Tag Archives: Colonial Williamsburg

Introduktionen til museet – om forskellige typer af ankomstområder

Alle museer og flere større udstillingsområder har et introduktionsområde, men måden som de er udformet på er ganske forskellige. Nogle er meget gennemarbejde, mens andre bare er opstået. Men uanset, hvor lidt gennemtænkte de måtte være, så har de en vigtig funktion for besøget. Det er her, at den første orientering finder sted og anslaget for besøget sker.

I en sammenfatning af museumsbesøgsstudier inddeler museumsforskerne John H. Falk og Lynn D. Dierking museumsbesøget i en række faser, hvor den første er orienteringsfasen. For en førstegangsbesøgende er den fase gerne mellem 3-10 min. Det er her, at gruppen samles, overblikket skabes, information opfattes fra skilte og ansatte, koder for adfærd aflæses ved at se på andre gæster og der tages en beslutning om hvor og hvordan besøger skal starte. At museet facilitere denne fase godt giver naturligvis en god start på besøget, men studier viser også, at denne fase kan være væsentlig for den overordnede bedømmelse af museumsbesøget. (Falk, Dierking 1992, p. 58-61 og Falk, Dierking 2013, P. 134-135). Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan museets møde med gæsten sker.

MOSI velkomstperson DSC02839

En velkomstperson ved MOSI i Manchester, der var rigtigt dygtig et at få gæsterne til at føle sig velkommen.

Introduktioner til museer kan opdeles i flere elementer. I et studie fra 1984 af frilandsmuseets Old Sturbridge Villages dengang nye indgangsområde opdeler forskerne D. Geoffrey Hayward og Mary L. Brydon-Miller fra University of Massachusetts introduktionen i Spatial orientation og Conceptual orientation, hvor der første referere til at kunne finde rundt på museet og det sidste til at introducere temaer og gøre den besøgende klar til museets oplevelser og indhold (Hayward, Brydon-Miller 1984, p. 318).

De to overordnede orienteringstyper er gerne begge tilstede i introduktionsområder og kommer til udtryk gennem forskellige fysiske installationer. Jeg har her forsøgt at sammenfatte en række forskellige konkrete måder, hvorigennem museer giver de besøgende en introduktion til museet og museumsoplevelsen. Der er utvivlsom flere, men her er nogle af dem jeg er stødt på: Biograf, Velkomstrum og Introudstilling, Rejsen, Oversigtskort og Model og Personlig kontakt.

Biograf

En løsning er at lade besøget starte med en film. Vikingeskibsmuseet i Roskilde var tænkt sådan i museets første mange år. Først skulle de besøgende se Børge Høsts film om udgravningen af Skuldelevskibene i Roskilde Fjord, og derefter kunne de gå ud i hallen og se skibene med fjorden som baggrund. En af de berømte museumsintroduktionsfilm er ”The Story of a Patriot” i frilandsmuseet Colonial Williamsburg i Virginia. Filmen varer 37 min. og er optaget på Colonial Willamsburg. I 1957 var det en uhørt ambitiøs museumsfilm lavet i et samarbejde med Paramount Picture og instrueret af Oscarvinderen George Seaton. I dag kan den virke noget 1950’er langtrukken, men filmen har utvivlsomt været en vigtig inspirationskilde til at tænke ambitiøst i forhold til introduktionsfilm og introduktionsoplevelsen.

he Story of a Patriot

Scenerne i The Story of a Patriot er optaget i Colonial Willamsburg. I dette blogindlæg, hvor dette billede er taget fra, fortælles der mere om filmen: http://makinghistorynow.com/2016/02/a-cinephiles-guide-to-williamsburg-the-story-of-a-patriot/

Biograf – Harry Potter Studio

En af de bedste biograf-introduktioner jeg har oplevet er på Harry Potter Studio i Watford ved London. Der er her, at det meste af Harry Potterfilmene blev optaget og før man kommer ind til filmsættende og rekvisitterne er der to introduktionsfilm. Ideen om at lave filmene bliver vist gennem film i et rum, hvor man står op i og bagefter kommer man ind i en filmsal, hvor filmenes tre hovedkarakterer Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger, eller retter skuespillerne bag karakterne, i en film fortæller om studierne og scenerne. Det gør de foran døren til spisesalen i Hogwarts, hvorefter lærredet går op og viser døren til spisesalen i Hogwarts. De besøgende opfordres til at komme og åbne døren – og inde bag ved døren er spisesalen. Så er alle klart til oplevelsen.

