Tag Archives: Den Gamle By

Det offentlige rum – Bydrømme i Aarhus og Det offentliga rummet i Hässelholm

IMG_3734 (2)

Mange museer bringer også deres historier ud i det offentlige rum. Når det sker som en udstilling ses det mange gange i form af, at der laves plancher med billeder og tekst, som i en periode så placeres i byrummet. Eksemplerne er mange.

IMG_1607

Udstilling i Brno i maj 2018, der markere 100 året for etableringen af Tjekkoslovakiet

IMG_4019

Udstilling om Aarhus Havn som Aarhus Stadsarkiv havde placeret ved havnen, mens der i august 2018 blev afholdt VM i kapsejlads

L IMG_6931

Naturhistorisk Museums Urban Habitat udstilling, der i sommeren 2017 er del af Aarhus 2017, den europæiske kulturhovedstad

Det er også eksempler på nogle museer, der udfordre genren enten ved at iscenesætte udstillingen så den mere ligner et rum i et museum eller ved at gå den anden vej ved at vise de udstillede værker/genstande på en måde, der mere er lig anden brug af det offentlige rum. Det første type opstilling oplevede jeg i sommers på stationen i svenske Hässelholm og den anden type er det muligt at opleve i disse uger i Øgadekvarteret i Aarhus.

IMG_4108

Det offentliga rummet

Det offentliga rummet er en kunstudstilling på togstationen i Hässelholm. Udstillingen indeholder en række godt reproduktioner værker fra Sveriges store kunstmuseum Nationalmuseum i Stockholm.

IMG_3727

I udstillingen er der en række temaer som ”Gemanskab och anomymitet” og ”Kontrovertioelt eller korrekt” som man kan læse mere om mens man venter på toget og man kan også høre udstillings kurator Per Hedström fortælle om temaerne og nogle af værkerne i appen Det offentliga rum / Public Space (en del af Nationalmuseums app). Projektet er lavet i er samarbejde mellem Jernhuset, som administrere stationen og Nationalmuseum.

IMG_3730

Bydrømme

Den 8. august 2018 åbnende Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse. Udstillingen markere Thomas Kruses 75 års fødselsdag og vises tre steder: I Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, i foyeren i kulturhuset Godsbanen og i byrummet i Øgadekvarteret.
På museet vises udstillingen som en del af museets permanente udstilling Genkendelsens glæde som viser ældre danske plakatklassikere af f.eks. Aage Rasmussen og Arne Ungermann til plakater af nulevende større danske plakatkunstnere som Per Arnoldi, Finn Nygaard – og Thomas Kruse.

IMG_4143

IMG_4149

I Foyeren i Godsbanen, hvor der er gratis adgang vises de fleste af udstillingens plakaterne, i alt 125 styk.

IMG_4078

Bydrømmeudstillingen på Godsbanen

IMG_4057

Linoleumstryk og rockmusik – ved åbningen af udstillingen var der musik fra Røde Mor, en kunstnergruppe Thomas Kruse selv var medlem af i 70’erne.

Et særligt element ved udstillingen er den del, som er i Øgadekvarteret i Aarhus, Thomas Kruses eget hood. Der vises der i alt plakater 10 steder i en rute fra Børnenes Jord og til Den Gamle By. Plakaterne er samlet nogle stykker af gangen og er sat på plankeværker og husfacader og bliver dermed præsenteret som plakaten gerne er tænk: Som kommunikation i det offentlige rum.

IMG_4127

Hvor udstillingen på museet gerne tager en gentand fra virkeligheden og inde på museet så må forklare konteksten, så tager denne museumskuraterede udstilling værker og placerede dem i den kontekst værkerene er skabt til: Byrummet. Og for Thomas Kruses plakater er i særligt grad gældende i Øgadekvateret, da det er et sted hans plakater ofte ses som del af byrummet. Da jeg forleden var rundt i kvarteret for at se udstillingen støtte jeg også på andre Thomas Kruse plakater, der var hængt op fordi de skulle gøre det plakater kan: Skabe opmærksomhed om et emne/begivenhed/produkt mv.

IMG_4103

På “Kig lige her” standeren ved Børnenes Jord er der Thomas Kruse plakater som gør opmærksom på arrangementer i lokalområdet

IMG_4104

– og længere nede af planleværker er der Thomas Kruse plakater som del af Bydrømme-udstillingen

Udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse kan ses på Godsbanen frem til 29. august 2018 og i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og i Øgadekvaterets byrum frem til 30. september 2018.

IMG_4089

Link

Det offentlige rummet:
https://www.nationalmuseum.se/utst%C3%A4llningar/p%C3%A5-annan-plats/det-offentliga-rummet

Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse:
https://www.danskplakatmuseum.dk/udstillinger/bydroemme-aarhus-plakater-af-thomas-kruse/

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Introduktionen til museet – om forskellige typer af ankomstområder

Alle museer og flere større udstillingsområder har et introduktionsområde, men måden som de er udformet på er ganske forskellige. Nogle er meget gennemarbejde, mens andre bare er opstået. Men uanset, hvor lidt gennemtænkte de måtte være, så har de en vigtig funktion for besøget. Det er her, at den første orientering finder sted og anslaget for besøget sker.

I en sammenfatning af museumsbesøgsstudier inddeler museumsforskerne John H. Falk og Lynn D. Dierking museumsbesøget i en række faser, hvor den første er orienteringsfasen. For en førstegangsbesøgende er den fase gerne mellem 3-10 min. Det er her, at gruppen samles, overblikket skabes, information opfattes fra skilte og ansatte, koder for adfærd aflæses ved at se på andre gæster og der tages en beslutning om hvor og hvordan besøger skal starte. At museet facilitere denne fase godt giver naturligvis en god start på besøget, men studier viser også, at denne fase kan være væsentlig for den overordnede bedømmelse af museumsbesøget. (Falk, Dierking 1992, p. 58-61 og Falk, Dierking 2013, P. 134-135). Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan museets møde med gæsten sker.

MOSI velkomstperson DSC02839

En velkomstperson ved MOSI i Manchester, der var rigtigt dygtig et at få gæsterne til at føle sig velkommen.

Introduktioner til museer kan opdeles i flere elementer. I et studie fra 1984 af frilandsmuseets Old Sturbridge Villages dengang nye indgangsområde opdeler forskerne D. Geoffrey Hayward og Mary L. Brydon-Miller fra University of Massachusetts introduktionen i Spatial orientation og Conceptual orientation, hvor der første referere til at kunne finde rundt på museet og det sidste til at introducere temaer og gøre den besøgende klar til museets oplevelser og indhold (Hayward, Brydon-Miller 1984, p. 318).

De to overordnede orienteringstyper er gerne begge tilstede i introduktionsområder og kommer til udtryk gennem forskellige fysiske installationer. Jeg har her forsøgt at sammenfatte en række forskellige konkrete måder, hvorigennem museer giver de besøgende en introduktion til museet og museumsoplevelsen. Der er utvivlsom flere, men her er nogle af dem jeg er stødt på: Biograf, Velkomstrum og Introudstilling, Rejsen, Oversigtskort og Model og Personlig kontakt.

