Tag Archives: Berlin

Det nøgterne, det effektfokuserede og det sanselige – tre kulturhistoriske museer i Berlin

En rundtur på nogle af Berlins store kulturhistoriske besøgssteder er også er tur gennem vidt forskellige tilgange til brugen af effekter i udstillinger.

Story of Berlin

En attraktion, der gerne går efter der effektfulde er Story of Berlin, som fortæller Berlins historie fra byens grundlæggelse i 1200-tallet og frem til murens fald. Museet er placeret i en butiksarkade på Kurfürstendamm og fra indgangen til arkaden og ind i selve udstillingerne er der fokus på effekter.

Story of Berlin DSC_0501

Story of Berlins markante reklameskilt på Kursfürstendamm

Story of Berlin_0451

Effektiv wayfinding gennem butiksarkaden og hen til museet

Rummene i Story of Berlin er stærk scenograferede og der er fokus på at fange gæsternes opmærksomhed visuelt og auditivt. At ville gæsterne noget oplevelsesmæssigt og visuelt skal der ikke klages over fra min side, men desværre kommer bestræbelserne her flere gange til at virke lidt hule. Der er rum, hvor effekten kommer til at overskygge indholdet og dermed bliver det et underligt løsreven greb uden reel indhold.

I afsnittet om industrialiseringen bliver teksterne vist i mekanisk kædetræk, der bevægede dem rundt. Måske en symbolik om noget dynamik, men bestemt ikke fremmende for læsevenligheden og man undres over valget af denne effekt.

Story of Berlin DSC_0468

Krakken på Wall Street og den efterfølgende hyperinflation i Tyskland er illustreret med et pengeskab. ”Pengeskabet med pengesedlerne, der hvirvler rundt, står for inflationen” oplyser guiden til udstillingen. Da jeg besøgte udstillingen var der ingen hvirvlede sedler, kun nogle der lå i bunden af skabet, men selv hvis de havde været i bevægelse synes symbolikken at være noget fortænkt, særligt når der også er fravalgt at fortælle andet end i overskriftsform om denne begivenhed og vigtigheden af den for den tyske og europæiske historie.
I den del af udstillingen, som omhandler den voksende storby er der dedikeret et rum til at vise billeder og film med trafik og en rød/orange stribe at legetøjsbiler, men rummet bruges ikke til at sætte trafikken i sammenhæng med byens historie eller udvikling. Der er en effekt, men byggende på meget lidt indhold.

Story of Berlin DSC_0471

Valutaombytningen efter 2. verdenskrig bliver vist ved en kugle med sedler der kan snurres rundt. Igen spørger man Hvorfor?

Story of Berlin DSC_0486

For en museumsformidlingsfagmand er det fint nok at gå rundt og blive inspireret af effekterne, men en god udstilling om Berlins historie er det ikke. Der virker som om, at dem der skulle finde på effekterne har styret udstillingens vægtning fremfor indholdsproducenterne, og det er der desværre kommet en ret med tomme kalorier ud af. Man spiser og spiser sig gennem udstillingen, men bliver ikke rigtigt mæt – man får aldrig rigtigt fortalt den story om Berlin som udstillingen er dedikeret til.

Deutsches Historiches Museum

Et museum der er helt modsat er Deutsches Historiches Museum. Her er der ikke meget scenografi eller effekttænkning, men de originale genstande, mange illustrationer og meget tekst. Der er masser af klid og indhold i udstillingerne, men spændende rent formmæssigt er den ikke mange steder (jeg vil for en god orden skyld nævne, at jeg kun besøgte afdelingen for 1900-tallet). Nogle gange betyder det heller ikke noget – f.eks. ved væggen om rigsdagsvalget i 1933. De forskellige partiers valgplakater er udstillet sammen med den lille undseelige valgseddel, der fik en så stor betydning for Tyskland og hele Europas historie. Det er gribende i sin nøgternhed.

DHM_0008

DHM_0007

Men udstillingernes stærke fokus på genstanden og den nøgterne fremvisning af dem giver et museum, hvor dem der ikke er meget interesseret i emnet hurtigt kan få tunge museumsben og miste koncentrationen.

DHM_0013

Både i Story of Berlin og i Deutsches Historisches Museum sammenstilles livet i Øst- og Vesttyskland. Story of Berlin gør det ved at lave to interiør, et fra øst og et fra vest og på Deutsches Historisches Museum er der to installationer med genstande fra henholdsvis øst og vest.

Story of Berlin har nok valgt deres greb for at gøre det mere genkendeligt og sanseligt og for at vise en helhed. Et princip, der ofte også virker, men lige i dette tilfælde synes jeg, at Deutsches Historisches Museum mere genstandsorienterede tilgang virker bedre. Story of Berlins to interiør er på mange punkter ikke så forskellige fra hinanden, og så står historien ikke så stærk. Og grebet er derudover svækket ved, at det er svært at tro på postulatet om, at de to interiør er de rette repræsentanter for henholdsvis Øst- og Vesttyskland.

Story of Berlin DSC_0490

Vestberlin-lejligheden i Story of Berlin

Story of Berlin DSC_0491

Østberlin-lejligheden i Story of Berlin

Da Deutsches Historisches Museum ikke skal passe deres genstandene ind i en interiørkontekst, kan de bedre vælge klare ikongenstande og dermed også de genstande som der er meget erindring forbundet med. Det er ikke altid, at jagten på sanselighed og effekter er det mest effektfulde, nogle gange er det bare at vælge den rette historie og de genstande som har historierne i sig.

DHM_0027

Ikongenstande fra Vesttyskland i Deutsches Historisches Museum

DHM_0026

Ikongenstande fra DDR i Deutsches Historisches Museum

Jüdische Museum Berlin

Et museum, der går en helt tredje vej er byens Jüdische Museum, med sin berømte tilbygning af Daniel Libeskind. Museet har en kulturhistoriske udstillingsafsnit, der overordnet set både har gode effekter og grundige historier i sig.

Jüdische_Museum_0617

Jüdische Museum. Mange montre og afsnit med meget information.

Jüdische_Museum_0582

Jüdische Museum. Få, men meningsfulde steder med mulighed for interaktion for gæsterne.

Jüdische_Museum_l_DSC_0603

Jüdische Museum. God brug af av i udstillingerne.

Det som gør museet specielt formidlingsmæssigt, er dog de stærke arkitektoniske, kunstorienterede sanselige rum, der tager et særligt emne op. Det er rum, hvor gæstens ved sin tilstedeværelse interagere med rummet og sansemæssig bliver påvirket. Et eksempel på dette greb er den israelske kunstners Menashe Kadishmans installation Schlalechet (nedfaldne blade) . Her går gæsten på et underlag af jernansigter, der gnider sig mod hinanden og ”skriger” når man træder på dem. Pludselig er det ikke bare jernstykker, men en fortælling, måske om smerte, måske om konsekvenser af egne og andre handlinger, måske om noget helt tredje afhængig af den besøgende og vedkommendes baggrund og forudsætning. Det er et rum, der påvirker og betyder noget. Andre af lignende snasebetonede rum i museet omhandler Holocaust og jødernes exil.

Jüdische_Museum_IMG_1701

Menashe Kadishmans installation Schlalechet i det jødiske museum i Berlin

Disse tre museers tilgange har hver deres styrke. En kombination af Story of Berlin mod til at vælge effekter og Deutsches Historisches Museum dybde i historien og indholdet kunne være ønskværdigt og begge museer kunne blive bedre ved at de lånte lidt fra hinanden.

I det jødiske museum er de sansebetonede rum vedkommende. Der er rum om store historier med dybde og med noget på spil. Det vil sikkert være sværere at lave gribende sansemættede oplevelser om en bys trafik eller markante rigsdagsvalg, men rummene skal i hvert fald reserveret til det og viljen til at prøve det greb skal være til stede, før end at det sker.

Link og henvisninger:

Deutsches Historisches Museum

www.dhm.de

Jüdische Museum

www.jmberlin.de

Story of Berlin

www.story-of-berlin.de

Story of Berlin, Udstillingsinformation. Dansk hæfte til udstillingen, u.å.

Et helt fjerde formidlingsgreb der også kan opleves i Berlin er DDR museets aktiverende udstilling, som både taler til genkendelse, nysgerrighed og fordybelse. Museet kombinerer fint tilgangene fra henholdsvis Story of Berlin og Deutsches Historisches Museum. En beskrivelse af nogle af dette museums gode greb kan læses i et af mine tidligere blogindlæg: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

DDR Museum Berlin marts 2012 027

DDR museet med dagligdagsting og gode muligheder for at gå på opdagelse

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Dinosaurusser og IT

En af de første store museumsoplevelser som jeg stadig kan huske, var da jeg som 11 årig besøgte Natural History Museum i London. Den oplevelse, der står klart i erindringen var mødet med dinosaurusserne og også den formidling, som var lavet omkring dem. Ved dinosaurusserne havde de sat nogle computere op, hvor man kunne svare på spørgsmål om, hvad der karakteriserer de forskellige typer af dinosaurusser. Den 11 årige videbegærlige dreng var begejstret for, at der var nogle i London, som gennem opgaver ville høre hvad han så og havde lært, og så var det vel også første gang i mit liv, at jeg prøvede en computer. Den simple blå skærm med hvid tekst var så utroligt nyt, moderne og smart, at man nok selv skulle have været der for helt at kunne forstå det.

Museum für Naturkunde i Berlin
I denne uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Museum für Naturkunde i Berlin. Det er et andet af denne verdens store dinosaurusmuseer og også her blev der leveret en god formidling af emnet.

MuseumNaturkunde

Dinosaurus-hallen i Museum für Naturkunde

Formidling gennem IT kan være en størrelse, der desværre hurtigt kan komme til at virke forældet. Men den faldgrubbe synes jeg de har undgået i Berlin. Det berlinbaserede firma ART+COM lavede for en 7 år siden nogle i digitalformidlingskredse ret omtalte installationer, der stadigt er fascinerende. Installationerne kombinerer fornemt det fysiske rum og et ekstra IT baseret lag, der beriger oplevelsen. Systemet er, at de besøgende ser i en kikkert rundt i det store centrale dinosaurusrum (eller rettere føler at de ser med en kikkert) og når kikkerten får placeret en af dinosaurusserne centralt får dino-skelettet indvolde, muskler og hud omkring sig, og der kommer til sidst en lille film om dyret i sine omgivelser tilbage i juratiden. Efter at have oplevet det et minuts tid kan man dreje kikkerten videre til et andet dyr, hvor det samme så sker.

MuseumNaturkunde

Dinosaurusserne, og i forgrunden en af de i alt to kikkert installationer i rummet

Her er en af de film der kan ses i kikkerten:

http://vimeo.com/8571328

Jurascopes, Berlin 2007 from ART+COM on Vimeo.

Hanne Strager, formidlingschef for Statens Naturhistoriske Museum i København, har udtalt at de naturhistoriske museer skal være bedre til at formidle til voksne, da de kan have en slagside med at være museer for børn. Personlig er jeg ikke enig med hende om, at museer kan blive for populære hos børn, men jeg kunne godt følge hendes tanker, da jeg på Museum für Naturkunde stod ved ART+COM’s installationer. Ved installationerne var to af kikkerter højdemæssigt designet til børn, tre kikkerter i ung/voksenhøjde og der var derudover to skærme, hvor grupper kunne se filmene.

MuseumNaturkunde

Udover kikkerterne er der også en skærm, hvor flere samtidigt kan se de små film

På sliddet ved kikkerterne kunne det ses, at også voksenkikkerterne flittigt var benyttet af børnene ved at de kravlede op på kanten af installationen for at kunne se.

MuseumNaturkunde

Også de kikkerter som er i voksenhøjde kan bruges af de børn, der har viljen

Jeg var da også den eneste voksne, der havde stillet mig op i den korte kø for selv at se i kikkerterne og notere også de let undrende/bearbejdende blikke, som et par mødre sendte mig.

Skilte med film
En andet feature på museet i Berlin der til gengæld ikke havde samme tiltrækningskraft hos børnene, var deres forklarende skilte ved dyrende, og også her brugte museet IT rigtigt fornuftigt. I de traditionelle aflange tekst- og billedskilte var der en lille skærm som kunne aktiveres ved, at den besøgende trykkede på et ord, som så blev uddybet. Det virkede godt og der var små velvalgte film som fortalte om dyrenes træk, særlige fysiologiske forhold mv.

MuseumNaturkunde

Der trykkes på et af de understregede ord på skiltet …

MuseumNaturkunde

… og en film om emnet afspilles

Teknikken blev brugt flere steder på museet og gennem den blev der skabt små fortællinger. Et sted var der bl.a. en forbilledlig formidling om, hvorfor at zebraen har striber. Det var skabt gennem en udstoppet zebra, en tsetseflue og skiltet, der i tekst, kort og de små film, der kort og koncist fortalte, at tsetsefluen med dens øjekonstruktion har svært ved at se zebraens omrids pga. striberne. Zebraerne blev mindre stukket og fik derfor ikke i så høj grad gennem fluen overført en bestemt parasit.

MuseumNaturkunde

Opstilling i Evolution in Aktion udstillingen om Zebraens striber

MuseumNaturkunde

Tsetse-fluen bag forstørrelsesglas

MuseumNaturkunde

Skilt med tekst, illustration og skærmen, der kan aktiveres

MuseumNaturkunde

Skærmen der i enkle filmsekvenser formidler, at tsetsefluen overføre parasitter og hvad den kan se på grund af fluens øjenkonstruktion

Dinosaurusser i London
På museet i London formidles dinosaurusserne ikke længere med computere med blå skærm og hvid skrift. Deres nuværende opstilling, der må have tjent museet i knapt 20 år bruger nu i stedet et formidlingstrick med suspence, wow-oplevelse og efterfølgende refleksion. De største af dinosaurusserne er som appetitvækkere placeret i museet forhal og efterfølgende kan man træde ind i det særlige udstillingsområde.

NHM Sommer 2010 169

Indgangshallen i Natural History Museum

Rundgangen i dinosaurus-galleriet starter med af de besøgende oppe under loftet går over hele udstillingsområdet, hvor nogle af dinosaurerne samtidigt er præsenteret.

NHM Sommer 2010 173

Et kig ned i dinosaurusudstillingen oppe fra gangbroen

Bagerst i rummet er wow-oplevelse ved en mekanisk installation af en spisende Tyranosaurus Rex som med passende mellemrum spejder ud over de passerende besøgende og giver gys ved at få øjenkontakt. Det virkede stærkt på mig første gang jeg oplevede det, og jeg har kunnet konstatere at effekten så sandeligt også har virket på mine børn de gange de har besøgt udstillingen.

NHM Sommer 2010 176

T-Rex’en har fået øje på en forskrækket 8 årig

På vejen tilbage fra Tyranosaurus Rex’en og gennem udstillingen er der så uddybende formidling om dinosaurussernes levevis, fysiognomi, fundhistorie osv. Det er nok de store dyr i indgangshallen og tableauet med den spisene T-Rex, der er tydeligst i erindringen, men det er vejen tilbage, der tilbyder de uddybende oplysninger man også forventer at finde på et naturhistorisk museum.

NHM Sommer 2010 181

Dinosaurusudstillingen, Natural History Museum

Oplevelse og viden
De naturhistoriske museer i Berlin og London er både gamle gedigne museer og gode oplevelser for store og små. Udover den omtalte dinosaurusudstillinger tilbyder Natural History Museum også veltilrettelange udstillinger i deres nye Darwin Center, hvor den besøgende kan følge bestemte forskeres type arbejde og hvor det på en mere tidsvarende måde end ved de blå skærme er muligt at løse opgaver. Museet har også helt imponerende samlinger som f.eks. deres mammel galleri, hvor sammenligninger mellem pattedyr umiddelbart kan ske og hvor særligt blåhval i midten fascinere og får alt andet inkl. elefanten til at virke lidt klejn.

Natural History Museum, South Kensington, London

Mammels Gallery i Natural History Museum. Foto fra Flickr: jacquemart.

På Museum für Naturkunde i Berlin bliver der også fortalt engageret om universet og naturkræfterne på jorden, og museet tilbyder også godt opsatte fremstillinger af udstoppede dyr. I udstillingen Evolution in Aktion bruges dyrene i større fortællinger om biodiversitet, evolution og tilpasning, som f.eks. i historien om zebraens striber.

MuseumNaturkunde

Biodiversitetsvæggen i udstillingen Evolution in Aktion

Et andet fascinerende rum på museet er Die Alkohol-Forschungssammlungen, museet studiesamling af præparater som det er muligt for de besøgende at gå rundt om. Der er ikke nogen særlig forklarende formidling i dette rum, men det er en stærk æstetisk oplevelse og giver en fascination af de tusindvis af dyr i ethanol.

MuseumNaturkunde

Die Alkohol-Forschungssammlungen, der består af omkring 276.000 glas med præparater

Naturformidling i Danmark
I Danmark er Naturama i Svendborg et godt bud på et all round naturhistorisk museum, der vil deres gæster noget og som i deres store åbne rum formår at skabe fascination og den gode umiddelbare sammenligninger dyrene imellem. Under loftet er fuglene, nederst livet under vand og mellem dem dyrene på land. Klart og konsekvent tænkt og udført.

Naturama overblik fra landjorden

Naturama set fra landjordsetagen. Foto fra Flickr: Naturama Svendborg.

I København og Aarhus tænkes der også store tanker om hvordan at nye naturhistoriske museer kan skabes og det kan kun glæde en. Ikke alle museer har blockbusterer som dinosaurusser, men museerne i Berlin og London viser også, at andre emner med stor selvtillid kan formidles populært og solidt vidensoverleverende på samme tid – og med fornuftig brug af IT i formidlingen. Statens Naturhistoriske Museum i København er længst med deres planer og det bliver spændende at se den samling for alvor blive foldet ud – forhåbentlig også gennem gode wow-oplevelser – og ved at der laves et spændende museum for både voksne og børn.

MuseumNaturkunde

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Naturhistorie, Udstilling

Om social poesi og om variation i DDR Museum

DDR Museum Berlin marts 2012 021

DDR Museum i Berlin er et besøg værd gennem sin underholdende og vedkommende måde både at formidle dagligliv i DDR og DRR-statens historie og politiske kultur (se evt. den sidste blogpost).
I den forgangne uge afholdt Organisationen Danske Museer sit årlige museumsformidlingsmøde og et af indlæggene fik mig til at tænke på en af de problematikker som museet i Berlin berører. Temaet på formidlingsseminaret var medborgerskab og et af indlæggene kom fra professor Ove Korsgaard, der gav et overordnet indblik i historien bag begrebet medborgerskab. Kortfattet viste han forskellene mellem statsborgerskab (det juridiske, ret og pligt) og medborgerskab (det psykologiske, tilhørsforhold) og han beskrev den amerikanske filosof Martha Nussbaums begreb social poesi.
Nussbaum sætter fokus på, at en indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke er nok i skabelsen af demokrati eller hvilken styreformsgrundlag man ønsker. Der skal følelser til. Som eksempler nævner hun Walt Whitmans digte som en poetisk indføring i amerikansk demokrati. Kunst og arkitektur er også virkemidler. Herhjemme kan nævnes etableringen af Frederiksborg slot i 1882 som et storstilet forsøg på gennem disse virkemidler at vække følelser for landets historie og behovet for samhørighed i den daværende situation.

Die DDR is Tot – Es leben die Akten

Det er et problem for en stat, union eller anden politisk enhed, når tilhørsforholdet, medborgerskabet, ikke opnås. Det er et af EU’s strukturproblemer og Korsgaards foredrag mindede mig om, at det også var et grundlæggende problem ved DDR. De prøvede gennem social poesi at skabe enhed, men poesien var måske ikke poetisk nok og historien med nationalsangen gengivet i den sidste blogpost viser også, at den nogle gange også var vaklende.
DDR var først og fremmest en stat; en stat med akter. At akterne også var om statens borgere kommenterede den tyske plakatkunstner Klaus Staeck i hans plakat fra 1992 ”Die DDR is Tot / Es leben die Akten”.

Klaus Staecks plakat kan opleves i en store retrospektive udstilling af Staecks plakater, der i forrige weekend åbnede i Plakatmuseet i Den Gamle By. Udstillingen viser hans righoldige produktion af politiske plakater og plakater om emner som forurening, den 3. verden og fremmedhad, men har også et fint afsnit om tysk kultur, historie og selvopfattelse, som med DDR plakaten eller denne ”Die selbbewusste Nation”.

Klar sigte eller variation

DDR Museum i Berlin berører fint denne problematik om stat og tilhørsforhold eller mangel på samme uden at være eksplicit omkring det. I det seneste nummer af Danske Museer (årg. 25, nr. 1), har Kristian Handberg en artikel om tyske museer og udstillinger om DDR. I artiklen notere Handberg, at der ikke er ét museum, der i dag har autoriteten omkring DDR, men et væld af forskellige typer institutioner og private initiativer omkring emnet. Nogle problematiserer perioden og andre har en stærk ”Ostalgia”. Artiklen giver et fint overblik over større museale initiativer om perioden. Handberg er kritisk overfor det private DDR Museum, som jeg grundigere har beskrevet i gårsdagens blogindlæg.
Handberg noterer, at det er et interaktivt baseret museum, men mener blandt andet, at udstillingerne mangler et klart sigte. Dette synes jeg nu ikke er noget problem for det museum. Museets udstilling kommer rundt om mange aspekter i dagliglivet i DDR og berører også DDRs historie og selvforståelse som stat. Der er en stor variation i emnerne og museet bruger også bevidst en variation i de formidlingsmæssige greb. Der er mange flere steder man kan røre genstandene, læse i bøgerne, høre musikken og gå ind i interiør og sidde i møblerne end på mange andre museer, men der er også tekster der kan læses, små film der kan ses og genstande bag glas.
Handberg kritiserer også museet for at have for stor variation i arkitekturen med dels for trange og del for store rum. Museet breder sig ud i den sidste afdeling, som beskriver statens institutioner og politisk kultur. Denne ændring hænger ikke umiddelbart sammen med emnerne den understøtter, men for mig at se er det en kvalitet i sig selv, at museet arbejder med variationer i den rummelige fornemmelse. Det understøtter også den generelle følelse man får på museet af, at det er et sted for flere sanser.

Photos of DDR Museum, Berlin
This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

Photos of DDR Museum, Berlin
This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

DDR Museum Berlin marts 2012 072

Ud fra et akademisk synspunkt er ”manglen på et klart sigte” ikke godt at blive anklaget for, men her er det vigtigt at forholde sig til, at museets udstillingsrum er skabt til publikums præmisser og ikke med fokus på indholdet alene. At besøge et museum er og skal være en oplevelse. Der er oplevelser, der er gode på grund af deres stringente struktur, men oplevelser er overordnet set bedre, når der er den rette variation i fordelingen af oplevelsens elementer, herunder variation i rumlighed, indhold og virkemidler.
Mangel på variation er for mig at se et meget større problem for museerne i dag end manglen på klare sigter. At DDR Museum bruger forskellige virkemidler og lader gæsterne interagere med de udstillede genstande er ikke et problem for det privatdrevne DDR Museum, men snarere en problematisering af mange offentlige museers genstands-, publikums-, og museumssyn.

For en godt ordens skyld bør jeg nævne, at Handberg i sin artikel intet har at indvende mod, at DDR Museum ønsker at være interaktiv, han så gerne at det var det på endnu flere måder.

DDR Museum Berlin marts 2012 061

Link og henvisninger:

Ove Korsgaards foredrag om social poesi ved ODMs fomidlingsseminar 2012:
http://livestre.am/1lZpn

Ove Korsgaard artikel om emnet skrevet i anledning af seminaret:
Ove Korsgaard: Medborgerskab og social poesi, i: MiD Magasin, nr. 26, marts 2012.

Klaus Staeck udstillingen på Plakatmuseet i Den Gamle By:
www.dengamleby.dk/klaus-staeck/

Kristian Handbergs artikel i Danske Museer:
Kristian Handberg: Mellem dokumantation og oplevelse – museumskulturenomkring DDR i Tyskland, i: Danske Museer, årg. 25, nr. 1, februar 2012.

DDR Museum:
www.ddr-museum.de

Min tidlige blogpost med en beskrivelse af formidlingselementer brugt i DDR Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

DDR Museum i Berlin – interaktive udstillinger om livet i DDR

DDR Museum Berlin marts 2012 010

Ved siden af Museumsinsel med stedets pompøse museer ligger det privatdrevne DDR Museum. Det reklamerer med at være det mest interaktive museum i Tyskland og det kan faktisk godt være. Museet er et fint eksempel på, at interaktivitet ikke kun er for børn, men godt kan doseres og tilrettelægges så det intuitivt tiltaler flere målgrupper og sømløst understøtter de overordnede historier i museet.

Med en grundighed der kunne synes vel tysk er der piktogrammer ved hver station om hvilken interaktivitet, der er på spil, men det gode er, at det slet ikke behøves at blive forklaret. Gæsterne kaster sig som det første over Trabi’en, der også kan ses gennem vinduet af dem, der promenere udenfor museet langs Spreefloden.

DDR Museum Berlin marts 2012 016

DDR Museum Berlin marts 2012 018

Hurtigt finder gæsterne også ud af, at håndtagene i udstllingselementerne, holdt i et øst-alike-industridesignstil, kan åbnes, og at der bag dem er flere historier og tøj, blade og andre genstande, som godt må berøres. Et eksempel på dette formidlingsgreb er et lille set up om børnekultur i Østtyskland. Der er legetøj at se på og Frie Deutsche Jugend tøj udstillet til at føle på

DDR Museum Berlin marts 2012 028

og når skuffen åbnes, er der lidt om DDR tegneserier, inkl. et man må bladre i.

DDR Museum Berlin marts 2012 027

Dagligliv i DDR

Den type installationer er der flere af, og gennem dem gives der et bredt billede af dagligdagen og hverdagslivet i DDR.

Den første del af udstillingen afsluttes i et genskabt lejlighedsafsnit med dagligstue, toilet og køkken. Der må kikkes i skufferne og vælges programmer på fjernsynet.

DDR-Museum

DDR Museum Berlin marts 2012 049

DDR Museum Berlin marts 2012 046

Nogle af skufferne viser hvordan indretningen så ud og de indeholder ofte genstande, der må berøres.

DDR Museum Berlin marts 2012 053

Andre skuffer har gemt en lille metahistorie, f.eks. i et overskab i køkkenet viser genstande, kort m.v. om kvindens dag den 8. marts, hvor manden, chefen og kollegaerne forventes at være ekstra opmærksomme. En fin måde i et miljø at fortælle en temahistorie på.

DDR Museum Berlin marts 2012 055

Staten DDR

Den sidste del af udstillingen fokuserer mere på DDR som stat og beskriver statens institutioner og den ønskede politiske kultur. I denne del af udstillingen bruges der flere touch skærme, hvor gæsterne skal forholde sig til udsagn, så det interaktive element bevares selvom, at der er færre genstande, som kan berøres.

Museumsoplevelsen afsluttes med, at man kommer ud i museets restaurant, hvor der serveres typiske DDR retter.

DDR Museum Berlin marts 2012 108

Ved en af skærmene i museets sidste del skal man prøve at skabe det nye socialistisk menneske ved at vælge påklædning, litteratur, accessories, emblemer, frisure, smykker med videre.

DDR Museum Berlin marts 2012 090

DDR Museum Berlin marts 2012 096

Når valgene er gjort kan man se, om man har forstået de bagvedliggende normer for den DDR-socialistiske kultur, og man får til sidst et print med hjem af sin skabte figur. Det hele er lavet i en humoristisk tone og giver gennem valgene på skærmen en god refleksion hos gæsten om DDR statens idealer.

DDR Museum Berlin marts 2012 101

DDR Museum Berlin marts 2012 103

En anden meget simpel installation fortæller om DDRs forfatning. En side af et skilt citerer en passus fra forfatningen om en bestemt borgerrettighed eller pligt og den anden side af skiltet viser gennem citat fra en lov hvordan denne rettighed skal fortolkes. Installationen er oplysende gennem sin simpelhed og så er der noget skræmmende Kammerat Napoleon ved den erkendelse som set up’et giver.

DDR Museum Berlin marts 2012 080

DDR Museum Berlin marts 2012 081

DDR Museum Berlin marts 2012 082

Auferstanden aus Ruinen eller …

En sidste installation jeg vil omtale er en skærm om DDRs nationalsang Auferstanden aus Ruinen und der Zukunft zugewandt. Teksten blev skrevet i 1949 af digteren Johannes R. Becher, der senere blev DDRs kulturminister. I 1970’erne blev sangens fraser Deutschland og unserm Vaterland problematiske, da de kunne have konnotationer til et fælles Tyskland, noget magthaverne ikke ønskede og det endte med at sangen kun blev spillet instrumentalt. Dette bliver ikke forklaret gennem et skilt, men ved at gæsterne ved installationen skal trykke på en stopknap, når de tror der er et problematisk ord i teksten. Og gennem deres egen handling kommer der så beskrivelsen af, hvornår deres valg var rigtigt og hvorfor.

DDR Museum Berlin marts 2012 076

DDR Museum Berlin marts 2012 077

DDR Museum Berlin marts 2012 078

Udstillingen er generelt holdt i en sober ikke unødigt dømmende tone, men understreger ofte absurditeterne i DDRs styre og ønsket om at lave en enhedskultur for hele folket. Min ledsager på museet var ikke en jævnlig museumsgæst og konstaterede efter et par timer i selskab med Trabant’er, Sandmännchen, muren, Erich Honecker, betonbyggeri og billigt kunststof, at det da var længe siden, han frivilligt var blevet så lang tid på et museum. En god underholdningsværdi er en forudsætning for, at museet ikke kun bliver for de udvalgte få.

Besøget på museet var ikke kun underholdning, men førte også til flere refleksioner – mere om dem og en diskussion af museets virkemidler i en kommende post i denne blog.

5 kommentarer

Filed under Digitale medier, Diverse, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling