Tag Archives: bymuseum

Digital i New York – Cooper Hewitt, Museum of the City of New York og Brooklyn Historical Society

Få udstillinger er i dag uden digitale elementer, spørgsmålet er ikke længere om det digitale skal bruges, men hvordan det bliver udnyttet og integreret – er det på grund af en interaktivitet, et audiovisuelt element, det æstetiske eller noget helt andet.

På en tur i New York for to uger siden fik jeg set mange udstillinger, stort set alle med en form for digitale lag. Tre af dem jeg vil omtale her, da der bag disse udstillinger synes at være klare valg omkring brug og integration af det digitale.

Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum

Et nyt ambitiøst projekt, som nu har fungeret et par år er designmuseet Cooper Hewitts digitale pen. Som besøgende på museet får man en pen, der både kan bruges til at samle oplysninger ind om det man ser på museet, til digitalt at gå på opdagelse i deres samling og til at udfolde sig kreativt.

IMG_3956

Indsamlingen sker ved at der på skiltningen ved genstandende er placeret et mærke som man kan placere sin pen ved og på den måde registrere genstande og når man logge sig ind på museets hjemmeside kan man se de valgte genstande og læse mere om dem.

IMG_3890

IMG_3889

Den digitale udforskning af samlingen sker blandt andet ved et markant digitalt bord i museets ankomstområde. Der kan man for eksempel lave en figur med pennen og se hvad der er i museets samling som har elementer af denne form. Derefter er det muligt at læse mere om det værk eller se andre værker det minder om.

IMG_3835

IMG_3836

IMG_3837

Bordet har både legende og oplysende elementer og også den gode brugbarhed, at det er nemt at se, hvad de andre får frem. Hvis man kommer sammen med andre på museet, så er det dermed nemt at dele oplevelsen med hinanden.

IMG_3848 (2)

I et rum om tapeter er der særligt fokus på egne frembringelser med pennen. Midt i rummet er der en skærm, som det er muligt for to brugere at benytte samtidigt. På skærmen kan man enten få vist tapeter fra museets store tapetsamling eller prøve kæfter med selv at gøre det som tapetdesigner – og den dag jeg besøgte museet var det det sidste som skærmen blev brugt til.

IMG_3874

Når mønsteret var klar til at blive set som tapet kunne man få det op på to af rummets vægge.

IMG_3884

IMG_3892

Brugen af Cooper Hewitts pen

Hvordan bliver et ambitiøst digitalt element som pennen brugt? Cooper Hewitt har været så generøse at dele at nogle af deres observationer med os. Pennen blev introduceret på museet i marts 2015 og efter et halvt år gjorde museets status over brugen af pennen i blogindlægget 5 months with the Pen: data, data, data (tak til Charlotte S H Jensen for at gøre mig opmærksom på dette). Undersøgelsen viste, at der var en stigning antal besøgende, som bruger pennen (fra 33 % ikke-brugere til ca. ca. 20 % ikke-brugere), og at der også var en stigning i både brugen med at indsamle genstande og at lave egne produktioner. På museets statistik site https://collection.cooperhewitt.org/stats/ (22.12.2016) oplyses, at pennen indtil videre er givet til 219.302 besøgende, og at der er indsamlet 10.208.574 objekter med den (45,55 objekt per pen) og skabt 212.072 design (0,97 design per pen).

IMG_3882

Undersøgelsen 5 months with the Pen: data, data, data beskriver, at ca. 1/3 af dem, som brugte pennen valgte at logge ind og se det data de havde indsamlet, og at museet gerne vil gøre denne digitale genbesørgelsesdel større. Hvordan de har arbejdet med det kan man læse i et andet blogindlæg Iterating the “Post-Visit Experience” der er en fin beskrivelse af hvilke design- og brugermæssige udfordringer museet syntes der var med at få gæsterne til at bruge den indgang billetten er som login til det digital genbesøg. I det hele taget er museets https://labs.cooperhewitt.org/ et godt site, hvis man er interesseret i at følge, hvordan museet arbejder med digital formidling og interaktion.

IMG_3898

Museum of the City of New York

I et blog indlæg fra januar 2016 beklagede jeg at New Yorks bymuseum ikke havde prioriteret en god oversigtsudstillingen. Men med New York at Its Core, der åbnede i november 2016 er det nu en god mulighed for at få et godt overblik over byens historie. Det er samtidigt en fint opstillet udstilling med en varieret brug af digitale formidlingsgreb.

IMG_3764

Udstillingen består af tre afdelinger, Port City 1609-1898, World City 1898-2012 og Future City Lab. I de to første historiske dele af udstillingen Port City og World City, er store animerede kort markante introfortællinger til rummene.

DSC_0953 (3)

Der er fokus på forskellige emner som Density, Dervesity og Money og udviklingen i byens forskellige dele bliver vist på det digitale bykort i hver afdeling.

Andre steder i Port City og World City delene af udstillingen er der er afsnit med genstande og i de afsnit bliver der henvist til personer som genstandene eller emner i afsnittet relatere sig til. De personer kan man undersøge nærmere i nogle skærme i rummene.

DSC_0951

DSC_0943

Skærmene nemme at forstå og har en feature jeg umiddelbart blev betaget af. Når med skal videre med flere informationer skal man svipe fortsættelsen op og følelsen af at bladre understøttes ved at den valgte tekst eller det valgte billede starter på skærmen under før den kommer op på hovedskærmen.

Det digitale er i form af store projektioner også en markant del i scenografien i rummene, særligt i World City afsnittet, både på bagvæggen og som en centralt visuelt installation i rummet.

DSC_0952

Future City Lab, udstillingens afdeling om fremtidens New York, har to markante digitale elementer. Det en er en stor installation, hvor der bliver vist billeder, udsagn og film om emnerne Making a Living, Living Together, Housing a Growing Population, Living with Nature og Getting Around.

IMG_3766

Det er envejskommunikation, men skærmens samlede størrelse og udformning gør at oplevelsen bliver en helt anden end at får informationen på en vanlig pc skærm. Et andet fint element ved installationen er, at det er nemt som en gruppe at se præsentationerne sammen.

IMG_3807

I en anden del af denne New York Future City afdeling kan man selv udfolde sig som byplanlægger. Man kan vælge en område af byen og som i et sims eller lignende spil indrettet dem med planter, fliser, vindmøller, legeredskaber, folk og meget mere. Løbende kan man se hvordan går med en score i forhold til biodiversitet, økonomi, oversvømmelsesfare og rekreation.

IMG_3772

IMG_3774

IMG_3782

Når man er tilfreds med landskabet kan det loades op i til museet og det er muligt at se det på en stor skærm i rummet hvor man ved at placere sig selv bestemte steder også kan se sig selv i det skabte bymiljø.

IMG_3794

IMG_3805 (2)

Ved siden af skærmene hvor man skabe sit eget bymiljø er det muligt at læse og søge informationer om emner i Future Lab.

IMG_3781

Som et tredje element i denne del af New York at Its Core er der som en modvægt til de meget tydelige digitale element et bord, hvor det med papir og blyant er muligt at komme med ønsker til byens fremtid. Det var enkelt sat op og ud over brugernes udsagn er er også citater fra markante aktører i byens styre eller udvikling.

IMG_3803

IMG_3804

Brooklyn Historical Society

Både på Cooper Hewitt og i New York at Its Core er de digitale elementer meget tydelige og nogle steder også understedet som virtuelle. Der har Brooklyn Historical Society valgt at gå en helt anden vej. Det er et meget mindre museum, og da jeg besøgte det var der tre mindre gallerier med udstillinger og så det dejligt Othmer Library & Archives, som jeg kun varmt kan anbefale at søge tilflugt i, hvis man er i nærheden af Brooklyn Heigths og har brug for en pause i en meget velassorteret bogsamlingen om byens historie og kultur.

DSC_0176

En af udstillingerne på museet er Brooklyn Abolitionists om bydelens anti-slavery movement fra 1789 til 1863. Langs væggen er der tekster og billeder, og centralt i rummet står en række stationer med en boks med et lærred foran. På boksen er der informationer, ofte om en person i bevægelsen og fra boksen kan der hives et papir ud med ekstra information, f.eks. med en kilde til personen.

IMG_4502

IMG_4499

Denne analoge følelse af interaktion bliver videreført i den digitale formidling ved at indholdet på lærredet foran en kan skiftes ved at hive i de snore der går fra boksen og op i loftet. Det minder lidt om følelsen af at hive et kort frem i geografilokalet, selvom det man gjorde jo egentlig var at skifte indhold på en projektion.

IMG_4495

DSC_0184

Den digitale løsning på det lille Brooklyn Historical Society er langt mindre spektakulær end dem på de to andre nævnte museet, og det er nok ikke en løsning, der rammer omtalen eller notitserne i mange museums- eller teknologi-blogs. Men oplevelen i Brooklyn er en jeg tænker tilbage på som et særligt elegant digital formidlingsløsning og det fra indtryk i en lille uge, der bød på mange fine og dyrt tilkøbte formidlingsgreb. Museet er et reelt rum vi bevæger og orientere os i med vores egne sanser og krop som målestok. Det grundvilkår prøvede udstillingen om abolitionisterne ikke at omgå, men i stedet at tilpasse ustabiliteten i deres digitale element til og det var med til at gøre denne løsning elegant.

IMG_4507

Link

Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum
https://www.cooperhewitt.org/

Cooper Hewitt lab indlæg 5 months with the Pen: data, data, data:
https://labs.cooperhewitt.org/2015/5-months-with-the-pen/

Cooper Hewitt lab indlæg Iterating the “Post-Visit Experience”:
https://labs.cooperhewitt.org/2015/iterating-the-post-visit-experience/

Cooper Hewitt statistik:
https://collection.cooperhewitt.org/stats/

Museum of the City of New Yorks udstilling New York at Its Core:
http://www.mcny.org/nyatitscore

Brooklyn Historical Society:
http://brooklynhistory.org/

Tidligere indlæg i bloggen om blandt andet Museum of the City of New Yorks:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/01/08/byhistorie-i-helsinki-newcastle-og-new-york/

Dette er et andet indlæg fra en et besøg i New York i december 2016, det første kan læses her:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/12/17/det-talte-ord-i-new-york-tenement-museum-one-world-observator

Reklamer

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Byhistorie i Helsinki, Newcastle og New York

Byhistorie er sagen. De sidste år er der åbnet større byhistoriske udstillinger om bl.a. Vejles og Odenses historie, og i 2017 og 2018 åbner nye ambitiøse udstillinger om landets to største byer Aarhus og København. Udstillingen om Aarhus’ historie er jeg selv involveret i sammen med andre kollegaer fra Den Gamle By. Vi har både privat med familie og sammen gennem arbejde fået set en del bymuseale udstillinger i de sidste år, både herhjemme og i udlandet, og for at være ærligt, så er de ikke alle lige spændende eller godt udført. 2015 bød for mit vedkommen blandt andet på rejser til Helsinki, Newcastle og New York, og når man nu var der, skulle det lokale bymuseum også besøges.

Helsinki City Museum

Helsinki City Museum

Helsinki City Museum
Helsinki Museum består af fem museer og en sjette afdeling åbner i år til maj. Jeg besøgte afdelingen Helsinki City Museum, der ligger central på gaden Sofiankatu nær Senatstorvet og Domkirken. Det er den afdeling, som har mest fokus på byens historie. Museet har ikke en fast udstilling, og da jeg besøgte museet i juni viste det særudstillingen Mad about Helsinki, som var delt op i to afdelinger. På stueplan var der fokus på steder i byen og på 1. sal var der fokus på personer og ud fra deres historie blev der fortalt om byen.

Martin iPhone 068

Der var gratis adgang til museet, men udover en skoleklasse var der ikke mange besøgende den hverdag i juni. Jeg vil også skyde på, at jeg var den eneste turist, men udstillingen var heller ikke af en type som gav et overblik over byen for nogen som ikke kendte Helsinki på forhånd.
Der var nogle fine formidlingsmæssige greb i udstillingen som for eksempler projektioner af de portrætterede personer på første sal ved genstande, der også fortalte deres historie. Flere af dem var gengivet gennem skuespillere i fuld størrelse og grebet var med til at bebo udstillingsrummet.

Martin iPhone 087

På museet kunne man godt få en fornemmelse af, at Helsinki Museum som institution gerne vil være aktive i byens rum og gerne vil bruges af byens borgere. Anden sal var et åbent fotoarkiv og i udstillingen blev der også præsenteret en app fra museet, hvor man selv kunne anbefale steder eller liste det i byen som man måtte være ”mad about”.

Martin iPhone 107

Billedarkivets læsesal som var en del af museet

Mad about Helsinki app

Mad about Helsinki app’en som der blev reklameret for på museet

Newcastle Story
I Newcastle fortælles byens historie noget mere samlet på Discovery Museum, der er en del af den større organisation Tyne and Wear Archive and Museums. I Discovery Museum er det særlig den permanente udstillinger Newcastle Story som fortæller om byen. Udstillingen er en kronologisk og systematisk gennemgang af byens historie fra romerne og frem til det 20. århundrede.

DSC_0065

DSC_0072

Det er en meget gennemført udstilling, hvor hvert afsnit frem til 1900 har en indgangsportal med den samme type oplysninger om periodens vigtige begivenheder, byens størrelse, hvad man kan se af bygninger mv. fra perioden og udvalgte fun facts eller nasty facts.

DSC_0075

Hvert tidsafsnit i Newcastle Story starter med en portal hvor udvalgte oplysninger om perioden vises

DSC_0077

Portalens ene side

DSC_0079

Med oplysninger byens udstrækning og vigtige kendetegn i perioden

DSC_0080

Hvilke bygninger fra perioden der stadigt kan ses i byen

DSC_0081

Og en udvalgt Fun Fact – her at nogle bagere tilførte sand i brødet

DSC_0082

Afsnitsportalens anden side har en tidslinje for perioden

DSC_0083

Og en Nasty Facs – her at arsenik var en kur mod pest

I hvert afsnit er der en eller flere dramatiserede historie og et gennemgående træk er også et børnespor. Derudover har udstillingen et væld af initiativer i bedste engelske stil af interaktive elementer og hands-on.

DSC_0110

I afsnittet om Victoria-tiden er der et rum med genstande og en skærm hvor man kan vælge at høre udvalgte personers historier

DSC_0125

Og historierne henviser så til en genstand i rummet, f.eks. denne legetøjselefant

En slags hands-on i udstillingen var en installation om brændmærke-straf i middelalderen. En lyd i loftet har en overraskelseseffekt, og det er et fint eksempel på brug af flere sanser i en udstilling.

DSC_0091

Punishment installationen i udstillingens middelalderafsnit. Hvordan at lyd er integreret som et overraskelseselement kan ses i videoen herunder.

Alt i alt gør det Newcastle Story til en meget informationsmættet udstilling, men også en meget larmende og noget skematisk udstilling i hvert fald frem til det 20. århundrede, hvor den skifter stil og både bliver med flere genstande, afsnit og filmmateriale.

DSC_0129

DSC_0153

Newcastle Story har nogle år på bagen og virkede utvivlsomt meget moderne og fremsynet, da den åbnede, men nogle af de ”moderne” greb med farver og opsætning gør også, at den i dag kan virke lidt old news. Museets mange muligheder for hans-on og aktivitet gør også at der er et stort slid – og helt tydeligt en slid der er større end museets vedligehold kan følge med. Det er også med til at få den og nogle af museets andre udstillinger til at virke lidt brugt og gammelt.

DSC_0068

De er ikke beskedne i udstillingen med at vise hvor man kan opleve hvad, f.eks. at der her er en fortælling

DSC_0142

Lyd var der i det hele taget rigtigt meget af i udstillingen. Også her hvor man kunne vælge fortællinger fra bydelen Walker.

DSC_0159

Og en fortælling til (hvis man skulle have overhørt det)

Men Newcastle Story giver en god og sansemættet indføring i byens historie. Udover Newcastle Story viser Discovery Museum også en række andre udstillinger, der også fortæller om elemeter i byen. Destination Tyne fortæller om migration til Newcastle de sidste 200 år, og Story of Tyne fortæller om havnen og flodens betydning for byen.

DSC_0175

En hands-on aktivitet om skibsbyggeri i Story of Tyne udstillingen

DSC_0256

I Destination Tyne udstilles genstande og fortælles om udvalgte emigranter til Newcastle-området

DSC_0276

Og udstillingen slutter med at man selv kan skrive sin hjem- eller migrationshistorie

New York – fragmentariske fortællinger
New York er en af de byer som man gennem populærkulturen allerede kender før man ankommer til den og en tur gennem byen er fyldt med scener og steder man allerede har set på film eller hørt om i sange, litteratur, nyhederne eller historiebøgerne. Det må være en overvældende mængde for byens Museum of the City of New York at formidle.

DSC_0097

Særudstillingen Folk City på Museum of the City of New York viser blandt andet hvor Bob Dylan, Pete Seeger og Woody Guthrie boede og havde deres tidlige koncerter.

Den tilgang museet har valgt at benytte minder mere om grebet i Helsinki end i Newcastle. Da jeg besøgte museet i sommers viste de udover en 22 min lang film, der var en gennemgang af byens historie, en række udstillinger som beskrev enkelte aspekter af New York. Der var blandt andet en om en om byens laug i slutningen af 1900-tallet, en om Activism i New York og en række særudstillingen blandt andet om Folk music i 1950’erne og 1960’erne, Hip-hop i 1980’erne, en om designeren Paul Rand og en om nogle af de steder og bygninger, der de sidste 50 år er blevet bevaret gennem Landmark Law.

DSC_0116

Actism New York var en grundig og noget teksttung gennemgang af mange af byens Citizen movement – blandt andet om cyklisme.

DSC_0125

En helt anden udstilling var om designer Paul Rand, der var født i Brooklyn og derfor et emne for en udstilling på museet.

Filmen Timscape giver et samlet billede af byens udvikling, men hvis man i eget tempo vil fordybe sig til den righoldige historie, kan det kun lade sig gøre hvis det er indenfor et af de særemner, som museet har valg at fokusere på.

IMG_7620

Biografen i Museum of the City of New York hvor filmen Timescape gennemgik byens historie på 22. min.

IMG_7587

Fra udstillingen Guilded New York, der som de andre udstillinger på museet var håndværksmæssigt og finishmæssigt godt lavet

Der er utvivlsomt beboere i byen, der har glæde af at vende tilbage til museet og løbende se nye udstillinger, som behandler nye aspekter af byens historie, men jeg synes det er en synd og en skam, at der ikke blev gjort et forsøg på et samlet udstillingsgreb om byens righoldige historie. Et enkelt sted, hvor der er taget tilløb til en samlet kalejdoskopisk greb på hvad NYC er, er i museets trappeopgang, der med en pågående sort/hvid grafik har et væld af citater fra berømtheder om hvad byen er og har været.

IMG_7636

Trappeopgangen der var veloplagt udsmykket med citater om New York

Tenement Museum

I New York besøgte jeg besøgte også Lower East Side Tenement Museum, hvilke på nogle punkter var en fremragende oplevelse med vigtige byhistoriske fortællinger. Museum ligger i Lower East Side nær Little Italy og Chinatown og er et sted, hvor mange immigranter til Amerika fik deres første bolig og arbejde i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Tenement Museum

Museet er Tenements – et lejlighedskompleks på Orchard Street 97, der blev bygget i 1865 og hvor alle etager på nær stueetagen måtte forlades i 1935, da ejeren ikke ville lave de lovpligtige forbedringer. På det tidspunkt havde over 7000 mennesker boet i ejendommen. Bygningen stod tom frem til 1988, hvor museet blev etableret. Blandt andet historikerer fra Columbia University igangsatte et storstilet researcharbejde om hvem der havde boet i de forskellige lejligheder og hvad deres historie var, og de første museumsgæster kunne besøge museet i 1992. Den eneste måde, som man kan opleve museet på er gennem guidede ture for grupper på op til ca. 30 personer. Turene går til lejligheder i bygningen eller rundt i kvarteret og giver gennem stederne og det talte ord gode indføringer i New York i den periode og dermed grundlaget for byens smeltedige-kultur, diversitet og storhed. Jeg kom på Sweetshop Worker turen der gik til to lejligheder, hvor der havde arbejde skræddere i slutningen af 1800-tallet. Der var en rigtigt god guide, der hurtigt fik spurgt ind til hvem vi i selskabet var, så hun kunne gøre turen så relevant som muligt, men det var ture primært til et på forhånd interesseret publikum. Min ellers meget museumsbegejstrede datter på 11 blev sat på en prøve og der gjorde de andre yngre i selskabet også. Et godt familiemuseum er det ikke.

Tenement Museum

I må nøjes med dette billede af Orchard Street 97, som er kærnen i museets fortælling. Det var ikke tilladt at tage billeder inde i huset eller under rundvisningen.