Biograf

En løsning er at lade besøget starte med en film. Vikingeskibsmuseet i Roskilde var tænkt sådan i museets første mange år. Først skulle de besøgende se Børge Høsts film om udgravningen af Skuldelevskibene i Roskilde Fjord, og derefter kunne de gå ud i hallen og se skibene med fjorden som baggrund. En af de berømte museumsintroduktionsfilm er ”The Story of a Patriot” i frilandsmuseet Colonial Williamsburg i Virginia. Filmen varer 37 min. og er optaget på Colonial Willamsburg. I 1957 var det en uhørt ambitiøs museumsfilm lavet i et samarbejde med Paramount Picture og instrueret af Oscarvinderen George Seaton. I dag kan den virke noget 1950’er langtrukken, men filmen har utvivlsomt været en vigtig inspirationskilde til at tænke ambitiøst i forhold til introduktionsfilm og introduktionsoplevelsen.

he Story of a Patriot

Scenerne i The Story of a Patriot er optaget i Colonial Willamsburg. I dette blogindlæg, hvor dette billede er taget fra, fortælles der mere om filmen: http://makinghistorynow.com/2016/02/a-cinephiles-guide-to-williamsburg-the-story-of-a-patriot/

Biograf – Harry Potter Studio

En af de bedste biograf-introduktioner jeg har oplevet er på Harry Potter Studio i Watford ved London. Der er her, at det meste af Harry Potterfilmene blev optaget og før man kommer ind til filmsættende og rekvisitterne er der to introduktionsfilm. Ideen om at lave filmene bliver vist gennem film i et rum, hvor man står op i og bagefter kommer man ind i en filmsal, hvor filmenes tre hovedkarakterer Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger, eller retter skuespillerne bag karakterne, i en film fortæller om studierne og scenerne. Det gør de foran døren til spisesalen i Hogwarts, hvorefter lærredet går op og viser døren til spisesalen i Hogwarts. De besøgende opfordres til at komme og åbne døren – og inde bag ved døren er spisesalen. Så er alle klart til oplevelsen.

IMG_1378

Biograf – Verzetsmuseum

En anden velfungerende introduktionsfilm er på Verzetsmuseum (Dutch Resistens Museum) i Amsterdam. Introduktionsfilmen kæder byens rum sammen med museet. Desværre formår museet ikke helt at have sammen rytme og relevans som filmen, på nær i børneafdelingen, Verzetsmuseum Junior, der i fortællende interiør viser krigen fra forskellige ståsteder, men alle i børneperspektiv.

IMG_2694

I Harry Potter studierne er det en tvungen introduktion, men de andre steder er den frivillig og noget, der blandt andet på grund af længden ikke altid vælges til. Det kan være en rigtigt virkningsfuld introduktion, men det tager tid, og hvis det er frivilligt kræves der en særlig motivation for at gæsterne prioriterer det i besøget.

Velkomstrum og introduktionsudstilling

Et andet greb er et velkomstrum med forskellige effekter. På frilandsmuseet Blist Hill Victorian Town, der er den del at industrimuseumskomplekset Ironbridge Gorge Museum er der et introduktionsdel, som også kunne betegnes som en biografløsning. For at komme ind i frilandsmuseet skal man gå igennem en introduktionsbygning. Der er et rum, der med sine murede vægge og støbejernsstolper ikke er en biograf, men på væggene projekteres en 8 min. lang film om industrialiseringen vist gennem en række sceaner og stemningsbilleder, som beskriver arbejdet, arbejderne og deres produkter.

Derefter er der en gang, hvor frilandsmuseet og forbindelsen til industrialiseringen og det industrialiserede landskab introduceres, både gennem oversigtkort, men også med filmeffekter, hvor man som gæst blandes med personer fra museets tidsperiode.

IMG_7199

Velkomstrum – Skansen

På Skansen i Stockholm kommer man op til et introduktionslokale, hvis man tager rulletrappen op fra Hovedindgangen. Sidst jeg tog den vej ind i museet (i 2011) bliv man mødt af en skærm, der gav informationer om hvad der skete på museet det dag. Der var derudover nogle skæmtekulisser til fotomulighed og en række display/montre som fremhævede forskellige elementer ved museet, f.eks. Berättelser, Inspiration, Gemenskap, Helsvenskt, Möten og Upptäckter. Ideen er nok god, men ikke noget, som kan måle sig med den stemning der er på museet og som gæsterne nok forventer at møde. Det var i hvert fald ikke er område de forbipasserende stoppede ved og heller ikke noget jeg blev grebet af – ud over af en professionel interesse for tiltaget.

Skansen dec 2011 c

Skansen dec 2011 b

Velkomstrum – Beamish Museum

Et andet museum der har et større ankomstrum er Beamish Museum i Nordengland. Ligesom Skansen er Beamish et frilandsmuseum, og før man kommer ind på det store område går man igennem en bygning med en model over området og en række billeder fra området. Her er der arbejdet mere med stemning, men det store mørke rum har ikke sammen gribende atmosfære som frilandsmuseets landskabet og personbårne industrielle fortællinger. Og udover de visuelle indtryk giver rummet ikke meget information.

IMG_1156

Velkomstrum – Black Country Living Museum

På et andet stort industrifokuseret engelsk frilandsmuseum Black Country Living Museum er der også et område i indgangsbygningen med yderligere information før man går ud i parken. I modsætning til de omtalte indgange i Skansen og Beamish er det ikke et område man behøver at se, men en sidegang man kan vælge til. Hvis man gør det, er der en række stærke billeder af industriarbejdere, nogle plancher om byer og steder i Black Country området og en genstandsudstilling med nogle af de produkter som industrien i området producerede. Fotografierne er det første man ser og også det mest fængende og stemningsfulde.

IMG_7406

DSC_0603

Tilgangen i Black Country Living Museum vil også kunne betegnes som en introduktionsudstilling. Der er også et greb, der blandt andet bruges i National Football Museum i Manchester, hvor en lille gang bliver brugt til at give et oversigt over markante begivenheder i engelsk fodbold før man går ind til den genstandsorienterede del af museet.

NFM introgalleri 1 DSC02940

På de amerikanske frilandsmuseer Frontier Culture Museum i Virginia og Old Sturbridge Village i Massachusetts er der lavet større introduktionsudstillinger i forbindelse med museernes indgangsbygninger. Tilgangen og grebene på de to museer er ganske forskellige.

Velkomstrum – Frontier Culture Museum

Frontier Culture Museum er et museum med et interessant koncept: At vise bygninger fra ”The Old World” – Vestafrika, England, Tyskland mv. og også vise bygninger fra ”The New World” – Nordamerika i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Museet giver dermed den besøgende en mulighed for at reflektere over inspiration og vidensoverlevering i materiale kultur i den nye verden. Men det er også en svær historie at få engageret de besøgende i. Introduktionen til denne sammenligning giver i indgangsbygningen – dels gennem en introduktionsfilm, men primært gennem en masse tekst. Ikke en umiddelbart appellerende udstilling, og da jeg besøgte museet i sommeren 2015 med en gruppe bestående at tre generationer og over 10 personer i alt prøvede den venlige billetsælger heller ikke at få os derind.

IMG_6957

Velkomstrum – Old Sturbridge Village

Old Sturbridge Village har et mere enkelt koncept. Museet fortæller om det landlige New England i begyndelsen af 1800-tallet gennem huse og miljøer både fra by og land. Museums indgangsbygning er meget mere varieret i sin form, og som det føromtalte studie af Hayward og Brydon-Miller viser, så er er det i ankomstområdet også lavet publikumsundersøgelser og ankomsten er blevet analyseret for at give de besøgende en god introduktion. Ligesom ved Frontier Culture Museum besøgte jeg museet som del af en større gruppe bestående af tre generationer, men her i Old Sturbridge Village var der noget alle kunne blive interesseret i. Der var aktiverende display som gav viden om håndværk og kultur i området og tiden, og der var et aktivitetsområde med hand-on aktiviteter og blandt anden en 1800-tals købmandsbutik som kunne bruges som ramme for børnenes leg.

DSC_0620

IMG_7297

Vi brugte noget tid i intro-området i Old Sturbridge Village, da det fangede alles interesse, men meget lidt tid i Frontier Culture Museums introduktionsudstilling, da den var en slet social oplevelse, og et område som en ikke planchetekst-glad person hurtigt kunne blive træt af.

IMG_6955

Nogle af disse introduktionsområder er placeret så de skal passeres på vej ind i museet, mens andre er et tilvalg til oplevelsen. Det første betyder, at de skal kunne være relevante for de fleste besøgende, og de sidste har det aspekt, at museets så ikke kan forudsætte, at alle har opdaget området og har fået de informationer og oplevelser med sig før besøget på museet.

Rejsen

En type introduktionsrum som jeg har valgt at give en egen kategori er rejsen. Det er styrede forløb, hvor udstillingens eller museets tema introduceres. Et eksempel på denne introduktion er ved Deutsche Fussballmuseum i Dortmund. Udstillingerne begynder på 2. sal og for at komme derop skal man tage en rulletrappe, der er en tegnet fremstilling af fodboldfans af forskellige tyske klubber afsluttende med en hujende Frau Merkel.

IMG_4900

IMG_4904

Rejsen – Canon van Nederland

En ny afdeling af det store Nederlands Openluchtmuseum i hollandske Arnhem er Canon van Nederland, en stor samlet og ambitiøs udstilling om Hollands historie. Udstillingen åbnede i september 2017 og adgangen til denne udstilling sker gennem kælderen i den nyombyggede ankomstbygning til museet.

IMG_8122

For at komme hen til det store centrale rum i Canon van Nederland udstillingen (der var der hvor Holland-Rama, en experience om landets historie blev vist frem til 2016) skal man passere en mindre gang. I denne gang komme man forbi en række flader med projektioner, som viser film med dramatiserede situationer fra de forskellige tidsperioder udstillingen er delt ind i, f.eks. 1700-1800, 1800-1900. Der er de samme temaer om at mødes og spise som bliver vist i filmene til de forskellige perioder, og der er dermed en sammenligning, som udviklingen i tid kan fornemmes ud fra.

DSC_0618

IMG_8127

Elevatorturer til udstillingen og museet kan også bruges som en introduktion af denne rejse-type. En kort og en lang af slagsen kan opleves i New York og Aarhus ved henholdsvis indgangen til One World Observatory i One World Trade Center og Aarhus Fortæller i Den Gamle By.

Rejsen – One World Observatory

Til One World Observatory er der en elevatortur op til 102. etager og undervejs i elevatoren kan opbygningen af byen følges på tre af væggene i elevatoren. Tiden går fra 1500 tallet og frem og mens man køre op vokser byen i højden. Et minuts tid senere er man oppe og fremme ved i dag.

Det er imponerende lavet, og faktisk lidt for meget. Der sker noget fra gulv til loft og med elevatoren fyldt med folk er det umuligt at se overblikket som turen egentlig tilbyder. Det kan hurtigt kunne til at virke som om, at man går glip af noget.

Rejsen – Aarhus Fortæller

Aarhus Fortæller er en udstilling, som fortæller om Aarhus fra vikingetiden og til i dag. Udstillingen begynder med at man tager med en elevator en etage ned. Turen varer knapt et ½ minut og viser en film, der er en tidsrejse 1000 år tilbage i tid. Tidsrejsen er vises på skærme lige over hovedhøjde. Blandt andet bestyrket af oplevelsen i One World Trade Center blev dette mere komprimerede synsfelt valgt, for at given en mere samlet oplevelsen af tidsrejsen tilbage i tid.

Oversigtskortet og modellen

Sammen med det udleverede kort over museet er oversigtskortet ved museets indgang vel den mest brugte introduktion til museer. De eksempler jeg hidtil har nævnt har være det som Hayward og Brydon-Miller betegner som conceptual orientation. Oversigtskort er derimod primært til for spacial orientation. Det er her man kan se hvor man er, og hvad der venter en af oplevelser på museet.

DSC02888

På det svenske frilandsmuseum Jamtli er der oversigtskort flere steder og i museets indgangsbygning er der også en lidt anden version, som viser museums forskellige områder og hvor dagens program også vises.

DSC_0563

DSC_0443

Kort bruges også til at give information om konteksten i udvandremuseet BallinStadt i Hamborg. Der er der i ankomstområdet et kort i gulvet, som viser, at museets bygninger var en del af et større kompleks, som blev brugt i forbindelse med udvandringen til USA.

IMG_1075

Model over området er en anden måde at give en spatial orientiation. Det benyttes Skansen i Stockholm sig af ved hovedindgangen. Modellen er desværre svært at komme tæt på på grund af afspærring, og derfor også svært at orientere sig igennem.

Skansen dec 2011 a

Conceptual orientation og Spacial orientation er en måde ankomstområder kan inddeles i funktioner. Der kan også skelnes mellem informationsorientere introduktioner og stemningsorienterede introduktioner. Filmmediet kan være særligt godt til at sætte en stemning, men mindre velegnet til at give et overblik. Plancher og kort kan samle mange informationer, men vækker ikke mange følelser og kan ikke så nemt sætte associationer i gang.

Personlig kontakt

Når jeg tænker tilbage på mine mange møder med ankomstområder på museer er der dog et element som jeg særligt husker – det er det personlige møde. Den gode museumsvært som lige spørg ind til ens besøg eller bare kort introducere til hvad museer kan. Mødet skaber fokus, kan give en målrettet information som nok så mange plancher ikke kan dække, og personer irl kan være mestre i at sætte en stemning.

IMG_2809

I det nyåbnede museum Micropia i Amsterdam bliver man mødt af en person, der i sin kittel passer ind i museets tema, mikrober, og som giver en kort introduktion til museet.

Gode folk i ankomstområdet er altid godt – men de er ikke en undskyldning for at museer ikke også gennem ankomstområderne sætter en stemning og giver en god orientering om, hvad der venter på museet.

Citeret litteratur:

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (1992). The Museum Experience. Washington, DC: Whalesback Books.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2013). The Museum Experience Revisited. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

Hayward, D.G. & Brydon-Miller, M.L. (1984) Spatial and conceptual aspects of orientation: Visitor experiences at an outdoor history museum. Journal of Environmental Systems. 13, 4, p. 317-332.

Egne blogposter om nogle af de omtalte museer:

Harry Potter Studio
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Blist Hill Victorian Town og Black Country Living Museum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/31/europaeiske-open-air-museer-i-dag-aeom-conference-2017-paa-black-country-living-museum-avoncroft-museum-og-blist-hill-victorian-town/

Frontier Culture Museum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/10/29/frontier-culture-museum-amerikanske-open-air-museer-4/

Old Sturbridge Village
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/28/old-sturbridge-village-amerikanske-open-air-museer-5/

BallinStadt
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/08/03/ballinstadt-i-hamborg-gribende-indhold-i-kalejdoskopisk-indpakning/

Deutsches Fussballmuseum
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/05/25/deutsches-fussballmuseum-i-dortmund-tysk-iscenesaettelse-og-interaktion-2/

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen – tre udstillinger i Aarhus 2017 kulturhovedstadsåret med fokus på fortællingen

Dele af min sommerferie blev holdt i Aarhus og jeg kunne ved selvsyn se, at byen er blevet en populært turistdestination. Danske og udenlandske besøgende strømmer til museerne, fylder byens gader, pladser og siddepladserne foran cafeer og restauranter.
Byen har som kultur- og turistmål også fået noget mere omtale i udenlandsk presse de sidste par år. Aarhus’ rolle som årets europæiske kulturhovedstad har utvivlsomt været den vigtigste grund til det. Men hvad kan man så opleve af udstillinger i sommerugerne?
Når man kigger i Aarhus 2017 programmet kan man se, at programmet meget er tænkt som et eventprogram med forestillinger og enkeltstående arrangementer, men det europæiske kulturhovedstadsår har nu også en del udstillinger af længere varighed. Jeg har her udvalgt tre udstillinger, som jeg gerne vil anbefale, hvis turen går til Aarhus.

IMG_6879

Aarhus Fortæller

Den første af dem, Aarhus Fortæller i Den Gamle By, er jeg på alle tænkelige måde inhabil til at vurdere objektivt, da jeg selv har været dybt involveret i planlægningen af udstillingen. Men de observationer af gæster i udstillingen som sommeren også bød på, har bestyrker mig i, at det er en udstilling, der kan noget.

IMG_5793

Aarhus Fortæller er om noget ikke et event man skal huske at være der til, da det er en permanent udstilling og dermed et bud på, hvordan det ”legacy” som der efterlyses i kulturhovedstadsåret kan se ud.

IMG_6918

Udstillingen åbnede i påsken og er en kronologisk fortælling om Aarhus’ historie fra vikingetiden og helt frem til i dag. Hvert afsnit er indrettet så materialetyper eller elementer fra perioden er en tydelig del af scenografien og dermed en stemningsmæssig fortælling i sig selv. Der er spejlkløvet egetræ i afsnittet om vikingetiden, munkesten i middelalderen, bindingsværk i 1600-tallet, jern og industrifliser under industrialiseringen osv. Det giver en varieret udstilling, hvor gæsterne intuitivt kan digte med på fortællingen i de enkelte afsnit.

IMG_5795

Der er en del animationer, billedshow og aktivt brug af lyssætningen, men det er ikke en mørk udstilling, da en ligeså vigtigt del af scenografien er materialerne, der skal kunne ses og fornemmes.

IMG_5796

En stor del af udstillingen fortæller om de sidste 60 år og særligt i det afsnit er der flere aktiverende elementer fra cykelture rundt i Aarhus på en bycykel over syng-med-på-hits-fra-Aarhus-karaoke i pladestudiet til quiz og afstemninger.

IMG_5805

I denne sidste del af udstillingen vises også dele af en række almindelige borgeres liv og hverdag, hvilket i høj grad er gjort muligt gennem et stort samarbejde med firmaer, foreninger og private borgere. Det giver en udstilling om folk, mere end en udstilling om historien.

L IMG_6923

Habitat Aarhus

Ligesom dele af Aarhus Fortæller er Naturhistorisk Museums udstilling Habitat Aarhus gjort muligt gennem hjælp fra offentligheden. Private borgeres bidrag er sammen med billeder fra Jyllands-Postens fotografer faktisk kærnen i udstillingen, der består af billeder af natur fotograferet inden for Ringvejen i Aarhus.

L IMG_6925

En enkel ide der har givet et væld af gode billeder, De åbner øjnene for den natur der også omgiver os i byen. Udstillingen åbnede i maj og kan frem til 22. oktober opleves langs åen i Aarhus fra Mølleparken og frem til Grønnegade.

DSC_0257 (2)

Det er en enkelt opsat udstilling med 100 plancher i det offentlige rum med billeder og tekst. Billedudvalget er godt, og det er ledsaget af nogle veloplagte tekster. Det er godt skrevet små fortællinger om en situation, en dyr eller en planter. Det hele bliver sat i en sammenhæng og viden bliver ubesværet givet videre om det, der kan ses på fotografierne.

L IMG_6931

Men der er meget tekst og der er 100 plancher uden variation, så det er en udstilling, der kan komme til virke lidt ensformigt i sin formidlingsform. Hvis man ofte kommer til Aarhus kan man fint bide oplevelsen over, og tage et par fotografier og historier af gangen, når ens vej går forbi den del af byen.

L IMG_6932

Udstillingen er en del af Naturhistorisk Museums Aarhus 2017 projekt Rethink Urban Habitat og til projektet er der udgivet en bog med billederne og fortællingerne.

DSC_0149

Rejsen

Moesgaard Museums store særudstillingsprojekt i år, der er lavet i samarbejde med Aarhus 2017, er Rejsen. Udstillingen åbnede i april og kan ses frem til 26. november i år. [Tilføjelse: Udstillingen er blevet frolæget til og med uge 7, 2018.] Rejsen er en filmisk fortælling af instruktøren Christoffer Boe om menneskets grundvilkår. Udstillingen består udover filmen af nogle refleksionsrum, der dels introducere til filmen, fortæller lidt mere om emnerne og har nogle VR briller med film fra nogle af de steder hvor filmen foregår.

Billede0100

Filmen starter med en fødsel i europæiske København og slutter med en begravelse (død) i asiatiske Katmandu og undervejs består filmen af fem andre temaer kærlighed, frygt, tab, tro og rationalitet, der bliver vist gennem historier og optagelser fra fem andre kontinenter.

IMGP6669

Jeg så udstillingen i sidste uge og det var en god oplevelse. Filmen var flot og intens og efterlod mig mere berørt end sommerens to store mega-event i kulturhovedstadsåret, teaterforestillingen Røde Orme og udstillingerne The Garden. Både æstetisk og handlingsmæssigt fungerede Rejsen godt, og man blev grebet af situationerne og personerne i filmens syv afsnit.

Virtual Reality som greb synes jeg har nogle udfordringer i museumsudstillinger, da der jo helt afskære muligheden for tale sammen og dermed udnytte museumsrummet som et socialt rum. Men teknikken kan nu noget i Rejsen. Det sidste rum man kommer igennem har en række bænke, hvor man to og to kan sidde og se fem VR film fra de lokationer, hvor filmene foregår. Det er med til at skabe en rumlighed som man jo er vant til at opleve som en del af museumsbesøget, men som filmen i Rejsen i sit 2D format ikke skaber.

DSC_0177

På den måde giver VR-brillerne noget ”rum” til oplevelsen i udstillingen, som man ellers godt kunne mangle. Det andet element i dette sidste rum er nogle korte kommentarer fra instruktøren Christoffer Boe om de enkelte afsnit i filmen. Det kan være om de udfordringer, der kan have været med at optage afsnittet eller de personer han mødte i produktioner. Kort og fint beskrevet og med til at give filmoplevelsen ét til lag.

IMGP6679

Fokus på fortælling – ikke på genstandene 

Både Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen er udstillinger, der har fokus på fortællingen mere end på genstandene. Fra mit egen engagement i Aarhus Fortæller ved jeg, at historierne og fortællingerne først blev valgt ud og derefter blev der taget stilling til, om fortællingen skulle ske gennem en genstand, en rekonstruktion, en animation eller noget helt andet.

DSC_0144

Udgangspunktet i Rejsen var at lave en filmiske fortælling fra hele verden og ikke et udvalg fra museets etnografiske samling, og ved projektet fra Naturhistorisk Museum var grundideen at samle almindelige menneskers observation af dyr og planter i byen ind, og ikke at udstille dyr og planter indsamlet i byen. Fotografierne giver både kontekst og sammen med den medfølgende tekst også viden og fortællinger. I alle tre udstillinger er grebet et bevidst valg og der fokus på, at mange skal blive berørt af fortællingerne.

L IMG_6927

De tre udstillinger viser, at velfungerende udstillinger fint kan laves med fokus på fortællingen fremfor genstade, og de er også gode bud på hvad man kan opleve i Aarhus i 2017, hvis man ikke går efter en af de mange event, der er i kulturhovedstadsåret.

DSC_0284

Link:

Aarhus Fortæller: http://www.dengamleby.dk/aarhus-fortaeller/

Habitat Aarhus: http://www.habitataarhus.dk/

Rejsen: http://www.moesgaardmuseum.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/rejsen-aarets-saerudstilling/

Skriv en kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Hvad er Europa? Plakatudstilling i Aarhus

I går åbnede udstillingen “Hvad er Europa?” i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Udstillingens koncept er enkelt: To plakater fra hver af de 56 udvalgte europæiske lande. En plakat fra før 1970 og en efter 2000, hvis det var muligt at skaffe. Enkelt, men også meget sigende og oplysende.

IMG_6299 (2)
IMG_6303 (2)

I 2012 viste Nationalmuseet den ambitiøse udstilling “Europa møder Verden” i Egmonthallen. Jeg husker den som en spændende, men også en kompleks udstillingen, der ville meget forskelligt. Danmark havde formandskabet for EU det år og der var politisk bevågenhed på udstillingen, der blev åbnet af statsminister Helle Thorning Schmidt og formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso.
I Den Gamle By var det i går knapt så formelt politisk, og her var det professor i idehistorie Hans Jørgen Schanz, som holdt åbningstalen.

IMG_6305 (2)

Det var til gengæld en af de bedre åbningstaler jeg til dato har oplevet. Hans Jørgen Schanz første os på 5-10 minutter gennem nogle af de markante historiske udviklinger i Europa og gennemgik nogle af de søjler kontingentet er fælles om, blandt andet den jødisk-kristne tro, romerrettet og den græsk-romerske kultur, stræben efter lærdom eksemplificeret gennem universiteterne og ikke mindst diversiteten, der er et grundvilkår for kontinentet.

