Category Archives: Udstilling

Vadehavscentret – og formidling til grupper

Vadehavcentret i Vester Vedsted fungere som en indgang til den storslåede Vadehavskyst, der er ligge få hundrede meter derfra. Det er en hård konkurrent at skulle hamle op med, men Vadehavscentret er på mange måder et godt tænkt og behagelig udstillingssted, hvor lyset og naturen trækkes ind i bygningen. For to år siden blev centeret gentænkt i en bygning tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og med nye udstillinger designet af JAC Studios. Den permanente udstilling, som stedet åbnede med, har fokus på trækfuglene og i år er stedet blevet suppleret med en udstilling, der fortæller om kulturhistorien langs kysten.

IMG_9854

Jeg besøgte museet i forrige uge og noget jeg særligt lagde mærke til var, hvor godt rummene og udstillingen var disponeret i forhold til gruppebesøg. I forvejen sker en væsentlig del af formidlingen fra Vadehavscentret gennem stedets mange naturvejledere, der tager gæsterne på ture i naturen, men som også kan inddrage centrets udstillinger i deres rundvisninger. Denne funktion som et rundvisnings- og gruppebesøgssted har udstillingerne på fineste vis taget høje for. En basal ting der er tænkt over er plads, det vil sige, at de enkelte rum (med hver med deres hovedemne) har frit gulvplads nok eller siddepladser nok til, at man samlet kan få en introduktion og se det som guiden fortæller om.

IMG_9921

IMG_9860

Det er også steder i udstillingen, hvor det at være flere sammen er tænkt ind i formidlingsløsningen. Det sker blandt andet i rummet Livet i Vadehavet, hvor bassinet i rummet med dyr fra havbunden (krabber mv) har en størrelse, så der kan stå flere om det og bruge karret.

IMG_9927

Et andet det sted, hvor gruppen elegant er tænkt ind i oplevelsen er i den nye kulturhistoriske udstilling, Vadehavsfortællinger, som åbnede her i påsken. Den udstilling er designet som en opslagsværk. Der er et skråtstillet podie med en mængde genstande, som fortæller om dagligliv, jagt, turisme og andre temaer og hvor der også er enkelte personportrætter, blandt andet om den lokale digter og bidragsyder til højskolesangbogen Jens Rosendal.

IMG_9915

Foran podiet og ved bænke i rummet er der skærme med en oversigt over podiets genstande. Gennem skærmene er det muligt for at få oplysninger om genstandene, samtidig med at de bliver belyst og gennem skærmene kan man også vælge temaer, for eksempel sørøveri, som så inddrager flere af podiets genstande. Det virker fint og er en udpræget en jeg-gå-på-oplevelse formidling for enkeltpersoner eller små grupper på 2-4 personer.

IMG_9901

IMG_9900

Det ekstra rundvisningselement, der er tænkt ind i denne del at udstillingen er, at rundviseren kunne stille sig på en platform midt i podiet og derfra styre lyset og skærmene i rummet. Rundviseren kan dermed overtage fortællingen og sørge for, at alle ser de samme filmbidder eller har fokus rettet mod den samme genstand.

IMG_9914

Et sidste sted på centret jeg vil nævne i forhold til gruppeformidlingen er i Afrejsen, det afsluttende rum i Vadehavscentrets rundgang. Rummet formidlere trækfuglenes afrejse gennem en installation lavet i samarbejde med det engelske designfirma Jason Bruges studio. Installationen består af en film med trækfuglene, der letter, et lydbillede som understøtter fortællingen og en masse små lcd skærme, som illuderer fugleflokken.

IMG_9937

Det er en udpræget sanselig oplevelse uden konkret information, men også det rum er designet til flere. Der er godt med gulvplads og et lille siddepodie så en gruppe kan få denne oplevelse sammen før museumsbesøget slutter og naturvejlederen evt. kan fortsætte turen ude ved kysten og de fugle som ”følelsen” formidlede.

IMG_9945

At tænke sig publikum og dets behov ind i formidlingen er en forudsætning for at kunne lave en god udstilling. Med Vadehavscentrets mange rundvisninger er det godt at se, at denne brug af museet fungere godt i centrets disponering og formidlingsløsninger.

IMG_9930

Link

https://www.vadehavscentret.dk/

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Brug af film og lyd i udstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader er titlen på Moesgaard Museums aktuelle store særudstilling. Et markant element i udstillingen er brugen af filmmediet.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

At bruge film godt er ikke fremmed for Moesgaard Museum. For tre år siden viste museet udstillingen Gladiator – Colosseums Helte, det havde et flot og anderledes anslag ved at den besøgende som det første mødte selveste Colosseums arena gengivet gennem en imponerende kulisse og en 20 min lang filmsekvens.

Gladiator - Colosseums helte 7

Gladiatorudstillingen blev fulgt op i 2017 af Rejsen, der først og fremmest var en gribende filmfortælling af Christoffer Boe om menneskets grundvilkår. Før og efter filmforevisning var der rum med supplerende tekster, billeder og film, som gjorde, at Rejsen kunne kaldes en udstilling.

DSC_0150

Den nye udstilling På Djengis Khans stepper har ikke et lige så pågående narrativt anslag eller brug af film, men filmmediet har dog en særlig rolle i udstillingen som stemningsskaber. Det første man møder er en togrejse. Inde fra togvognen kan man se landskaberne passer udenfor og man kommer til stepperne og hesteflokkene. Rejsen er i gang og vi er på vej til Mongoliet.

Inde i det store udstillingsrum er film den overliggende stemningsskaber. Centralt i rummet er der skelettet af jurten, normadernes telt, og ideen om man er i eller omkring jurten bliver underbygget af, at himlen er genskabt gennem film i under udstillingslokalets loft og af at basislyden i udstillingen er lyden af vejret i filmen.

Derudover er der brug af film i de ekspertskærme, som Moesgaard ynder at bruge, og i udstillingen der er også nogle markante animationer som fortæller om Djengis Khans liv og hans slægts inflydelse.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Genstandene i udstillingen er først og fremmest indsamlet på ekspeditioner som Henning Haslund-Christensen deltog i 1920’ern og 1930’erne. Det er genstande, der fortæller om levevis og materiel kultur blandt nomaderne i Mongoliet, men jo ikke om Djengis Khans styre og liv. Udstillingen er dermed todelt. Gennem film fortælles om stor-khanens dramatiske liv, mens genstandsdelen af udstillingen lever sit eget liv. Lidt som at udstillingens titel også er todelt: På Djengis Khans stepper – Mongoliets stepper.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Jeg har både være forbi udstillingen i en weekend og på en aftenåbning om onsdagen, hvor der var markant færre besøgende. Besøgene på de to forskellige tidspunkter illustrerede for mig nogle af udfordringer, der kan være ved at bruge lyd som medie.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Fortællestationerne om Djengis Khans er lavet på en måde, hvor lyden til filmen formidles gennem høretelefoner, formodentlig for at give de besøgende en god auditiv oplevelsen og for at sikre, at de besøgende nemmere kan følge med i den informative lydfortælling i animationerne. På en stille onsdag aften er det nemt at komme til og muligt at sidde ved siden af dem man besøger museet med. Det er ikke lige så nemt en weekend, hvor gæster kan komme til stå i kø for at kunne opleve filmene. Hovedtelefoner er ikke de bedste til at understøtte den sociale oplevelse som museumsbesøget kan være, men de kan også være et køirritationsmoment, hvis det de tilbyder er populært nok.

Untitled

Ved besøget om aftenen med det mere stille og spredte publikum virkede den overordnede filmstemning af himmelen og den ambient lyd af ”vejr” godt og stemningsskabende. Det var ikke helt på samme måde tilfælde en travl lørdag eftermiddag. De levende billeder gav stadig stemning, men der var mange andre lyde som konkurrerede om opmærksomheden.

Udstillingen På Djengis Khans stepper – Mongoliets stepper vises på Moesgaard Museum et nogle uger endnu – frem til 7. april og skal så senere vises på Nationalmuseet. Hvis man rigtigt vil opleve de filmmæssige og lydlige finesser, og den stemning det giver i udstillingsrummet på Moesgaard vil jeg anbefale, at man prøver at besøge udstillingen på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange gæster. Det kunne for eksempel være onsdag aften, hvor man også i det lidt mørke udstillingsrum kan få den følelse af, at himmelen er blevet trukket ind på museet.

Moesgaard Museum / På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader

Link:

På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader
https://www.moesgaardmuseum.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/paa-djengis-khans-stepper-mongoliets-nomader/

Blogindlæg om andre udstillinger på Moesgaard Museum, der fint har brugt filmmediet:

Gladiator – Colosseums Helte
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/09/03/gladiator-paa-moesgaard-brug-af-film-til-at-skabe-rum/

Rejsen
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/01/aarhus-fortaeller-habitat-aarhus-og-rejsen-tre-udstillinger-i-aarhus-2017-kulturhovedstadsaaret-med-fokus-paa-fortaellingen/

Untitled

Skriv en kommentar

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Museum Østjylland i Grenå – og tanker om entre på museer

Weekenden bød på en glædelig museumsoplevelse. På vej til Kattegatcentret i Grenå var jeg forbi Museum Østjyllands afdeling i Grenå, der har en rigtig fin og varieret udstilling om byen og egnes historie.
Museet blev renoveret for et par år siden og ud af det er der kommet en fortælling, der fint dosere nogle af de gode greb i museumsudstillings-værktøjskassen.

IMG_7222

IMG_7259

Museet et i en fredet købmandsgård med de udfordringer det giver, men den nye permanente udstilling ”Fire veje til Norddjurs” er godt indrettet med klare forståelige afsnit, der bringer en rundt i historien fra 10.000 år siden og op til i dag.

IMG_7285

IMG_7265

Børnespor

Jeg besøgte museet sammen med to andre voksne og to børn på fem år, så udstillingen blev også bedømt og oplevet ud fra et børneperspektiv. Museet har lavet et gennemgående greb med drengen Hugo. Der hvor der er et billede af drengen er der en målrettet formidling til de yngste. Det fungerer fint og førte os blandt andet forbi skelletter som skulle samles, en mælkejunge der skulle løftes og små fortællinger på skærme, hvor de yngste godt kunne stå ved siden af hinanden og opleve sammen.

IMG_7216

IMG_7252

IMG_7238

Børnene havde fået en nøgle hver, og de gik meget op i, hvad mon ”deres egen nøgle” kunne bruges til. De brugte den et par gange, hvor der var to særlige rum der kunne låses op til blandt andet legetøj (det var måske flere steder end de to, men den opdagede vi i så fald ikke). Det at få udlevet noget fysisk og en mission kan bare noget særligt.

IMG_7247

IMG_7266

Af andre taktilt venlige installationer på museet i Grenå er der et gennemgående element med gule kasse med genstande man kan røre, og når man gør det kan man høre lyden af genstanden – om det så er en tilhugget kalksten, et bronzesværd eller en del af en totaktsmotor.

IMG_7219

IMG_7260

På museets 2. etage er der et lille laboratorium, hvor knogle og sten kan studeres gennem et mikroskop og flere steder er der opsætninger med tøj, der kan prøves, og kasser med ting man kan røre ved. Både røre- og lydkasserne er gerne placeret ved siden af udstillede genstande og historier tingene er en del af. Det er helt som det skal være.

IMG_7242

Variation

På min tur rundt i museets permente udstilling kunne jeg glæde mig over de gode valg og den varierede formidling. Scenografien er forskellig fra rum til rum og museet tør lave enkle valg, hvor der er fokuseret på enkelte historier som den store historie så bliver formidlet ud fra, det er f.eks. om Grenå Dampvæveri, et interiør fra et kollektiv på Djursland eller fem bronzealdersværd.

IMG_7240

IMG_7226

De ovennævnte eksempler på taktil og auditiv formidling illustrere meget godt variationen i museet brug af formidlingsgreb. Museet har også i måden de laver små fortællinger en god bredde. Nogle af fortællingerne er små analoge tegneserier, der nemt kan læses op for dem man besøger stedet med. Andre steder er historierne fortalt digitalt gennem film eller skærme man kan gå på opdagelse i.

IMG_7256

IMG_7217

Jeg ved at museet undervejs i planlægningen af den nye udstilling ”Fire veje til Norddjurs” gjorde brug af videnscentret MMExs overblik over mulige måder at lave digital formidling på. Om det er på grund af MMExs hjælp eller det er egne gode valg skal jeg ikke kunne sige, men udstillingerne bar præg af et overskud, hvor de valg om digital formidling der er taget både har sikret en variation, en høj tilgængelighed og har gjort. at installationerne ikke ”støjer” for meget og passer godt til den overordnede fortælling, som de er en del af.

IMG_7274

Hvorfor så få besøgende på museet – betyder pris noget?

Alt i alt var det en meget fin formiddag på museet i Grenå, før turen gik videre til udflugtens egentlige destination: Kattegatcentret.  Både museet og akvariet var en god oplevelse. Det at besøge de to steder i Grenå på samme dag samme dag gav på turen hjem lidt eftertanke om, hvorfor at nogle steder er meget mere besøgt end andre – og for at give en teaser til pointene resten af indlægget, så mener jeg, at indhold betyder mere end pris, og at entre kan være en god ting – fordi at det kan skabe mere indhold og finansiere mere opmærksomhed, og dermed få stedets historier ud til endnu flere.

IMG_7309

På museet i Grenå er der gratis entre for alle, hvor entreprisen til Kattegatcentret er 175 for voksne og 95 for børn.
På museet mødte vi i den time vi var der i alt to andre besøgende, der var et ældre ægtepar. På Kattegatcentret var der et væld af gæster og helt som man kunne forvente i en weekend i vinterferien var der masser af børnefamilier – og ud fra en umiddelbar vurdering var det folk fra et bredt spektrum af socialklasser og kulturelle baggrunde. Det var meget få som ikke var danske statsborgere (hvis der overhoved var nogle).

IMG_7298

Hvad kan være forskellen på, at det ene sted var så besøgt og det andet sted nærmest kun havde os som gæster?
Entreprisen har tilsyneladende ikke nogen betydning (og hvis det måtte være tilfælde så var betydningen, at folk fravælge steder, der ikke koster noget).
I forhold til annoncering og synlighed så er en forskel på det to steder. Kattegatcentret markedsføre sig bredt, mens jeg ikke husker nogensinde at have stødt på en annonce for Museum Østjylland i Grenå, ligeså at museet, i forhold til mange andre museer, ikke har en stærk selvstændig profil, da det er en del af museumskonglomeratet Museum Østjylland, der også har besøgssteder i Randers og Ebeltoft.
Bemandingen og service er meget forskelligt på de to steder. Det er en mindre butik på museet i Grenå, mens Kattegatcentret har en større børnemålrettet butik, en legeplads og et stort cafeområde. Det var ingen personale i udstillingerne på museet, mens der på akvariet var bemandede fodring af fiskene og arrangementer man kunne deltage i.

IMG_7301

Selve kerneindholdet på det to steder er også forskelligt – fisk vs. Grenåegnes historie, og fisk er sikkert fascinerende for mange, men personligt var det ikke derfor, at jeg valgte lige det sted. Det som var afgørende for mit valg og sikkert også var det for de fleste andre besøgende den dag, er det som John H. Falk har formuleret om drivkraften bag beslutningen for at vælge et museumsbesøg: at grunden til at folk vælger at besøge et museum (eller en anden attraktion) er fordi, at man tror, at museet kan tilfredsstille et ønske eller et behov man selv har eller som man tror, at en i den gruppe man vil besøge stedet med har. Man skal med andre ord kunne se sig selv og sin gruppe i situationen og tænke at det her bliver godt.

IMG_7294

For at kunne se sig selv et sted er en annoncering og dermed viden om stedet er naturligvis vigtigt. Personlig tror jeg også at noget levende, aktiviteter og god bemanding på stedet er vigtigt. I Kattegatcentret vidste jeg, at der ville være levende dyr som min datter og hendes legekammerat vil pege på og blive fascineret af, og jeg var ret sikker på, at der ville være unge engagerede naturformidlere, der i børnehøjde ville fortælle om fisk og at de ville fodre dem – hvilke også var tilfælde. Og jeg kunne også se mig selv i en situation, hvor de voksne kunne drikke kaffe og snakke sammen, mens børnene legede eller gik på opdagelse.

IMG_7304

IMG_7319

Annoncering og bemanding – det er jo elementer der koster noget. Ja, det er rigtigt og derfor synes jeg også at det er en pligt for gode museer og attraktioner at være opmærksom på at tjene penge. Hvis Museum Østjylland i Grenå havde opkrævet en entre havde de haft nogle midler til at kunne annoncere bredere og ansætte folk til demonstrationer af processer de fortæller om og til at lave aktiviteter. Måske ikke alle dage, men at de tilbød bemandede aktiviteter i børnenes vinterferie ville være oplagt. De havde måske også kunne opgradere deres lille butik, så der var salg af kaffe og kage.
For at kunne sælge noget så skal man naturligvis have en vare som folk gider betale for. Der er museet og andre besøgssteder, hvor det man får ikke har en kvalitet, som man kan være bekendt at opkræve mange penge for, men det synes jeg bestemt ikke er tilfældet ved Museum Østjylland i Grenå. Museet har en godt lavet permanent udstilling, som skabte snak mellem os der var afsted, og som underholdte os undervejs. Nu var den gruppe jeg var i Grenå med nok mere historisk interesseret end gennemsnittet, men på vej hjem i bilen blev udstillingerne på museet mere engageret vendt og diskuteret end fiskene, og når jeg efterfølgende har snakket med min datter om turen nævnte hun ligeså ofte ting hun oplevede sammen med sin kammerat Mads Emil på museet, som de ting hun så sammen med ham og os andre på Kattegatcenteret.

IMG_7278

Museum Østjylland i Grenå er et besøg værd, og et besøg jeg ville gerne have betalt for – særligt hvis de penge var blevet brugt til aktiviteter og til at skabe opmærksomhed om stedet, så endnu flere kan få glæde at de gode udstillinger, som de allerede har investeret tid og penge i at lave.

IMG_7284

Link:

Museum Østjylland i Grenå:
https://museumoj.randers.dk/besoeg/%C3%A5bningstider-og-adresser/museum-%C3%B8stjylland-i-grenaa/

Kattegatcentret:
https://www.kattegatcentret.dk/

MMEx:
http://mmex.dk/

IMG_7270

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Månen og Frihedens Værksted – to udstillinger der er ligeglad med museumsgenrebetegnelserne

Næste år er det 50 året for den første bemandede månelanding og det markere kunstmuseet Louisiana og det norske Henie Onstad Kunstsenter med udstillingen Månen, som vises i Humlebæk frem til 20. januar 2019 og derefter skal vises i Oslo.

Untitled

For et videbegærligt publikum er det en rig udstilling som fortæller om Månens mange facetter. Der er om den Mytiske måne med værker af surrealister som Max Ernst, Joseph Cornell og Salvador Dali. Der er en afsnit om Månelandingen med værker af Yves Klein og billeder og lydklip fra Apollo 11s landing i 1969 og der fortælles om Rumkolonisation blandt andet med eksempler på arkitektmodeller af bygninger til Månen eller månevegetationsprojekter udtænke til henholdsvis den europæiske rumfartsorganisation og det kinesiske rumprojekt Chang’e 4.

Untitled

Max Ernst. Moonmad, 1941

Untitled

Fotografier fra den første bemandede månelanding i 1969

Untitled

Det kinesiske rumprogram Chang’e 4 planlægger at lave et mini-økosystem på månens bagside med silkeorme og planterne gåsedmad og kartofler.

Den store bredde i udstillingens genstandsfelt slås allerede fast i udstillingens første rum, der behandler temaerne Selenografi (kortlægningen af månen) og Måneskin. Der udstillet malerier af blandt andet C.W. Eckersberg, Casper David Friedrich og J.C Dahl sammen med en 1700 tals måneglobus, samtidskunst, fotografier fra NASA og arkivalier, det fik hårene til at rejse sig hos en historiker: Tycho Brahes observationsprotokol fra 1590, et astrolab-kvadrent (månehøjdemåler) fra 1329 udviklet af Muhammed ibn Abuia al-Mizzi, der var muwiqqit (tidsmåler) ved den store moske i Damaskus og akvareller tegnet af Galileo Galilei i vinteren 1609. Disse observationer og tegninger var med til at give Galilei den indsigt, at månen var fyldt med krater og dermed ikke en perfekt form – med andre ord at himmellegemerne ikke var ideel sfære, men noget det lige som jorden var konkrete geografiske steder, der kunne kortlægges og undersøges som naturobjekter – the rest is history.

Untitled

Galileo Galileis akvareltegninger fra 1609 af månens faser

Billekunstværker er noget man forventer at finde på kunstmuseer som Louisiana, men med udstillingens Månens mere mangfoldige tilgange til emnet er der også etnografika, arkivalier, film og genstande lånt fra naturvidenskabelige museer og forskningsinstitutioner som NASA og MIT.

Untitled

Inuitiske genstande udlånt af Nationalmuseet: En Måneskinsmaske og Solmasken indsamlet på Nunivak Island

Untitled

I afsnittet om Månelanding er der en nøjagtig replika af A7L, den rumdragt Niel Armstrong havde på ved Apollo 11 missionen i 1969

Det er en flot opsat og veltilrettelagt udstillingen, der også tydeligt viser at de kategorier kulturstyrelserne verden over opdele museer i med kunstmuseer, kulturhistoriske museer og naturhistoriske museer er administrativt skabte, da virkeligheden er mere kompleks og ikke lader sig styre af det. Et fint eksempel på denne kompleksitet er en række malerier som den italienske kunstener Donato Creti lavede i 1771 af månen og de dengang kendte planeter. Det var et bestillingsarbejde af greve Marsile af Bologna, der gav malerierne som gave til pave Clement IX for at få vagt dennes interesse i at give tilladelse til etablere et observatorium. Denne kunstgavegivning virkede og det første offentlige observatorium kunne kort tid efter åbne i Bologna.

Untitled

Donato Cretis malerier af personer der observere månen og planeterne

Frihedens Værksted

Udstillingen Frihedens Værksted kan opleves for tiden på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Det er ikke en lige som omfattende udstillingen som Louisianas Månen, men den har samme tilgang til at se stort på hvilke museumsgenre de udstillede genstande og historier kommer fra.

Untitled

Frihedens Værksted handler om Troels Kløvedal og er først og fremmest en gennemgang af eventyren og forfatterens farverige liv. Som fagbiolog vil man nok studse over denne udstilling på et naturhistoriske museum, da der er ikke er genrens traditionelle beskrivelse af dyr og fauna. Det geniale som Naturhistorisk Museum i Aarhus i stedet har gjort er, at de har koblet frihedsbegrebet til naturen. Friheden som jo også forbindelse med det blå ocean, den høje himmel og det vide blik ud over skoven eller bjergene. Og frihed som Kløvedal så fint formidler i hans bøger, hvor han ligesom i denne udstilling også ser stort på om det er kultur- eller naturhistorie han formidler. Helt i tråd med udstillings fokus på fortællingen og ikke på genre er den lavet i samarbejde med M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor udstillingen bliver sat op næste efterår.

Untitled

Udstillingen bygger i høj grad på citater fra Troels Kløvedals bøger og er derfor jo også noget tekstbaseret, men det er jo oplagt og det rigtige at lade han komme til orde selv. Udover citater og tekster er der mange illustrationer, etnografiske genstande, lidt dyr og maleriet han har samlet ind på hans mange ture med skibet Nordkaperen.

Untitled

Et rigtigt fint træk ved udstillinger er at det midt i udstillingsrummet er laver en visning af Nordkaperen. Størrelsen er 1:1 så man realistisk kan fornemme hvor lille skibet egentlig er, og så er det indrette i sektioner og elementer: kabyssen, kortbordet mv. som det rigtige skib har.
Fortællingen om rejsen ud i verden bliver med ens egen krop som målestok mere konkret og nærværende.

Untitled

Untitled

Untitled

Udstillinger for nye brugere

Både Frihedens Værksted og Månen er værd at se, og det er også noget som mange vælger at gøre. Jeg talte med Louisiana direktør Poul Erik Tøjner om Månen for en måneds tid siden, hvor han fortalte, at det er udstillinger som Månen, der åbner Louisiana op for nye brugere. Museets mange skiftende særudstillinger og initiativer som Louisiana Live er med til at skaffe faste årskortabonnenter, men det er udstillinger som Månen, der kan lokke nye gæster ind på museet, ved at den har en stor bredde i fortællingen og går ud over genren ”kunstudstilling”.

Untitled

Det er lidt samme historie jeg høre fra de gode folk på Naturhistoriske Museum. De fortæller med glæde om, at nu kommer der også bedsteforældre uden børnebørn og der kommer folk som meget sjælden besøger de naturhistoriske museer.
Og at få gæsterne inden for døren er jo første skridt til at gøre opmærksom på at ens museum er en udflugt værd og fyld med flere fortællinger end man kan forestille sig.

Untitled

Månen – fra den indre verden til det ydre rum vises på Louisiana frem til 20. januar 2019 og 14. februar- 19. maj 2019 på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo.

Frihedens værksted – Kløvedal og livet med Nordkaperen vises på Naturhistoriske Museum i Aarhus frem til 8. september 2019 og fra oktober 2019 kan den ses på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Link

Månen, Louisiana:
https://www.louisiana.dk/udstilling/m%C3%A5nen

Frihedens værksted, Naturhistorisk Museum i Aarhus:
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/kl%C3%B8vedal

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Naturhistorie, Udstilling

11/11 1918 – First World War Galleries, IWM London

11/11 1918. Den franske marshal Ferdinand Fochs private togvogn holdt uden for den franske by Rethondes. I den blev våbenhvilen underskrevet i morgentimerne og kl. 11 samme dag forstummede lyden af skud. Den frygtelige 1. verdenskig var slut.

Monumentet Mindeparken Aarhus 11/11 2018

Mens der var præsidenter og statsministre i Paris markerede Dronning Margrethe hundredeåret for våbenstilstanden i Mindeparken i Aarhus

I dag markeres begivenheden overalt i Europa og 1. verdenskrig er i de seneste år også blevet markeret musealt mange steder.
Nogle af de nyåbnet eller renoveret museer der behandler emnet er blandt andet franske The Musée de la Grande Guerre i Meaux, Mémorial de l’Armistice og Mémorial Verdun, belgiske In Flanders Fields Museum og engelske National Army Museum. På Imperial War Museums afdeling i London er 1. verdenskrig udstillingen også blevet genopstillet. Jeg var forbi deres The First World War Galleries i sommers og formidlingsmæssigt er det blevet en vellykket udstilling, der tager variation for den besøgende seriøst.

IMG_2641

The First World War Galleries at IWM London

1. verdenskrig er en vigtigt krig, både militærhistorisk og for den engelske identitet. Der er samlet masser af genstande ind, og der er enormt mange historier og mulige perspektiveringer at lave. Derfor er det det også endnu mere imponerende, at IWM har skabt en umiddelbart nemt tilgængelig udstilling om dette store og komplekse emne. En væsentlig grund til dette tror jeg er, at de har tænkt variation og tilgængelighed i udstillingen.

IMG_2624

Tilgængeligheden kommer blandt andet til udtryk i deres tekstning, hvor de lig de principper den svenske forfatter Magareta Ekarv introducerede i 1990’erne har lavet tekster, der er overskuelige og nemme at skimme.

IMG_2616

Den første tekst er hurtig at læse og sætter fint scenen for udstillingen

IMG_2618

Der er én vej rundt i udstillingen og den bliver man også introduceret til. Som det ses på flere engelske museet kommer tilgængeligheden også til udtryk i, at der er et kort, hvor blinde og svagtseende kan føle sig til opbygningen af udstillingen.

Der er rigtige mange udstillede genstande, over 1300, og der er mange film og installationer, men der er plads omkring mange af elementer, så historierne nemmere kan opleves sammen med andre. Det gør også udstillingen mere tilgængelig for de besøgende.

IMG_2622

Variationen kommer til udtryk på mange forskellige måder. Der er f.eks. fotografier og animationer der bliver vist i flot producerede styrede projektioner, og der er fotografier, som mere lavmeldt er sat op på små metalplade og som de besøgende selv kan bladre i.

IMG_2620

IMG_2661

Der er genstande, som man kan komme helt tæt på og hvis intimitet man nærmest kan føle, som f.eks. breve, der er udstillet.

IMG_2626

Og så er der genstande som overrumpler med deres størrelse, som når rummet åbner sig i skyttegravsafsnittet og man opdager en tysk tank over sig.

IMG_2665

Spil- og aktiveringselementer er der også i udstillingen, og de er fint spred ud. To af de markante aktivitetselementer i udstillingen er henholdsvis analogt og digitalt baseret. Den ene formidler indkaldelse af soldaterne. I et analogt set up kan man lære om sessionen og undersøge sig selv og dem men besøger museet med.

IMG_2629

IMG_2636

Det andet markante element er et større digitalt forsyningsspil, hvor der skal laves sko, medicin, brændsel og meget mere. Der var både børn og vokse i den gruppe jeg besøge museet med, og vi blev alle grebet af aktiviteten, måske også fordi man kunne følge med i hvad de andre lavede og så prøve at opnå sine mål samtidigt.

IMG_2643

IMG_2647

IMG_2648

Stederne med interaktionen er godt placeret. Der er en fin veksling mellem rum med overblik, aktivitetsmulighed og steder med mere fokus på at lukke sig om en historie og enkelte genstande.

IMG_2638

IWM London er bestemt værd at besøge og First World War Galleries et fint sted at se hvordan forskellige virkemidler fornuftigt kan bruges og varieres.

IMG_2672

Portrætter fra krigen og lyden af fred

Ud over First World War udstillingen har IWM også mange andre resurser og initiativer om verdenskrigen. Et er det fine 100 DAYS project, hvor 100 portrætter á 100 ord er blevet lavet i samarbejde med forskellige organisationer og museer. Fine korte fortællinger, der kan læses på:
http://www.1914.org/armistice-100-days/

Et andet projekt fra IWM, er et lydformidlingsprojekt som blev offentliggjort i forbindelse 100 års jubilæet for våbenhvilen og museets aktuelle sæsonprogram Making a new World. Museet har ud fra optagelser ved fronten nær floden Mosel genskabt, hvordan at våbenhvilen lød den 11. november 1918, kl. 11. Optagelsen kan høres her:
https://metro.co.uk/video/imperial-war-museum-approximate-end-wwi-1798600/

En helt simpel lydmæssig fortælling, der meget kontant og enkelt formidler hvad freden betød. God formidling af en virkelighed, og et godt supplement til de fremtidsforhåbninger talerne i dag er fyldt med.

Monumentet Mindeparken Aarhus 11/11 2018

Link:

The Musée de la Grande Guerre i Meaux
https://www.museedelagrandeguerre.eu/

Mémorial de l’Armistice
http://www.musee-armistice-14-18.fr/

Mémorial Verdun
http://memorial-verdun.fr/

In Flanders Fields Museum
http://www.inflandersfields.be/

National Army Museum
https://www.nam.ac.uk/

100 DAYS project
http://www.1914.org/armistice-100-days/

Silent at the end of WWI
https://metro.co.uk/2018/11/07/eerie-recording-reveals-moment-the-guns-fell-silent-at-the-end-of-ww1-8114109/?ito=article.desktop.share.top.link

First World War Galleries, IWM London
https://www.iwm.org.uk/events/first-world-war-galleries

IMG_2676

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Det offentlige rum – Bydrømme i Aarhus og Det offentliga rummet i Hässelholm

IMG_3734 (2)

Mange museer bringer også deres historier ud i det offentlige rum. Når det sker som en udstilling ses det mange gange i form af, at der laves plancher med billeder og tekst, som i en periode så placeres i byrummet. Eksemplerne er mange.

IMG_1607

Udstilling i Brno i maj 2018, der markere 100 året for etableringen af Tjekkoslovakiet

IMG_4019

Udstilling om Aarhus Havn som Aarhus Stadsarkiv havde placeret ved havnen, mens der i august 2018 blev afholdt VM i kapsejlads

L IMG_6931

Naturhistorisk Museums Urban Habitat udstilling, der i sommeren 2017 er del af Aarhus 2017, den europæiske kulturhovedstad

Det er også eksempler på nogle museer, der udfordre genren enten ved at iscenesætte udstillingen så den mere ligner et rum i et museum eller ved at gå den anden vej ved at vise de udstillede værker/genstande på en måde, der mere er lig anden brug af det offentlige rum. Det første type opstilling oplevede jeg i sommers på stationen i svenske Hässelholm og den anden type er det muligt at opleve i disse uger i Øgadekvarteret i Aarhus.

IMG_4108

Det offentliga rummet

Det offentliga rummet er en kunstudstilling på togstationen i Hässelholm. Udstillingen indeholder en række godt reproduktioner værker fra Sveriges store kunstmuseum Nationalmuseum i Stockholm.

IMG_3727

I udstillingen er der en række temaer som ”Gemanskab och anomymitet” og ”Kontrovertioelt eller korrekt” som man kan læse mere om mens man venter på toget og man kan også høre udstillings kurator Per Hedström fortælle om temaerne og nogle af værkerne i appen Det offentliga rum / Public Space (en del af Nationalmuseums app). Projektet er lavet i er samarbejde mellem Jernhuset, som administrere stationen og Nationalmuseum.

IMG_3730

Bydrømme

Den 8. august 2018 åbnende Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse. Udstillingen markere Thomas Kruses 75 års fødselsdag og vises tre steder: I Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, i foyeren i kulturhuset Godsbanen og i byrummet i Øgadekvarteret.
På museet vises udstillingen som en del af museets permanente udstilling Genkendelsens glæde som viser ældre danske plakatklassikere af f.eks. Aage Rasmussen og Arne Ungermann til plakater af nulevende større danske plakatkunstnere som Per Arnoldi, Finn Nygaard – og Thomas Kruse.

IMG_4143

IMG_4149

I Foyeren i Godsbanen, hvor der er gratis adgang vises de fleste af udstillingens plakaterne, i alt 125 styk.

IMG_4078

Bydrømmeudstillingen på Godsbanen

IMG_4057

Linoleumstryk og rockmusik – ved åbningen af udstillingen var der musik fra Røde Mor, en kunstnergruppe Thomas Kruse selv var medlem af i 70’erne.

Et særligt element ved udstillingen er den del, som er i Øgadekvarteret i Aarhus, Thomas Kruses eget hood. Der vises der i alt plakater 10 steder i en rute fra Børnenes Jord og til Den Gamle By. Plakaterne er samlet nogle stykker af gangen og er sat på plankeværker og husfacader og bliver dermed præsenteret som plakaten gerne er tænk: Som kommunikation i det offentlige rum.

IMG_4127

Hvor udstillingen på museet gerne tager en gentand fra virkeligheden og inde på museet så må forklare konteksten, så tager denne museumskuraterede udstilling værker og placerede dem i den kontekst værkerene er skabt til: Byrummet. Og for Thomas Kruses plakater er i særligt grad gældende i Øgadekvateret, da det er et sted hans plakater ofte ses som del af byrummet. Da jeg forleden var rundt i kvarteret for at se udstillingen støtte jeg også på andre Thomas Kruse plakater, der var hængt op fordi de skulle gøre det plakater kan: Skabe opmærksomhed om et emne/begivenhed/produkt mv.

IMG_4103

På “Kig lige her” standeren ved Børnenes Jord er der Thomas Kruse plakater som gør opmærksom på arrangementer i lokalområdet

IMG_4104

– og længere nede af planleværker er der Thomas Kruse plakater som del af Bydrømme-udstillingen

Udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse kan ses på Godsbanen frem til 29. august 2018 og i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og i Øgadekvaterets byrum frem til 30. september 2018.

IMG_4089

Link

Det offentlige rummet:
https://www.nationalmuseum.se/utst%C3%A4llningar/p%C3%A5-annan-plats/det-offentliga-rummet

Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse:
https://www.danskplakatmuseum.dk/udstillinger/bydroemme-aarhus-plakater-af-thomas-kruse/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Fiktion på svenska

Fiktive figurer fra film og bøger kan også være gode historier i attraktioner og på museer. Fiktion er kærnen i en af Europas mest besøgte forlystelse, Disneyland Paris. Filmindustrien har stort anlagte besøgssteder som Universal Studios Florida og Disney’s Hollywood Studios i USA, Warner Bros.´s The Making of Harry Potter i England og der er lavet ambitiøse særudstillinger som f.eks. The Hunger Games – The Exhibition, som jeg før har skrevet om her på bloggen: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Junibacken DSC_0030

Villa Villekulla i stockholmske Junibacken

Det er en genre, de også er gode til i Sverige. Der har de for eksempel to meget velfungerende forlysteler dedikeret til landets store børnebogsforfatter Astrid Lindgren: Astrid Lindgrens Värld i smålandske Vimmerby og Junibacken i Stockholm.

Astrid Lindgrens Värld og Junibacken

Astrid Lindgrens Värld gør noget af det som Lindgren selv gør godt i hendes bøger: tager legen og børnene seriøst. Parken er opbygget med en række skuespil, hvor man kan møde karaktererne og se små situationer fra bøgerne, men så er der også gode legepladser og gode situationer før og efter spillene, hvor figurerne interagere med gæsterne. Det er store ting, når Pippi står lyslevende for en 3 årig, og når man kan lege med Ronja og hendes fars røverbande. Det virker og for mine danske unger kunne de evt. sprogvanskelighederne nemt glemmes, der mit i legen og oplevelsen.

Naja og Pippi

Treårige Naja I tæt dialog med Pippi

Junibacken er bygget op om to elementer. Fortælling og leg. Fortællingen sker primært gennem Sagotåget, en meget poetisk tur gennem Astrid Lindgrens bøger. Man bliver sat i en vogn og kommer på 10 min. forbi universer som Emils Katholt, Tvebaks Kirsbærdalen, Ronjas Matisborg, Madickens Junibacken og meget andet. Astrid Lindgren var selv meget engageret i skabelsen af Junibacken, og den speak man hører på turen var det sidste manuskript Astrid Lindgren nåede at lave.

Junibacken

Billede fra Sagotåget i Junibacken. Foto: CeBepuH fra flickr

Turen slutter ved at man bliver sat af ved Pippis Villa Villekulla som er et legested, undtagen når der er skuespil a la i Astrid Lindgrens Värld, hvor Pippi, Annika og Tommy optræder. Ud over disse miljøer er der en fin og meget børneorienteret restaurant, en yderst velassotieret børnebogshandel og et legeområde/udstilling. Første gang jeg var på Junibacken var legeområdet dedikeret til bøgeren om LasseMajas detektivbureau og da jeg i juni i år var forbi var legeområdet med henvisninger til mange af de svenske børnebøger, bl.a. Alfons Åberg, Lasse og Maja, figur fra Jan Lööf og Mulle Meck.

IMG_2375

Junibacken og Astrid Lindgrens Värld er ligesom Disneyland og The Making og Harry Potter attraktioner bygget op om et fiktivt univers, bare med poesi og en behagelig svensk sødme. Noget som jeg har lagt mærke til andre steder i nabolandet er at fiktive figurer også flittigt bruges som ekstra elementer på museer og dyreparker.

Jan Lööf i Teknikland

Et af de første gange jeg mødte et fiktionsunivers på et svensk museum var i Teknikland nær ved Östersund i Jämtland. Teknikland ligger i det nedlagte Optand flyvestation og er et teknisk og militærhistorisk museum med fokus på leg og læring.

DSC_0511

Da jeg besøgte museet i juni 2014 var der mellem flyene, de gamle busser, radioerne, aktivitetsområder og militærhistorie et par installationer, som tog afsæt i Jan Lööfs børnebogsuniverser. Det var installationer museet havde lånt fra en legeområde/udstilling på Junibacken om Jan Lööf, og ifølge en af museets medarbejder var installationerne kommet til Teknikland fordi Jan Lööfs universer ofte er teknikorienterede og fordi de gerne ville styrke museet tilbud til børn, der er en af stedets primære målgrupper.

IMG_3374

Lööfsk Min morfar er sørøver setting i Teknikland

Fantomet på Järnvägsmuseet

Hvis man i denne sommer kommer forbi Järnvägmuseet i skånske Kristianstad bliver man udover lokomotiver, togvogne og modeljernbaner også mødt af en særudstilling om Famtomet – ånden der vandre – og en af seriens markante tegnere Wilson McCoy. Da jeg var en knægt var Fantomet en af de store serie, men i Sverige havde, og har, serien en endnu større popularitet.

IMG_3805

Udstillingen i Kristianstad er noget teksttung, men et fint (og lidt mærkeligt) element ved den er, at en af godsvognene i den permanente udstilling er lavet om til Fantomets Dødningegrotten. Derinde i grotten/godsvognen er der Fantomblade som man kan læse (det er der også flere andre steder på museet) og der er montre med nogle af de ting som forskellige generationer af Ånden der vandre ifølge det fiktive univers har fået eller skaffet sig. Der udstilles blandt andet Cæsars laurbærkrans, en pind fra Noahs ark, Alexander den Stores diamantbægre og den slange som dræbte Kleopatra og som sande Fantomkendere vil vide, at det 13. Fantom kom i besiddelse af, da han blev tvunget med på Napoleons felttog i Ægypten. Det er lidt fjollet og en fin leg med fiktion og udstillingsmediet.

IMG_3766

IMG_3763

Da jeg forlod museet spurgte jeg en frontpersonale-medarbejder om hvorfor at en særudstilling om Fantomet havde fundet vej til et jernbanemuseum i Skåne og fik først den lidt tøvende forklaring, at der jo var flere tog i Fantomserien og så bagefter en mere overbevisende betragtning om, at Fantomet kom frem i Sverige i 1950’erne samtidigt med at modeljernbane også gik sin sejrsgang på drengeværelserne, og at museet har vurderet, at der er et sammenfald mellem folk der i dag elsker tog og modeljernbaner, og folk som synes Fantomet bare var en god serie. Fælles målgruppe – det er jo en reel snak. Min observation på museet den eftermiddag i Kristianstad var også, at de fleste af de besøgende så ud til at kunne have leget med modeljernbaner for årtier siden og også at have nærlæst Fantomblade.

IMG_3793

Frode Får og Muldvarpen (der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved) i Skånes Djurpark

Sommerens tur rundt i det svenske bragte også min familie forbi Skånes Djurpark. Det er en dyrepark med skandinaviske dyr, ifølge deres markedsføringsmateriale den største af slagsen, og så er det en attraktion, der har fokus på aktiviteter til børn. Dyreparken har flere store anlæg for ulve, bjørne. los, vildsvin, elge m.v. og som det kan være med disse store anlæg, så kan dyrene faktisk være lidt svære at få øje på, da de ikke har noget imod at gemme sig for menneskerne eller søge skygge, når man som os besøgte dyreparken en julidag med bragende sol. Skånes Djurpark skal have den ros, at de fint prøver at kompensere for det vanskelige ved at se deres dyr ved at have en vandland for de yngste, en trævandringsbane for de lidt større, legepladser og et par steder, hvor de bruger kendte børnefortællinger med dyr til at engagere børnene og fortælle historier.

IMG_3683

I parken kan man blandt andet følge et spor med den populære tyske børnebog Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved. Som titlen siger er narrationen i bogen, at en muldvarp går rundt til forskellige dyr for at finde ud af hvem, der har skidt på den indtil at den – spoiler alert – får nogle spyfluer til at fortælle hvem synderen er. Denne fortælling bruger dyreparken til at lade sider fra bogen i stor størrelse være ved udvalgte dyr fra fortællingen sammen med lidte ekstra information om dette dyr og en replika af de udvalgte dyrs lort, som man så kan røre. En fin rute og motivationsfaktor til at komme rundt til gårdens dyr.

IMG_3679

IMG_3681

Et mindre pædagogisk orienteret tiltag, som er åbnet sidste år i Skånes Djurpark er en afdeling om den engelske animationstegnefilm Shaun the Sheep eller Frode Får som serien hedder på dansk.

Serien er skabt af animationsfirmaet Aardman, der også står bag de fine Wallace og Gromit film, og familier med børn i førskolealderen vil kende det kloge får, den godmodige hund, hans mindre begavede ejer, de ondsindene griser og andre karakterer i universet.

IMG_3628

I denne del af dyreparken er der en traktorbane, hvor man køre rundt og møder karaktererne, der er lidt udstilling med absurde props som får smilet frem hos forældrene og så er der selveste Shaun the Sheep, som man kan kramme og få taget et billede sammen med.

IMG_3621

IMG_3617

Fiktive figurer på museer og dyreparker som ellers dyrker at have at gøre med ”virkelige” personer og dyr i kultur- og naturhistorien får en til at overveje den kontrakt stedet har med sine gæster og den kontrakt der er om stedet fortællinger. Eksemplerne fra de tre steder viser forskellige muligheder for brugen af de fiktive figurer. Det kan være som pædagogiske hjælpemiddel som tilfældet er ved Muldvarpen eller som underholdningselementer som ved Frode Får. Og så kan der også være sammenfald i emner og ikke mindst modtagergrupper som ved i Fantomet i Kristianstad og Jan Lööf i Jämtland.

IMG_3610

De fiktive universer er jo for gæsterne fortællinger, ligesom museets andre historier også er, og hvis de fiktive fortællinger er populære nok, så kan de indeholde populærkulturelle figurer, der er mere kendte end nogle af museets andre elementer. De kan dermed kan være med til at åbne organisationen og dennes fortællinger op.

Personlig synes jeg brugen af det fiktive er stærkes, når den som i Muldvarpens tilfælde bliver tæt knyttet til organisations kærnefortælling, men de andre steder er fortællingerne også med til at give noget mere til besøget.

IMG_3751

Link

Astrid Lindgrens Värld:
http://astridlindgrensvarld.se/

Junibacken:
https://www.junibacken.se/

Teknikland:
http://teknikland.se/

Järnvägsmuseet i Kristianstad:
http://www.regionmuseet.se/upplev-hos-oss/jarnvagsmuseet.html
Særudstillingen om Fantomet kan ses frem til 9. september 2018

Tidligere indlæg om brug af fiktion, The Hunger Game og Harry Potter:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Tidligere indlæg om Junibacken:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2014/08/09/leg-pa-svensk-besog-pa-junibacken_skansen-og-jamtli/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Den nyeste tjekkiske historie på museum – Moravian Museum og Museum of Communism

Museumsetik er et emne, der diskuteres i disse år i den museologiske litteratur. Centralt i emnet er blandt andet de udstillinger som tager livtag med store og moralsk vægtige emner som Holocaust og slaveri. I det tidligere Warszawapagtlandene diskuteres også, hvordan den kommunistiske periode og 2. verdenskrig skal fremstilles og hvilket syn på fortiden, der skal vises nu, når den fortælling om historien som en gang var, ikke længere er den gængse. I disse år udgives flere bøger og artikler om emnet. Der etableres også udstillinger på eksisterende museer og nye udstillingssteder dukker op. Flere af disse nye museer er private initiativer som f.eks. DDR Museum i Berlin. Historie er en vare og god historieformidling kan naturligvis sælges og give overskud, hvis det laves (og markedsføres) godt nok. Disse private initiativer er bemærkelsesværdigt og viser den store interesse der er for emnet, og med interessen kommer naturligvis debat om det er de rigtige tolkninger der vises. Der er også debat om historieformidling kan  kommercialiseres. Ja, er min holdning. Bøger og film om historiske emner laves og udgives fordi der er et marked som vi have det. Det giver øget viden og interesse, og sådan bør det også være med museer – og en omverdensinteresse for et emne er også med til, at museerne bevarer fokus på det vigtigst: Gæsternes møde med den viden som museerne har.

IMG_1754

I sidste uge besøgte jeg Tjekkiet og var forbi to museer, der har taget livtag med den nyeste historie. Det ene er Moravian Museum (Moravské zemske Muzeum) i Brno, et stort regionsmuseum som har udvidet deres udstillinger med en sal om det 20. århundrede, og det andet er Museum of Communism, et relativt nyt museum i Prag, der lige er åbnet i nye lokaler. Det er et kommercielt baseret museum, der imødekommer det marked og den store interesse der er for den periode.

Moravia in the 20th Century

Moravian Museum blev grundlagt i 1817 og er dermed det andet ældste museum i landet – og et museum som er ældre end staten Tjekkiet (og Tjekkoslovakiet). Fremtrædende videnskabsmænd og adelsfolk fra Mæhren ønskede et museum om dette område i kejserriget og dette ønske og denne kreds kunne den daværende og ellers meget reaktionære østrigske kejser Frans 1 godt støtte.

IMG_1697

Museet er delt over flere adresser. Et stort udstillingssted er i Dietrichstein palæet centralt i Brno. I en helt nyåbnet afdeling i dette palæ vises en udstilling om det 20. århundrede.

IMG_1615

Udstillingen Central European Crossroad: Moravia in the 20th Century er i modsætning til Dietrichstein palæets andre udstillinger om de ældre tider mere overskueligt og har også den kvalitet, at udstillingen ved første øjekast virker imødekommende og nem at gå til.

IMG_1637

Det er en kronologisk opbygget udstillingen, hvor plakater og billeder er markante udsmykningselementer og genstandene er nøje valgt ud. De større genstande er samlende rumelementer og de mindre ofte placeret i indbyggede montre i scenografien. I flere af afsnittene er der lavet små scenografiske tableauer, som f.eks. gade-cafestemning omkring 1900, et antydning af et rum fra Mies van der Rohes Tugendhat villa i mellemkrigstiden og et interiør fra 1970’erne.

IMG_1616

Teksterne i udstillingerne er lange, men den luftige indretning og de mange og sparsomt kommenterede billeder gør, at udstillingen virker let at gå til.
Et træk jeg særligt lagde mærke til er brugen af plakater, hvor forskellige magthavende i Mæhren i de sidste 100 år selv kommer til orde og man som besøgende selv kan tolke samfundet ud fra magthaverne eller oppositionens propaganda.

IMG_1627

IMG_1633

IMG_1635

Det gør det til en mindre belærende udstilling og samtidig til en sober fremlægning af en historie, der bestemt har mange konfliktemner i sig.
I afsnittene om den nazistiske og kommunistiske periode er henvisninger til kontrollen og den totalitære stat elegant lagt ind i scenografien ved, at der er lavet ordensmagtpersoner som halvdøre som man skal gå helt tæt på for at komme igennem, og dermed få dem tæt på ens egen personlige sfære.

IMG_1672

IMG_1643

IMG_1642

Udstillingsdelen om perioden efter fløjlsrevolutionen i 1989 er i et rum, der mest fungere som en biografsal, og i dette afsnit er der stort set intet om perioden efter 1993, hvor Tjekkoslovakiet blev delt og Mæhren sammen med Bøhmen bliver til Tjekkiet. Det kunne jeg ellers godt have tænkt at have hørt mere om, men den helt samtidige historie kan være svær at formidle og dermed nem at vælge fra.

IMG_1653

Museet skal dog generelt have ros for er skarp udvælgelse – det kunne godt have være mere, det har jeg også en kommentar til senere, men rent formidlingsmæssigt betyder de mange fravalg at fokus kan holdes og udstillingen virker nemt at gå til.

IMG_1661

Udover den udmærkede udstilling om det 20. århundrede vil jeg gerne fremhæve to andre ting ved museet. Den en er, at det er på det museum, at den meget tidlige frugtbarhedsfigur Venus fra Dolni Věstonice (29.000 f.Kr.–25.000 f.v.t.) er udstillet, men ak – udstillet i et et alt for fyldt udstillingsafsnit om oldtiden, hvor genstandene druknede – i genstande.

IMG_1682

Den andet er billetsalget, som er placeret i den ene ende af en meget velassocieret bar, med et rigt udvalg af den lokale vin og øl. Se, der følte jeg mig velkommen og det var at tage billetområdet til et helt nyt niveau.

IMG_1696

Museum of Communism

Et af Tjekkiets nyeste museer åbnede i 2001 på Na příkopě, en af de prominente gader i Prag. Det er Museum of Communism, som blev grundlagt af den amerikanske forretningsmand Glenn Spicker, der selv havde investeret i genstande fra den kommunistiske periode. Jeg fik ikke besøgt udstillingen på Na příkopě, men var for en uge siden forbi den nye version af museet, der er åbnet i større lokaler nær Náměstí Republiky.

IMG_1775

Når man besøger museer er man ikke i tvivl om, at det har turister som en primær målgruppe. Udstillingen er tosproget på tjekkisk og engelsk, men de engelske overskrifterne er de største og udefra benævnes museet med det engelske titel Museum of Communism. Den formiddag jeg var forbi, var museet også velbesøgt af turister, men så jeg vidt kunne høre ikke af nogle tjekkisktalende gæster.

IMG_1777

Udstillingen starter med en selfiemulighed med Karl Marx, der var meget benyttet. Jeg kunne dog godt have en mistanke om, at de færreste havde et større kendskab til hvem Marx var, men billedet viste jo, som selfier skal, at man havde været på museet.

Udstillingen er kronologiske opbygget og begynder med dannelsen af den tjekkoslovakiske stat efter 1. verdenskrig. Der fortælles om Münchenaftalen i 1938, der forståeligt nok af mange tjekkoslovakkere blev tolket som Vestens svigt, da Storbritannien og Frankrig gik med til at Hitler kunne annektere de dele af Tjekkoslovakiet, hvor de tysktalende og for manges vedkommende også Hitlerbegejstrede sudetertyskere boede. Og senere, da Tyskland i marts 1939 annekterede resten af Bøhmen og Mæhren greb forligspartierne heller ikke ind.

IMG_1706

I den kommunistiske periode efter 1945 er udstillingen opdelt i hovedafsnittene Dream, Reality og Nighmare, hvor de første to dele primært er i den første del af perioden og dermed udstillingen, mens Nightmare afsnittene, med temaer som det hemmelige politi, tortur og afhøringer, vises i periodens sidste del.

IMG_1734

Udstillingen indeholder et righoldigt billedmateriale heriblandt kommunistiske propagandamateriale. Der er også genstande og enkelte tableauer som et ungdomsværelse fra en Panelák, de betonbygninger som i stor stil blev bygget i 70’erne, en butik, et klasselokale og et afhøringslokale. Det sidste vises lodret sammen med et lyd og billedshow som giver et indtryk af en afhøringssituation. Det er ikke en 1 til 1 visning men et godt greb som formidler den trykkede, voldelige og ubehagelige stemning.

IMG_1738

Der er en del tekst, også så meget at en teksttræthed nemt kan opstå ved en tur rundt i udstillingen. Nogle gange er teksten også unødigt dømmende, og faktiske forstås det absurde ved det totalitære system oftest stærkere, når udstillingen lader fortiden tale selv, f.eks. gennem propagandabilleder og plakater, end når udstillingsteksterne tolker.

IMG_1718

IMG_1723

Undervejs i udstillingen er der også personlige fortællinger formidlet gennem interviewfilm om f.eks. dagligdagen eller beretningen fra tre personer som flygtede fra regimet.

IMG_1728

Lyttestationerne på museet er også primært tiltænkt turister.  Lyden bliver formidlet gennem hovedtelefoner, der oftest er placeret under skærmene, mens siddepladserne er på den anden side at gangen, hvor man kunne sidde og læse de engelske undertekster.

IMG_1715

På denne skærm fortæller billedhugger Josef Klimeš, en af assistenterne ved det enorme Stalinmonument, historien om monumentet. Interviewet på tjekkisk kan man hører i telefonen ved siden af skærmen.

Udstillingen fortæller i de sidst afsnit særligt også om dette totalitære styres undertrykkelse, men der er også en udstillingen om dagligdag og det levede liv fra 50’erne og frem. Billeder og (meget) tekst er de fremtrædende formidlingsformer, men det er også en udstilling med god variation.

IMG_1765

To andre aspekter ved museet som er værd at fremhæve er, at man ved indgangen får en fribillet til en kop kaffe i cafeen. Det var noget som jeg og rigtigt mange andre benyttede sig af – og så blev der også lige købte en kage eller bolle til kaffen. Noget anden var museets markedsføring gennem salgsvarer i museumsbutikken med babusjkaer med hugtænder og ret friske postkort og køleskabsmagneter med photoshopede billeder af kommunistske personligheder som Marx, Lenin og Stalin i private situationer under overskriften ”Get intimate with History – Museum of Communism”. En lidt pågående markedsføringsstrategi, som jeg tænker nemmere kan komme igennem på et privat og meget kommercielt tænkende museum.

IMG_1757

IMG_1759

Til- og fravalg

Det er gerne nemmere at opdage tilvalg end fravalg. Ved besøget på det to udstillinger kunne en let tendentiøse tekster i Museum of Communism om den første kommunistiske leder Klement Gottwald nemt bemærkes. F.eks. at teksten nævner hans alkoholmisbrug. Ikke at oplysningen nødvendigvis er forkert, men det synes som en lidt påsat oplysning om statslederen og kommer dermed til mere at virke som en markering af et negativt karaktertræk end som en information, der er vigtig for at forstå udstillingen og kommunismen i Tjekkoslovakiet. Andre steder på museet var der også lignende let tendentiøse karakterbeskrivelser.

IMG_1760

Sproget i Moravian Museum er mere nøgtern og ved en første gennemgang synes det som en både sober og interessant tur gennem historien. Fravalg af historier er helt nødvendig i al formidling og ikke mindst i udstillinger, men efter at have besøgt museet og med min foregående kendskab til Tjekkiets historie var det lidt påfaldende, at to at de mere problematiske elementer i tjekkisk historier ikke fik mere plads, nemlig jødernes og tyskernes betydning og historie. Jødiske familiers store betydning for handel og udvikling i Mæhren før 2. verdenskrig blev indirekte berørt ved, at en af de få interiørantydninger i udstillingen viser elementer fra den vel mest berømte bygning i Brno, Greta and Fritz Tugendhats villa, et arkitektoniske mesterværk, hvor Mies van der Rohe kunne virkeliggøre sine visioner i årene før han blev leder af Bauhausskolen i Tyskland.

IMG_1628

Tugendhat familien var tysk-jødisk og blandt de førende jødiske tekstilproducenter, der var med til at skabe velstand i Brno. Undertrykkelse og deportering af  jøderne fra Mærhen er nævnt i afsnittet om 2. verdenskrig, men jøderens store betydning for egnen op til krigen er ikke fremhævet.

IMG_1674

Et for mig større fravalg er de manglende oplysninger om tvangsforflytningen af den tysktalende befolkning efter 2. verdenskrig. I de mæhriske grænseområder mod Østrig og Tyskland var der store tysktalende befolkningsgrupper og det var der også i Brno. I 1930 var der omkring 250.000 indbyggere i Brno og af dem var 52.000 tysktalende, heriblandt mange af byens jøder. Efter befrielsen i 1945 blev omkring 2 mio. fra det tysktalende mindretal i Tjekkoslovakiet udvist til Tyskland og Østrig. En af de mere omtale aktioner i den forbindelse var Brünner Todesmarsch, dødsmarchen fra Brno, den 30. maj 1945, hvor omkring 18.000 tysktalende beboere i Brno blev beordret til at marchere de 55 km til den østrigske grænse. I senere sudetentysk propaganda påstås der , at tusindvis døde i forbindelse med aktionen, selvom der kun er tre bekræftede dødsfald. Hvor mange der end måtte have lidt overlast eller var omkommet på marchen til Østrig, så havde marchen stor symbolsk betydning og var en gengældelse, der i sin samtid bredt blev fordømt og som indgik i debatten om tjekkoslovakkernes hårde fremfærd mod den tyske befolkning, uagtet at mange af sudetentyskerne havde bifaldet Hitlers erobring at Tjekkoslovakiet. Det er en moralsk problematisk del af den tjekkiske historie og netop derfor også noget som burde behandles i en fremstilling af egnes historie. Den historie er bare for vigtigt til at være fraværende.
Emnet uddybes heller ikke i Museum of Communism, men der er vægtningen mere logisk, da der er fokus på andre begivenheder fra de år, nemlig kommunisterne store valgsejr ved det frie valg i 1946, hvor de blev det største parti med 38% af stemmerne.

IMG_1710

Begge udstillinger prøver at komme ind på mange aspekter fra dagligliv til politisk historie og vil fortælle mange historier. Det er svært at fortælle om nyeste historie og netop derfor skal de to steder have ros for at gøre forsøget og også have en ambition om at vægte fortællinger og lave en varieret formidling af perioden.

IMG_1646

Henvisninger og link

Central European Crossroad: Moravia in the 20th Century på Moravian Museum:
http://www.mzm.cz/en/central-european-crossroad-moravia-in-the-20th-century/

Museum of Communism:
http://muzeumkomunismu.cz/en/

Artikler og bøger om museumsetik og postkommunistisk erindringspolitik i Central- og Østeuropa:

  • Arnold-de Simine, Silke (2013): Mediating memory in the museum : trauma, empathy, nostalgia. Palgrave Macmillan memory studies. Palgrave Macmillan.
  • Clarke, David (2017): “Understanding controversies over memorial museums: The case of the Leistikowstraße memorial museum, Potsdam”. History and Memory 29, 1.
  • Hansen-Glucklich, Jennifer (2014): Holocaust memory reframed : museums and the challenges of representation. Rutgers University Press
  • Rudnik, Carola S. 2011: Die andere Hälfte der Erinnerung: Die DDR in der deutschen Geschichtspolitik nach 1989.
  • Radonić, Ljiljana 2017: “Post-communist invocation of Europe: memorial museums’ narratives and the Europeanization of memory”. National Identities, 19:2.
  • Sabrow, Martin et al., eds. (2007), Wohin treibt die DDR-Erinnerung: Dokumentation einer Debatte. Vandenhoeck & Ruprecht.

IMG_1711

Tidligere indlæg i Martins Museumsblog om DDR Museum:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/02/om-social-poesi-og-om-variation-i-ddr-museum/

IMG_1722

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet – om lyd, fortælling og genstande

Udstillingsmediet har mange virkemidler og et af disse, der kan gå lidt upåagtet hen er lyden. Der har dog været nogle tiltag i de sidste år med lyd som et central element, der har rettet fokus på dette aspekt. I de meget omtalte David Bowie og Pink Floyd udstillinger på V&A i London har velproducerede lydfortællinger gennem hovedtelefoner og afviklet i forskellige zoner i udstillingen været en vigtig del af oplevelsen, og i de danske udstillinger i Tirpitz, Borgcenteret og Køge Museum er lydfortællinger gennem hovedtelefoner også er et central formidlingselement. Lyd gennem hovedtelefoner er et koncept jeg som regel ikke selv bryder mig om, da det er med til at isolere de besøgende fra hinanden og dermed ikke understøtter det sociale element, som er et af udstillingsmediets forcer.

IMG_9022

I denne uge besøgte jeg Nationalmuseets nye udstilling Stemmer fra kolonierne. Der er en lille, men fint disponeret udstilling som viser nogle af museets genstande fra danske kolonier som bl.a. Vestindien, Grønland, Island, Guldkysten og Trankebar. Som navnet antyder, Stemmer fra kolonierne, er den en udstilling der bruger lyd, og det gør den på forskellig vis. Efter en indledende animation om dansk koloniserings historie kommer et rum med en række montre, der behandler et par personer fra hver koloni. I dette rum bruges der rumlyd, som skifter til at fortælle om to personer fra hver koloni. Rumlyd, som alle kan høre samtidigt, er efter min bog det som man bør foretrække, men desværre virker formidlingen ikke helt så godt her. Lydfortællingerne, der hver varer ca. 1½ minut, er fortællinger om de personer, der er nævnt ved de enkelte montre, men der er ikke en klar sammenhæng til de genstande eller den tekst, der er ved montrerne, så lyd, genstand og tekst bliver derfor selvstændige udsagn uden klar sammenhæng.

IMG_9054

Så virker det bedre i det næste rum som har fokus på De Vestindien Øer og Guldkysten. Der er det en kun en lydfortælling i selve rummet, og den kan høres ved en montre, hvor genstande supplere fortællingen om den lille pige Clara og hendes indfødte Vestindiske barnepige. Andre steder i rummet er der andre fortællinger man kan tilgå ved at vælge dem på en skærm og høre dem i hovedtelefoner. Det er fortællingerne som så understøttes af billeder på skærmen eller genstande i montren som f.eks. ved oprøreren Queen Mary, der satte ild på plantager i Sct. Croix i 1870’erne eller slavepigen Anna Catherina, der anklager hendes ejer i en retssag for at have udnyttet hende seksuelt.

IMG_9035

Et andet lydelement der bruges i dette rum som rumlyd er en mere stemningspræget lydside med sang og reallyde, der påvirker følelserne og er med til at sætte en stemning i rummet.

Udstillingen fortsætter videre i to andre rum, hvor der blandt andet er fortællinger fra Grønland, og hvor lydfortællinger og genstande også fint kombineres.

IMG_9041

Stemmer fra kolonierne er en udstilling, hvor lydfortællinger spiller en vigtig rolle. Der er primært i det auditive, at udstillingers udsagn og udvalgte personer bliver nærværende. Information gennem lyd kræver koncentration og derfor kan det blive vældigt forvirrende, når lydfortællingen ikke helt passer sammen med det man kan se. Når formidlingsformen er lyd kan man ikke gå tilbage som i en planchetekst for at tjekke om man nu har forstået sammenhængen rigtigt, og man kan derfor nemmere blive hægtet af. Det var det jeg følte skete i udstillingens indledende rum.

IMG_9025

Samme forvirring er ikke i det næste rum og der er det også et godt valg, at der kun er en informationsfortælling som rumlyd; den om lille Clara og hendes barnepige. Det gør, at man bedre kan samle sig om fortællingen, som så også er understøttet af billeder og udstillede genstande.

De andre lydfortællinger i rummet er så henvist i hovedtelefoner. Jeg synes stadig det principielt socialt-oplevelsesmæssigt er et problemer med den løsning, men det giver med de pladsmuligheder, der er til rådighed i denne udstilling et fokus og en ro omkring de enkelte fortællinger, og da det visuelle (genstande, billeder og tekst) understøtter fortællingerne fungerer det godt.

IMG_9034

Stemmer fra kolonierne er ikke en stor udstilling rent fysisk, men er bestemt værd at se – særligt der hvor der er sammenhæng mellem de virkemidler som bruges. Mange af historierne er stærke og de giver personerne fra kolonierne, både kolonisterne og dem der blev koloniseret en stemmer, og udstillingen giver dermed flere perspektivet til denne del af Danmarkshistorien.

Udstillingen er en permanent tilføjelse til Nationalmuseets udstillinger, og det skal institutionen have ros for. Det er godt, når museer tænker på løbende at opgradere deres faste tilbud i stedet for at gå efter måske større, men mere kortvarige udstillinger om et emne.

IMG_9018

2 kommentarer

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Carrières des Lumières – en fortælling med værker af Bosch, Brueghel og Archimboldo

Man tager et kæmperum, nogle kunsthistoriske mesterværker og tilsætter projektion, animationer og musik – voila, så har man en fortælling og et billedshow, der omgiver og griber en.

DSC_0450

Jeg var i den sydfranske by Les Baux-de-Provence i sidste uge for at opleve Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux , der bliver vist i en enorm kalkstensmine. Jeg kom dertil med høje forventninger og blev ikke skuffet, men i stedet overasket over, hvor meget dette rum i kombination med billederne og musikken kunne påvirke mig.

IMG_7962

Rigtigt mange af billederne er ikoniske kunsthistoriske værker, f.eks. Hieronymus Boschs Dommedag og Lysternes have, Giuseppe Archimboldos frugtansigter i De fire årstider og Pieter Brueghel d. æ og Pieter Brueghel d. y’s vinterlandskaber og malerier af fester og bryllupper på landet. Jeg havde inden besøget forestillet mig, at jeg ”kom ind i malerierne”, men det som jeg snarere oplevede var at blive omsluttet af billederne. Der var stadig distancen til værkerne, men gennem sammenstilningen og animationer af billedernes motiver fik værkerne et yderligere lag, og tilsammen opstod en ekstra fortælling samtidig med, at man undervejs opdagede nye detaljer i nogle af de ellers kendte værker.

IMG_7915

Billedfortællingen var primært bygget op omkring stærke og udtryksfulde billeder fra Hieronimus Bosch, Giuseppe Archimboldo og den flamske malerfamilie Brueghel, men der blev også brugt malerier fra enkelte andre 1500 – 1600 tals kunstnere som f.eks. Abbel Grimmer, Jan Davidsz de Heem og Jan van Kessel d.æ.

IMG_7947

Animationerne af malernes figurer og overgangene mellem billederne er tydelige tilføjelser til værkerne, men showet i Carrières des Lumières er heller ikke en Bosch, Brueghel og Arcimboldo udstilling, hvor værket skal stå alene, men i stedet en billedfortælling, der tager udgangspunkt i kunstnernes motiver.

DSC_0452

Jeg har ikke et dybt kendskab til de malere, men min oplevelse var, at showets tre instruktører Gianfranco Iannuzzi, Renato Gatto og Massimiliano Siccardi fint havde fanget stemninger og følelser i værkerne og dermed talte med og ikke mod kunstnerne.

Og så var der musik, som fyldte hele rummet. Der var et stemningsmættet soundtrack fra Vivaldi fortolket af Max Richter over Carl Off og Mussorgsky og afsluttende med en liveversion af Led Zeppelins Stairways to Heaven. Og det gjorde det som musik kan, at underbygge følelser og sætte stemninger.

DSC_0467

DSC_0475

Det helt særlige og unikke ved Carrières des Lumières var dog hverken musikken eller instruktionen af projektionerne, men rummet. Denne store forladte kalkstensmine med dens store indhuggede lige flader, der skaber nye rum og fornemmelser af rum. Ved at bevæge sig rundt opdagede man nye motiver eller så sammensætningen af fortællingen på nye måder. Nogle af gæsterne fandt steder, hvor de blev i lang tid, mens andre hele tiden opsøgte nye betragtningsvinkler. Oplevelsen i Carrières des Lumières har dermed udstillingsmediets særlige rumlige karakteristika ved, at den besøgende med sine bevægelser og positioner er med at skabe fortællingen, sammenhængen og stemningen.

DSC_0456

Udover forestillingen Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux der varer 30 min vises en anden kortere forestilling Georges Mésliès, le cinémagicien. Den bygger over filmpionerens Mésliès’ verden og værker. I alt lavede Mésliès omkring århundredeskiftet omkring 600 film, hvor Rejsen til månen er den mest berømte. Showet var korte sekvenser fra Mésliès’ film, animerede figurer derfra og stemningsbilleder fra teater og perioden omkring 1900.

DSC_0437

DSC_0480

Også det var et flot produceret show fyldt med detaljer og en meget omsluttende oplevelse. Personligt kunne jeg konstatere, at Bosch, Brueghel, Archimboldo gav et større indtryk på mig end Georges Mésliès, le cinémagicien. Det kan godt have noget med instruktionen at gøre, men jeg tror også, at det var fordi, at jeg havde lidt mere kendskab til grundmateriale i fortællingen med 1500-tals malerne og fordi, at den kunne tolkes som en mere universel fortælling om emner som skabelse, begær, fest, menneskets hårde slid, tro, staf og forløsning.  Georges Mésliès, le cinémagicien var mere en hyldest til Mésliès, og udbyttet af den oplevelse vil nok hænge sammen med ens kendskab til ham eller den tidlige cinegrafi.

IMG_8004

Minen, Carrières des Lumières, blev første gang udnyttet som scenografisk rum i 1977 af den tjekkoslovakiske scenograf Joseph Svoboda, der var en af personerne bag det spektakulære Laterna Magika teater i Prag. Siden 2013 er stedet drevet af den franske kulturarvsaktør Culturspace og har i det regi haft shows med bl.a. Gauguin, Van Gogh, Klimt, Michelangelo og Leonardo de Vinci. Minen ligger i udkanten af en anden provencalske attraktion, nemlig byen Les Baux-de-Provence med ruinen af et middelalderslot øverst og den lille pittoreske landsby klemt ind langs bjergsiden.

IMG_8046

Les Baux-de-Provence er udenfor alfavej, og kombinationen af den idylliske by, slotsruin og Carrières des Lumières er utvivlsom en god kombination for alle, da de sammen styrker et reason to go, på samme måde som de tre store museer i Aarhus, Den Gamle By, ARoS og Moesgaard Museum efter museernes udvidelser eller genåbninger de sidste 10 år samlet har kunne sætte byen mere på attraktionslandkortet, og har været med til at tiltrække mange forskellige besøgende fra kulturturister over børnefamilier og til krydstogsturister. Der er attraktioner ikke konkurrenter, men partnere som sammen tiltrækker besøgende.

Jeg var på denne tur taget afsted for at opleve Carrières des Lumières, men det var rigtigt fint at slottet på toppen af bjerget også var det (og man blev naturligvis opfordret til at købe en kombinationsbillet til begge sites), og det endte da også med, at frokosten blev indtaget i den lille by til gælde for stedets turistøkonomi.

IMG_8025

Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux havde premiere i marts og vises frem til 7. januar 2018. Til marts 2018 sættes et ny billedfortælling op i minen baseret på Picassos værker. Hvis min vej måtte gå til Sydfrankrig i 2018 kunne jeg bestemt godt overveje et gensyn med Carrières des Lumières og Culturspaces måde at give ekstra fortællinger til kunsthistoriske værker. Den måde som rummet bliver brugt til at give et andet liv til de todimentionelle værker virker utrolig godt og kan bestemt anbefales. Der skabes både nye fortællinger og fremhæves detaljer i grundmaterialer.

IMG_7924

Link:

Carrières des Lumières: http://carrieres-lumieres.com/

360° film fra Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux: https://youtu.be/sPLEm9ULx7k

1 kommentar

Filed under Kunst, Udstilling