IMG_1378

Biograf – Verzetsmuseum

En anden velfungerende introduktionsfilm er på Verzetsmuseum (Dutch Resistens Museum) i Amsterdam. Introduktionsfilmen kæder byens rum sammen med museet. Desværre formår museet ikke helt at have sammen rytme og relevans som filmen, på nær i børneafdelingen, Verzetsmuseum Junior, der i fortællende interiør viser krigen fra forskellige ståsteder, men alle i børneperspektiv.

IMG_2694

I Harry Potter studierne er det en tvungen introduktion, men de andre steder er den frivillig og noget, der blandt andet på grund af længden ikke altid vælges til. Det kan være en rigtigt virkningsfuld introduktion, men det tager tid, og hvis det er frivilligt kræves der en særlig motivation for at gæsterne prioriterer det i besøget.

Velkomstrum og introduktionsudstilling

Et andet greb er et velkomstrum med forskellige effekter. På frilandsmuseet Blist Hill Victorian Town, der er den del at industrimuseumskomplekset Ironbridge Gorge Museum er der et introduktionsdel, som også kunne betegnes som en biografløsning. For at komme ind i frilandsmuseet skal man gå igennem en introduktionsbygning. Der er et rum, der med sine murede vægge og støbejernsstolper ikke er en biograf, men på væggene projekteres en 8 min. lang film om industrialiseringen vist gennem en række sceaner og stemningsbilleder, som beskriver arbejdet, arbejderne og deres produkter.

Derefter er der en gang, hvor frilandsmuseet og forbindelsen til industrialiseringen og det industrialiserede landskab introduceres, både gennem oversigtkort, men også med filmeffekter, hvor man som gæst blandes med personer fra museets tidsperiode.

IMG_7199

Velkomstrum – Skansen

På Skansen i Stockholm kommer man op til et introduktionslokale, hvis man tager rulletrappen op fra Hovedindgangen. Sidst jeg tog den vej ind i museet (i 2011) bliv man mødt af en skærm, der gav informationer om hvad der skete på museet det dag. Der var derudover nogle skæmtekulisser til fotomulighed og en række display/montre som fremhævede forskellige elementer ved museet, f.eks. Berättelser, Inspiration, Gemenskap, Helsvenskt, Möten og Upptäckter. Ideen er nok god, men ikke noget, som kan måle sig med den stemning der er på museet og som gæsterne nok forventer at møde. Det var i hvert fald ikke er område de forbipasserende stoppede ved og heller ikke noget jeg blev grebet af – ud over af en professionel interesse for tiltaget.

Skansen dec 2011 c

Skansen dec 2011 b

Velkomstrum – Beamish Museum

Et andet museum der har et større ankomstrum er Beamish Museum i Nordengland. Ligesom Skansen er Beamish et frilandsmuseum, og før man kommer ind på det store område går man igennem en bygning med en model over området og en række billeder fra området. Her er der arbejdet mere med stemning, men det store mørke rum har ikke sammen gribende atmosfære som frilandsmuseets landskabet og personbårne industrielle fortællinger. Og udover de visuelle indtryk giver rummet ikke meget information.

IMG_1156

Velkomstrum – Black Country Living Museum

På et andet stort industrifokuseret engelsk frilandsmuseum Black Country Living Museum er der også et område i indgangsbygningen med yderligere information før man går ud i parken. I modsætning til de omtalte indgange i Skansen og Beamish er det ikke et område man behøver at se, men en sidegang man kan vælge til. Hvis man gør det, er der en række stærke billeder af industriarbejdere, nogle plancher om byer og steder i Black Country området og en genstandsudstilling med nogle af de produkter som industrien i området producerede. Fotografierne er det første man ser og også det mest fængende og stemningsfulde.

IMG_7406

DSC_0603

Tilgangen i Black Country Living Museum vil også kunne betegnes som en introduktionsudstilling. Der er også et greb, der blandt andet bruges i National Football Museum i Manchester, hvor en lille gang bliver brugt til at give et oversigt over markante begivenheder i engelsk fodbold før man går ind til den genstandsorienterede del af museet.

NFM introgalleri 1 DSC02940

På de amerikanske frilandsmuseer Frontier Culture Museum i Virginia og Old Sturbridge Village i Massachusetts er der lavet større introduktionsudstillinger i forbindelse med museernes indgangsbygninger. Tilgangen og grebene på de to museer er ganske forskellige.

Velkomstrum – Frontier Culture Museum

Frontier Culture Museum er et museum med et interessant koncept: At vise bygninger fra ”The Old World” – Vestafrika, England, Tyskland mv. og også vise bygninger fra ”The New World” – Nordamerika i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Museet giver dermed den besøgende en mulighed for at reflektere over inspiration og vidensoverlevering i materiale kultur i den nye verden. Men det er også en svær historie at få engageret de besøgende i. Introduktionen til denne sammenligning giver i indgangsbygningen – dels gennem en introduktionsfilm, men primært gennem en masse tekst. Ikke en umiddelbart appellerende udstilling, og da jeg besøgte museet i sommeren 2015 med en gruppe bestående at tre generationer og over 10 personer i alt prøvede den venlige billetsælger heller ikke at få os derind.

IMG_6957

Velkomstrum – Old Sturbridge Village

Old Sturbridge Village har et mere enkelt koncept. Museet fortæller om det landlige New England i begyndelsen af 1800-tallet gennem huse og miljøer både fra by og land. Museums indgangsbygning er meget mere varieret i sin form, og som det føromtalte studie af Hayward og Brydon-Miller viser, så er er det i ankomstområdet også lavet publikumsundersøgelser og ankomsten er blevet analyseret for at give de besøgende en god introduktion. Ligesom ved Frontier Culture Museum besøgte jeg museet som del af en større gruppe bestående af tre generationer, men her i Old Sturbridge Village var der noget alle kunne blive interesseret i. Der var aktiverende display som gav viden om håndværk og kultur i området og tiden, og der var et aktivitetsområde med hand-on aktiviteter og blandt anden en 1800-tals købmandsbutik som kunne bruges som ramme for børnenes leg.

DSC_0620

IMG_7297

Vi brugte noget tid i intro-området i Old Sturbridge Village, da det fangede alles interesse, men meget lidt tid i Frontier Culture Museums introduktionsudstilling, da den var en slet social oplevelse, og et område som en ikke planchetekst-glad person hurtigt kunne blive træt af.

IMG_6955

Nogle af disse introduktionsområder er placeret så de skal passeres på vej ind i museet, mens andre er et tilvalg til oplevelsen. Det første betyder, at de skal kunne være relevante for de fleste besøgende, og de sidste har det aspekt, at museets så ikke kan forudsætte, at alle har opdaget området og har fået de informationer og oplevelser med sig før besøget på museet.

Rejsen

En type introduktionsrum som jeg har valgt at give en egen kategori er rejsen. Det er styrede forløb, hvor udstillingens eller museets tema introduceres. Et eksempel på denne introduktion er ved Deutsche Fussballmuseum i Dortmund. Udstillingerne begynder på 2. sal og for at komme derop skal man tage en rulletrappe, der er en tegnet fremstilling af fodboldfans af forskellige tyske klubber afsluttende med en hujende Frau Merkel.

IMG_4900

IMG_4904

Rejsen – Canon van Nederland

En ny afdeling af det store Nederlands Openluchtmuseum i hollandske Arnhem er Canon van Nederland, en stor samlet og ambitiøs udstilling om Hollands historie. Udstillingen åbnede i september 2017 og adgangen til denne udstilling sker gennem kælderen i den nyombyggede ankomstbygning til museet.

IMG_8122

For at komme hen til det store centrale rum i Canon van Nederland udstillingen (der var der hvor Holland-Rama, en experience om landets historie blev vist frem til 2016) skal man passere en mindre gang. I denne gang komme man forbi en række flader med projektioner, som viser film med dramatiserede situationer fra de forskellige tidsperioder udstillingen er delt ind i, f.eks. 1700-1800, 1800-1900. Der er de samme temaer om at mødes og spise som bliver vist i filmene til de forskellige perioder, og der er dermed en sammenligning, som udviklingen i tid kan fornemmes ud fra.

DSC_0618

IMG_8127

Elevatorturer til udstillingen og museet kan også bruges som en introduktion af denne rejse-type. En kort og en lang af slagsen kan opleves i New York og Aarhus ved henholdsvis indgangen til One World Observatory i One World Trade Center og Aarhus Fortæller i Den Gamle By.

Rejsen – One World Observatory

Til One World Observatory er der en elevatortur op til 102. etager og undervejs i elevatoren kan opbygningen af byen følges på tre af væggene i elevatoren. Tiden går fra 1500 tallet og frem og mens man køre op vokser byen i højden. Et minuts tid senere er man oppe og fremme ved i dag.

Det er imponerende lavet, og faktisk lidt for meget. Der sker noget fra gulv til loft og med elevatoren fyldt med folk er det umuligt at se overblikket som turen egentlig tilbyder. Det kan hurtigt kunne til at virke som om, at man går glip af noget.

Rejsen – Aarhus Fortæller

Aarhus Fortæller er en udstilling, som fortæller om Aarhus fra vikingetiden og til i dag. Udstillingen begynder med at man tager med en elevator en etage ned. Turen varer knapt et ½ minut og viser en film, der er en tidsrejse 1000 år tilbage i tid. Tidsrejsen er vises på skærme lige over hovedhøjde. Blandt andet bestyrket af oplevelsen i One World Trade Center blev dette mere komprimerede synsfelt valgt, for at given en mere samlet oplevelsen af tidsrejsen tilbage i tid.

Oversigtskortet og modellen

Sammen med det udleverede kort over museet er oversigtskortet ved museets indgang vel den mest brugte introduktion til museer. De eksempler jeg hidtil har nævnt har være det som Hayward og Brydon-Miller betegner som conceptual orientation. Oversigtskort er derimod primært til for spacial orientation. Det er her man kan se hvor man er, og hvad der venter en af oplevelser på museet.

DSC02888

På det svenske frilandsmuseum Jamtli er der oversigtskort flere steder og i museets indgangsbygning er der også en lidt anden version, som viser museums forskellige områder og hvor dagens program også vises.

DSC_0563

DSC_0443

Kort bruges også til at give information om konteksten i udvandremuseet BallinStadt i Hamborg. Der er der i ankomstområdet et kort i gulvet, som viser, at museets bygninger var en del af et større kompleks, som blev brugt i forbindelse med udvandringen til USA.

IMG_1075

Model over området er en anden måde at give en spatial orientiation. Det benyttes Skansen i Stockholm sig af ved hovedindgangen. Modellen er desværre svært at komme tæt på på grund af afspærring, og derfor også svært at orientere sig igennem.

Skansen dec 2011 a

Conceptual orientation og Spacial orientation er en måde ankomstområder kan inddeles i funktioner. Der kan også skelnes mellem informationsorientere introduktioner og stemningsorienterede introduktioner. Filmmediet kan være særligt godt til at sætte en stemning, men mindre velegnet til at give et overblik. Plancher og kort kan samle mange informationer, men vækker ikke mange følelser og kan ikke så nemt sætte associationer i gang.

Personlig kontakt

Når jeg tænker tilbage på mine mange møder med ankomstområder på museer er der dog et element som jeg særligt husker – det er det personlige møde. Den gode museumsvært som lige spørg ind til ens besøg eller bare kort introducere til hvad museer kan. Mødet skaber fokus, kan give en målrettet information som nok så mange plancher ikke kan dække, og personer irl kan være mestre i at sætte en stemning.

IMG_2809

I det nyåbnede museum Micropia i Amsterdam bliver man mødt af en person, der i sin kittel passer ind i museets tema, mikrober, og som giver en kort introduktion til museet.

Gode folk i ankomstområdet er altid godt – men de er ikke en undskyldning for at museer ikke også gennem ankomstområderne sætter en stemning og giver en god orientering om, hvad der venter på museet.

Citeret litteratur:

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (1992). The Museum Experience. Washington, DC: Whalesback Books.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2013). The Museum Experience Revisited. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

Hayward, D.G. & Brydon-Miller, M.L. (1984) Spatial and conceptual aspects of orientation: Visitor experiences at an outdoor history museum. Journal of Environmental Systems. 13, 4, p. 317-332.

Egne blogposter om nogle af de omtalte museer:

Harry Potter Studio
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Blist Hill Victorian Town og Black Country Living Museum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/31/europaeiske-open-air-museer-i-dag-aeom-conference-2017-paa-black-country-living-museum-avoncroft-museum-og-blist-hill-victorian-town/

Frontier Culture Museum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/10/29/frontier-culture-museum-amerikanske-open-air-museer-4/

Old Sturbridge Village
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/28/old-sturbridge-village-amerikanske-open-air-museer-5/

BallinStadt
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/08/03/ballinstadt-i-hamborg-gribende-indhold-i-kalejdoskopisk-indpakning/

Deutsches Fussballmuseum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/05/25/deutsches-fussballmuseum-i-dortmund-tysk-iscenesaettelse-og-interaktion-2/

Reklamer

1 kommentar

Filed under Diverse

Colonial Williamsburg, the Revolutionary City. Amerikanske open air museer 3

Colonial Williamsburg er på mange måder en fantastisk historie. Byen var staten Virginia’s første hovedstad og dermed en af de vigtigste byer i det engelske styre af deres amerikanske koloni. Det var også i denne bys gader at founding fathers som George Washington, George Mason og Thomas Jefferson færdedes og tænke de tanker, der førte et selvstændigt USA.

DSC_0301

Museets historie er lige så fantastisk. I 1920’erne fik en af byens præster W.A.R. Goodwin den ide, at Colonial Williamsburg og byens tidlige historie burde bevares, og han fik den hovedrige John D. Rockefeller Jr. med på ideen. I 1926 og en årrække frem begyndte de – først i det skjulte – at købe huse i den mest historiske del af byen, og i 1932 blev det første hus åbnet op for offentligheden. Colonial Williamsburg Foundation ejer i dag over 400 huse koncentreret omkring de tre ældste gader, hvor guvernørens palads, domhuset og statens oprindelige parlament også ligger.

DSC_0290

88 af husene er oprindelige bygninger, resten er rekonstruerede, oftest bygget ovenpå det oprindelige fundament. Der er offentlig adgang til omkring 100 af bygningerne, mens der andre er lejet ud til bolig eller brugt til administration mv. Derudover ejer Foundationen en række hoteller og restauranter i området og har et par museumsbygninger.

DSC_0298

Museet var et af de første store open air museum i USA og et sted, hvor talrige amerikanere er kommet for at lære om deres lands historie. Det er også et museum, der har nogle udfordringer. Gaderne, hvor museets bygninger ligger i, er offentlige gader og en del af byen, og kan dermed ikke spærres af. Der skal derfor være billetkontrollører ved alle af museets bygninger, der er afgang til. Der må ikke kører biler i gaderne, men de er asfalterede, har brandhaner mv. og kan dermed ikke blive ligeså stemningsfulde, som hvis museet også helt kontrollerede udearealerne. Der er ca. 500.000 betalende gæster om året på museet og ifølge museet mindst ligeså mange ikke betalende, der bruger museets område.

DSC_0214

På besøg hos væverne, der som andet personale i de historiske bygninger var i dragt

Jeg besøgte museet en behagelig luftig torsdag i juli med min 14 årige datter. Vi blev begge grebet af, at det var lige her, at tanker om en selvstændigt USA blev udtænkt, men var som europæere ikke på sammen måde som mange af de andre besøgende imponeret af se gader kun med huse før 1900. Asfalten, brandhanerne og resten af byens trafik som kunne ses en husblok væk gjorde, at det ikke var en ren tidsboble man var ankommet til.

DSC_0216

Markering af museets huse

De huse der blev formidlet i var markeret ved, at der foran huset var det gamle Grand Union Flag, der både var flaget for de engelske kolonier i Amerika og der første flag, som det selvstændige USA benyttede. Ved de huse sad der også en ansat i kostume for at tjekke, om man havde billet.

DSC_0218

Indtil sidste år var det det engelske Union Jack flag, som museet havde brugt som markering, men har valgt i år at skrifte flag for at understrege byens betydning i landets selvstændighedshistorie. Grandt Union Flag er ikke mange kender i dag og det virker som et godt valg museet har taget idet, at det flag vækker opmærksomhed. Jeg hørte gæster spørge personen i dragt om flaget – og så er samtalen og historierne jo allerede i gang. Aktørerne ved indgangen til husene gjorde det godt i venlig amerikansk service stil, og var imødekommende og kunne kort fortælle hvad man kunne opleve indenfor. Flere af billettjeknings-aktørerne havde også en aktivitet de var i gang med, som f.eks. foran parykmagerens hus, hvor en kvinde var i gang med at vaske parykker. Også en god ide, da det startede samtaler og vækkede interessen for historierne inde i bygningen.

DSC_0242

Inde i bygningerne

Formen i de steder vi besøgte var, at vi fik en fin introduktion ved indgangen til bygningen og derefter kom indenfor – til skomageren, væverne, parykmageren med videre, hvor en aktør i dragt fortalte om erhvervet – ikke i første person, men som et nutidsmenneske, der forklarede os om stedet, gerne også sat ind i større historier fra perioden. Det var fint og informativt gjort, men efter det fjerde-femte sted kunne man godt ønske lidt variation i formen. Det kom til at virke lidt for informativ og skolemesteragtigt og lidt for lidt aktiverende.

DSC_0245

Hos parykmageren

DSC_0226

I domhuset

DSC_0223

Hos bøssemageren

En anden formidlingsform vi overværede, og som også har været på museet længe var en rundvisning. Vi deltog i en Basset House tour, der er et af de få huse, der ikke fortæller om Colonial Williamsburg i 1700-tallet, men fortæller om konteksten i skabelse af museet. Det var her – ca. 100 meter fra gaderne i museet – at John D. Rockefeller Jr. og hans kone havde et beskeden hus på 17 rum.

DSC_0250

Som vores guide fortalte var det et meget ydmygt og simplet sted for ægteparret, da de kun havde to tjenere med – hvilket skal ses i forhold til, at de i deres noget større summer cottage gerne havde over 40 tjenestefolk med. Besøget var et fascinerende indblik i dette milliardærægtepars liv og tro på Colonial Williamsburg projektet. At Basset House er en del af museets formidling viser også, at museets særlige tilblivelseshistorie stadigt er vigtigt for museet.

IMG_6823

Dramatiseret formidling

Jeg havde mulighed for at mødes med noget af personalet på stedet, der meget nøgternt forholdte sig til museets udfordringer, der blandt andet er, at de som så mange andre amerikanske open air museet har haft et faldende besøgstal de sidste 10 år. De var godt klar over, at den personbårne formidling på museet nogle gange utilsigtet kunne virke belærende, og at den ikke altid var med til at få børnefamilierne til at vælge dem frem for amusement parkerne. Noget af det som staben i Colonial Williamsburg arbejdede på, er at lave mere involverende eller dramatiserede fortællinger. Jeg fik om eftermiddagen mulighed for at deltage i et par af dem. Det ene var et lille skuespil, der handlede om en fri sort kvinde og hende to sorte veninder, der begge var slaver. Året var 1782 og de mødtes før en forlovelsesfest for at ordne hår og vende kærligheden, drømmene og mændene. Det var rigtigt godt lavet og alle i rummet blev grebet af deres historier og skæbner. Efter stykker, der varede 25 min., kom skuespillerne ud og fortale om kilderne til de kvinder de portrætterede og deres research til stykket. Fin formidling at processen bag skuespillet.

IMG_6826

På en større udendørs scene var jeg til en Q&A session med George Washington og den franske general Marquis de La Fayette. Rammen var, at vi var i september 1781 og at de to herre kort tid efter sammen skulle kæmpe det afgørende slag ved Yorktown, som de vinder over briterne. De to hærfører vil gerne sikre sig, at befolkningen i Virginia støtter op om sagen og vil derfor gerne svare på evt. spørgsmål. Det var en fin og munter session, hvor både publikum og de to aktører var oplagte, og hvor Washington og La Fayette gav igen på de spørgsmål de fik, og både fik os til at grine og komme med tilråb, når de i højstemte vendinger talte om den kamp for frihed, lighed og et selvstændigt Amerika som de kæmpede for.

DSC_0284

DSC_0280

Medinddragelse i Great Hope Plantation

Jeg havde regnet med at besøge et open air museum, der kun var en by og blev derfor overrasket, da museet også indeholdt plantagen Great Hope Plantation. Den lå mellem bygningerne i byen og museets velkomstcenter. Denne del af museet var rigtig god. Det var et vigtigt sted for forståelsen af historien, da det var med til at understrege, at Virginia jo første og fremmest var en landbrugsland, og det var tobaksmarkerne, der havde skabt velstanden og som krævede den store arbejdskraft som slaverne blandt andet udgjorde.

IMG_6860

Formidlingsmæssigt var det også en god oplevelse. Så snart vi kom ind på plantagen blev Astrid og jeg sammen med en gruppe lærer, der var på besøg sat til at pløje marken med et oksespand. Det gav sved på panden, smil på læben og den personlige involvering som museet ønsker at dyrke mere.

IMG_6851

Atmosfære i Chowning’s Tavern

En anden fin oplevelse vi havde, var i spisestedet Chowning’s Tavern, hvor vi fik vores frokost. Retterne var ikke originale 1700-tals retter med tilpas nok inspireret af perioden til at man følte, at tiden var en anden – og så smagte det godt.

IMG_6819

Min frokost var tre typer supper, der i lidt moderniseret facon gav et indtryk af historiske retter fra området

Alt personale på stedet var i kostumer, rummet var rustikt og på menukortet kunne vi læste en historie om Chowning, der i slutningen af 1700-tallet havde haft kro i bygningen. Det gav en fundament og en troværdighed for historien, der så også havde et underholdende lag ved, at en musikant med mellemrum kom forbi med sin guitar og spillede melodier fra tiden, og at to lettere besovne stamkunder i dragt kom forbi og have en kort snak og spas med hinanden eller nogle af de spisende gæster. Det gav stemning og atmosfære uden at det blev til underholdning som tog fokus væk fra maden og det selskab man var i.

IMG_6812

Colonial Williamsburg er bestemt et besøg værd. Det var ikke det mest medrivende museum som jeg oplevet på min tur rundt til amerikanske seværdigheder, men det har fantastiske historier, dedikerede personaler og et stort potentiale til at blive et endnu bedre museum om skabelse af USA.

DSC_0311_b

Et godt aktiverende element var organiseringen af historiske boldspil i byens gader

IMG_6875

Et andet af museets gode tiltag var at gæsterne kunne leje et kostume så de med det rette tøj kunne besøge 1700-tallet

DSC_0228_b

Foran domhuset kunne familien foreviges i gabestokken

DSC_0229

Og dele det med #ColonialMugShots

DSC_0294

Håndværk blev godt demonstreret flere steder

Link til Colonial Williamsburg: http://www.history.org/

Dette er tredje indlæg i en lille serie om amerikanske open air museer. De to første indlæg kan ses her:

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/08/11/the-henry-ford-take-it-forward-amerikanske-open-air-museer-1/

https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/08/15/conner-prairie-acres-acres-of-interactive-awesomeness-amerikanske-open-air-museer-2/

 

3 kommentarer

Filed under Kulturhistorie