IMG_6309 (2).JPG

Diversiteten er i hvert fald tydeligt i den nye udstilling. Det er ikke en lige så kompleks udstilling som den i 2012. Plakatudstillingens enkle greb gør til gen gæld, at man nemt og overskueligt selv kan skabe sammenhænge. Der er plakater som understøtter de forestillinger og måske fordomme, der er om de forskellige lande og kulturer.

Holland – tulipaner (1950’erne)

Holland – tulipaner (1950’erne)

Holland IMG_9561

– og frisind (1998)

England IMG_9723

England – fra dengang imperiet eksisterede (1920’erne)

England, 2016, uden nr.

– og til i dag (valgplakat 2016)


I udstillingen er der også politiske og aktivistiske plakater, der minder en om  verdensdelens ideer og historie.

Hviderusland 1921

Hviderusland 1921

Spanien 1937

Spanien 1937 – under Den Spanske Borgerkrig

Støtteplakat for Pussy Riot, Rusland 2013

Støtteplakat for Pussy Riot, Rusland 2013

Skotland RZ, 2014, brave_ciaran-murphy

Valgplakat fra Skotland 2014


Og der er først og fremmest en variation i udstillingens plakater – et udtryk i sig selv for den store diversitet i Europa.

Turistplakat fra Østrig 2017

Turistplakat fra Østrig 2017


Med sit enkle virkemiddel – at vise plakaternes udsagn ved siden af hinanden – virke udstillingen. Den både stiller spørgsmålet Hvad er Europa? – og giver bud på svar til den enkelte museumsgæst.
“Hvad er Europa?” kan ses resten af 2017, hvor Aarhus jo er Europæisk Kulturhovedstad. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et kataloget, hvor alle udstillingen mere end 100 plakater er vist og beskrevet.

Kampangeplakat fra Letland 2016

Kampagneplakat fra 2016 for De hvide duge – et initiativ for at få flere til at blive i Letland

Link:
http://www.dengamleby.dk/hvad-er-europa/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Bygningen af kirkerummet i Aarhus Fortæller

I Den Gamle Bys kommende udstilling Aarhus Fortæller skal der i afsnittet Bispernes By være et kirkerum, som det kunne have set ud i 1400-tallet.

Her er et en fortælling i 14 billeder, om hvordan kirkerummet blev til i det underjordiske udstillingsrum:

Kirkerum_2016_01_Asger
Kirkerum_2016_06_Asger
Kirkerum_2016_26_Asger
Kirkerum_2016_36_Asger
Kirkerum_2016_42_Asger
Kirkerum_2016_47_Asger
Kirkerum_2016_49_Asger
Kirkerum_2016_55_Asger
Kirkerum_2016_61_Asger
Kirkerum_2016_80_Asger
Kirkerum_2016_82_Asger
Kirkerum_2016_84_AsgerChristiansen
Kirkerum_2016_86_AsgerChristiansen
Kirkerum_2016_91_AsgerChristiansen

Alle billeder er taget af Asger Christiansen.

Det færdige kirkerum kan ses til påsken 2017, når Aarhus Fortæller åbner. I indlægger ”Vi har bygget en kirke i kælderen” i Den Gamle Bys blog ”Aarhus før og nu” er der mere om byggeriet og arbejdet med Aarhus Fortæller:

http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Ideen til udstillingen “En somalisk lejlighed i Danmark”

Nogle gange er det ikke altid det man planlægger som får en stor betydning. Det oplevede jeg i fredags til åbningen af Den Gamle Bys udstilling ”Et somalisk hjem i Danmark”.

Aabniong Somalisk lejlighed

Fra åbningen af udstillingen “Et somalisk hjem I Danmark”

Først en kort forhistorie. Den Gamle By har i et par år takket være eksterne midler haft projekter i det indvandretætte lejeboligområde Gellerup, blandt andet med at oplære lokale beboere i at blive guider til at fortælle om boligområdet. I projekterne var flere fra Gellerup på besøg i Den Gamle By for at se hvordan vi formidler historie. Vi havde blandt andet kontakt med nogle somaliske kvinder. De havde lagt mærke til, at man i Den Gamle By kunne se hvordan forskellige danskere havde boet til forskellige tider. På et tidspunkt spurgte en af dem min kollega Danielle om museet ikke kunne tænke sig at vise et dansk-somalisk hjem – så skulle hun og andre somaliske kvinder nok hjælpe os med at samle ind og indrette hjemmet. Danielle gik videre med ideen og hurtigt var vi mange fra museet, der synes det kunne blive en god særudstilling. Den ville både kunne vise en del af dagligdagens Danmark som mange ikke kender – og så kunne udstillingen også åbne Den Gamle By og dermed dansk kulturhistorie op for mange dansk-somalier og måske også andre indvandrergrupper som normalt ikke bruger museerne. Vi fik formuleret en udstillingside. Bikubenfonden ville gerne støtte projektet og dermed gøre det muligt. Efter et stort arbejde fra mange kunne den rigtigt spændende lejlighed og fortælling så åbne i fredags.

Somalisk boernevaerelse

Børneværelset i lejligheden

Og tilbage til min observation i forgårs. Ved kaffen efter åbningen sad jeg på et tidspunkt ved siden af to somaliske mænd. På et tidspunkt vendte den ene mand sig om mod mig, så mig direkte i øjnene, og spurte om vi var klar over hvor fantastisk det var, og hvilke stor betydning det havde, at en ide som en somalisk kvinde fik faktisk kunne blive til noget, og han tilføjede at det var så dejligt, at der var så mange som havde hjulpet til med at virkeliggøre hendes ide. Store dele af min barndom boede min bror og jeg alene sammen med min seje mor og siden gymnasiet har jeg haft en række stærke og selvstændige veninder og kærester, det alle som en selvfølge ville ændre verden og føre deres ideer ud i livet – så nej, jeg havde faktisk ikke overvejet, at dét var noget særligt, at en kvindes ide – somalisk eller ej – blev taget seriøst og derefter virkeliggjort. Men for den somaliske mand var det en helt egen pointe med dette projekt – og jeg et helt ydmygt stolt på egne og kollegaers vegne, hvis dette projekt kan være med til at give nogle kvinder en større selvsikkerhed og vise flere, at gode ideer kan blive til noget – uanset køn og etnicitet.

Somaliske kvinder og DGB folk i lejligheden.jpg

Fem af de somaliske kvinder der har været med til at virkeliggøre udstillingen sammen med fem ansatte fra Den Gamle By i den endnu ikke indrettede lejlighed. Foto: Den Gamle By.

Link:

Mere om udstillingen og Den Gamle Bys bevæggrund for at virkeliggøre den kan læses i dette blogindlæg fra Thomas Bloch Ravn:

http://blog.dengamleby.dk/museumsdirektoren/2016/03/04/derfor-indretter-vi-et-somalisk-hjem-i-den-gamle-by/

Mere om “Et somalisk hjem i Danmark” og arrangementer tilknyttet udstillingen kan også læses på Den Gamle Bys hjemmeside:

https://www.dengamleby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/udstillinger/somalisk-hjem/

1 kommentar

Filed under Diverse, Udstilling

Fem kvinder og en enkelt mand

I dag er det 100 år siden, at kvinder fik valgret i Danmark. Det er en begivenhed der er værd at fejre. Den er værd at fejre af kvinderne og bestemt også værd at fejre af mændene.

5 juni iPhone 2130

Fra Kvindemuseets udstilling Unge kvinders valg

Jubilæet markeres også på flere museer. Der er særlige arrangementer i dag blandt andet på Nationalmuseet, Arbejdermuseet og Kvindemuseet, der også tidligere på året åbnede udstillingen Unge kvinders stemme. Frederiksborgmuseet i Hillerød markerer også begivenheden ved i dag at åbne udstillingen Grundloven af 1915.

I dagens anledning har jeg samlet fem historie om kvinder på danske museer – og en enkelt om en mand.

Gudrun fra Kvindemuseet

Guinderun - instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinder stemmer

Gudinderun – instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinders stemmer

Kvindemuseets udstilling Unge Kvinders stemmer fokuserer på tre unge kvinders liv i begyndelsen af 1900-tallet. En af dem er Gudrun fra Farum, der kom fra en velhavende familie og nød livets muligheder. Udover at møde kvinderne i museets udstilling, kan man også møde dem på instagram, hvor de har hver deres profil, og hvor de også kan følges gennem hashtagget #ungekvindersstemmer

Johanne Luise Heiberg på Frederiksborgmuseet

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

Jeg kan ikke vise billeder fra udstillingen om Grundloven af 1915, der åbner i dag på Frederiksborgmuseet, men til gengæld et af slottets bedste portrætmalerier af en kvinde. Det er W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg. Fru Heiberg var en af 1800-tallets mest feterede kvinder. Jeg er overbevist om, at det ikke kun skyldes hende ydre og skuespilkarriere, men også hendes beslutsomhed og indre styrke – og det er elementer, som jeg synes, at Marstand har formået at fange, og som er med til at gøre dette maleri til en af guldalderens store portrætmalerier.

Valgplakat på Danmarks Plakatmuseum i Den Gamle By

5 juni IMG_5917

Fra udstillingen Valget er dit på Danmarks Plakatmuseum

I Danmarks Plakatmuseum er der fokus på folketingsvalg gennem særudstillingen Valget er dit. Udstillingen viser valgplakater fra de sidste 100 år. Primært vises mandlige kandidater, men også nogle af de kvinder, der stiller op i år eller som har været på valg. Pigen på billedet er dog ikke på valg, men vil om 16-17 år have mulighed for at stemme.

”Gravid” på Steno Museet

5 juni DSC00378

Prøv selv gravid installation i udstillingen Ægløsning på Steno Museet

I Steno Museets udstilling Ægløsning fortælles om graviditet og teknologi. Der er en livmoder man kan kravle ind i og bag en skærm er det muligt at tage en gravid mave på, både så man selv kan mærke vægten og så andre kan se om graviditeten klæder en. På Steno Museet er de i det hele taget rigtigt gode til at fortælle om køn og krop. Både i Ægløsning, men også i den fine udstilling Kære krop, svære krop, der tager livtag med kropsidealer og kønnenes syn på deres egen krop.

5 juni DSC00387

Forskellige kvindelige kropsidealer fra Venus af Willendorf til Barbie, Fra udstillingen Kære krop, svære krop på Steno Museet.

Fransk hue og skæft på Nationalmuseet

5 juni NatMus Europa 2012  (20)

Fra Nationalmuseets særudstilling Europa

I 1794 afholdt grosser Johann Ludvig Zinn et middagsselskab for den franske gestandt. Vi var midt i enevældens København, men grosserens datter Sophie Dorothea Zinn (senere Thalbitzer) viste sympati for det revolutionære Frankrig ved at bære et skærf i trikolorens farver. Historien er bevaret i Sophie Dorothea Thalbitzers erindringer Grandmamas Bekiendelser, og skæftet er bevaret på Nationalmuseet. I 2012 var det udstillet i den stort anlagte særudstilling Europa sammen med en fransk hue.

Barnledig Pappa på Danmarks Designmuseum

5 juni IMGP5565

Fra Barnets Århundrede på Danmarks Designmuseum. Fotografiet på plakaten er taget af Reijo Rüster.

Den svenske plakat Barnledig Pappa er en del af særudstillingen Barnets Århundrede, som frem til 30. august kan ses på Danmarks Designmuseum. I 1974 fik svenske mænd som de første i verden betalt fædreorlov. Den statslige Forsäkringskasssan viser med denne plakat, at orlov også er noget for de største og stærkeste mænd, ved at lade den flerdobbelte mester i vægtløftning Lennart Dahlgren tage sig af babyen.

Et politisk system, hvor både mænd og kvinder er med at bestemme fremtiden for mændene og kvinderne, kan vi takke dem for, som tog kampen og beslutningen for 100 år siden, men også inspirationen til senere ligestillingsinitiativer som f.eks. fædreorloven. Tak.

 

1 kommentar

Filed under Diverse

Pels og Hønsestrik – to udstillinger om tøj

To af de museer i landet med de største tekstilsamlinger åbnede sidste år hver deres udstilling om tøj. Den ene udstilling var Nationalmuseets Pels – liv eller død og den anden var Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne. Der er to anbefalelsesmæssige udstillinger, der stadig kan ses, og det er også eksempler på to meget forskellige tilgange og brug af tøj til fortællinger.

Pels DSC_0112

Pels – liv eller død

Nationalmuseets udstilling Pels vises i museets store Egmonthal og er en ambitiøs udstilling, der bruger et væld af greb og lægger op til dialog med gæsterne.

Lige når man kommer ind i hallen bliver man mødt med en række udsagn om pels og det etiske ved at benytte pels som beklædningsgenstand. Her er gennem tekst og film udsagn fra pelsavlere, dyrevelfærdsaktivister, modeskabere – der både er for eller imod, landbrugsministeren, grønlandske fangere, og flere andre, der har en holdning til brugen af pels.

Pels DSC_0173

Modeskaberne Trine Wackerhausen og Karl Lagerfeld er nogle af de mange der udtaler sig om pels i udstillingen

Introen markere at dette ikke er en udstilling der vil nøjes med nøgternt at vise genstande frem, men en udstilling, der vil gå i dialog med den besøgende og deres holdninger.

At Nationalmuseet vil den besøgende noget kan jeg kun bifalde, men personligt syntes jeg, at det også er en intro, der næsten for tydeligt og pågående præsenterede den besøgende for holdninger, som der skal tages stilling til – der er så mange udsagn og stemmer at forholde sig til så man ikke kan overskue dem eller have ro til at reflektere over dem.

Pels DSC_0176

Efter introen bruger udstillingen det simpelt formidlingsmæssige greb, at man som besøgende skal vælge at gå den ene eller anden vej afhængigt af om man er til pels er ej. Stillingtagen skal tages her for at komme videre. Enkelt og godt. Begge valg fører ind til et område, hvor man kan prøve pelse, kunstpelse eller aktivisttøj og lade sig fotografere eller tage selfie. Det er også muligt at vælge den rette baggrund (Arktis, en cat walk mv.) til at lade sig forevige foran.

Pels DSC_0177

De besøgende kan prøve tøj i udstillingen og når de gennem instragram bruger hashtagget #furlifedeath bliver billedet vist på skærme i udstillingen

Pels DSC_0178

I udstillingen er der en væg, hvor der baggrunden kan vælges til ens pelstøj-billede

Efter disse dele kommer man ud i udstillingens store rum. Nationalmuseet har i indretningen fået hjælp af scenograf Anne Schnettler og der er blevet skabt en klar rummelig fortælling. I hver sin ende af det store rum er placeret to grupper af drager og mellem disse er der store planche- og montre elementer, som gennem tekst, genstande og billeder fortæller om blandt andet jagt, opdræt, forarbejdning, handel og forbrug – både i Arktis, forhistoriske tid og i nyere tid. Det spektakulære i rummet er de to tableauer af dragter. Den ene gruppe er nye modeskaberes brug af pels og den anden gruppe er dragter fra Nationalmuseet righoldige og exceptionelle arktiske samling.

Pels DSC_0165

Pels DSC_0182

Aktivering af gæsten i udstillingen

Der er mange informationer at forholde sig til i udstillingen, men den er også godt dækket ind med brugerinddragende elementer eller hands-on elementer som at prøve tøjet, mærke på forskellige pelstyper. Den store tekstmænge og den de mange udsagn om emnet kan gøre, at udstillingen kan virke lidt teksttung og belærende, men med den rette rute gennem Pels er det bestemt også muligt for en familie at få en god og aktiv oplevelse.

Pels DSC_0116

En af de aktiverende elementer er en fremvisning af pelse – og kunstig pels – hvor man så kan gætte hvad der er hvad

Pels termoinstallation

Ved en varmeudstrålingsmåler kan man prøve overtøj og se hvilken isoleringsgrad det har. Til højre er termografisk billede af mig med en pels på og til venstre med en lærredsjakke på.

