Tag Archives: arkæologi

Nye museer – Moesgaard Museum

I dag åbner Moesgaard Museum for offentligheden – og der er god grund til at ønske museet, offentligheden og alle interesserede i dansk forhistorie for tillykke med det nye udstillingssted. Jeg var forbi museet i går til den officielle åbning. Det er en imponerende flot bygning og der er opfindsomhed og variation i de nye udstillinger.

Moesgaard_Museum

De besøgende følges med forfædre fra Lucy til en neandertaler ned af trappen til de arkæologiske udstillinger

Dette er ikke et større reflekterende blogindlæg eller en retvisende beskrivelse af de nye tiltag på det nye Moesgaard Museum, men til gengæld er det observationer, der er lagt ud med en dagbladslignede aktualitet, der ikke er vanlig for denne blog.

Bronzealderens storhed

De første rum jeg mødte i de arkæologiske udstillinger var om bronzealderen. En feature, der er markant og værd at bemærke i denne del af museet er den opbyggede bronzealderhøj. Den kan bestiges og oppe fra højen er der både udsigt til stjernehimlen og et view over udstillingsområdet, der giver en lyst til at komme ned og gå på opdagelse i resten af bronzealderafsnittet.

Moesgaard_Museum

Udsigt fra bronzealderhøjen, bl.a. til fine animationer om forestillingen om stjernehimlen

Nede i rummet er der flot opsatte genstande og fine digitale formidlingsdetaljer. For eksempel en animation på gulvet, der ud fra den nyeste forskning viser hvordan højene bliver bygget, ekspertskærme med uddybende fortællinger og en oversigtskærm, hvor man på en naturlig måde kan gå på opdagelse i de udstillede genstande. Et kort over udstillingsområdet er navigationen i skærmen og den er arrangeret så man faktisk får lyst til at gå ud og se nærmere på genstandene efter at have læst beskrivelsen af dem.

Moesgaard_Museum

En af afsnittets ekspertskærme. På denne fortæller bronzealderafsnittets tilrettelægger Jeanette Varberg om periodens fascination af himlen

Moesgaard_Museum

En oversigt over denne del af museet, der samtidig er en indgang til uddybende tekster om genstandene

Moesgaard Museum har fra Nationalmuseet lånt de tre velbevarede gravlagte bronzealderpersoner fra Borum Eshøj nær Aarhus. Deres historie bliver i de nye omgivelser udfoldet inde i den opbyggede gravhøj. I en del af gravhøjen dramatiseres deres fortælling gennem naturtro dukker og en lydfortælling.

Moesgaard_Museum

Personerne fra Borum Eshøj formidlet gennem naturalistiske dukker og lydfortællinger

De tre fund er placeret i en anden del af højen. Her er blot oldtidskroppenes fysiske tilstedeværelse i et stemningsfyldt rum. Det er både en mere forklarende og en mere intens formidling af de mere end 3000 år gamle østjyder end den, der kunne opleves, da de var en del af Nationalmuseets nyeste oldtidsudstilling.

Moesgaard_Museum

Dette fotografi af det hvælvede stemningsfulde rum, hvor de tre begravede ligger yder ingen retfærdighed til, hvordan rummet virker – hvis man vil opleve det, må man tage ud til Moesgaard

En fortælling om en hær

Den næste udstilling jeg så var om Illerup Ådal fundet, der er et fund med dramatik og mange historier. I det gamle Moesgård nød jeg at være i den smukke og enkle udstilling om fundet, særligt efter at historien om de dramatiske begivenheder fik tilføjet den mere aktiverende og legende del Laguthewa Togt.

Nu formidles historien med et helt andet greb, der også fungerer. Det er en mere styret fortælling og med effekter der griber os besøgende. Først kommer man forbi et hærget hus. Soldaterne er på vej til slagmarken, men har været forbi her og plyndret hjemmet. Krigens gru og den ruin, der er tilbage, giver denne jernalderhistorie en foruroligende nutidig relevans.

Moesgaard_Museum

Det hærgede hus, hvor dagliglivs genstrande fra jernalderen udstilles

Moesgaard_Museum

I soldaterlejren før slaget. På særmene bag de udstillede genstande er der silhuetter af soldater der venter eller forbereder sig til kamp.

Næste rum er en soldaterlejr før slaget. Animationer viser dagliglivet i lejren og der er en stilhed før stormen stemning i rummet. Med god grund.

Udstillingen forsætter gennem en mørk indgang til et aflagt rum, hvor slaget mellem den invaderende hær og de forsvarende østjyder foregår. Os besøgende er fanget mellem to projektioner, som fylder hele rummets længe. Hver væg viser en hær, som puster sig op og går til angreb.

Moesgaard_Museum

Den ene hær rykker frem mod en på fra den ene side …

Moesgaard_Museum

og den anden rykker frem fra den anden side – og slaget kan begynde …

Slaget raser omkring en og når det slutter og de slagne ligger på slagmarken viser det sig, at de mørke skrå elementer under projektionerne, i virkeligheden er montre, hvor udvalgte smadrede skjolde, lanser og bæltespænder nu belyses.

Moesgaard_Museum

Efter kampen hvor de faldne ligger på slagmarken

Moesgaard_Museum

og deres efterladte genstande pludseligt kommer til syne i montrerne under projektionen

De er i denne form ikke oldtidsgenstande, der udstilles, men vidner til et slag og en dramatisk historie.

Den sidste del af Illerupfortællingen kommer i det næste rum, der er i to etager. Det er ofringen. På væggene ses tilskuerne til de ofringsseancer, der fandt sted ved Illerup Ådal for ca. 1600 til 1800 år siden og de ofrede dyr og genstande er udstillet i det plan man kommer ind i og i ”mosen” som er etagen nedenunder.

Moesgaard_Museum

Ved ofringsafsnittet af Illerup Ådal udstillingen vises de mange forskellige typer af fund – og kendere af den gamle Illerup Ådal udstilling kan nikke genkendende til denne virkningsfylde præsentation af spyddene

Fortællinger fra vikingetiden

Et tredje større afsnit i den arkæologiske udstilling er vikingetiden. Det havde jeg personligt glædet mig meget til at se, da jeg selv for 3-4 år siden var en del af den arbejdsgruppe, der lavede Syv Vikinger. Den udstilling, som var den første version af det, der i dag kan ses i den nye museumsbygning. Hovedgrebene i den nye udstilling er de samme. Den besøgende kan besøge Aros, vikingetidens Aarhus, eller en række geografiske lokationer som Aros havde forbindelse til, og ligesom i Syv Vikinger kan den besøgende ved indgangen vælge en person, symboliseret ved en attribut for personen (f.eks. et kors eller en kam).

Moesgaard_Museum

Attributterne, der skal vælges før besøget, har en RFID tag i sig som aktivere fortællinger forskellige steder i udstillingen

Når denne attribut lægges bestemte steder i udstillingen, får du den valgte persons historie fortalt. Som noget nyt kan man nu også vælge museumsinspektør Hans Skov, der så er en faglig arkæologisk stemme i stedet for de dramatiserede figurer, som museet denne gang har udviklet sammen med filminstruktør Aage Rais-Nordentoft. Udstillingen er blevet lidt luftigere og Aros-delen har fået en mere konkret byudtryk, hvilket klæder udstillingen.

Moesgaard_Museum

Porten i Aros opbygget i tømmer

Styrkerne og svaghederne er de samme. Udstillingen giver i sjældent gennemført grad de besøgende en mulighed for at komme tæt på en person fra fortiden og der er en stærk scenografi, som gør udstillingen til meget mere end en genstandsfremvisning. Dem, der se udstillingen uden at have valgt person eller uden at have forstået formidlingskontrakten, kan på den anden side opleve en noget fragmenteret fortælling og en manglende kontekst til at forstå de store iscenesættelser med. Personligt synes jeg, at fordelene også i denne version af udstillingen er større end ulemperne.

Moesgaard_Museum

Rummet om Ingelsheim, den by hvor Aros’ første biskop Reginbrand i 948 deltog i et kirkemøde

Det nye Moesgaard Museum har mange flere nærværende fortællinger end arkæologiske udstillinger ofte tilbyder, og der er mange gode bud på hvordan teknologi kan understøtte fortællingerne. Enkelte steder virkede teknikken ikke optimalt, og jeg håber for museet, at de hurtigst muligt får rettet fejlende, da manglende respons og sorte skærme er værre end ingen skærme. Der er også flotte iscenesættelser, der virker meget nutidige og betagende, men som jeg er spændt på om også virker ligeså godt om 3-5 år, eller om det er noget, der vil virke mere altmodisch end de genstande, de er ramme om.

Bronzealderen, Illerup Ådal og vikingetiden var de dele af det nye Moesgaard jeg fik mulighed for at opleve i går – og det kalder på et genvisit. For ikke at tale om at opleve alt det, der også åbner for offentligheden i dag og som jeg ikke fik set ordentlig:

  • Den nye etnografiske udstilling om forholdet til døden, der er den del jeg glæder mig allermest til at se,
  • projektet om Gundestrupkedlen, hvor de besøgende ved at føle på reliefferne får fortællinger fra fundet,
  • et konserveringslab a la det, der er i det arkæologiske museum i Herne,
  • trappen ned til udstillingerne, hvor der er modeller af vores forfædre fra Lucy til Neaderthalerne – de er virkningsfuldt til stede gennem figurer og de er gennem kikkerter visuelt formidler takket være et samarbejde med interaktions- og designfirmaet Art+Com
  • og Grauballemanden, ham tør jeg vædde på må være et sted i de nye udstillinger.
Moesgaard_Museum

En figurgruppe bestående af aboriginer Paul Gurrumuruwuy, tjukteren Galina Ainatgual og den engelske fysiker Stephen Hawking møder en før den etnografiske udstilling. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det glæder jeg mig til at finde ud af næste gang jeg besøger Moesgaard

Tillykke Moesgaard. Og til alle jer der gerne vi se varierede bud på hvordan oldtiden kan formidles: Glæd jer og tag ud og bliv inspireret på Moesgaard.

Reklamer

6 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

En dag med Tycho Brahe

Mandag den 15. november kl. 7.45 forsamledes en gruppe spændte tjekkere og danskere i Tynkirken i Prag. Det var dagen, hvor Tycho Brages kiste skulle op fra den hvælv han ligger i. I løbet af ugen skal han undersøges af et internationalt forskerteam, men før det kunne sker, skulle man sikre sig at kisten var der, og at den var i en god stand. Det blev en spændende dag i Tynkirken.

Brahe 151110 1

Undersøgelser af en enkelt persons levede liv – og død – er god formidling og helt basalt en god historie, der kun bliver bedre af at man går grundig til værks. Ötzi, Grauballemanden og særudstillingen om Tut Ankh Amon vist i London i 2008 er eksempler på udstillinger, der fint kombinerer en persons historie med de videnskabelige undersøgelser, der gør at man ved noget om personen.

Det er sjældent, at offentligheden får direkte indblik i disse undersøgelser eller optakten til dem, men det gjorde de i går og man må sige at interessen var stor.

Projektet med at undersøge Tycho Brahe er ledet af Jens Vellev fra Aarhus Universitets middelalderarkæologiske afdeling på Moesgård. Planen er at Tycho Brahes knogler skal undersøges i denne uge, før end at han på fredag skal genbegraves i Tynkirken ved en ceremoni ledet af ærkebiskoppen i Prag Dominik Duka.

Brahe 151110 6

Målet med projektet er at undersøge Tycho Brahes helbredstilstand og medicinindtag, og det liv han levede. Resterne af Brahe skal CT-skannes, og hans hår skal PIXE-analyseres for at finde spor efter tungmetaller deriblandt kviksølv. Brahes klædedragt skal også undersøges og ligeledes det gravkammer ham og hans kone blev begravet i.

Det er anden gang af Tycho Brahe graves op. Første gang var i 1901 under ledelse af arkitekten Jan Herain og antropolog Jindřich Matějka. Åbningen var en del af markeringen af Brahes 300 års dødsdag og den bekræftede, at Brahe lå der hvor man troede han lå.

Matějka konkluderede dengang, at Brahe døde af nyresvigt. Dette er kun en af flere teorier omkring hans død. Der er blandt andet selv-påført forgiftning via kviksølv, sprængt blære og giftattentat begået af Christian IV’s agenter, kvinder ved Ruldolf IIs hof eller Johannes Kepler. At komme dødsårsagen lidt nærmere er også et mål for exhuminationen i år.

Projektet har været undervejs i næsten ti år og løbende fået opmærksomhed gennem medierne. De sidste par år har et tv-hold fra DR også fulgt Jens Vellevs veje gennem tjekkiske kontorer i hans jagt på at få tilladelserne til exhumanationen og undersøgelserne.

Aarhus Universitets presseafdeling havde lavet et godt forarbejde og tilgængeliggjort tv klip, Jens’ Tycho Brahe artikler og baggrundsinformationer om projektet. Politiken og DR er de nære mediepartnere, men i Tyn kirken den dag var de store mediebureauer til stede og der var kontakt med alle de største danske og tjekkiske medier foruden enkelte andre. Dagen blev dækket af alt fra TV Møn (de har en Tycho Brahe snaps på i de egne – derfor den oplagte dækning) til blandt andet TV2, BBC og Science.

Mandag 15. november viste sig at komme til at indeholde alt det man kan ønske af en spændende undersøgelsesproces. Der var en plan på forhånd, men den måtte time for time justeres. Vi, der var der, følte spændingen – simpelthen fordi det ikke var muligt præcist at sige, hvor lang tid de enkelte processer ville tage og hvad man ville finde. Rigtigt mange af de tilstedeværende journalister blev der også langt efter den først planlagte deadline – for lige at se om de kunne få endnu et billede eller endnu en kommentar med.

Allerede lidt over otte var alle i kirken klar over at vejen ned til Brahes kiste var brolagt med problemer i form af tykkere sten end ventet og solidt tjekkisk mørtel. Der blev væddet om hvorvidt gravstenen vil kunne komme op lidt i ti eller dagen efter, og det blev håbet på, at buddet på lidt i ti ville være det rigtige, da det var det tidspunkt pressen var inviteret til.

Cirka 70 pressefolk strømmede ind i kirken, hvor fire hårdtarbejdende tjekkiske håndværkere havde gjort klar til at stenen kunne løftet.

Brahe 151110 2

Jens Vellev strålede som en sol hele morgenen. Lidt over ti kunne han byde pressen velkommen sammen med den danske ambassadør i Tjekkiet Ole Moesby og pastoren fra Tynkirken Vladimir Kellnar.

Gravstenen blev løftet og bød på endnu mere solidt tjekkisk murerarbejde: Ca. 20 cm sten skulle fjernes. Grand old man indenfor Prags byarkæologi Zdeněk Dragoun tog de første hug med hakken før håndværkerne tog over.

Brahe 151110 3

To timer senere nåede de ned til hvælvingen hvorunder Tycho Brahe og hans hustru skulle ligge. Et hul blev boret og en kikkertsonde blev ført ind, der afslørede den fint velbevaret tinkiste som Tycho Brahe i 1901 blev genbegravet i og dele af en trækiste, der måske indeholdt nogle af hans hustru Kristine Brahes knogler.

Der blev markeret, hvor kisten lå i kammeret og så var det tid til endnu mere gravearbejde så der kunne komme hul nok til at en kunne komme ned og få kisten og knoglerne op.

Før det hul kom i hvælvingen var klokken 14.30. Tiden blev brugt til overvejelser og diskussioner af det der var set og sket – og for pressens vedkommende til det ene interview efter det andet, men her var de også i gode hænder. Noget der var med til at gøre dagen særlig var nemlig forskerholdets passion og smittende glæde over undersøgelsesprocessen. Denne faglige entusiasme er noget man nogle gange ikke så tydeligt ser i et reguleret forskningsmiljø med fokus på specifikke målbare kriterier eller på museet med blikket rettet mod mulige ekstreme midler og styrelsesmæssige krav.  Men her i Tynkirken denne mandag var der entusiasme til stede og fortællende forskere i fri dressur. Både Jens Vellev, retsmedicineren Niels Lynnerup og deres tjekkiske kollegaer Zdeněk Dragoun og Petr Veleminský åbnede op for deres umiddelbare overvejelser og deres glæde ved det arbejde de var midt i – og det var netop de udtalelser pressen kunne bruge og gik efter.

Brahe 151110 5

Brahe 151110 8

Klokken 16 kom det øjeblik mange havde ventet på. Kisten kunne nu placeres til fotografering, de sidste kommentarer knyttes til den fine stand, den var i, og dagens vært pastor Kellner takkede af.

Brahe 151110 11

Medierne kunne nu forlade Tynkirken. Nogle af dem havde måske forventet, at de 6 timer tidligere var kommet og i løbet af en times tid havde fået en færdig historie og det rette billede af kisten. Det blev i stedet en dag med rigtig fin formidling af en proces, hvor det endelige svar ikke var givet på forhånd. Dem der kunne værdsætte og formidle det videre havde en unik dag.

Historien om Tycho Brage var nu ikke slut for den dag. Forskerteamet, enkelte journalister og en lille gruppe fra Århus drog hen til Nationalmuseets laboratorium uden for byen for at åbne kisten, få selvsyn om at Brahe lå i den og tage de første prøver fra skæg og knogler. Han var dernede og tilsyneladende i god tilstand – det var som det skulle og den dansk-svensk-tjekkiske delegation kunne lidt over otte trætte, men opløftede forlade laboratoriet.

Brahe 151110 14

Brahe 151110 15

Ligesom at in situ formidling er en arketype indenfor formidling – det at få historien lige der hvor den engang udspillede sig – så er den præsente undersøgelses- og forskningsformidling det også. Det at kunne følge en undersøgelsesproces, lige mens den foregår og nogle gange skifter retning eller fokus, er helt unikt. Den var dagen i går i hvert fald, men det bliver jo heller ikke dårligere af at det var en historie, der involverede et muligt giftmord, en verdenskendt astronom og en katolsk kirke, som håndværkeren før kl. 8 begyndte at brække gulvet op i.

Undersøgelserne er jo slet ikke slut endnu, men vil i de næste par dage kunne følges i landets medier eller på Aarhus Universitets Tycho Brage side: http://humaniora.au.dk/events/tychobrahe/

Her er der flere billeder fra dagen:

http://humaniora.au.dk/events/tychobrahe/billederfragravaabningen/

en liste over forskerteamet:

http://humaniora.au.dk/events/tychobrahe/forskerhold/

lidt om det dokumentarprogram DR planlægger om projektet:

http://humaniora.au.dk/events/tychobrahe/drdoku/

og Jens Vellevs Tycho Brahe biografi på www.danmarkshistorier.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tycho-brahe-1546-1601/

3 kommentarer

Filed under Diverse