Jeg forlod Tenement Museum med en ide og ny viden om noget af det som har gjort New York til den by den er. Den samme intense aha-følelse havde jeg ikke efter besøget på Museum of the City of New York. Det tror jeg dels skyldtes museets opsætninger, der var pæne, men ikke overraskende eller meget aktiverende, men først og fremmest at museet udover i filmvisning ikke prøver at lave et greb, hvor de giver en samlet fortælling, der fremhævede noget eller nogle markante udviklingstrin i byens historie. Det er for meget ta’ selv bord uden den nødvendige forklaring eller overblik over retterne.

IMG_7643

Udstillingen Saving Places – 50 years of New York City Landmarks, der fortalte om nogle af de bygninger som lovgivning havde reddet fra nedrivning. Mange steder i den udstilling var der en forudsætning om, at bygningerne og deres placering og betydning på forhånd var kendt for den besøgende.

IMG_7585

En af genstandene i udstillingen Folk City – om folk music scene i byen: Bob Dylans original manuskript til Blowin’ in the Wind. For mig var det en genstande og en historie, der havde noget svung over sig.

Det var samme tilgang til byhistorien som i Helsinki. Personlig synes jeg ikke, at det giver de bedste byhistoriske fortællinger. Jeg synes bestemt, at bymuseer skal have skiftende udstillinger som kan tage et emne op, men disse udstillinger skal være bakket op af en samlet udstillingen om byens historie. En samlet fortælling er både til glæde for byens borgere, deres gæster og for de turister, der kommer til byen og på egen hånd skal sætte sig ind i, hvor de er og hvorfor byen ser ud og virker som den gør.

Link

Helsinki City Museum:
http://www.helsinginkaupunginmuseo.fi/en/museums/helsinki-city-museum/

Newcastle Story i Discovery Museum i Newcastle:
https://discoverymuseum.org.uk/whats-on/newcastle-story

Museum of the City of New York:
http://www.mcny.org/

Lower East Side Tenement Museum i New York:
https://www.tenement.org/

 

3 kommentarer

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Stockholms stadsmuseum – boligindretning på svensk, del 3

Først på Södermalm, tæt ved Slussen ligger Stockholms stadsmuseum. Som man vil kunne forvente, indeholder museet fortællinger om den svenske hovedstad og byens kvarterer. Stockholms stadsmuseum bruger til denne fortælling forskellige formidlingsformer fra nøgterne fotoudstillinger til scenograferede rum. Museet synes, at have gjort sig umage med at gøre det overordnede indtryk mindre højtidelig og mere kulørt, flere steder i en så høj grad, at min ledsager på dette museumsbesøg konstaterede ”at det her vist nok mest er for børn” for lidt efter at søge ned mod kaffen og kagebordet i cafeen. Det skulle nu mere til for at få mig væk fra museets opstillinger, modeller og genstande.

Stockholms stadsmuseum 323

På Stockholms stadsmuseum er der iscenesættelser af byens forskellige rum. Ikke i 1:1, men klar med et forsøg på, at videre give en stemning fra forstaden, centrum osv.

Stockholms stadsmuseum 345

Husene, byens helt centrale element, formidles både gennem forskellige modeller og i tegninger, hvor de forskellige tiders stil og kendetegn enkelt formidles.

Stockholms stadsmuseum 326

Stockholms stadsmuseum 369

Stockholms stadsmuseum 370

Stockholms stadsmuseum 372

Boligindretning

På stadsmuseet vil man også gerne formidle forskellige tider boligindretning. I disse udstillinger benytter museet sig heller ikke af 1:1 fuldskala interiørudstillinger, men laver koncentrerede oversigter, hvor det er nemt at sammenligne elementer fra forskellige tidsperioder.
Et sted er det køkkenet, der formidles med skabslåger fra forskellige årtier og billeder, der viser tiders forskellige tendenser.

Stockholms stadsmuseum 359

Et andet sted vises en simpel, men virkningsfuld fremstilling af forandringer i hjemmets elementer. Det er en væg, hvor hver periode er repræsenteret af en stribe tapet, et dørhåndtag, nogle steder en lyskontakt og så stregtegninger af markante møbler, lamper og brugsgenstande fra perioden (f.eks. en Steltonkande og en rispapirslampe).

Stockholms stadsmuseum 363

Stockholms stadsmuseum 365

Stockholms stadsmuseum 366

Tapetet er nok til at give stemningen, og tegningerne og dørhåndtagene nok til, at man synes der er elementer man kan studere nærmere.

I forhold til de andre boligindretningsudstillinger beskrevet i denne trilogi fra svenske udstillinger (del 1 om IKEA tilsammans og del 2 om Nordiska museet) er det nogle noget billigere og simplere virkemidler Stockholms stadsmuseum benytter sig af. Der er ikke mange detalje og finesser at fordybe sig i, men opstillingerne giver et overblik over forskellige tiders stil.

Der tidligere blogposts om svenske boligindretningsudstillinger kan læses her:

Heminredning: Artur Hazelius og IKEA tilsammans – boligindretning på svensk, del 1

Nordiska museet – boligindretning på svensk, del 2

2 kommentarer

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Hvordan indsamles og fortælles en bys historie

Den 25. oktober 2011 blev seminaret Urban History Exhibited afholdt i Den Gamle By. Det er nu muligt at se indlæggene og præsentationerne fra konferencen og der er faktisk meget godt at komme efter for interesserede i, hvad byen er i dag, hvordan den kan fastholdes og formidles og hvorfor dens historie skal fortælles. På Den Gamle Bys You Tube kanal kan man se de enkelte talere og på museets slideshare kanal findes de power point, der blev vist. På seminaret var der oplæg fra Rainey Tisdale fra Brown University, Christine De Weerdt fra STAM – stadsmuseum gent, Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv, Paul van der Laar fra Roterdam Museum, Jette Sandahl fra Københavns Museum foruden oplæg fra Thomas Bloch Ravn, Anneken Appel Laursen og undertegnede fra Den Gamle By.

Apps og nye rum til fortællinger

Oplæggene kredsede om, hvordan en bys historie og kultur kan opfattes, fastholdes og formidles. Den Gamle By har siden sommer også haft det ansvarsområde at skulle varetage Aarhus’ historie. Medarbejdere fra det tidligere Aarhus Bymuseum er nu blevet en del af Den Gamle By’ stab, men bymuseets tidligere ejendom overgik ikke til Den Gamle By. Formidlingen skal ske andre steder og et af de steder Den Gamle By gerne vil bruge er byrummet. Som et eksempel på dette fortalte Den Gamle By til seminaret om den nye Aarhus StreetMuseum app, hvor historierne netop formidles, hvor de foregik. Indlægget fra Den Gamle By skitserede også hvordan, at historier om Aarhus kan fortælles forskellige steder i det eksisterende museum. Der skal altså ikke kun laves et nyt fysisk museumsrum, der fortæller Aarhus’ historie, men Aarhus’ byrum og eksisterende faciliteter i Den Gamle By skal udnyttes i formidlingen.

Aarhus StreetMuseum

Rainey Tisdale – formidling uden for museet

Brugen af flere platforme til at fortælle byens historie var også et emne Rainey Tisdale kom med eksempler på i sit indlæg. En af den var Fussnotemai45 projektet, hvor der på selve gaden forskellige steder i Hamborg blev skrevet stedspecifikke fortællinger om anden verdenskrig. ”Ved denne plads skulle jødes samles før de blev transporteret til Theresienstadt” og lignende lokationsbestemte historier. Det var ikke byens historiske museum, der stod bag dette projekt, men en række frivillige, organisationer og firmaer.

Rainey Tisdale beskrev også If This House Could Talk, et andet projekt med en stor grad af frivillige involverede. Projektet har de sidste tre år fundet sted i Cambridge i Massachusetts, USA. Cambridge Historical Commission står bag initiativet, hvor husejere, firmaer mv. ud fra en fast skabelon skriver kort om deres hus’ historie og sætter et skilt med fortællingen ud foran huset i en lille måneds tid. For at gøre den nemt for deltagerne og mere imødekommende for brugerne er der lavet enkelte guidelines til dem, der ønsker at deltage (http://www.cambridgehistory.org/Cambridgeport/ithct%202011%20guidelines2w_line.pdf). Projektet er et fint eksempel på at en klar ide og simple gode rammer fremmer frivilligt engagement. I år deltog mere end 100 huse i If This House Could Talk.

Paul van der Laar – indsamling og medinddragelse

Et andet af Urban History Exhibited seminarets foredrag kom fra hollandske Paul van der Laar, der både er tilknyttet Erasmus University og Museum Roterdam. Paul van der Laar tænker på bymuseet som et sted for living memory i modsætning til nostalgia. Det førstnævnte forstået som et sted, hvor historie er brugbart for samtiden og historie som nostalgi forstået som en ekskluderende fortælling for dem, hvis kultur ikke var en del af fortællingen/historien. Paul van der Laar konstaterede tørt, at hans museums samlinger om borgerskabet og den florissante handlen i Rotterdam hverken inddrog eller havde den store interesse for store dele af dagens befolkning i Rotterdam. Rotterdams nutidige befolkning har betydelige grupper af borgere med kulturelle baggrunde uden for Holland og i forhold til landsgennemsnittet tilhører byens befolkning ofte en lavere socialklasse. En af de dele af byen, der har begge karakteristika er Roffa 5314, hvilket er slang for en del af det sydlige Rotterdam (5314 er en nummeret på en takstzone).  På museets initiativ blev ungdomskulturen i området dokumenter gennem foto og interview. Der blev også samlet genstande ind på en lidt utraditionel måde. Museet havde lånt en nedlagt kornlagerbygning, hvor der blandt andet blev arrangeret hip hop fester. Ved nogle af arrangementerne stod museets kuratorer i døren og købte tøj og accessories, der var repræsentativt for området og kulturen. Museet købte simpelthen det tøj nogle af gæsterne stod og gik i.

Gennem projektet blev der udover en udstilling også lavet koncerter og Roffa magasiner, hvor de unge blev fremstillet med al den selvtillid og selvsikkerhed som en fotograf kunne fange. Paul van der Laar vil meget gerne arbejde sammen med kunstnere, de er ifølge ham nemlig rigtigt gode et at se og fornemme.

Et andet projekt Paul van der Laar fortalte om var Urban Neighbourhood. Det foregik i Delfhavenkvarteret, hvor Museum Rotterdam hver tirsdag i en periode havde base i en tyrkisk döner kebab restaurant. I afstand var der ikke mere end tre km mellem museet og restauranten, men mentalt var de helt forskellige steder. Med restauranten som kontor kunne museets folk komme meget tættere på folkene i området og med den som base lavede de et forsknings- og indsamlingsprojekt, der byggede på det simple princip, at Paul van der Laar og hans kollegaer ringede på hver 10. dør og spurgte om de måtte høre folks historier, tage billeder af hjemmet og høre om hjemmet liv.

Begge disse projektet og andre som Laar fortalte om på seminaret var bygget op omkring devisen, at når museet i dag ikke har samlinger, der har den store interesse hos nutidens borgere i Rotterdam, så skal museet bruge kræfter på at samle materiale ind, som bliver relevante for kommende generationer Rotterdammere og dermed byder dem ind i museets fortællinger – samtidig med at indsamlingerne også er med til at tage samtidens borgere seriøse og gøre dem til en del af historien og et større fællesskab.

Byen som netværk

Paul van der Laar havde undervejs i sit oplæg den pointe af den nutidige transnationale multidiverse befolkning i Rotterdam blandt andet havde det karakteristika, at de nødvendigvis ikke følte et dybt tilhørsforhold til et land eller et sted. Nutidigheden, selvrealisering og repræsentation er vigtigere elementer at fremhæve for at få det nutidige publikum i tale.  Aarhus’ nys stadsarkivar Søren Bitsch Christensen kom også ind på den diskussion, bare gennem en historisk vinkel, ved i sit oplæg at perspektivere ændringer i forståelsen af hvad byen er. Den klassiske købstad er ofte den man definerer en by ud fra, hvor byen er forstået som en mere eller mindre lukket system med en hvis mængde af funktioner (erhverv, boligformer og administration). I dag er byerne dog ikke længere socioøkonomisk eller kulturelt fungerende som den klassiske købstad. Deres interaktionen med andre byer eller fjerne egne er intensiveret og man må snarere tænke byen som et løst netværk end som et tæt og lukket bebygget areal.

Byen som netværk

Jeg er ikke i tvivl om at ideen om tilhørssted forandres i disse år sig ligesom at kommunikationen mellem individer også hastigt ændre sig til større og løsere netværker, blandt andet på grund af IT og mulighed for nye digitale kontaktflader.

Men i alle disse forandringer vil vores fysiske tilstedeværelse selvsagt altid været knyttet til fysiske steder – og disse steder vil have historier, der vil kunne berige og perspektivere vores egen historie. Seminaret Urban History Exhibited kom med gode eksempler og ideer til hvordan disse historier kunne gøres relevant for flere og ikke mindst hvordan de kunne samles ind så både nutiden og fremtiden kan få del i dem – og i det fællesskab et museum kan opbygge.

Links til de omtalte projekter:

Link til Den Gamle Bys You Tube kanal, hvor oplæggene fra Urban History Exhibited seminaret kan ses: http://www.youtube.com/user/DenGamleByMuseum

Link til Den Gamle Bys slideshare kanal, hvor power pointene fra seminaret ligger: http://www.slideshare.net/Den_Gamle_By

Direkte link til Den Gamle Bys oplæg: http://youtu.be/U_LE1y6Z1RY

Om Aarhus StreetMuseum: http://www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum/

Direkte link til Rainey Tisdales oplæg: http://youtu.be/4h2d3gNBCf0

Om Fussnotemai45: http://www.fussnotemai45.de/

Om If This House Could Talk: http://www.cambridgehistory.org/Cambridgeport/ITHCT%20Event.html

Direkte link til Paul van der Laars oplæg: http://youtu.be/ZRogPXlSJRs

Om Roffa 5314: http://www.roffa5314.nl/ Roffaprojektets Flickrbilleder: http://www.flickr.com/photos/39843822@N05/sets/72157620631279026/

Direkte link til Søren Bitsch Christensens oplæg: http://youtu.be/zYymf1at6Ww

2 kommentarer

Filed under Diverse, Seminar og konference

Klare mål i Liverpool og Saltum

Organisationen Danske Museer har i denne uge afholdt den årlige formidlingskonference. Blandt oplægsholderne var direktøren for National Museums Liverpool David Fleming og Søren Kragelund, direktør for Fårup Sommerland. David Fleming var kommet til Danmark for at fortælle om, hvordan man kunne gøre sit publikum interesseret i museet og Søren Kragelund skulle fortælle om, hvordan de ansattes indstilling og service var essentielt for gæsternes oplevelse. Begge indlæg havde også tydelige pointer om vigtigheden af, at have klare visioner for institutionens fremtid og indstilling til omverdenen.

The+Beatles+instruments

Museums have shifted from being about something to being for someone

Til sommer åbner det nye bymuseum i Liverpool. David Fleming har arbejdet i 10 år for at virkeliggøre denne drøm. En vigtig del af forarbejdet har været at definere målsætninger for museet og at sikre museets position. Skal museet tage væsentlige samfundsrelevante emner op som integration, menneskerettigheder og social inklusion eller skal man satse på at lave oplevelser, der målrettet prøver at tiltrække mange gæster. For David Fleming er der ingen modsætning mellem de to mål – snarere tværtimod.

David Flemings holdning er, at der skal følelser og holdninger ind i museerne for at det kan betyde noget for gæsterne. De skal ikke være neutrale passionsløse steder, der opfordrer til ligegyldighed. Museerne handler om menneskers liv, og de er til gavn for offentligheden. De har i sig en social forpligtigelse, hvilket kommer tydeligt til udtryk gennem det Fleming betegner som Human Rigths Museum. Det er museer som Te Papa, Anne Frank museet og National Museum of the American Indian og er ifølge Fleming netop dem, der om noget nedbryder myten om museet som et neutralt sted. I Liverpool åbnede for tre år siden International Slavery Museum, der trækker historien om det transatlantiske slaveri op til vores tid. Museet perspektiverer, hvad den historie betyder for Liverpools etniske og sociale historier og samtidig sætter fokus på emner som intolerance, racisme, kulturudveksling, de globale økonomiske udfordringer for Afrika og Caribien, broderskab og frihed. Ved at fortælle vægtige historier om samfundet i dag bliver det vedkommende for borgerne – det giver museet relevans og dermed gæster.

Disse historier skal være i centrum, mere end at genstandene skal være det centrale. Den besøgende skal også være i centrum. Det er de besøgendes egen dagligliv, der skal tages udgangspunkt i og museets målsætning er ”to change the lives of our users” og at give alle – fra alle typer baggrunde – mulighed for at “enjoy the benefits of engaging with a world class museum service”. Det giver passion hos de besøgende.

For at kunne gennemføre dette skal denne holdning gennemsyre hele museet. Det har taget tid at gennemføre denne holdningsændring i museet, så hele organisationen tror på det og arbejde målrettet mod disse mål. Uden en klar ledelse og et seriøst internt arbejde på at oplyse og formidle ideerne og holdningerne kan det ikke lykkes.

Tallene tyder på, at Flemings mission er rigtig. De sidste 10 år er der sket en stigning af besøgende til museerne under National Museums Liverpool fra 700.000 besøgende per år til 2.1 million besøgende per år – med nogenlunde samme budget og der er kommet en betydeligere støre diversitet blandt museets besøgende. Samtidig er der skabt en begejstring i befolkningen og blandt politiske interessenter omkring det nye city museum, der vil åbne 14. juli denne sommer.

David Flemings oplæg fra konferencen kan ses her:

http://cdn.livestream.com/grid/LSPlayer.swf?channel=formidlingsnet&clip=pla_6404b905-db1d-4da9-a85a-38dfe9d7adc7&autoPlay=false

Watch live streaming video from formidlingsnet at livestream.com

Oplevelsen er der hvor man møder en gæst

Søren Kragelund er også en mand med en mission. Fårup Sommerland blev grundlagt i 1975 og er gået fra at være en stor legeplads med trampoliner og kanoer til at være en forlystelsespark med vandland, restauranter, ruchebaner – og endnu mere legeplads. Fårup Sommerland er et privat foretagende, som er afhængigt af antallet af besøgende og de penge gæsterne lægger i parken. Det kræver strategi og udvikling, og Kragelund viste i sit foredrag, hvordan nye tiltag direkte kan ses i antallet af gæster.

Det overordnede mål for Fårup har i de sidste år at være blandt Danmarks tre mest besøgte forlystelsesparker. Måden at nå dette mål på er dels at markedsføre parken som et familievenligt sted med oplevelser og natur, og dels at sørge for at alle parkens gæster føler sig godt tilpas. Parken skal have et element af natur og være nem at finde rundt i. Den skal være ren og sikker og alle parkens ansatte skal give en god service, løfte sammen og være imødekommende – ”oplevelsen er der hvor man møder en gæst”.

Dette kan kun lade sig gøre, hvis alle ansatte bliver trænet i det, belønnet for at gøre det rigtige, og at ledelsen er gode forbilleder. Alle skal samle affald op, og direktøren kan godt give en hånd med i opvasken i restauranterne, når der er brug for det. For som Søren Kragelund siger, det får det både til at glide bedre og styrker samtidigt moralen.

Ligesom i Liverpool skal stedets værdier være tydelige og deles og formidles til alle ansatte. Ansatte kommer på kurser før de starter og løbende mens de er ansatte. De skal ikke være i tvivl om, hvad Fårups værdier er, og hvordan de ansatte skal møde gæsten så denne får en god og sjov oplevelse – samtidig med at de med glæde bruger penge i det nordjyske.

I følge Kragelund skal der klare mål, klar kommunikation og god medarbejderpleje til for ikke stå i stampe. Sidste år havde forlystelsen 607.000 besøgende og var dermed – som planlagt – den tredje mest besøgte attraktion i Danmark.

Søren Kragelunds foredrag kan ses her:

http://cdn.livestream.com/grid/LSPlayer.swf?channel=formidlingsnet&clip=pla_01605121-56d6-4eb6-83d1-1fdd29913cc7&autoPlay=false

Watch live streaming video from formidlingsnet at livestream.com

De to foredrag var rigtigt spændende og førte bagefter flere debatter med sig. Flemings foredrag viste fint, at medborgerskab og væsentlige sociale og samtidspolitiske emner godt kan gå hånd i hånd med en publikumsmæssig og populær succes. Kragelunds fik fint demonstreret for et museumspublikum, der godt kunne lære lidt her, at medarbejderpleje og fokus på brugerne godt kan svare sig. Samtidigt viste begge oplæg, at en klar strategi og en klar kommunikation internt i organisationen betyder noget og giver resultater.

Der var også mange andre oplæg på konferencen, der fandt sted fra 22. til 24. marts på Nyborg Strand. Flere af dem kan ses på www.formidlingsnet.dk, blandt andet Piotr Cywinski, leder af Auschwitz Birkenau Museum og Kelly McKinley, leder af Education and Public Programming ved The Art Gallery of Ontario.

Skriv en kommentar

Filed under Diverse