Det er en udstilling, der ønsker at skabe en debat og få folk til at reflektere. Det lykkedes også Nationalmuseet at få mig til at overveje emnet og dermed en klarere ide om min egen holdning. Dette skete ikke gennem udsagnene i begyndelsen af udstillingen, men ved de to store tableauer i hovedrummet og den mulighed de gav ved at man kunne sammenligne vor tids kulturs mere ekstravagante brug af pels overfor inuitternes funktionsbundne og nødvendige brug.

Pels DSC_0154

Udstillinger er ofte et socialt rum som man deler med andre og jeg tror at udstillingsrummet er rigtigt godt til at lade gæsten selv drage sine konklusioner – evt. gennem snakken med den man ser udstillingen med. Alt skal ikke fordøjes, men gerne lægges frem så gæsten selv kan lave refleksionen og få glæden over at se sammenhænge. Det synes jeg også at min oplevelse i Pels underbygger. Det var ikke var de direkte udsagn eller opfordringer i udstillingen til at høre min mening, der for alvor aktivere min refleksion, men derimod to mere nøgternt opstillede tableauer af genstande fint arrangeret så de var nemme at sammenligne og det blev oplagt til selv at tænke over emnet – uden at der for tydeligt blev opfordret til at man skulle gøre det.

Hoensestrik og hot pants IMG_5518

Hønsestrik og hot pants

For god ordens skyld vil jeg nævnte, at Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants er ikke en udstilling jeg på samme måde som med Pels kan beskue udefra som gæst. Det er min kollega Tove Engelhardt Mathiassen, der har tilrettelagt udstillingen, men jeg har samme med andre kollegaer løbende fulgt tilblivelsen og udvekslet ideer med Tove.

Hønsestrik og hot pants er med sine 250 m2 ikke en nær så stor udstilling som Pels og udstillingen har også færre udsagn og behandler færre emner. I de sidste år har Den Gamle By åbnet en række butikker og lejligheder, der viser hvordan at danskerne kunne have levet i 1974. Hønsestrik og hot pants er med til at understøtte dette fokus museet har på 70’erne og den fortid, der er i mands mind.

Hoensestrik og hot pants DSC_0017

Udstillingen vises eksempler på DIY tendenser i årtiet, blandt andet med hønsestik, der var skabt som en erklæret oprør mod garnfabrikanterne samlede salg af opskrifter og garn. Nu skulle stikken også frigøres og alle skulle kunne strikke de motiver de havde lyst til!

Andre rum fokusere på tøj, som kunne købes i butikkerne og sidst i udstillingen er der to rum, som viser sammenhæng (eller mangel på samme) mellem musikvalg og påklædning.

Hoensestrik og hot pants IMG_5522

70’erne var et meget rigt årti med hensyn til stilarter og iscenesættelse og det kommer udstillingen godt omkring. Undervejs er udstillingen garneret med tidstypisk musik og skærme, der viser billeder og reklamer med eksempler på tidens trens og tøj. Det er alt sammen med til at skabe en udstilling, der vækker minder og genkendelse for mange. Ligesom i Pels er det udvalgte steder også muligt selv at bidrage. I et af rummene, hvor der vises hjemmegjort tøj, kan de besøgende strikke med på et halstørklæde og sidst i udstillingen er der en lille gætteleg om hvilken musik ejerne bag de forskellige sæt tøj hørte.

Hoensestrik og hot pants IMG_5262

De besøgende skal gætte hvem der hørte hvilken musik i 70’erne

Hoensestrik og hot pants DSC_0028

Og kan se om det var den, der ejede det tøj de troede det var, og derudover læse en kort tekst fra ejeren af tøjet

I modsætning til Nationalmuseets arktiske samling havde Den Gamle By ikke en stor og spektakulær samling at 70’er tøj at trække på. Det udstillede tøj i Hønsestrik og hot pants er fra en samling, der er bygget op de seneste år med øje for at lave en udstilling som denne – og for at bevare tøj fra 70’erne. Det er ikke særlige eksklusive genstande, men oftest almindelige folks tøj. For at få flere almindelige menneskers historier med i udstillingen blev der lavet opslag på museets facebook og blogs, hvor billeder og historier om 70’er tøj blev efterlyst. Der kom gode svar retur og også materiale, som kunne indgå i udstillingen og bidrage til museets vidensindsamling om periodens tøj og brug af tøj.

Hoensestrik og hot pants IMG_5264

Der blev blandt andet gennem facebook og museets blog efterlyst billeder der henviste til tøjstil og brug af musik http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2014/02/06/musikstil-og-tojstil-i-1970erne-indsamling-af-billeder/

Dilemma og diskussion eller mangfoldighed og erindring

Pels og Hønsestrik og hot pants er begge udstillinger om tøj, men de bruger genstandstypen meget forskelligt. Nationalmuseet har lavet en ambitiøs udstilling, der dels er en fremvisning af en af museets helt stærke genstandsfelter – deres arktiske samling – men som samtidigt også er en udstillinger, der søger at behandle et etisk dilemma og en aktivt erhverv i Danmark, opdræt af dyr med henblik på at bruge deres pels til beklædning.

Hønsestrik og hot pants sætter fokus på en tidsperiode. Det er ikke en udstilling, der leder efter et dilemma men lader de modstillinger, som er i udstillingens materiale (flippet – borgerlig, disko – dansk top mv.) være med til at vise en mangfoldighed mere end at opfordre til et valg og en stillingtagen som den besøgende skal forholde sig til.

Pels DSC_0164

På vej ud af udstillingen Pels bliver de besøgende spurgt om deres holdning til pels, og hvis man sender den i en SMS til 1272 bliver udsagnet vist i udstillingen

Pels søger efter at engagere gæsterne og det skal den have anderkendelse for, Hønsestrik og hot pants har ikke en stillingstagen-dagsorden på samme vis, men der er ikke tvivl, når man ser publikums reaktioner i udstillingen, at mange bliver engageret – ikke i et etisk dilemma, men i deres egen historie som de ihukommer gennem besøget i udstillingen. Den nære fortid er fængende. Et det fordi det er let formidling uden refleksion? Nej – det er det ikke. Der er tydeligvis en refleksion hos de besøgende. Den er måske nemt for gæsterne at lave ved at de forholder sig til deres eget liv og historie, men det er en refleksion, der kan sætte meget i gang. Inputtet fra udstillingen minder en om, hvor man var og hvor man nu er. Det kan også åbne døren op til en overvejelse om, hvilken udvikling samfundet har gennemgået de sidste 40 år. Dem der er for unge til at have oplevet 70’erne kan også reflektere over ændringerne, særligt hvis de er sammen med deres forældre og pludselig nu høre dem fortælle andeledes om dengang de var unge eller børn.

Hoensestrik og hot pants DSC_0022

Engagement i udstillinger kan både laves mere direkte som i Pelsudstillingen og mere selvoplevende som i Hønsestrik og hot pants. Forskellige temaer kræver forskellige metoder, og er begge udstillinger bruger gode greb. De er værd at besøge og lade sig inspirere af.

Nationalmuseets Pels – liv eller død kan ses frem til 22. februar 2015.
Læs mere om udstillingen her: http://natmus.dk/museerne/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/pels/</a

Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne kan ses resten af 2015.
Læs mere om udstillingen her: http://www.dengamleby.dk/hoensestrik-og-hotpants/

Hoensestrik og hot pants DSC_0018

3 kommentarer

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

Rosa og Evigheden – teaterets mulighed for den ikke-liniære fortælling

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Teater og film er steder, hvor museerne finder inspiration i disse år. Scenografer og instruktører bruges til udstillinger, og der tales om iscenesættelse, den rette setting og fortællingen. Personligt tror jeg, at vi på museerne kan lære meget, men jeg har også en ide om, at vi er draget mod disse medier på grund af en misundelse. Vi er misundelige over filmens og teaterets narration. Over at de nøje kan planlægge og afvikle akterne/scenerne og dermed styre rækkefølgen af de oplysninger, stemninger og følelser, som publikum bliver udsat for. Vi vil på museerne gerne lave den gode fortælling, men kan bare ikke bygge den helt så kontrolleret op som i filmen og på scenen – vi kan ikke lave de samme stringente lineære forløb.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Jeg var i teateret i weekenden og fik der demonstreret, at der også er andre greb teateret kan bruge, og som kan have interesse for de historieformidlende museer – det er det styrede ikke-liniære tidsforløb, herunder den kontrollerede vekselvirkning mellem tider og ophævelsen af tid.

Det jeg så i weekenden var en prøve på operaen elle syngespillet Rosa og Evigheden, der har premiere fredag 22. august. Det var en gennemspilning af stykket med kostumer og de fleste af billeder på denne side er nogle, som fotograf Pernille Bering tog ved den opførelse.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Musikken er skrevet af Erik Bach og stykkets libretto er skrevet af Svend Åge Madsen og hans datter Maria S. Madsen. Det er en tekst, der helt i Svend Åge Madsens ånd springer i tid og har mange fortællinger i luften samtidig. Rosa og Evigheden er skrevet og bliver opført af Aarhus Sommeropera i anledning af Den Gamle Bys 100 år jubilæum. En objektiv beskrivelse af stykket vil jeg ikke kunne give, da jeg både har været involveret i planlægningen og selv er vældigt begejstret både for Den Gamle By og Svend Åge Madsen.

Handlingen som Svend Åge og Maria har skabt udspiller sig i Den Gamle Bys Borgmestergård i 1500-tallet, i møller Weiss’ Århus Mølle anno 1864, i komponisten Albert C. Malingers liv anno 1974 og i det fremtidsspil, han laver om 2014. Tiderne i stykket er blandet sammen, og personerne fra de forskellige tider møder hinanden og influerer hinandens valg og liv. Stykket bliver spillet på Helsingør Teater, der ligger i Den Gamle By og de mange referencer til steder og historier på museet gør det til en særlig oplevelse. Stykket er virkelig skrevet til stedet og lejligheden.

Prøve på Rosa og Evigheden 16. august. Foto: MBD

Prøve på Rosa og Evigheden på Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Rosa og Evigheden er en veloplagt og kompleks historiefortælling, der trækker tråde mellem forskellige tidsperioder og ligger hints ud som man efter forestillingen kan tænke over og få lyst til at følge. Kulturhistoriske udstillinger trækker også tråde, men aldrig helt så overrumplende eller finurligt som i dette stykke, men at sammenligne Svend Åge Madsens fortælle-påfund med hvad som helst er heller ikke helt fair – det er i en klasse for sig selv eller som Lars Bukdahl fra Weekendavisen beskrev hans greb i sin anmeldelse af Svend Åge Madsens seneste roman Pigen i cementblanderen: ”hjerne-kortsluttende rammefortæller-søsyge.”

Svend Åge Madsen fortæller om Rosa og Evigheden i Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Svend Åge Madsen fortæller om Rosa og Evigheden i Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Maria S. og Svend Åge Madsens måde at ophæve kronologi, bruge tid og fortælle historie er ikke noget museerne umiddelbart kan efterligne, men er ligesom teaterets narrationen noget man godt kan være lidt misundelige over. Personligt synes jeg, at der er meget inspirerende at opleve og så spekulere over, om det på nogen måde er noget, der kan bruges i udstillinger.

Rosa og Evigheden har premiere på fredag 22/8 og spiller frem til 5/9.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Læs mere om stykket på Sommeroperaens hjemmeside:

http://www.aarhus-sommeropera.dk/season.html

Særligt interesserede kan læse Maria S. Madsen og Svend Åge Madsens libretto her:

http://www.svendaagemadsen.dk/libretto

 

1 kommentar

Filed under Diverse, In situ, Kulturhistorie

Virkelighed og iscenesættelse

Museer finder i disse år inspiration fra film- og teaterverdenen. ARoS’ nye direktør Erland Høyersten har udtalt om Out of Darkness, den just åbnede udstilling på museet, at den er inspireret af film og at han gerne vil lave udstilling som Spielberg laver film. Andre steder i byen bliver scenografer budt indenfor. Det sker i Moesgård Museums kommende nye udstillinger og i Den Gamle By er en af mine kolleger i disse uger scenografen Thomas Kruse, der hjælper os med den kommende udstilling Aarhus Rocks!. Men inspirationen går også den anden vej. Teatrenes borgerscener inddrager noget som det kulturhistoriske museum har i overflod – virkelighed og non-fiktion.

Inde-ved-siden-af

Inde ved siden af. Foto/grafik: Aarhus Teater

I går genså jeg Aarhus Teaters Borgerscenes stykke Inde ved siden af. Stykket handler om naboer og skuespillerne i stykket er almindelige borgere. Gensynet med stykket bekræftede mig i styrken ved den personlige fortælling og ved det autentiske. Det er ikke professionelle skuespillere man møder i Inde ved siden af, men i stedet ”rigtige” mennesker, der fortæller deres egen historie, og da jeg godtog den præmis så blev deres historier lige det tak ekstra gribende, hudløse og interessante.

En styrke ved teaterstykket er, at de skuespilmæssige amatører bliver mødt med et professionelt teater. Der er arbejdet dygtigt med scenografi, dramatiske virkemidler, lyd og lys så forestillingen som enhver anden god forestilling griber en visuelt og stemningsmæssigt. Den har en lækker finish – uden at magten bliver taget fra den autentiske styrke, der er ved de optrædende. Det gør, at resultatet minder om noget af det, som de kulturhistoriske museer prøver at opnå ved at inddrage scenografiske og dramatiske fagligheder i deres udstillinger: En form, der er interessant og forførende – og som samtidigt giver plads og understøtter den valgte faktuelle fortællingen.

Inde ved siden af

Første gang jeg så Inde ved siden af var i sidste uge, hvor jeg var paneldeltager i en Reumert-salon om borgerteater. De andre deltager var mere hjemmevante i teaterverdenen og jeg var blevet inviteret for at fortælle om de borgerinddragende initiativer vi har i Den Gamle By. Vi var flere i salen, der så klare ligheder i det nogle museer gør og det nogle teatre gør med at inddrage borgerne som medskabere. Ved reelt at åbne op for borgernes viden og historier får kulturinstitutionerne nye fortællinger og ved at lytte til borgerne er der en større sandsynlighed for at skabe mere relevante udstillinger, forestillinger mv. Den Gamle By åbner udstillingen Aarhus Rocks! på tirsdag 13. maj og den udstilling er skabt i en meget brugerinddragende proces. Den målrettede plan om at inddrage så mange som muligt har både gjort, at der er kommet fortællinger frem som eller ville være overset og den tætte kontakt med mange har også kunnet bruges som et pejlemærke om, hvor interessen for emnet er og hvorfor. Alt dette ville dog ikke alene have skabt en god udstilling, hvis der – ligesom på Aarhus Teater – ikke også var arbejder professionelt med rummenes iscenesættelse og de formidlingsmæssige virkemidler.

Jeg tror, at denne vekselvirkning mellem non-fiktionelle og mere dramatiske og iscenesatte elementer kan skabe bedre fortællinger. Mange museer har skelet til teatrenes dramatiske greb, og med initiativer som borgerscenerne viser teatrene, at de også gerne vil inspireres af museernes virkefelt med alminedelige menneskers personlige fortællinger og den nære virkelighed. Jeg håber at det åbner op for en bedre dialog institutionerne imellem og en større brug af hinandens fagligheder.

Inde ved siden af kan på udvalgte dage ses på Aarhus Teater frem til torsdag 22. maj og Den Gamle Bys nye udstilling Aarhus Rocks! kan ses fra tirsdag 13. maj.

Aarhus-rockens historie

Facebook-siden Aarhus-rockens historie er aktivt blevet brugt til at samle historier til Aarhus Rocks!. Et andet inddragende projekt, der aktivt bruger mediet er Teater Svalegangens kommende stykke Ottetusind, der er skrevet ud fra dialog med brugere på Facebook.

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse