Tag Archives: Aarhus Teater

Kultur og identitet – om Dan Turéll og Svend Åge Madsen

Jeg har været på Aarhus Teater og se Rune David Grues iscenesættelse af Svend Åge Madsens roman Se dagens lys. Jeg ville blandt andet gerne ind og se teaterets version af historien, fordi det er en roman, der betyder noget særlig for mig. For 12 år siden gav bogen mig en underlig og irrationel følelse af, at jeg var landet det rigtigt sted.

at_sedagenslys_fotoemiliatherese_086_7607

Se dagens lys på Aarhus Teater / Fotograf Emilia Theresa.

Dan Turéll og København

Men denne historie starter før det. Den starter i 1991, hvor jeg havde besluttet mig for, at søge ind på historiestudiet, spørgsmålet var bare hvilket universitet jeg nu skulle vælge? Jeg boede dengang på Falster og ville både undersøge historiestudiet i København og i Aarhus. Jeg havde været i København og følge nogle timer der, og tog i foråret 1991 så turen til Aarhus. Jeg brugte vist nok lejligheden til at besøge nogle af de gymnasievenner, der var taget til byen for at læse på journalisthøjskolen og det berømmelige statskundskabsinstitut og mon ikke turen også indbefattede besøg på Cafe Smagløs, Blitz og Den sidste. Aarhus var en sjov by. Som jeg husker det var undervisningen på historiestudiet på Aarhus Universitet også godt, der var smilende studerende og udenfor var det fantastisk flotte campus med søen, de gule murstensbygninger, græsset og træerne. Alt var egentlig helt som det skulle være bortset fra, at den rejselitteratur jeg havde valgt at tage med i den blå Fjällräven var Dan Turélls Mord ved Runddelen. Jeg sad der ved uni-søen og ventede på næste forelæsning, mens jeg læste om den navnløse detektivs vandreture gennem det København som jeg samtidig lige var ved at lære at kende. Det var en overbevisende stemning Dan Turéll skabte. Jeg så mig omkring på det pæne campus og tænkte, nej, det bliver nok København og historiestudiet på Københavns Universitet jeg skal skrive på som førsteprioritet. Og sådan blev det. Så i stedet for C.F. Møllers fine bygninger kom min studietid til at foregå på det trøstesløse KUA på Amager, men gudskelov med et studie og med venner som jeg stadig har gavn og glæde af.

Svend Åge Madsen og Aarhus

16 år senere gik turen så igen mod Aarhus. Jeg havde fået jobbet som formidlingschef på Moesgaard Museum og havde fundet et gammelt hovedhus til en gård omgivet af parcelhuse i Holme, den sydlige del af Aarhus. Der skulle Hanne og jeg sammen med Mia og Lauge flytte ind i vores lille bofællesskab med vores børn. Jeg kendte ikke meget til byen udover gode folk på byens museer, så jeg tænke, at jeg måske skulle få lidt hjælp fra Aarhus’ forfatterne. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg som noget af det første købte Svend Åge Madsens Se dagens lys i en boghandel. Historien om udskiftningssamfundet og fastholdelsessamfundet fangede mig. I Se dagens lys er samfundet indrettet så man hver dag vågnede op med en ny partner, nye børn og et nyt job. Nye oplevelser og udfordringer for at undgå nogle af de problemer og uheldige mønstre, der var tilbage i ”Mellemtiden” og gjorde den tid kompliceret og ustabil. Men i bogen forelsker Elef og Mayas sig i hinanden og ønsker at bryde systemet for at være sammen hver dag. På et tidspunkt opsøger de nogle andre, der er gået imod systemet og er blevet ”fastboere”. De rebeller bor i Holme i en gård i et villakvarter. Malingen skaller af og der er en uplejet have. Et faldefærdigt hus i Holme! Jamen, det var jo mildest talt sådan et jeg lige var flyttet ind. Det var mit sted, og Svend Åge Madsens bog blev således et tegn for mig, at jeg havde gjort det rigtige valg. Jeg var så klar til at indtage byen sammen med de andre rebeller fra huset i Holme.

se dagens lys

Kunst og kultur kan skabe følelser og identifikation. Det kan ske i litteratur og teater, men også i kulturhistoriske udstillinger. I en af de publikumsundersøgelser jeg har lavet i Den Gamle By interviewede jeg blandt andet en 20 årig pige, der skulle til at studere i Aarhus. Adspurgt hvad hun synes var det bedste museumsoplevelse hun havde haft svarede hun uden at blinke Aarhus Fortæller, en udstilling om Aarhus’ historie. som hun nogle uger tidligere havde set i Den Gamle By. Jeg var forundret over hendes valg, men hun argumentere for valget: udstillingen betød noget for hende, fordi den havde historier om hvordan byen udviklede sig og at der i udstillingen var et store kort, hvor hun kan se hendes skole og bopæl og andre stedet i byen, der betød noget for hende.

Aarhus Fortæller sep 2019 Kort i gulvet i Aarhus Fortæller der lægger op til snak om egen historie.

”Det er jo en kærlighedserklæring til Aarhus denne her udstilling, det rørte mig rigtigt meget.” var en af hendes udsagn. Min tolkning efter interviewet var, at den 20 årige gennem sit valg af studieby nu for alvor havde valg Aarhus som hendes by. Aarhus Fortæller kunne derfor bruges af hende til at lære om byen og samtidig bekræfte hendes identitet som aarhusianer.

Aarhus Fortæller sep 2019 Litteraturhjørne i Aarhus Fortæller med citater af steder, som Svend Åge Madsen, Peter Laugesen, Yahya Hassan, Elsebeth Egholm med flere henviser til i deres bøger.

Se dagens lys kan ses på Aarhus Teater frem til 10. oktober. Historien er også fascinerende som teaterstykke og Julian Toldam Juhlins scenografi og Andres Kjems lysdesign fungere rigtigt godt. Stykke kan bestemt anbefales. Folk fra Sjælland og Falster skal måske bare passe på, om oplevelsen kan give dem et ikke endnu planlagt ønsker om at slå sig ned et andet sted end der, hvor de nu bor.

at_sedagenslys_fotoemiliatherese_079_7539

Se dagens lys på Aarhus Teater / Fotograf Emilia Theresa. Stykket kan ses frem til 10. oktober 2019

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Virkelighed og iscenesættelse

Museer finder i disse år inspiration fra film- og teaterverdenen. ARoS’ nye direktør Erland Høyersten har udtalt om Out of Darkness, den just åbnede udstilling på museet, at den er inspireret af film og at han gerne vil lave udstilling som Spielberg laver film. Andre steder i byen bliver scenografer budt indenfor. Det sker i Moesgård Museums kommende nye udstillinger og i Den Gamle By er en af mine kolleger i disse uger scenografen Thomas Kruse, der hjælper os med den kommende udstilling Aarhus Rocks!. Men inspirationen går også den anden vej. Teatrenes borgerscener inddrager noget som det kulturhistoriske museum har i overflod – virkelighed og non-fiktion.

Inde-ved-siden-af

Inde ved siden af. Foto/grafik: Aarhus Teater

I går genså jeg Aarhus Teaters Borgerscenes stykke Inde ved siden af. Stykket handler om naboer og skuespillerne i stykket er almindelige borgere. Gensynet med stykket bekræftede mig i styrken ved den personlige fortælling og ved det autentiske. Det er ikke professionelle skuespillere man møder i Inde ved siden af, men i stedet ”rigtige” mennesker, der fortæller deres egen historie, og da jeg godtog den præmis så blev deres historier lige det tak ekstra gribende, hudløse og interessante.

En styrke ved teaterstykket er, at de skuespilmæssige amatører bliver mødt med et professionelt teater. Der er arbejdet dygtigt med scenografi, dramatiske virkemidler, lyd og lys så forestillingen som enhver anden god forestilling griber en visuelt og stemningsmæssigt. Den har en lækker finish – uden at magten bliver taget fra den autentiske styrke, der er ved de optrædende. Det gør, at resultatet minder om noget af det, som de kulturhistoriske museer prøver at opnå ved at inddrage scenografiske og dramatiske fagligheder i deres udstillinger: En form, der er interessant og forførende – og som samtidigt giver plads og understøtter den valgte faktuelle fortællingen.

Inde ved siden af

Første gang jeg så Inde ved siden af var i sidste uge, hvor jeg var paneldeltager i en Reumert-salon om borgerteater. De andre deltager var mere hjemmevante i teaterverdenen og jeg var blevet inviteret for at fortælle om de borgerinddragende initiativer vi har i Den Gamle By. Vi var flere i salen, der så klare ligheder i det nogle museer gør og det nogle teatre gør med at inddrage borgerne som medskabere. Ved reelt at åbne op for borgernes viden og historier får kulturinstitutionerne nye fortællinger og ved at lytte til borgerne er der en større sandsynlighed for at skabe mere relevante udstillinger, forestillinger mv. Den Gamle By åbner udstillingen Aarhus Rocks! på tirsdag 13. maj og den udstilling er skabt i en meget brugerinddragende proces. Den målrettede plan om at inddrage så mange som muligt har både gjort, at der er kommet fortællinger frem som eller ville være overset og den tætte kontakt med mange har også kunnet bruges som et pejlemærke om, hvor interessen for emnet er og hvorfor. Alt dette ville dog ikke alene have skabt en god udstilling, hvis der – ligesom på Aarhus Teater – ikke også var arbejder professionelt med rummenes iscenesættelse og de formidlingsmæssige virkemidler.

Jeg tror, at denne vekselvirkning mellem non-fiktionelle og mere dramatiske og iscenesatte elementer kan skabe bedre fortællinger. Mange museer har skelet til teatrenes dramatiske greb, og med initiativer som borgerscenerne viser teatrene, at de også gerne vil inspireres af museernes virkefelt med alminedelige menneskers personlige fortællinger og den nære virkelighed. Jeg håber at det åbner op for en bedre dialog institutionerne imellem og en større brug af hinandens fagligheder.

Inde ved siden af kan på udvalgte dage ses på Aarhus Teater frem til torsdag 22. maj og Den Gamle Bys nye udstilling Aarhus Rocks! kan ses fra tirsdag 13. maj.

Aarhus-rockens historie

Facebook-siden Aarhus-rockens historie er aktivt blevet brugt til at samle historier til Aarhus Rocks!. Et andet inddragende projekt, der aktivt bruger mediet er Teater Svalegangens kommende stykke Ottetusind, der er skrevet ud fra dialog med brugere på Facebook.

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse