Tag Archives: DDR Museum

Om social poesi og om variation i DDR Museum

DDR Museum Berlin marts 2012 021

DDR Museum i Berlin er et besøg værd gennem sin underholdende og vedkommende måde både at formidle dagligliv i DDR og DRR-statens historie og politiske kultur (se evt. den sidste blogpost).
I den forgangne uge afholdt Organisationen Danske Museer sit årlige museumsformidlingsmøde og et af indlæggene fik mig til at tænke på en af de problematikker som museet i Berlin berører. Temaet på formidlingsseminaret var medborgerskab og et af indlæggene kom fra professor Ove Korsgaard, der gav et overordnet indblik i historien bag begrebet medborgerskab. Kortfattet viste han forskellene mellem statsborgerskab (det juridiske, ret og pligt) og medborgerskab (det psykologiske, tilhørsforhold) og han beskrev den amerikanske filosof Martha Nussbaums begreb social poesi.
Nussbaum sætter fokus på, at en indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke er nok i skabelsen af demokrati eller hvilken styreformsgrundlag man ønsker. Der skal følelser til. Som eksempler nævner hun Walt Whitmans digte som en poetisk indføring i amerikansk demokrati. Kunst og arkitektur er også virkemidler. Herhjemme kan nævnes etableringen af Frederiksborg slot i 1882 som et storstilet forsøg på gennem disse virkemidler at vække følelser for landets historie og behovet for samhørighed i den daværende situation.

Die DDR is Tot – Es leben die Akten

Det er et problem for en stat, union eller anden politisk enhed, når tilhørsforholdet, medborgerskabet, ikke opnås. Det er et af EU’s strukturproblemer og Korsgaards foredrag mindede mig om, at det også var et grundlæggende problem ved DDR. De prøvede gennem social poesi at skabe enhed, men poesien var måske ikke poetisk nok og historien med nationalsangen gengivet i den sidste blogpost viser også, at den nogle gange også var vaklende.
DDR var først og fremmest en stat; en stat med akter. At akterne også var om statens borgere kommenterede den tyske plakatkunstner Klaus Staeck i hans plakat fra 1992 ”Die DDR is Tot / Es leben die Akten”.

Klaus Staecks plakat kan opleves i en store retrospektive udstilling af Staecks plakater, der i forrige weekend åbnede i Plakatmuseet i Den Gamle By. Udstillingen viser hans righoldige produktion af politiske plakater og plakater om emner som forurening, den 3. verden og fremmedhad, men har også et fint afsnit om tysk kultur, historie og selvopfattelse, som med DDR plakaten eller denne ”Die selbbewusste Nation”.

Klar sigte eller variation

DDR Museum i Berlin berører fint denne problematik om stat og tilhørsforhold eller mangel på samme uden at være eksplicit omkring det. I det seneste nummer af Danske Museer (årg. 25, nr. 1), har Kristian Handberg en artikel om tyske museer og udstillinger om DDR. I artiklen notere Handberg, at der ikke er ét museum, der i dag har autoriteten omkring DDR, men et væld af forskellige typer institutioner og private initiativer omkring emnet. Nogle problematiserer perioden og andre har en stærk ”Ostalgia”. Artiklen giver et fint overblik over større museale initiativer om perioden. Handberg er kritisk overfor det private DDR Museum, som jeg grundigere har beskrevet i gårsdagens blogindlæg.
Handberg noterer, at det er et interaktivt baseret museum, men mener blandt andet, at udstillingerne mangler et klart sigte. Dette synes jeg nu ikke er noget problem for det museum. Museets udstilling kommer rundt om mange aspekter i dagliglivet i DDR og berører også DDRs historie og selvforståelse som stat. Der er en stor variation i emnerne og museet bruger også bevidst en variation i de formidlingsmæssige greb. Der er mange flere steder man kan røre genstandene, læse i bøgerne, høre musikken og gå ind i interiør og sidde i møblerne end på mange andre museer, men der er også tekster der kan læses, små film der kan ses og genstande bag glas.
Handberg kritiserer også museet for at have for stor variation i arkitekturen med dels for trange og del for store rum. Museet breder sig ud i den sidste afdeling, som beskriver statens institutioner og politisk kultur. Denne ændring hænger ikke umiddelbart sammen med emnerne den understøtter, men for mig at se er det en kvalitet i sig selv, at museet arbejder med variationer i den rummelige fornemmelse. Det understøtter også den generelle følelse man får på museet af, at det er et sted for flere sanser.

Photos of DDR Museum, Berlin
This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

Photos of DDR Museum, Berlin
This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

DDR Museum Berlin marts 2012 072

Ud fra et akademisk synspunkt er ”manglen på et klart sigte” ikke godt at blive anklaget for, men her er det vigtigt at forholde sig til, at museets udstillingsrum er skabt til publikums præmisser og ikke med fokus på indholdet alene. At besøge et museum er og skal være en oplevelse. Der er oplevelser, der er gode på grund af deres stringente struktur, men oplevelser er overordnet set bedre, når der er den rette variation i fordelingen af oplevelsens elementer, herunder variation i rumlighed, indhold og virkemidler.
Mangel på variation er for mig at se et meget større problem for museerne i dag end manglen på klare sigter. At DDR Museum bruger forskellige virkemidler og lader gæsterne interagere med de udstillede genstande er ikke et problem for det privatdrevne DDR Museum, men snarere en problematisering af mange offentlige museers genstands-, publikums-, og museumssyn.

For en godt ordens skyld bør jeg nævne, at Handberg i sin artikel intet har at indvende mod, at DDR Museum ønsker at være interaktiv, han så gerne at det var det på endnu flere måder.

DDR Museum Berlin marts 2012 061

Link og henvisninger:

Ove Korsgaards foredrag om social poesi ved ODMs fomidlingsseminar 2012:
http://livestre.am/1lZpn

Ove Korsgaard artikel om emnet skrevet i anledning af seminaret:
Ove Korsgaard: Medborgerskab og social poesi, i: MiD Magasin, nr. 26, marts 2012.

Klaus Staeck udstillingen på Plakatmuseet i Den Gamle By:
www.dengamleby.dk/klaus-staeck/

Kristian Handbergs artikel i Danske Museer:
Kristian Handberg: Mellem dokumantation og oplevelse – museumskulturenomkring DDR i Tyskland, i: Danske Museer, årg. 25, nr. 1, februar 2012.

DDR Museum:
www.ddr-museum.de

Min tidlige blogpost med en beskrivelse af formidlingselementer brugt i DDR Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

DDR Museum i Berlin – interaktive udstillinger om livet i DDR

DDR Museum Berlin marts 2012 010

Ved siden af Museumsinsel med stedets pompøse museer ligger det privatdrevne DDR Museum. Det reklamerer med at være det mest interaktive museum i Tyskland og det kan faktisk godt være. Museet er et fint eksempel på, at interaktivitet ikke kun er for børn, men godt kan doseres og tilrettelægges så det intuitivt tiltaler flere målgrupper og sømløst understøtter de overordnede historier i museet.

Med en grundighed der kunne synes vel tysk er der piktogrammer ved hver station om hvilken interaktivitet, der er på spil, men det gode er, at det slet ikke behøves at blive forklaret. Gæsterne kaster sig som det første over Trabi’en, der også kan ses gennem vinduet af dem, der promenere udenfor museet langs Spreefloden.

DDR Museum Berlin marts 2012 016

DDR Museum Berlin marts 2012 018

Hurtigt finder gæsterne også ud af, at håndtagene i udstllingselementerne, holdt i et øst-alike-industridesignstil, kan åbnes, og at der bag dem er flere historier og tøj, blade og andre genstande, som godt må berøres. Et eksempel på dette formidlingsgreb er et lille set up om børnekultur i Østtyskland. Der er legetøj at se på og Frie Deutsche Jugend tøj udstillet til at føle på

DDR Museum Berlin marts 2012 028

og når skuffen åbnes, er der lidt om DDR tegneserier, inkl. et man må bladre i.

DDR Museum Berlin marts 2012 027

Dagligliv i DDR

Den type installationer er der flere af, og gennem dem gives der et bredt billede af dagligdagen og hverdagslivet i DDR.

Den første del af udstillingen afsluttes i et genskabt lejlighedsafsnit med dagligstue, toilet og køkken. Der må kikkes i skufferne og vælges programmer på fjernsynet.

DDR-Museum

DDR Museum Berlin marts 2012 049

DDR Museum Berlin marts 2012 046

Nogle af skufferne viser hvordan indretningen så ud og de indeholder ofte genstande, der må berøres.

DDR Museum Berlin marts 2012 053

Andre skuffer har gemt en lille metahistorie, f.eks. i et overskab i køkkenet viser genstande, kort m.v. om kvindens dag den 8. marts, hvor manden, chefen og kollegaerne forventes at være ekstra opmærksomme. En fin måde i et miljø at fortælle en temahistorie på.

DDR Museum Berlin marts 2012 055

Staten DDR

Den sidste del af udstillingen fokuserer mere på DDR som stat og beskriver statens institutioner og den ønskede politiske kultur. I denne del af udstillingen bruges der flere touch skærme, hvor gæsterne skal forholde sig til udsagn, så det interaktive element bevares selvom, at der er færre genstande, som kan berøres.

Museumsoplevelsen afsluttes med, at man kommer ud i museets restaurant, hvor der serveres typiske DDR retter.

DDR Museum Berlin marts 2012 108

Ved en af skærmene i museets sidste del skal man prøve at skabe det nye socialistisk menneske ved at vælge påklædning, litteratur, accessories, emblemer, frisure, smykker med videre.

DDR Museum Berlin marts 2012 090

DDR Museum Berlin marts 2012 096

Når valgene er gjort kan man se, om man har forstået de bagvedliggende normer for den DDR-socialistiske kultur, og man får til sidst et print med hjem af sin skabte figur. Det hele er lavet i en humoristisk tone og giver gennem valgene på skærmen en god refleksion hos gæsten om DDR statens idealer.

DDR Museum Berlin marts 2012 101

DDR Museum Berlin marts 2012 103

En anden meget simpel installation fortæller om DDRs forfatning. En side af et skilt citerer en passus fra forfatningen om en bestemt borgerrettighed eller pligt og den anden side af skiltet viser gennem citat fra en lov hvordan denne rettighed skal fortolkes. Installationen er oplysende gennem sin simpelhed og så er der noget skræmmende Kammerat Napoleon ved den erkendelse som set up’et giver.

DDR Museum Berlin marts 2012 080

DDR Museum Berlin marts 2012 081

DDR Museum Berlin marts 2012 082

Auferstanden aus Ruinen eller …

En sidste installation jeg vil omtale er en skærm om DDRs nationalsang Auferstanden aus Ruinen und der Zukunft zugewandt. Teksten blev skrevet i 1949 af digteren Johannes R. Becher, der senere blev DDRs kulturminister. I 1970’erne blev sangens fraser Deutschland og unserm Vaterland problematiske, da de kunne have konnotationer til et fælles Tyskland, noget magthaverne ikke ønskede og det endte med at sangen kun blev spillet instrumentalt. Dette bliver ikke forklaret gennem et skilt, men ved at gæsterne ved installationen skal trykke på en stopknap, når de tror der er et problematisk ord i teksten. Og gennem deres egen handling kommer der så beskrivelsen af, hvornår deres valg var rigtigt og hvorfor.

DDR Museum Berlin marts 2012 076

DDR Museum Berlin marts 2012 077

DDR Museum Berlin marts 2012 078

Udstillingen er generelt holdt i en sober ikke unødigt dømmende tone, men understreger ofte absurditeterne i DDRs styre og ønsket om at lave en enhedskultur for hele folket. Min ledsager på museet var ikke en jævnlig museumsgæst og konstaterede efter et par timer i selskab med Trabant’er, Sandmännchen, muren, Erich Honecker, betonbyggeri og billigt kunststof, at det da var længe siden, han frivilligt var blevet så lang tid på et museum. En god underholdningsværdi er en forudsætning for, at museet ikke kun bliver for de udvalgte få.

Besøget på museet var ikke kun underholdning, men førte også til flere refleksioner – mere om dem og en diskussion af museets virkemidler i en kommende post i denne blog.

5 kommentarer

Filed under Digitale medier, Diverse, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling