studiet på Fachhochschule Dortmund også været en aktiv part i seminarierne.

IMG_5028 DASA

Studerende fra FH Dortmund var med til at iscenesætte rummene ved seminaret og havde blandet arrangeret, at vi alle sad ved et stor bord, hvor flere af seminarets deltagere blev projiceret ned på

I år blev det 17. Szenografie-Kolluium afhold der som tema havde Ausstellung als sozialer Raum. De ca. 200 deltagerne var både fra udstillingsbureauer og museer og oplæggene ligeså, samt fra universitetsforskere.
Ud over et indlæg om, hvordan at Den Gamle By arbejdet med udstillingen som et socialt rum, var der præsentationer af blandt andet: DASA’s brug af interaktivitet i forhold til skoler, det kommende nyindrettede Museum für Kommunikation i Frankfurt, inklusionsarbejde på Kreuzberg Museum og eksempler på projekter fra blandt andet tegnestuerne Vehovar & Jauslin’s og Ralph Appelbaum Associates.

IMG_5033 DASA

Oplæg ved 17. Szenografie-Kolloquium

Seminaret blev indled af et foredrag af Luise Reitstätter fra Universität für angewandte Kunst i Wien. I hendes analyse af udstillingen som interaktionsrum gennemgik hun blandt andet de tilstande, som hun i hendes undersøgelse havde observeret de besøgende i: gehen, stehen, lehnen, sitzen, eintauchen, erfahren, vertiefen, verstehen, pausieren, besuchen, beobachten, versammeln, vereinzeln, assoziieren, vermitteln, festhalten, inszenieren, vergemeinschaften, verabschieden.
Jeg lader listen stå som en teaser. Hvis man vil vide mere må man vente til at publikationen fra seminaret udkommer i begyndelsen af næste år.

IMG_5032 DASA

DASA er med sit emne ikke et oplagt turistudflugtsmål og tiltrækker nok kun de særligt interesserede eller dem der kommer gennem undervisningsforløb, men det er et formidlingsmæssigt spændende og varieret museum.

IMG_5112 DASA

Dragt i 100% asbest – en Arbietsschutz foranstatning, der viste sig at have bivirkninger

Jeg blev også glædeligt overrasket over seminaret, både mht. indlæggene og diskussionerne i og uden for foredragssalen.

IMG_5110 DASA

Seminar-pause i museets Energie-halle

Hvis man har fulgt med i tysk i folkeskolen og kan bruge det, så er DASA’a scenografi-seminarer et godt sted at få en ide om nogle af Tysklands mange museumsprojekter og møde folk fra de mere end 200 store og små udstillingsbureauer, der er i landet. I Danmark har der nok været en tendens med mere at se mod England og de andre nordiske lande, men ved selvsyn kunne jeg konstatere, at Tyskland også har en meget aktive museumsverden, der både laver klassiske og udflippede formidlingsprojekter, og eksperimenterer med blandt andet æstetik, inklusion, interaktion og påvirkning af gæsternes sanser og følelser.

Link

DASA Arbeitswelt Ausstellung:
https://www.dasa-dortmund.de/startseite/

Video om DASAa aktuelle særudstillingen Wie Geht’s (30.06.16 – 12.02.17):

Program for 17. Szenografie-Kolloquium in der DASA:
https://www.dasa-dortmund.de/fachbesucher/szenografie-in-der-dasa/kolloquium-2017/
Konferencen hashtag var #szeno17

IMG_5023 DASA

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Seminar og konference, Udstilling

Hvordan indsamles og fortælles en bys historie

Den 25. oktober 2011 blev seminaret Urban History Exhibited afholdt i Den Gamle By. Det er nu muligt at se indlæggene og præsentationerne fra konferencen og der er faktisk meget godt at komme efter for interesserede i, hvad byen er i dag, hvordan den kan fastholdes og formidles og hvorfor dens historie skal fortælles. På Den Gamle Bys You Tube kanal kan man se de enkelte talere og på museets slideshare kanal findes de power point, der blev vist. På seminaret var der oplæg fra Rainey Tisdale fra Brown University, Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent, Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv, Paul van der Laar fra Roterdam Museum, Jette Sandahl fra Københavns Museum foruden oplæg fra Thomas Bloch Ravn, Anneken Appel Laursen og undertegnede fra Den Gamle By.

Apps og nye rum til fortællinger

Oplæggene kredsede om, hvordan en bys historie og kultur kan opfattes, fastholdes og formidles. Den Gamle By har siden sommer også haft det ansvarsområde at skulle varetage Aarhus’ historie. Medarbejdere fra det tidligere Aarhus Bymuseum er nu blevet en del af Den Gamle By’ stab, men bymuseets tidligere ejendom overgik ikke til Den Gamle By. Formidlingen skal ske andre steder og et af de steder Den Gamle By gerne vil bruge er byrummet. Som et eksempel på dette fortalte Den Gamle By til seminaret om den nye Aarhus StreetMuseum app, hvor historierne netop formidles, hvor de foregik. Indlægget fra Den Gamle By skitserede også hvordan, at historier om Aarhus kan fortælles forskellige steder i det eksisterende museum. Der skal altså ikke kun laves et nyt fysisk museumsrum, der fortæller Aarhus’ historie, men Aarhus’ byrum og eksisterende faciliteter i Den Gamle By skal udnyttes i formidlingen.

Aarhus StreetMuseum

Rainey Tisdale – formidling uden for museet

Brugen af flere platforme til at fortælle byens historie var også et emne Rainey Tisdale kom med eksempler på i sit indlæg. En af den var Fussnotemai45 projektet, hvor der på selve gaden forskellige steder i Hamborg blev skrevet stedspecifikke fortællinger om anden verdenskrig. ”Ved denne plads skulle jødes samles før de blev transporteret til Theresienstadt” og lignende lokationsbestemte historier. Det var ikke byens historiske museum, der stod bag dette projekt, men en række frivillige, organisationer og firmaer.

Rainey Tisdale beskrev også If This House Could Talk, et andet projekt med en stor grad af frivillige involverede. Projektet har de sidste tre år fundet sted i Cambridge i Massachusetts, USA. Cambridge Historical Commission står bag initiativet, hvor husejere, firmaer mv. ud fra en fast skabelon skriver kort om deres hus’ historie og sætter et skilt med fortællingen ud foran huset i en lille måneds tid. For at gøre den nemt for deltagerne og mere imødekommende for brugerne er der lavet enkelte guidelines til dem, der ønsker at deltage (http://www.cambridgehistory.org/Cambridgeport/ithct%202011%20guidelines2w_line.pdf). Projektet er et fint eksempel på at en klar ide og simple gode rammer fremmer frivilligt engagement. I år deltog mere end 100 huse i If This House Could Talk.

Paul van der Laar – indsamling og medinddragelse

Et andet af Urban History Exhibited seminarets foredrag kom fra hollandske Paul van der Laar, der både er tilknyttet Erasmus University og Museum Roterdam. Paul van der Laar tænker på bymuseet som et sted for living memory i modsætning til nostalgia. Det førstnævnte forstået som et sted, hvor historie er brugbart for samtiden og historie som nostalgi forstået som en ekskluderende fortælling for dem, hvis kultur ikke var en del af fortællingen/historien. Paul van der Laar konstaterede tørt, at hans museums samlinger om borgerskabet og den florissante handlen i Rotterdam hverken inddrog eller havde den store interesse for store dele af dagens befolkning i Rotterdam. Rotterdams nutidige befolkning har betydelige grupper af borgere med kulturelle baggrunde uden for Holland og i forhold til landsgennemsnittet tilhører byens befolkning ofte en lavere socialklasse. En af de dele af byen, der har begge karakteristika er Roffa 5314, hvilket er slang for en del af det sydlige Rotterdam (5314 er en nummeret på en takstzone).  På museets initiativ blev ungdomskulturen i området dokumenter gennem foto og interview. Der blev også samlet genstande ind på en lidt utraditionel måde. Museet havde lånt en nedlagt kornlagerbygning, hvor der blandt andet blev arrangeret hip hop fester. Ved nogle af arrangementerne stod museets kuratorer i døren og købte tøj og accessories, der var repræsentativt for området og kulturen. Museet købte simpelthen det tøj nogle af gæsterne stod og gik i.

Gennem projektet blev der udover en udstilling også lavet koncerter og Roffa magasiner, hvor de unge blev fremstillet med al den selvtillid og selvsikkerhed som en fotograf kunne fange. Paul van der Laar vil meget gerne arbejde sammen med kunstnere, de er ifølge ham nemlig rigtigt gode et at se og fornemme.

Et andet projekt Paul van der Laar fortalte om var Urban Neighbourhood. Det foregik i Delfhavenkvarteret, hvor Museum Rotterdam hver tirsdag i en periode havde base i en tyrkisk döner kebab restaurant. I afstand var der ikke mere end tre km mellem museet og restauranten, men mentalt var de helt forskellige steder. Med restauranten som kontor kunne museets folk komme meget tættere på folkene i området og med den som base lavede de et forsknings- og indsamlingsprojekt, der byggede på det simple princip, at Paul van der Laar og hans kollegaer ringede på hver 10. dør og spurgte om de måtte høre folks historier, tage billeder af hjemmet og høre om hjemmet liv.

Begge disse projektet og andre som Laar fortalte om på seminaret var bygget op omkring devisen, at når museet i dag ikke har samlinger, der har den store interesse hos nutidens borgere i Rotterdam, så skal museet bruge kræfter på at samle materiale ind, som bliver relevante for kommende generationer Rotterdammere og dermed byder dem ind i museets fortællinger – samtidig med at indsamlingerne også er med til at tage samtidens borgere seriøse og gøre dem til en del af historien og et større fællesskab.

Byen som netværk

Paul van der Laar havde undervejs i sit oplæg den pointe af den nutidige transnationale multidiverse befolkning i Rotterdam blandt andet havde det karakteristika, at de nødvendigvis ikke følte et dybt tilhørsforhold til et land eller et sted. Nutidigheden, selvrealisering og repræsentation er vigtigere elementer at fremhæve for at få det nutidige publikum i tale.  Aarhus’ nys stadsarkivar Søren Bitsch Christensen kom også ind på den diskussion, bare gennem en historisk vinkel, ved i sit oplæg at perspektivere ændringer i forståelsen af hvad byen er. Den klassiske købstad er ofte den man definerer en by ud fra, hvor byen er forstået som en mere eller mindre lukket system med en hvis mængde af funktioner (erhverv, boligformer og administration). I dag er byerne dog ikke længere socioøkonomisk eller kulturelt fungerende som den klassiske købstad. Deres interaktionen med andre byer eller fjerne egne er intensiveret og man må snarere tænke byen som et løst netværk end som et tæt og lukket bebygget areal.

Byen som netværk

Jeg er ikke i tvivl om at ideen om tilhørssted forandres i disse år sig ligesom at kommunikationen mellem individer også hastigt ændre sig til større og løsere netværker, blandt andet på grund af IT og mulighed for nye digitale kontaktflader.

Men i alle disse forandringer vil vores fysiske tilstedeværelse selvsagt altid været knyttet til fysiske steder – og disse steder vil have historier, der vil kunne berige og perspektivere vores egen historie. Seminaret Urban History Exhibited kom med gode eksempler og ideer til hvordan disse historier kunne gøres relevant for flere og ikke mindst hvordan de kunne samles ind så både nutiden og fremtiden kan få del i dem – og i det fællesskab et museum kan opbygge.

Links til de omtalte projekter:

Link til Den Gamle Bys You Tube kanal, hvor oplæggene fra Urban History Exhibited seminaret kan ses: http://www.youtube.com/user/DenGamleByMuseum

Link til Den Gamle Bys slideshare kanal, hvor power pointene fra seminaret ligger: http://www.slideshare.net/Den_Gamle_By

Direkte link til Den Gamle Bys oplæg: http://youtu.be/U_LE1y6Z1RY

Om Aarhus StreetMuseum: http://www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum/

Direkte link til Rainey Tisdales oplæg: http://youtu.be/4h2d3gNBCf0

Om Fussnotemai45: http://www.fussnotemai45.de/

Om If This House Could Talk: http://www.cambridgehistory.org/Cambridgeport/ITHCT%20Event.html

Direkte link til Paul van der Laars oplæg: http://youtu.be/ZRogPXlSJRs

Om Roffa 5314: http://www.roffa5314.nl/ Roffaprojektets Flickrbilleder: http://www.flickr.com/photos/39843822@N05/sets/72157620631279026/

Direkte link til Søren Bitsch Christensens oplæg: http://youtu.be/zYymf1at6Ww

2 kommentarer

Filed under Diverse, Seminar og konference