Tag Archives: Den Gamle By

Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen – tre udstillinger i Aarhus 2017 kulturhovedstadsåret med fokus på fortællingen

Dele af min sommerferie blev holdt i Aarhus og jeg kunne ved selvsyn se, at byen er blevet en populært turistdestination. Danske og udenlandske besøgende strømmer til museerne, fylder byens gader, pladser og siddepladserne foran cafeer og restauranter.
Byen har som kultur- og turistmål også fået noget mere omtale i udenlandsk presse de sidste par år. Aarhus’ rolle som årets europæiske kulturhovedstad har utvivlsomt været den vigtigste grund til det. Men hvad kan man så opleve af udstillinger i sommerugerne?
Når man kigger i Aarhus 2017 programmet kan man se, at programmet meget er tænkt som et eventprogram med forestillinger og enkeltstående arrangementer, men det europæiske kulturhovedstadsår har nu også en del udstillinger af længere varighed. Jeg har her udvalgt tre udstillinger, som jeg gerne vil anbefale, hvis turen går til Aarhus.

IMG_6879

Aarhus Fortæller

Den første af dem, Aarhus Fortæller i Den Gamle By, er jeg på alle tænkelige måde inhabil til at vurdere objektivt, da jeg selv har været dybt involveret i planlægningen af udstillingen. Men de observationer af gæster i udstillingen som sommeren også bød på, har bestyrker mig i, at det er en udstilling, der kan noget.

IMG_5793

Aarhus Fortæller er om noget ikke et event man skal huske at være der til, da det er en permanent udstilling og dermed et bud på, hvordan det ”legacy” som der efterlyses i kulturhovedstadsåret kan se ud.

IMG_6918

Udstillingen åbnede i påsken og er en kronologisk fortælling om Aarhus’ historie fra vikingetiden og helt frem til i dag. Hvert afsnit er indrettet så materialetyper eller elementer fra perioden er en tydelig del af scenografien og dermed en stemningsmæssig fortælling i sig selv. Der er spejlkløvet egetræ i afsnittet om vikingetiden, munkesten i middelalderen, bindingsværk i 1600-tallet, jern og industrifliser under industrialiseringen osv. Det giver en varieret udstilling, hvor gæsterne intuitivt kan digte med på fortællingen i de enkelte afsnit.

IMG_5795

Der er en del animationer, billedshow og aktivt brug af lyssætningen, men det er ikke en mørk udstilling, da en ligeså vigtigt del af scenografien er materialerne, der skal kunne ses og fornemmes.

IMG_5796

En stor del af udstillingen fortæller om de sidste 60 år og særligt i det afsnit er der flere aktiverende elementer fra cykelture rundt i Aarhus på en bycykel over syng-med-på-hits-fra-Aarhus-karaoke i pladestudiet til quiz og afstemninger.

IMG_5805

I denne sidste del af udstillingen vises også dele af en række almindelige borgeres liv og hverdag, hvilket i høj grad er gjort muligt gennem et stort samarbejde med firmaer, foreninger og private borgere. Det giver en udstilling om folk, mere end en udstilling om historien.

L IMG_6923

Habitat Aarhus

Ligesom dele af Aarhus Fortæller er Naturhistorisk Museums udstilling Habitat Aarhus gjort muligt gennem hjælp fra offentligheden. Private borgeres bidrag er sammen med billeder fra Jyllands-Postens fotografer faktisk kærnen i udstillingen, der består af billeder af natur fotograferet inden for Ringvejen i Aarhus.

L IMG_6925

En enkel ide der har givet et væld af gode billeder, De åbner øjnene for den natur der også omgiver os i byen. Udstillingen åbnede i maj og kan frem til 22. oktober opleves langs åen i Aarhus fra Mølleparken og frem til Grønnegade.

DSC_0257 (2)

Det er en enkelt opsat udstilling med 100 plancher i det offentlige rum med billeder og tekst. Billedudvalget er godt, og det er ledsaget af nogle veloplagte tekster. Det er godt skrevet små fortællinger om en situation, en dyr eller en planter. Det hele bliver sat i en sammenhæng og viden bliver ubesværet givet videre om det, der kan ses på fotografierne.

L IMG_6931

Men der er meget tekst og der er 100 plancher uden variation, så det er en udstilling, der kan komme til virke lidt ensformigt i sin formidlingsform. Hvis man ofte kommer til Aarhus kan man fint bide oplevelsen over, og tage et par fotografier og historier af gangen, når ens vej går forbi den del af byen.

L IMG_6932

Udstillingen er en del af Naturhistorisk Museums Aarhus 2017 projekt Rethink Urban Habitat og til projektet er der udgivet en bog med billederne og fortællingerne.

DSC_0149

Rejsen

Moesgaard Museums store særudstillingsprojekt i år, der er lavet i samarbejde med Aarhus 2017, er Rejsen. Udstillingen åbnede i april og kan ses frem til 26. november i år. Rejsen er en filmisk fortælling af instruktøren Christoffer Boe om menneskets grundvilkår. Udstillingen består udover filmen af nogle refleksionsrum, der dels introducere til filmen, fortæller lidt mere om emnerne og har nogle VR briller med film fra nogle af de steder hvor filmen foregår.

Billede0100

Filmen starter med en fødsel i europæiske København og slutter med en begravelse (død) i asiatiske Katmandu og undervejs består filmen af fem andre temaer kærlighed, frygt, tab, tro og rationalitet, der bliver vist gennem historier og optagelser fra fem andre kontinenter.

IMGP6669

Jeg så udstillingen i sidste uge og det var en god oplevelse. Filmen var flot og intens og efterlod mig mere berørt end sommerens to store mega-event i kulturhovedstadsåret, teaterforestillingen Røde Orme og udstillingerne The Garden. Både æstetisk og handlingsmæssigt fungerede Rejsen godt, og man blev grebet af situationerne og personerne i filmens syv afsnit.

Virtual Reality som greb synes jeg har nogle udfordringer i museumsudstillinger, da der jo helt afskære muligheden for tale sammen og dermed udnytte museumsrummet som et socialt rum. Men teknikken kan nu noget i Rejsen. Det sidste rum man kommer igennem har en række bænke, hvor man to og to kan sidde og se fem VR film fra de lokationer, hvor filmene foregår. Det er med til at skabe en rumlighed som man jo er vant til at opleve som en del af museumsbesøget, men som filmen i Rejsen i sit 2D format ikke skaber.

DSC_0177

På den måde giver VR-brillerne noget ”rum” til oplevelsen i udstillingen, som man ellers godt kunne mangle. Det andet element i dette sidste rum er nogle korte kommentarer fra instruktøren Christoffer Boe om de enkelte afsnit i filmen. Det kan være om de udfordringer, der kan have været med at optage afsnittet eller de personer han mødte i produktioner. Kort og fint beskrevet og med til at give filmoplevelsen ét til lag.

IMGP6679

Fokus på fortælling – ikke på genstandene 

Både Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen er udstillinger, der har fokus på fortællingen mere end på genstandene. Fra mit egen engagement i Aarhus Fortæller ved jeg, at historierne og fortællingerne først blev valgt ud og derefter blev der taget stilling til, om fortællingen skulle ske gennem en genstand, en rekonstruktion, en animation eller noget helt andet.

DSC_0144

Udgangspunktet i Rejsen var at lave en filmiske fortælling fra hele verden og ikke et udvalg fra museets etnografiske samling, og ved projektet fra Naturhistorisk Museum var grundideen at samle almindelige menneskers observation af dyr og planter i byen ind, og ikke at udstille dyr og planter indsamlet i byen. Fotografierne giver både kontekst og sammen med den medfølgende tekst også viden og fortællinger. I alle tre udstillinger er grebet et bevidst valg og der fokus på, at mange skal blive berørt af fortællingerne.

L IMG_6927

De tre udstillinger viser, at velfungerende udstillinger fint kan laves med fokus på fortællingen fremfor genstade, og de er også gode bud på hvad man kan opleve i Aarhus i 2017, hvis man ikke går efter en af de mange event, der er i kulturhovedstadsåret.

DSC_0284

Link:

Aarhus Fortæller: http://www.dengamleby.dk/aarhus-fortaeller/

Habitat Aarhus: http://www.habitataarhus.dk/

Rejsen: http://www.moesgaardmuseum.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/rejsen-aarets-saerudstilling/

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Hvad er Europa? Plakatudstilling i Aarhus

I går åbnede udstillingen “Hvad er Europa?” i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Udstillingens koncept er enkelt: To plakater fra hver af de 56 udvalgte europæiske lande. En plakat fra før 1970 og en efter 2000, hvis det var muligt at skaffe. Enkelt, men også meget sigende og oplysende.

IMG_6299 (2)
IMG_6303 (2)

I 2012 viste Nationalmuseet den ambitiøse udstilling “Europa møder Verden” i Egmonthallen. Jeg husker den som en spændende, men også en kompleks udstillingen, der ville meget forskelligt. Danmark havde formandskabet for EU det år og der var politisk bevågenhed på udstillingen, der blev åbnet af statsminister Helle Thorning Schmidt og formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso.
I Den Gamle By var det i går knapt så formelt politisk, og her var det professor i idehistorie Hans Jørgen Schanz, som holdt åbningstalen.

IMG_6305 (2)

Det var til gengæld en af de bedre åbningstaler jeg til dato har oplevet. Hans Jørgen Schanz første os på 5-10 minutter gennem nogle af de markante historiske udviklinger i Europa og gennemgik nogle af de søjler kontingentet er fælles om, blandt andet den jødisk-kristne tro, romerrettet og den græsk-romerske kultur, stræben efter lærdom eksemplificeret gennem universiteterne og ikke mindst diversiteten, der er et grundvilkår for kontinentet.

IMG_6309 (2).JPG

Diversiteten er i hvert fald tydeligt i den nye udstilling. Det er ikke en lige så kompleks udstilling som den i 2012. Plakatudstillingens enkle greb gør til gen gæld, at man nemt og overskueligt selv kan skabe sammenhænge. Der er plakater som understøtter de forestillinger og måske fordomme, der er om de forskellige lande og kulturer.

Holland – tulipaner (1950’erne)

Holland – tulipaner (1950’erne)

Holland IMG_9561

– og frisind (1998)

England IMG_9723

England – fra dengang imperiet eksisterede (1920’erne)

England, 2016, uden nr.

– og til i dag (valgplakat 2016)


I udstillingen er der også politiske og aktivistiske plakater, der minder en om  verdensdelens ideer og historie.

Hviderusland 1921

Hviderusland 1921

Spanien 1937

Spanien 1937 – under Den Spanske Borgerkrig

Støtteplakat for Pussy Riot, Rusland 2013

Støtteplakat for Pussy Riot, Rusland 2013

Skotland RZ, 2014, brave_ciaran-murphy

Valgplakat fra Skotland 2014


Og der er først og fremmest en variation i udstillingens plakater – et udtryk i sig selv for den store diversitet i Europa.

Turistplakat fra Østrig 2017

Turistplakat fra Østrig 2017


Med sit enkle virkemiddel – at vise plakaternes udsagn ved siden af hinanden – virke udstillingen. Den både stiller spørgsmålet Hvad er Europa? – og giver bud på svar til den enkelte museumsgæst.
“Hvad er Europa?” kan ses resten af 2017, hvor Aarhus jo er Europæisk Kulturhovedstad. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et kataloget, hvor alle udstillingen mere end 100 plakater er vist og beskrevet.

Kampangeplakat fra Letland 2016

Kampagneplakat fra 2016 for De hvide duge – et initiativ for at få flere til at blive i Letland

Link:
http://www.dengamleby.dk/hvad-er-europa/

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Bygningen af kirkerummet i Aarhus Fortæller

I Den Gamle Bys kommende udstilling Aarhus Fortæller skal der i afsnittet Bispernes By være et kirkerum, som det kunne have set ud i 1400-tallet.

Her er et en fortælling i 14 billeder, om hvordan kirkerummet blev til i det underjordiske udstillingsrum:

Kirkerum_2016_01_Asger
Kirkerum_2016_06_Asger
Kirkerum_2016_26_Asger
Kirkerum_2016_36_Asger
Kirkerum_2016_42_Asger
Kirkerum_2016_47_Asger
Kirkerum_2016_49_Asger
Kirkerum_2016_55_Asger
Kirkerum_2016_61_Asger
Kirkerum_2016_80_Asger
Kirkerum_2016_82_Asger
Kirkerum_2016_84_AsgerChristiansen
Kirkerum_2016_86_AsgerChristiansen
Kirkerum_2016_91_AsgerChristiansen

Alle billeder er taget af Asger Christiansen.

Det færdige kirkerum kan ses til påsken 2017, når Aarhus Fortæller åbner. I indlægger ”Vi har bygget en kirke i kælderen” i Den Gamle Bys blog ”Aarhus før og nu” er der mere om byggeriet og arbejdet med Aarhus Fortæller:

http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Ideen til udstillingen “En somalisk lejlighed i Danmark”

Nogle gange er det ikke altid det man planlægger som får en stor betydning. Det oplevede jeg i fredags til åbningen af Den Gamle Bys udstilling ”Et somalisk hjem i Danmark”.

Aabniong Somalisk lejlighed

Fra åbningen af udstillingen “Et somalisk hjem I Danmark”

Først en kort forhistorie. Den Gamle By har i et par år takket være eksterne midler haft projekter i det indvandretætte lejeboligområde Gellerup, blandt andet med at oplære lokale beboere i at blive guider til at fortælle om boligområdet. I projekterne var flere fra Gellerup på besøg i Den Gamle By for at se hvordan vi formidler historie. Vi havde blandt andet kontakt med nogle somaliske kvinder. De havde lagt mærke til, at man i Den Gamle By kunne se hvordan forskellige danskere havde boet til forskellige tider. På et tidspunkt spurgte en af dem min kollega Danielle om museet ikke kunne tænke sig at vise et dansk-somalisk hjem – så skulle hun og andre somaliske kvinder nok hjælpe os med at samle ind og indrette hjemmet. Danielle gik videre med ideen og hurtigt var vi mange fra museet, der synes det kunne blive en god særudstilling. Den ville både kunne vise en del af dagligdagens Danmark som mange ikke kender – og så kunne udstillingen også åbne Den Gamle By og dermed dansk kulturhistorie op for mange dansk-somalier og måske også andre indvandrergrupper som normalt ikke bruger museerne. Vi fik formuleret en udstillingside. Bikubenfonden ville gerne støtte projektet og dermed gøre det muligt. Efter et stort arbejde fra mange kunne den rigtigt spændende lejlighed og fortælling så åbne i fredags.

Somalisk boernevaerelse

Børneværelset i lejligheden

Og tilbage til min observation i forgårs. Ved kaffen efter åbningen sad jeg på et tidspunkt ved siden af to somaliske mænd. På et tidspunkt vendte den ene mand sig om mod mig, så mig direkte i øjnene, og spurte om vi var klar over hvor fantastisk det var, og hvilke stor betydning det havde, at en ide som en somalisk kvinde fik faktisk kunne blive til noget, og han tilføjede at det var så dejligt, at der var så mange som havde hjulpet til med at virkeliggøre hendes ide. Store dele af min barndom boede min bror og jeg alene sammen med min seje mor og siden gymnasiet har jeg haft en række stærke og selvstændige veninder og kærester, det alle som en selvfølge ville ændre verden og føre deres ideer ud i livet – så nej, jeg havde faktisk ikke overvejet, at dét var noget særligt, at en kvindes ide – somalisk eller ej – blev taget seriøst og derefter virkeliggjort. Men for den somaliske mand var det en helt egen pointe med dette projekt – og jeg et helt ydmygt stolt på egne og kollegaers vegne, hvis dette projekt kan være med til at give nogle kvinder en større selvsikkerhed og vise flere, at gode ideer kan blive til noget – uanset køn og etnicitet.

Somaliske kvinder og DGB folk i lejligheden.jpg

Fem af de somaliske kvinder der har været med til at virkeliggøre udstillingen sammen med fem ansatte fra Den Gamle By i den endnu ikke indrettede lejlighed. Foto: Den Gamle By.

Link:

Mere om udstillingen og Den Gamle Bys bevæggrund for at virkeliggøre den kan læses i dette blogindlæg fra Thomas Bloch Ravn:

http://blog.dengamleby.dk/museumsdirektoren/2016/03/04/derfor-indretter-vi-et-somalisk-hjem-i-den-gamle-by/

Mere om “Et somalisk hjem i Danmark” og arrangementer tilknyttet udstillingen kan også læses på Den Gamle Bys hjemmeside:

https://www.dengamleby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/udstillinger/somalisk-hjem/

1 kommentar

Filed under Diverse, Udstilling

Fem kvinder og en enkelt mand

I dag er det 100 år siden, at kvinder fik valgret i Danmark. Det er en begivenhed der er værd at fejre. Den er værd at fejre af kvinderne og bestemt også værd at fejre af mændene.

5 juni iPhone 2130

Fra Kvindemuseets udstilling Unge kvinders valg

Jubilæet markeres også på flere museer. Der er særlige arrangementer i dag blandt andet på Nationalmuseet, Arbejdermuseet og Kvindemuseet, der også tidligere på året åbnede udstillingen Unge kvinders stemme. Frederiksborgmuseet i Hillerød markerer også begivenheden ved i dag at åbne udstillingen Grundloven af 1915.

I dagens anledning har jeg samlet fem historie om kvinder på danske museer – og en enkelt om en mand.

Gudrun fra Kvindemuseet

Guinderun - instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinder stemmer

Gudinderun – instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinders stemmer

Kvindemuseets udstilling Unge Kvinders stemmer fokuserer på tre unge kvinders liv i begyndelsen af 1900-tallet. En af dem er Gudrun fra Farum, der kom fra en velhavende familie og nød livets muligheder. Udover at møde kvinderne i museets udstilling, kan man også møde dem på instagram, hvor de har hver deres profil, og hvor de også kan følges gennem hashtagget #ungekvindersstemmer

Johanne Luise Heiberg på Frederiksborgmuseet

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

Jeg kan ikke vise billeder fra udstillingen om Grundloven af 1915, der åbner i dag på Frederiksborgmuseet, men til gengæld et af slottets bedste portrætmalerier af en kvinde. Det er W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg. Fru Heiberg var en af 1800-tallets mest feterede kvinder. Jeg er overbevist om, at det ikke kun skyldes hende ydre og skuespilkarriere, men også hendes beslutsomhed og indre styrke – og det er elementer, som jeg synes, at Marstand har formået at fange, og som er med til at gøre dette maleri til en af guldalderens store portrætmalerier.

Valgplakat på Danmarks Plakatmuseum i Den Gamle By

5 juni IMG_5917

Fra udstillingen Valget er dit på Danmarks Plakatmuseum

I Danmarks Plakatmuseum er der fokus på folketingsvalg gennem særudstillingen Valget er dit. Udstillingen viser valgplakater fra de sidste 100 år. Primært vises mandlige kandidater, men også nogle af de kvinder, der stiller op i år eller som har været på valg. Pigen på billedet er dog ikke på valg, men vil om 16-17 år have mulighed for at stemme.

”Gravid” på Steno Museet

5 juni DSC00378

Prøv selv gravid installation i udstillingen Ægløsning på Steno Museet

I Steno Museets udstilling Ægløsning fortælles om graviditet og teknologi. Der er en livmoder man kan kravle ind i og bag en skærm er det muligt at tage en gravid mave på, både så man selv kan mærke vægten og så andre kan se om graviditeten klæder en. På Steno Museet er de i det hele taget rigtigt gode til at fortælle om køn og krop. Både i Ægløsning, men også i den fine udstilling Kære krop, svære krop, der tager livtag med kropsidealer og kønnenes syn på deres egen krop.

5 juni DSC00387

Forskellige kvindelige kropsidealer fra Venus af Willendorf til Barbie, Fra udstillingen Kære krop, svære krop på Steno Museet.

Fransk hue og skæft på Nationalmuseet

5 juni NatMus Europa 2012  (20)

Fra Nationalmuseets særudstilling Europa

I 1794 afholdt grosser Johann Ludvig Zinn et middagsselskab for den franske gestandt. Vi var midt i enevældens København, men grosserens datter Sophie Dorothea Zinn (senere Thalbitzer) viste sympati for det revolutionære Frankrig ved at bære et skærf i trikolorens farver. Historien er bevaret i Sophie Dorothea Thalbitzers erindringer Grandmamas Bekiendelser, og skæftet er bevaret på Nationalmuseet. I 2012 var det udstillet i den stort anlagte særudstilling Europa sammen med en fransk hue.

Barnledig Pappa på Danmarks Designmuseum

5 juni IMGP5565

Fra Barnets Århundrede på Danmarks Designmuseum. Fotografiet på plakaten er taget af Reijo Rüster.

Den svenske plakat Barnledig Pappa er en del af særudstillingen Barnets Århundrede, som frem til 30. august kan ses på Danmarks Designmuseum. I 1974 fik svenske mænd som de første i verden betalt fædreorlov. Den statslige Forsäkringskasssan viser med denne plakat, at orlov også er noget for de største og stærkeste mænd, ved at lade den flerdobbelte mester i vægtløftning Lennart Dahlgren tage sig af babyen.

Et politisk system, hvor både mænd og kvinder er med at bestemme fremtiden for mændene og kvinderne, kan vi takke dem for, som tog kampen og beslutningen for 100 år siden, men også inspirationen til senere ligestillingsinitiativer som f.eks. fædreorloven. Tak.

 

1 kommentar

Filed under Diverse

Pels og Hønsestrik – to udstillinger om tøj

To af de museer i landet med de største tekstilsamlinger åbnede sidste år hver deres udstilling om tøj. Den ene udstilling var Nationalmuseets Pels – liv eller død og den anden var Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne. Der er to anbefalelsesmæssige udstillinger, der stadig kan ses, og det er også eksempler på to meget forskellige tilgange og brug af tøj til fortællinger.

Pels DSC_0112

Pels – liv eller død

Nationalmuseets udstilling Pels vises i museets store Egmonthal og er en ambitiøs udstilling, der bruger et væld af greb og lægger op til dialog med gæsterne.

Lige når man kommer ind i hallen bliver man mødt med en række udsagn om pels og det etiske ved at benytte pels som beklædningsgenstand. Her er gennem tekst og film udsagn fra pelsavlere, dyrevelfærdsaktivister, modeskabere – der både er for eller imod, landbrugsministeren, grønlandske fangere, og flere andre, der har en holdning til brugen af pels.

Pels DSC_0173

Modeskaberne Trine Wackerhausen og Karl Lagerfeld er nogle af de mange der udtaler sig om pels i udstillingen

Introen markere at dette ikke er en udstilling der vil nøjes med nøgternt at vise genstande frem, men en udstilling, der vil gå i dialog med den besøgende og deres holdninger.

At Nationalmuseet vil den besøgende noget kan jeg kun bifalde, men personligt syntes jeg, at det også er en intro, der næsten for tydeligt og pågående præsenterede den besøgende for holdninger, som der skal tages stilling til – der er så mange udsagn og stemmer at forholde sig til så man ikke kan overskue dem eller have ro til at reflektere over dem.

Pels DSC_0176

Efter introen bruger udstillingen det simpelt formidlingsmæssige greb, at man som besøgende skal vælge at gå den ene eller anden vej afhængigt af om man er til pels er ej. Stillingtagen skal tages her for at komme videre. Enkelt og godt. Begge valg fører ind til et område, hvor man kan prøve pelse, kunstpelse eller aktivisttøj og lade sig fotografere eller tage selfie. Det er også muligt at vælge den rette baggrund (Arktis, en cat walk mv.) til at lade sig forevige foran.

Pels DSC_0177

De besøgende kan prøve tøj i udstillingen og når de gennem instragram bruger hashtagget #furlifedeath bliver billedet vist på skærme i udstillingen

Pels DSC_0178

I udstillingen er der en væg, hvor der baggrunden kan vælges til ens pelstøj-billede

Efter disse dele kommer man ud i udstillingens store rum. Nationalmuseet har i indretningen fået hjælp af scenograf Anne Schnettler og der er blevet skabt en klar rummelig fortælling. I hver sin ende af det store rum er placeret to grupper af drager og mellem disse er der store planche- og montre elementer, som gennem tekst, genstande og billeder fortæller om blandt andet jagt, opdræt, forarbejdning, handel og forbrug – både i Arktis, forhistoriske tid og i nyere tid. Det spektakulære i rummet er de to tableauer af dragter. Den ene gruppe er nye modeskaberes brug af pels og den anden gruppe er dragter fra Nationalmuseet righoldige og exceptionelle arktiske samling.

Pels DSC_0165

Pels DSC_0182

Aktivering af gæsten i udstillingen

Der er mange informationer at forholde sig til i udstillingen, men den er også godt dækket ind med brugerinddragende elementer eller hands-on elementer som at prøve tøjet, mærke på forskellige pelstyper. Den store tekstmænge og den de mange udsagn om emnet kan gøre, at udstillingen kan virke lidt teksttung og belærende, men med den rette rute gennem Pels er det bestemt også muligt for en familie at få en god og aktiv oplevelse.

Pels DSC_0116

En af de aktiverende elementer er en fremvisning af pelse – og kunstig pels – hvor man så kan gætte hvad der er hvad

Pels termoinstallation

Ved en varmeudstrålingsmåler kan man prøve overtøj og se hvilken isoleringsgrad det har. Til højre er termografisk billede af mig med en pels på og til venstre med en lærredsjakke på.

Det er en udstilling, der ønsker at skabe en debat og få folk til at reflektere. Det lykkedes også Nationalmuseet at få mig til at overveje emnet og dermed en klarere ide om min egen holdning. Dette skete ikke gennem udsagnene i begyndelsen af udstillingen, men ved de to store tableauer i hovedrummet og den mulighed de gav ved at man kunne sammenligne vor tids kulturs mere ekstravagante brug af pels overfor inuitternes funktionsbundne og nødvendige brug.

Pels DSC_0154

Udstillinger er ofte et socialt rum som man deler med andre og jeg tror at udstillingsrummet er rigtigt godt til at lade gæsten selv drage sine konklusioner – evt. gennem snakken med den man ser udstillingen med. Alt skal ikke fordøjes, men gerne lægges frem så gæsten selv kan lave refleksionen og få glæden over at se sammenhænge. Det synes jeg også at min oplevelse i Pels underbygger. Det var ikke var de direkte udsagn eller opfordringer i udstillingen til at høre min mening, der for alvor aktivere min refleksion, men derimod to mere nøgternt opstillede tableauer af genstande fint arrangeret så de var nemme at sammenligne og det blev oplagt til selv at tænke over emnet – uden at der for tydeligt blev opfordret til at man skulle gøre det.

Hoensestrik og hot pants IMG_5518

Hønsestrik og hot pants

For god ordens skyld vil jeg nævnte, at Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants er ikke en udstilling jeg på samme måde som med Pels kan beskue udefra som gæst. Det er min kollega Tove Engelhardt Mathiassen, der har tilrettelagt udstillingen, men jeg har samme med andre kollegaer løbende fulgt tilblivelsen og udvekslet ideer med Tove.

Hønsestrik og hot pants er med sine 250 m2 ikke en nær så stor udstilling som Pels og udstillingen har også færre udsagn og behandler færre emner. I de sidste år har Den Gamle By åbnet en række butikker og lejligheder, der viser hvordan at danskerne kunne have levet i 1974. Hønsestrik og hot pants er med til at understøtte dette fokus museet har på 70’erne og den fortid, der er i mands mind.

Hoensestrik og hot pants DSC_0017

Udstillingen vises eksempler på DIY tendenser i årtiet, blandt andet med hønsestik, der var skabt som en erklæret oprør mod garnfabrikanterne samlede salg af opskrifter og garn. Nu skulle stikken også frigøres og alle skulle kunne strikke de motiver de havde lyst til!

Andre rum fokusere på tøj, som kunne købes i butikkerne og sidst i udstillingen er der to rum, som viser sammenhæng (eller mangel på samme) mellem musikvalg og påklædning.

Hoensestrik og hot pants IMG_5522

70’erne var et meget rigt årti med hensyn til stilarter og iscenesættelse og det kommer udstillingen godt omkring. Undervejs er udstillingen garneret med tidstypisk musik og skærme, der viser billeder og reklamer med eksempler på tidens trens og tøj. Det er alt sammen med til at skabe en udstilling, der vækker minder og genkendelse for mange. Ligesom i Pels er det udvalgte steder også muligt selv at bidrage. I et af rummene, hvor der vises hjemmegjort tøj, kan de besøgende strikke med på et halstørklæde og sidst i udstillingen er der en lille gætteleg om hvilken musik ejerne bag de forskellige sæt tøj hørte.

Hoensestrik og hot pants IMG_5262

De besøgende skal gætte hvem der hørte hvilken musik i 70’erne

Hoensestrik og hot pants DSC_0028

Og kan se om det var den, der ejede det tøj de troede det var, og derudover læse en kort tekst fra ejeren af tøjet

I modsætning til Nationalmuseets arktiske samling havde Den Gamle By ikke en stor og spektakulær samling at 70’er tøj at trække på. Det udstillede tøj i Hønsestrik og hot pants er fra en samling, der er bygget op de seneste år med øje for at lave en udstilling som denne – og for at bevare tøj fra 70’erne. Det er ikke særlige eksklusive genstande, men oftest almindelige folks tøj. For at få flere almindelige menneskers historier med i udstillingen blev der lavet opslag på museets facebook og blogs, hvor billeder og historier om 70’er tøj blev efterlyst. Der kom gode svar retur og også materiale, som kunne indgå i udstillingen og bidrage til museets vidensindsamling om periodens tøj og brug af tøj.

Hoensestrik og hot pants IMG_5264

Der blev blandt andet gennem facebook og museets blog efterlyst billeder der henviste til tøjstil og brug af musik http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2014/02/06/musikstil-og-tojstil-i-1970erne-indsamling-af-billeder/

Dilemma og diskussion eller mangfoldighed og erindring

Pels og Hønsestrik og hot pants er begge udstillinger om tøj, men de bruger genstandstypen meget forskelligt. Nationalmuseet har lavet en ambitiøs udstilling, der dels er en fremvisning af en af museets helt stærke genstandsfelter – deres arktiske samling – men som samtidigt også er en udstillinger, der søger at behandle et etisk dilemma og en aktivt erhverv i Danmark, opdræt af dyr med henblik på at bruge deres pels til beklædning.

Hønsestrik og hot pants sætter fokus på en tidsperiode. Det er ikke en udstilling, der leder efter et dilemma men lader de modstillinger, som er i udstillingens materiale (flippet – borgerlig, disko – dansk top mv.) være med til at vise en mangfoldighed mere end at opfordre til et valg og en stillingtagen som den besøgende skal forholde sig til.

Pels DSC_0164

På vej ud af udstillingen Pels bliver de besøgende spurgt om deres holdning til pels, og hvis man sender den i en SMS til 1272 bliver udsagnet vist i udstillingen

Pels søger efter at engagere gæsterne og det skal den have anderkendelse for, Hønsestrik og hot pants har ikke en stillingstagen-dagsorden på samme vis, men der er ikke tvivl, når man ser publikums reaktioner i udstillingen, at mange bliver engageret – ikke i et etisk dilemma, men i deres egen historie som de ihukommer gennem besøget i udstillingen. Den nære fortid er fængende. Et det fordi det er let formidling uden refleksion? Nej – det er det ikke. Der er tydeligvis en refleksion hos de besøgende. Den er måske nemt for gæsterne at lave ved at de forholder sig til deres eget liv og historie, men det er en refleksion, der kan sætte meget i gang. Inputtet fra udstillingen minder en om, hvor man var og hvor man nu er. Det kan også åbne døren op til en overvejelse om, hvilken udvikling samfundet har gennemgået de sidste 40 år. Dem der er for unge til at have oplevet 70’erne kan også reflektere over ændringerne, særligt hvis de er sammen med deres forældre og pludselig nu høre dem fortælle andeledes om dengang de var unge eller børn.

Hoensestrik og hot pants DSC_0022

Engagement i udstillinger kan både laves mere direkte som i Pelsudstillingen og mere selvoplevende som i Hønsestrik og hot pants. Forskellige temaer kræver forskellige metoder, og er begge udstillinger bruger gode greb. De er værd at besøge og lade sig inspirere af.

Nationalmuseets Pels – liv eller død kan ses frem til 22. februar 2015.
Læs mere om udstillingen her: http://natmus.dk/museerne/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/pels/</a

Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne kan ses resten af 2015.
Læs mere om udstillingen her: http://www.dengamleby.dk/hoensestrik-og-hotpants/

Hoensestrik og hot pants DSC_0018

3 kommentarer

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

Rosa og Evigheden – teaterets mulighed for den ikke-liniære fortælling

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Teater og film er steder, hvor museerne finder inspiration i disse år. Scenografer og instruktører bruges til udstillinger, og der tales om iscenesættelse, den rette setting og fortællingen. Personligt tror jeg, at vi på museerne kan lære meget, men jeg har også en ide om, at vi er draget mod disse medier på grund af en misundelse. Vi er misundelige over filmens og teaterets narration. Over at de nøje kan planlægge og afvikle akterne/scenerne og dermed styre rækkefølgen af de oplysninger, stemninger og følelser, som publikum bliver udsat for. Vi vil på museerne gerne lave den gode fortælling, men kan bare ikke bygge den helt så kontrolleret op som i filmen og på scenen – vi kan ikke lave de samme stringente lineære forløb.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Jeg var i teateret i weekenden og fik der demonstreret, at der også er andre greb teateret kan bruge, og som kan have interesse for de historieformidlende museer – det er det styrede ikke-liniære tidsforløb, herunder den kontrollerede vekselvirkning mellem tider og ophævelsen af tid.

Det jeg så i weekenden var en prøve på operaen elle syngespillet Rosa og Evigheden, der har premiere fredag 22. august. Det var en gennemspilning af stykket med kostumer og de fleste af billeder på denne side er nogle, som fotograf Pernille Bering tog ved den opførelse.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Musikken er skrevet af Erik Bach og stykkets libretto er skrevet af Svend Åge Madsen og hans datter Maria S. Madsen. Det er en tekst, der helt i Svend Åge Madsens ånd springer i tid og har mange fortællinger i luften samtidig. Rosa og Evigheden er skrevet og bliver opført af Aarhus Sommeropera i anledning af Den Gamle Bys 100 år jubilæum. En objektiv beskrivelse af stykket vil jeg ikke kunne give, da jeg både har været involveret i planlægningen og selv er vældigt begejstret både for Den Gamle By og Svend Åge Madsen.

Handlingen som Svend Åge og Maria har skabt udspiller sig i Den Gamle Bys Borgmestergård i 1500-tallet, i møller Weiss’ Århus Mølle anno 1864, i komponisten Albert C. Malingers liv anno 1974 og i det fremtidsspil, han laver om 2014. Tiderne i stykket er blandet sammen, og personerne fra de forskellige tider møder hinanden og influerer hinandens valg og liv. Stykket bliver spillet på Helsingør Teater, der ligger i Den Gamle By og de mange referencer til steder og historier på museet gør det til en særlig oplevelse. Stykket er virkelig skrevet til stedet og lejligheden.

Prøve på Rosa og Evigheden 16. august. Foto: MBD

Prøve på Rosa og Evigheden på Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Rosa og Evigheden er en veloplagt og kompleks historiefortælling, der trækker tråde mellem forskellige tidsperioder og ligger hints ud som man efter forestillingen kan tænke over og få lyst til at følge. Kulturhistoriske udstillinger trækker også tråde, men aldrig helt så overrumplende eller finurligt som i dette stykke, men at sammenligne Svend Åge Madsens fortælle-påfund med hvad som helst er heller ikke helt fair – det er i en klasse for sig selv eller som Lars Bukdahl fra Weekendavisen beskrev hans greb i sin anmeldelse af Svend Åge Madsens seneste roman Pigen i cementblanderen: ”hjerne-kortsluttende rammefortæller-søsyge.”

Svend Åge Madsen fortæller om Rosa og Evigheden i Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Svend Åge Madsen fortæller om Rosa og Evigheden i Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Maria S. og Svend Åge Madsens måde at ophæve kronologi, bruge tid og fortælle historie er ikke noget museerne umiddelbart kan efterligne, men er ligesom teaterets narrationen noget man godt kan være lidt misundelige over. Personligt synes jeg, at der er meget inspirerende at opleve og så spekulere over, om det på nogen måde er noget, der kan bruges i udstillinger.

Rosa og Evigheden har premiere på fredag 22/8 og spiller frem til 5/9.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Læs mere om stykket på Sommeroperaens hjemmeside:

http://www.aarhus-sommeropera.dk/season.html

Særligt interesserede kan læse Maria S. Madsen og Svend Åge Madsens libretto her:

http://www.svendaagemadsen.dk/libretto

 

1 kommentar

Filed under Diverse, In situ, Kulturhistorie

Virkelighed og iscenesættelse

Museer finder i disse år inspiration fra film- og teaterverdenen. ARoS’ nye direktør Erland Høyersten har udtalt om Out of Darkness, den just åbnede udstilling på museet, at den er inspireret af film og at han gerne vil lave udstilling som Spielberg laver film. Andre steder i byen bliver scenografer budt indenfor. Det sker i Moesgård Museums kommende nye udstillinger og i Den Gamle By er en af mine kolleger i disse uger scenografen Thomas Kruse, der hjælper os med den kommende udstilling Aarhus Rocks!. Men inspirationen går også den anden vej. Teatrenes borgerscener inddrager noget som det kulturhistoriske museum har i overflod – virkelighed og non-fiktion.

Inde-ved-siden-af

Inde ved siden af. Foto/grafik: Aarhus Teater

I går genså jeg Aarhus Teaters Borgerscenes stykke Inde ved siden af. Stykket handler om naboer og skuespillerne i stykket er almindelige borgere. Gensynet med stykket bekræftede mig i styrken ved den personlige fortælling og ved det autentiske. Det er ikke professionelle skuespillere man møder i Inde ved siden af, men i stedet ”rigtige” mennesker, der fortæller deres egen historie, og da jeg godtog den præmis så blev deres historier lige det tak ekstra gribende, hudløse og interessante.

En styrke ved teaterstykket er, at de skuespilmæssige amatører bliver mødt med et professionelt teater. Der er arbejdet dygtigt med scenografi, dramatiske virkemidler, lyd og lys så forestillingen som enhver anden god forestilling griber en visuelt og stemningsmæssigt. Den har en lækker finish – uden at magten bliver taget fra den autentiske styrke, der er ved de optrædende. Det gør, at resultatet minder om noget af det, som de kulturhistoriske museer prøver at opnå ved at inddrage scenografiske og dramatiske fagligheder i deres udstillinger: En form, der er interessant og forførende – og som samtidigt giver plads og understøtter den valgte faktuelle fortællingen.

Inde ved siden af

Første gang jeg så Inde ved siden af var i sidste uge, hvor jeg var paneldeltager i en Reumert-salon om borgerteater. De andre deltager var mere hjemmevante i teaterverdenen og jeg var blevet inviteret for at fortælle om de borgerinddragende initiativer vi har i Den Gamle By. Vi var flere i salen, der så klare ligheder i det nogle museer gør og det nogle teatre gør med at inddrage borgerne som medskabere. Ved reelt at åbne op for borgernes viden og historier får kulturinstitutionerne nye fortællinger og ved at lytte til borgerne er der en større sandsynlighed for at skabe mere relevante udstillinger, forestillinger mv. Den Gamle By åbner udstillingen Aarhus Rocks! på tirsdag 13. maj og den udstilling er skabt i en meget brugerinddragende proces. Den målrettede plan om at inddrage så mange som muligt har både gjort, at der er kommet fortællinger frem som eller ville være overset og den tætte kontakt med mange har også kunnet bruges som et pejlemærke om, hvor interessen for emnet er og hvorfor. Alt dette ville dog ikke alene have skabt en god udstilling, hvis der – ligesom på Aarhus Teater – ikke også var arbejder professionelt med rummenes iscenesættelse og de formidlingsmæssige virkemidler.

Jeg tror, at denne vekselvirkning mellem non-fiktionelle og mere dramatiske og iscenesatte elementer kan skabe bedre fortællinger. Mange museer har skelet til teatrenes dramatiske greb, og med initiativer som borgerscenerne viser teatrene, at de også gerne vil inspireres af museernes virkefelt med alminedelige menneskers personlige fortællinger og den nære virkelighed. Jeg håber at det åbner op for en bedre dialog institutionerne imellem og en større brug af hinandens fagligheder.

Inde ved siden af kan på udvalgte dage ses på Aarhus Teater frem til torsdag 22. maj og Den Gamle Bys nye udstilling Aarhus Rocks! kan ses fra tirsdag 13. maj.

Aarhus-rockens historie

Facebook-siden Aarhus-rockens historie er aktivt blevet brugt til at samle historier til Aarhus Rocks!. Et andet inddragende projekt, der aktivt bruger mediet er Teater Svalegangens kommende stykke Ottetusind, der er skrevet ud fra dialog med brugere på Facebook.

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse

Samproduktion

I denne uge har jeg haft grund til at overveje, hvordan vi i Den Gamle By arbejder med brugerinddragelse og samproduktion. Det skyldes, at MindLabs blog stillede mig en række spørgsmål om emnet. Hvis du gerne vil gå direkte til mine svar så læs dem her på MindLabs blog: http://mindblog.dk/2013/08/20/samproduktion-5-brugerinvolvering-i-den-gamle-by/. Ellers læs videre her om ideen bag samproduktion.

Samproduktion er et begreb som vinder frem i samfundsvidenskabelige kredse. Begrebet bruges blandt andet i forhold til den offentlige sektor og dækker i den forbindelse over projekter udtænkt og organiseret sammen med borgere, institutioner osv., fremfor projekter som staten selv laver for borgerne, men uden at gå i reel dialog med dem eller indtænke borgernes egen resurser.

We Can Do It! Rosie the Riveter

Grundtanken i samproduktion er, at kræfter forenes. Det kan være, at kommunerne i forhold til ældre ramt af demens hjælper de demensramtes pårørendes til at blive bedre til at støtte og give omsorg til deres nærmeste. De resurser de pårørende i forvejen gerne vil give til deres kære, kommer dermed mest muligt til gavn for den demente – hvilket så betyder, at det offentlige med samme midler kan give mere service (eller at man med færre midler kan yde samme service). Pointen er her, at resurserne bruges bedre, når det offentlige tænker velfærd sammen med borgerene og ikke kun for borgerne.

Samproduktion kan også være som i Langelands kommune, hvor nogle af de resurser, der skulle bruges på børn med særlige behov blev brugt til at klæde fritids- og sportsklubber bedre på til at håndtere disse børn. Det gav børnene gode oplevelser – noget som klubberne på forhånd også gerne ville kunne tilbyde. Oplevelserne i klubberne gjorde så, at børnene fik et øget selvværd, der igen havde en positiv indflydelse på deres læring og skoleliv.

Mange museer har en tradition for at være med til at løfte offentlige opgaver omkring undervisning og læring. Samproduktion begynder også at blive en benyttet praksis, ved at der komme flere projekter, hvor udviklingen af skoleforløbende bliver lavet sammen med skolerne og lærerne. Et eksempel fra mit eget museum er en række forløb for børn med særlige behov som min kollega Anki har udviklet de sidste år.

Forløb i gartneriet

Her er alle forløbende blevet udvikler sammen med specialklasselærer og -elever fra fire østjyske skoler. Anki og Den Gamle By var interesseret i at lave de mest brugbare forløb til den målgruppe, og lærerne og skolerne var interesseret i, at de tilbud de kunne få i Den Gamle By passede til deres elever – for der plejer forløb udenfor skolen normalt ikke at gøre. Både skolerne, Den Gamle By og ikke mindst børnene med de særlige behov får noget ud af dette samproduktionssamarbejde.

tre_raske_drenge_i_DGB

Tre raske drenge i køkkenet

Besøg af MindLab
I sidste uge var MindLab på besøg i Den Gamle By for at høre om de måder vi tænker brugerinddragelse. MindLab er en tværministeriel udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet og er førende indenfor at undersøge og udvikle samproduktion og brugerinddragelse i den offentlige.
Det var dejlig at mærke den begejstring som de udsendte fra MindLab havde omkring arbejdet i Den Gamle By.

MindLab på besøg i Den Gamle By

Kit fra MindLab tester 70’er tøj

Det var også inspirerende at få sat fokus på nogle af de brugerinddragende arbejdsmetoder vi benytter på museet, og at reflektere over den merværdi som vores brugerinddragende projekter har givet.

Det vil jeg ikke elaborere over her, men i stedet henvise til blogposten hos MindLab, hvor jeg fortæller om mine og museets tilgange og tanker om samproduktion og brugerinddragelse:

http://mindblog.dk/2013/08/20/samproduktion-5-brugerinvolvering-i-den-gamle-by/

Ud over mine svar kan man længere nede på bloggen også læse betragtninger om brugerinddragelse/samproduktion fra bl.a Lise Korsgaard, SMK (Samproduktion # 4) og Anders Danielsen, Roskilde Festival (Samproduktion #2).

Skriv en kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse

Museumsblogs

Pressen bruger anseelig tid på hvad pressen mener, et yndligsemne for politikere er andre politiker og en god måde for at vække opmærksomhed hos gæsterne er at fortælle om dem selv. Martins Museumsblog vil i dag følge denne trend – og skive om museumsblogs.

MartinsMuseumsblog

Siden begrebet fik sin eget term (først weblog og så blog) i slut 1990’erne har blogmediet gennemgribende fornyet den offentlige kommunikation. Nu kan alle og enhver skabe sit eget distributionsnet til egne og andres artikler. Der kom blogs om gængse nyhedsemner, men også blogs om interesseområder som haver, humor, heste, home interior – you name it – og kunst- og kulturinteresserede begyndte også at blogge om museer og museernes samlinger.

Nina_SimonEn blogger, som skabe sin karriere og museumspolitiske indflydelse gennem medier er amerikanske Nina Simon. Hun deler sine ideer om The Participatory Museum gennem hendes blog Museum 2.0, hvilke også har resulterede i en bog af samme navn, der helt i tråd med Museum 2.0s tankegang gratis kan downloades gennem bloggen. Nina Simon er i dag museumsdirektør i The Museum of Art & History i Santa Cruz, men er stadigvæk aktiv på Museum 2.0.

Udover blogs om museer kom der også blogs fra museer, hvor museumsmedarbejdere helt i tråd med mediets karakter direkte og hurtigt kunne fortælle interesserede om det de laver. En af de første museumsblog jeg stødte på var Birgitte Fløe Jensens FortidsmindeBlog fra Museerne Vordingborg, (Danmarks Borgcenter, der i dag er en del af Museum Sydøstdanmark).

Museet i Vordingborg var tidligt ret aktive med blogmedier og havde en overgang også omskabt meget af deres indhold på deres hjemmeside til blogs, men der er en praksis der tilsyneladende ikke længere bruges på deres hjemmeside http://www.museerne.dk/ efter at de er blevet den del af Museum Sydøstdanmark. Andre museer der også tidligt begyndte at blogge og udforske mediet var Arken, Medicinsk Museion, Nationalmuseet og Moesgård Museum.

Et view over museernes brug af blogmedier viser nogle tendenser.

Organisationsbloggen

Organisationsbloggen tror jeg er den mest udbredte form blandt de danske museer. Her bruges blogmediet til at et bestemt felt af museets virke bliver formidlet.

Kroppedal Museum Nyere tid

Vordingborgs Fortidsmindeblog var et eksempel på det, Moesgård Museum fulgte op med en lignede fortidsmindeblog, der var aktivt i nogle år. På Nationalmuseets har flere afdelinger en blog, bl.a. nyere tid, bevaringsafdelingen og Danmarks Kirke. De er ikke alle lige brugte og opdaterede, men en jævnt aktiv blog er museets runer og mønter blog, hvor det er muligt at følge det løbende arbejde med Nationalmuseets tilsyn og forskning omkring med runesten og møntfund. Kroppedal Museum har sat deres brug af blog i system ved at deres tre ansvarsområder, astronomi, nyere tid og arkæologi, har hver deres blog – og museet sørger jævnligt at vedligeholde disse blogs. Andre blog i den organisatoriske type kan være, at samlinger systematisk vises frem eller at museet har en blog der overordnet bruges til at formidle processerne bag museets arbejde. Den type blog ses bl.a. hos to museer der er kendt for deres initiativer omkring digital formidling: Brooklyn Museum og Powerhouse Museum i Sidney. Powerhouse Museum har bloggene Photo of the Day og Inside the Collection hvor genstande og billeder vises frem, og Brooklyn Museum har en behind-the-scene blog med indlæg fra hele museets virke. Lignende behind-the-scenes blog ses også hos Museet for Søfarts blog Fyrskibet og i den nye Bag Facaden blog fra Den Gamle By.

Den specifikke emneblog

Emnebloggen, hvor en særligt emne tages ud fra en personlig vinkel, er en meget brugt genre hos privatpersoner. Her er modeblog, haveblog og madblogs for at tage tre meget udbredte emner. Der skrives kun om det valgte emne og dermed er der en klar kontrakt mellem afsender og læser. Denne klare afgrænsede blogtype synes dog ikke at være så udbredt på museerne, men et godt musealt eksempel på typen er Nationalmuseets blog Kokkepigen. Her er det den fiktive person kokkepigen som deler historier og opskrifter med base i køknerne på Frilandsmuseet i Brede.

Nogle af de ovennævnte organisationsblogs kan godt have fokus på særlige dele af museets virke og dermed godt betegnes som et emneblog skønt deres hovedformål kan være at blogge fra en bestemt afdeling af museet. Der er andre eksempler på museumsblog som tager et bestemt emne om i en kortere periode, men dem vi jeg hellere betegne projektblogs.

Projektblogs

Bispetorv

Projektblogs er blog, der formidler et bestemt projekt i en periode. Et tidligt eksempel på dette var Nationalmuseets daværende direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 (http://natmus.blogspot.dk/). Bestemte udgravninger har også været emne for specifikke blogs som Moesgård Museums store udgravning på Bispetorv i Aarhus i 2009 (http://bispetorvet.wordpress.com/) eller Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke (http://lindegaarden.wordpress.com/), en blog som kom på Kulturarvsstyrelsens liste over Årets museumshits 2011.

Udfordringen ved disse tidsafgrænsede blogs er at afslutte dem ordentligt. Et fint eksempel på dette er den blog som Historiska Museet i Stockholm lavede i forbindelse med deres udstilling Sveriges Historia. Bloggen fulgte tilblivelsen af udstillingen og takkede af en måneds tid efter åbningen af udstillingen http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria/2010/06/21/bloggen-och-de-101-inlaggen/.

Den Gamle Bys brug af blog

I denne uge kastede min arbejdsplads, Den Gamle By, sig for alvor ud i blogmediet. En first mover kan man ikke kalde os, men bag initiativet ligger en nøje overvejelse omkring, hvilke emner som blogmediet er bedst egnet til at videregive vores viden, synspunkter og oplevelser igennem. Bloggene og formen er også planlagt, så det er emner museet kontinuertlig kan blogge om og langsomt opbygge en læserskare til.

Historiske Haver

Tre af bloggene er specifikke emneblog. Den ene dyrker et generelt stort blogemne, haven. Bloggen viser som andre haveblog årets gang og har så det twist, at den særlige viden museet har om tidligere tiders havebrug og gartnerpraksis også bliver formidlet. En anden klar emneblog er om en af museets kærneområde julen. Hver jul er museets et naturligt førstevalg for mange familier og venner, der gerne vil kombinere en fælles juletur, med julestemning skabt af forskellige tiders måde at fejre julen på. Den viden museet har om emnet kommer nu ud i bloggen og juleinteresserede der søger information på nettet vil forhåbentlig blive oplyst her efterhånden som bloggen vokser. En tredje emneblog handler om Aarhus. Det er et af museets ansvarsområder, men bloggen vil ligesom de omtalte fortidsmindeblogs ikke være der, at museet fortæller om deres formelle ansvarsområde, men det bliver mere et kalejdoskopisk blik på Aarhus før og nu med bidrag fra forskellige af museets ansatte.

DGB Bag Facaden

To blog vil mere kunne betegnes som organisationsblog. Den ene er Bag Facaden bloggen, der som navnet antyder fortæller om processerne bag museets udstillinger, aktiviteter mv. Blogindlæggets natur er at være personlige, og det er skal det også være på denne mere organisationsorienterede blog, ved at afsenderen på det enkelte indlæg er tydelig og at bidragsyderne har deres egne emner de skriver om. Den anden organisationsorienterede blog er Aarhus og 2. Verdenskrig, der bliver en kanal som museets afdeling Besættelsesmuseet i Aarhus kan bruge til nemt at dele historie, billeder mv. Bloggens klare fokus om Anden Verdenskrig vil formodentlig også gøre, at bloggen bliver bruge på samme måde som de specifikke emneblog bliver.

museumsdirektørens blog

Den sidste blog er Museumsdirektørens blog, der bliver en mere causerende blog, men også en mere holdningspræget blog, hvor Den Gamle Bys direktør Thomas Bloch Ravn kan poste tanker og meninger, f.eks. i det seneste indlæg om Kulturministeriets tanke om at sammenlægge en række specialmuseer under Nationalmuseet. Den holdningsbetonede blog er en type, som ses meget i avisernes bloguniverser, hvor politiker, NGO repræsentanter med videre på den måde deltager i den offentlige debat, men typens ses ikke ofte i kulturlivet. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om blogs af denne type drevet af et museum. I aviserne eller andre nyhedsmediers blogge har jeg også kun stødt på Kvindemuseets Merete Ipsens blog i www.stiften.dk.

Ingen af Den Gamle Bys blog er tænkt som korterevarende projektblogs. Før lanceringen var der derimod flere diskussioner om, hvilke emner der kunne blive ved med at blive blogget om, og arbejdet med bloggen er planlagt så det kan passes ind i museets andet arbejde for at undgå, at det at blogge der efter en kortere tid bliver en irriterende byrde i stedet for at være den glæde det er, at dele viden med andre og se at det bliver modtaget.

DGB Aarhus og WW2

Museerne har meget indhold og blogmediets hurtige og nemt delbare facon gør det oplagt at bruge til at dele museets historier. Udfordringerne er at sikre bloggen en god base i organisationen så de blive vedligeholdt og dermed giver optimale udbytte både for læserne og museerne. Bloggens indhold skal naturligvis også gennemtænkes og derunder at skribenterne skal vende sig til webkommunikationens krav om hurtigt at fange opmærksomheden gennem billeder, klare overskrifter og godt opbrudte tekster. Det bedste udbytte opnås, hvis blogindlæggene er nemt delbare. Personligt kan jeg bedst lide hvis de er organiseret i de gængse bloguniverser (blogger, wordpress mv.) der følger med genres udvikling, i stedet for at være indlejret som del at museernes organisationshjemmesider, da disse alt for ofte ikke er klar definerede i deres udtryk eller bedst muligt optimerede til deling og kommentering. At indlejringen har andre fordele mht. at holde læserne på hovedsiden er så en helt anden diskussion.

Omtalt museumsblogs

Arkens weblog 2005-2006 http://arken.blogs.com/arken_blog/

Brooklyn Museum’s behind-the-scene blog http://www.brooklynmuseum.org/community/blogosphere/

Den Gamle Bys Bag Facaden http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/

Den Gamle Bys Julehistorier http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/

Den Gamle Bys Historiske Haver http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/

Den Gamle Bys Museumsdirektørens blog http://blog.dengamleby.dk/museumsdirektoren/

Den Gamle Bys Aarhus Flashback http://blog.dengamleby.dk/aarhusflashback/

Den Gamle Bys Aarhus og 2. Verdenskrig http://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/

Historiska Museets Sveriges Historie http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria

Kroppedal Museums Nyere tid http://kroppedal.dk/nyere-tid/blog-nyeretid/

Medicinsk Museions blogs http://www.museion.ku.dk/da/category/blogging-13/

Moesgård Museums Fortidsmindeblog http://fortidsmindermoesmus.wordpress.com/

Moesgård Museums Bispetorv http://bispetorvet.wordpress.com/

Museerne Vordingborgs Fortidsmindeblog http://iloapp.museerne.dk/blog/fortidsmindeblog?Home

Museet for Søfarts Fyrskibet : http://fyrskibet.dk/

Nationalmuseets Kokkepigen: http://kokkepigen.natmus.dk/

Nationalmuseets direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 http://natmus.blogspot.dk/

Nationalmuseets runer og mønter blog : http://runer-moenter.natmus.dk/

Nina Simons Museum 2.0 http://museumtwo.blogspot.dk/

Powerhouse Museum’s Photo of the Day http://www.powerhousemuseum.com/imageservices/

Powerhouse Museum’s Inside the Collection http://www.powerhousemuseum.com/insidethecollection/

SMKs blog http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/

Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke http://lindegaarden.wordpress.com/

3 kommentarer

Filed under Digitale medier