Tag Archives: Bokrijk

Plads til aktivitet – eksempler fra the Design Museum, Norsk Hermetikkmuseum og Bokrijk

Aktiviteter for besøgende er en del af mange museers kærneydelse. Aktivitetstilbuddene er ofte målrettet børn og de er gerne placeret i særlige rum adskilt fra museerne hovedudstillinger. Eksempler på dette er blandt andet de kreative værkstederne på kunstmuseer som Louisiana og ARoS eller børnemuseerne f.eks. i Nationalmuseet i København eller Nordiska Museet i Stockholm.

IMG_2259

Lekstugan på Nordiska Museet i Stockholm

I dette indlæg vil jeg nævne tre på museer af vidt forskellige størrelse og type, der har tænkt aktiviteter ind som permanente tilbud. Ved to af dem, the Design Museum og Hermetikkmuseet, er aktiviteterne en del af det faste udstillingsrum, mens der ved det tredje museum, Bokrijk, er lavet et særligt bemandet område til aktiviteterne.

The Design Museum i London

Det relativt nyåbnede the Design Museum i London er et godt informativt museum. I museets permanente afdelinger sættes der fokus på samspillet mellem Designer, Maker & User. Det gøres der blandt andet gennem udvalgte cases; f.eks. om det omfattende design tilknyttet The Tube, undergrundsbanen i London.

IMG_2957

Et par steder i Designer Maker User udstillingen er der borde og afsnit, som studerende og andre gæster kan bruge. Nogle steder er det bare borde og skriveplads, der frit kan bruges og andre steder er der mulighed for at løse opgaver enten gennem digitale devices eller ved mere hands-on baserede aktiviteter.

IMG_2967

IMG_3010

Områderne er fint integrerede på museet og fungere både som pauseområder og som steder, hvor besøgende i forskellige alder kan diskutere museets emner.

IMG_3011

Norsk hermetikkmuseum i Stavanger

Norsk hermetikkmuseum ligger i Stavangers gamle bydel i en tidligere sardinkonserveringsfabrik. En del af museet er i den gamle fabrik, der er opstillet som den engang så ud, og der er det gennem simple instruktioner for de besøgende muligt at blive aktiveret som fabriksarbejder.

IMG_3459

IMG_3460

I stedet for rigtige sardiner er der bliksardiner og de kan som de rigtige pakkes i dåser og emballeres.

IMG_3462

IMG_3461

Ved fabriksarbejdernes omklædningsrum er det også muligt at prøve fabriksarbejdernes tøj.

IMG_3470

Museet er et fint eksempel på hvordan at rolleleg og indleves er helt integreret i museumsoplevelsen. Hvis jeg havde været det med børn i den rette alder havde vi utvivlsomt kunne brugt timer med at indleve os i fabrikkens oprindelige liv.

IMG_3480

Bokrijk i Genk

Det belgiske open-air museum Bokrijk har i de seneste år opgraderet museet med nye udstillinger og også nye aktivitetsområder. To steder er der åbnet Atelier, dvs. værksteder for gæster, i nogle af museets historiske ladebygninger.

IMG_9875

IMG_9871

Kun ydervæggene er bevaret og inde i bygningerne er der moderne værkstedsfaciliteter, hvor skoleklasser eller familiegrupper kan lave enkle produkter med f.eks. læder, papir, stof og træ eller bage en bolle med en opskrift tilknyttet til museets andre fortællinger.

IMG_9868

IMG_9989

Værkstedsfaciliteterne i Bokrijk er funktionelt lavet med simple introduktioner og lige til at gå til. For fem euro kunne man få sit eget produkt med hjem, som havde en historier tilknyttet museet.

IMG_9990

Da jeg besøgte museet en hverdag i april var der hverken mange skoler eller andre besøgende, men jeg kunne forstå på museets medarbejdere, at det generelt er en meget besøgte aktivitet, både i weekend og i hverdag.

Bokrijk har også indrettet en anden lade i mere moderne stil. Der er der fokus på spil og leg. Det er taget udgangspunkt i historiske lege, men stedet er indrettet moderne. Jeg besøgte det uden børn, men med museumskollegaer og kunne konstratere at også for den målgruppe kunne området aktivere og sætte gang i leg og socialt samværd.

IMG_9864

IMG_9858

I Bokrijk er leg og værkstedsaktivitet delt op. Begge steder er der gjort bevidste valg om rummets brug og jeg synes det fungere godt. Det er underholdende steder og også oplysende områder ved at museets grundfortælling om håndværk og forskellige dele af Belgiens historie er tilstede – både i de bemandede værksteder og i det ubemandede legeområde. 

Værkstedsrum i Bokrijk

Værkstedsrum i Bokrijk. Foto: Frank Pedersen

Link

The Design Museum
https://designmuseum.org/

Norsk hermentikkmuseum
http://norskhermetikkmuseum.no/

Bokrijk
https://www.bokrijk.be/

Reklamer

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie

De sidste årtiers hverdagsliv fortalt på Nederlands Openluchtmuseum og i belgiske Bokrijk

Arnhem maj 2012 034

”Er det ikke skræmmende at vi nu er kommet på museum” er en bemærkning, som ikke sjældent bliver sagt i 70’er TV- og radiobutikken Pouls Radio i Den Gamle By. De gæster der siger det ser dog sjældent skræmte ud, men bliver nok bare udfordret af, at museer også kan beskæftige sig med den helt nære fortid. Nu er det ikke længere nationens tilblivelse eller tidlige kongers store gerninger, der bliver vist og fortalt, men ens egne barndoms- og ungdomsminder.

De næste par år vil flere lejligheder og butikker åbne i Den Gamle By, og der vil komme endnu flere oplevelser, hvor gæsterne kommer til at føle, at de træder ind i en del af et tidligere liv, som de nu havde glemt. Museet kan dermed være med til aktivt at perspektivere folks personlige liv – og komme bag om nogle af de bevægelser, der har ført til det samfund vi i dag levet i.

Den Gamle By er ikke det eneste open air museum, der har valgt at tage afsæt i de seneste årtier. I weekenden besøgte jeg et belgisk og hollandsk museum, der begge også har valgt at gå denne vej, men på meget forskellige måder. Nederlands Openluchtmuseum i Arnhem bruger både autenticitet og iscenesættelse i deres formidling, mens Bokrijk i Belgien i højere grad arbejder med identifikation og interaktivitet.

Tresserne i belgiske Bokrijk

Bokrijk ligger ved byen Genk i den flamske del af Belgien og er en park med bl.a. et arboret og et open air museum. Museet er delt op i områder, der viser huse og bygningskultur fra forskellige dele af Belgien. En del af museet er byhuse fra Antwerpen. Selve husene er dateret til renæssancen, men de kom til museet med de indre rum ombygget og uden originalt interiør. Husene har pga. disse mangler i deres autenticitet været et problembarn for museet. Husene kunne ikke ordentlig indrettes som renæssancebygninger og museet valgte for nogle år siden at omgå denne problematik ved at arbejde hen imod kun at bruge bygningerne som en ramme, men ikke som selve fortællingen. Her til påske åbnede museet i Bokrijk den længe ventede udstilling De sixties i husene.

Bokrijk juni 2012 132

De sixties er bygget op omkring en række rum med tresserinteriør, men der er ikke en ren interiørudstilling, da der i rummene også bruges markante montre, plancher og formidlende skærme.

Et centralt formidlingsgreb i De sixties er den digitale identitet som alle de besøgende bliver udstyret med. Ved indgangen får man et belgisk identitetskort, der er udsted til en navngiven person. Jeg selv blev for en formiddagstid den 17-årige studine Greta, som boede i en landsby og som kom fra en kristen middelklassefamilie uden de store midler. På bagsiden af kortet er der en QR kode, der i de forskellige dele af udstillingen kan tone rummets emne ud fra Gretas liv og synspunkter. De historier id-kortene er med til formilde bygger på virkelige personers liv, der gennem et andet navn og et andet pasfoto så er blevet anonymiseret.

Bokrijk juni 2012 105

Bokrijk juni 2012 104

Udstillingens rum og dermed emner er bygget op over samme formidlingsmæssige skabelon.  

1) De er indrettet med interiør, der får gæsten til at føle sig tilbage i tiden, men som ikke på alle områder bestræber sig at være korrekte. I radio- og musikbutikken er valget af lamper f.eks. ikke realistisk, men den varierede kollektion i loftet giver stemning og arbejder også med genkendelsens glæde som et greb.

Bokrijk juni 2012 107

2) Der er et interaktivt element, hvor man med sit id-kort kan få mere at vide om den person man følger. Nogle gange ved en skærm, der kun kan betjene en gæst og andre gange som her i radio- og musikbutikken ved et bord, der kan bruges af flere.

Ud over at fortælle om personerne bruges skærmene også til quiz og ekstra informationer om emnet.

Bokrijk juni 2012 108

Bokrijk juni 2012 109

Bokrijk juni 2012 113

Bokrijk juni 2012 110

3) Der er en planchevæg som uddyber rummets emne, her musik og konsum i tresserne. Udover tekst og fotografier indeholder planchevæggene også en tegneseriestribe fra tiden om emnet og en montre med tidstypisk legetøj, der relaterer til emner. Som en pudsig, men ofte sjov gimmick er der i montren også nøgleringe med forbindelse til rummets emne.

Bokrijk juni 2012 114

Bokrijk juni 2012 115

4) Et sidste faste element i udstillingens rum et en installation, hvor det er muligt at bladre i brochure mv. fra tiden, der uddyber lokalets emne.

Bokrijk juni 2012 119

Udstillingen De sixties vises i hele bykvarteret og undervejs besøger man blandt andet et hjem, en radiobutik, en frisør, en biograf, et arkitektkontor, en bar/spillested og et rejsebureau og dermed møder man mange aspekter af tresserne og det liv og de valg, som den person man følger, gjorde.

Bokrijk juni 2012 080

Bokrijk juni 2012 093

Flere steder er der indlagt ekstra formidlende digitale lag. I frisørsalonen kan man i frisørens spejl se sig selv med tressertypiske frisure og ved aviskiosken kan man på en skærm læse avisen fra de dage man måtte ønske.

Bokrijk juni 2012 022

Bokrijk juni 2012 049

Bokrijk juni 2012 051

Udstillingen er underholdende og kommer godt rundt i velvalgte emner fra perioden. Id-kortet og formen med identifikationen med en person fungerer også. Personalet i Bokrijk fortalte, at der havde været en del tekniske problemer med aflæsningen af QR koderne, men det var ikke noget jeg oplevede under mit besøg. Jeg blev hurtigt til nysgerrig omkring Gertas liv. Id-kortene blev også flittigt brugt af de andre gæster. De personlige historie virkede underholdende og var med til at skabe overvejelser om ligheder og forskellig i personlige valg og livsvilkår i vores nutid og i tresserne.

De sixties er lavet i samarbejde med det større belgiske koncept- og designstudie Tijdsbeeld & Piece Montee og er ganske anderledes end anden formidling brugt i Bokrijk. Museet er kendt for sin levende formidling gennem aktører. Jeg havde også fornøjelsen af at deltage i en regnetime i en landsbyskole fra området Haspengouw. Vi var tilbage i 1912 og den strenge mester fik os besøgende bænket og korrekt irettesat, når vi ikke fulgte hans 1912 normer. Elementer af periode blev fint illustreret og underholdende formidlet også for os, der ikke helt forstod det flamske. Besøget hos læreren mindede en om, at engageret og godt udført levende formidling, er bedre end nok så elegante digitale løsninger og veldesignede udstillinger, når det drejer sig om at skabe dialog gæsterne imellem og få smilet frem.

Autenticitet og iscenesættelse i Holland

Nederlands Openluchtmuseum i hollandske Arnhem er et stort open air museum med rigtigt mange spændende formidlingstiltag. De åbnede i april udstillingen Westerstraat, der er to byhuse med tilhørende baghuse fra Amsterdam.

Ligesom i De sixties udstillingen i Bokrijk er der en anbefalet en rute gennem husene i Westerstraat. Først bliver man ført ind i til baghusene, hvor der er glimt ind i husene gennem små sprækker i vinduerne. I sprækkerne ses ikke møblerede rum, men projektioner af møblerede rum eller situationer tilpasset til rummene. Illusionen virker her ikke altid helt godt. Det gør den til gengæld i en nedlagt butik, der er indrettet som et hjem for tre tyrkiske gæstearbejdere. Et kalenderblad viser at jeg ved mit besøg er der i marts 1970 (kalenderen er en projektion, der dermed kan skifte dato). Rummet er godt indrettet. Det er gjort overbevisende rodet og virker dermed beboet.

Holland Belgien 469

Rummet er dog ikke tænkt som et nøgternt autentisk opbygget rum. Der er dels opstillet en diskret bordmontre som beskriver de indvandrende tyrkeres historier og af butikker som disse flere steder i Amsterdam blev overtaget af tyrkere til bolig. Et andet mere markant element, der bryder med et autentisk formsprog er, at der er projekteret på rummets vægge og at der er et lydspor til disse billeder. Man ser og hører morgenritualerne med tyrkisk kaffe, avislæsning eller andre dagligdags gøremål.

Holland Belgien 467

De filmbidder der vises her og andre steder i Westerstraat er rigtigt velproduceret og er med til, at man føler sig tættere på beboernes liv.

Et andet sted illusionen bliver godt brugt i Westerstraat er i det gemytlige lokale værtshus. Der er mange stemningsmættede enkeltelementer og detaljer i rummet, som det forladte bord med askebægret, vasken med opvask i og slitagen i rummet.

Holland Belgien 462

Ved et nærmere blik med de kritiske museumsprofessionelle briller på kan man se at der er arbejdet med illusionerne. Tapetet har ikke oprindeligt været så slidt, der er snarere en teatermaler, der har skabt løbesoden i rummets hjørnet – men man må sige at illusionen virker og man føler at rummet har en atmosfære og en stemning. Et enkelt digitalt element var indlagt i værtshuset ved at man gennem en bakke på disken kan vælge passende filmklip til stedets tresser/halvfjerser stemning. Det er f.eks. scener fra en fest på en bar eller schlagere udført af tidens store stjerne. Klippene man vælger vises på spejlet bag baren.

Holland Belgien 463

Holland Belgien 465

En renæssancegård indrettet som i 2002

Et andet sted i Arnhem, hvor den nyeste tid udstilles er i en gård der oprindelig lå nær landsbyen Hoogmade ved Leiden. Gården blev bygget omkring 1600 og af flere gange så udvidet. 

Arnhem maj 2012 201

Huset skulle rives ned for at give plads til en bane for højhastighedstog og museet blev kontaktet. Museet have ikke brug for endnu et hus til at formidle det traditionelle hollandske landbosamfund, men valgte at hjemtage det, da det blev muligt at vise huset som det, det var blevet: En luksuriøs landejendom anno 2002. Den sidste beboer i huset var politikeren og den tidligere statssekretær Cees van Leeuwen og de besøgende får mulighed for at træde ind i hans højborgerlige hjem med nyt køkken og dersignermøbler.

Arnhem maj 2012 183

Arnhem maj 2012 184

De besøgende møder også Cees van Leeuwen på de tv-skærme, der naturligt er i hjemmet. De viser interviews med ham før nedpakningen af huset og film om processen med at flytte det til Nederlands Openluchtmuseum.

Arnhem maj 2012 191

Museet er Arnhem er et open air museum af park-typen, dvs. at det ikke ligesom Den Gamle By prøver at vise en eller flere udvalgte perioder. Den besøgende vendes derfor til, at der sker noget nyt ved hver bygning, men man bliver alligevel overrasket, når man træder ind i et så nutidigt hjem. På trods af at det viser den helt nære fortid sætter Hoogsmade-gården ens eget liv i perspektiv. Efter lidt tid i huset ser man også elementer som afslører, at hjemmet ikke helt er fra vores nutid, f.eks. i udformningen af fjernsyn og pc’ens dengang større monitor. Nye opfindelser og nye digitale medier kommer hurtigere til at virke forældede end elementer, der ikke på samme måde er designet til at skulle virke nyskabende.

Den nære fortid er relevant

Museerne i Arnhem og Bokrijk er et besøg værd. Begge museer har fokus på publikum og er bevidste om, at det er på publikums præmisser at viden og oplevelser skal overleveres. Fælles for dem er bruges af humoristiske elementer, der skabet en god stemning og en lethed som er med til at holde de trætte museumsben stangen. Humoren er også et effektivt virkemiddel til at få en snak i gang og dermed skabe det rum hvor oplevelses og vidensoverlevering bedst trives: I dialogen.  

Besøget på museerne gav mig en selvoplevet følelse af vigtigheden ved også at formidle den nære fortid. Erindringerne som disse museer skaber er ikke kun hyggelige minder, men også igangsættere af refleksioner over de forandringer vores samfund i dag er midt i, eller på det mere personlige plan, en erkendelse af hvor man kom fra og en indirekte ihukommelse af vejen derfra og til nu.

Arnhem maj 2012 216

Det kan godt være, at det er ”skræmmende at komme på museum”, men der er også underholdende og lærerigt, både i Bokrijk og i Arnhem, og i det kommende nye 1970’er kvarter i Aarhus.

Link:

Bokrijk: http://www.bokrijk.be/

Nederlands Openluchtmuseum: http://www.openluchtmuseum.nl/

Det nye 1970’er by-kvarter i Den Gamle By: http://www.dengamleby.dk/udforsk-den-gamle-by/1974-kvarteret/

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling