Tag Archives: Frederiksborgmuseet

Fem kvinder og en enkelt mand

I dag er det 100 år siden, at kvinder fik valgret i Danmark. Det er en begivenhed der er værd at fejre. Den er værd at fejre af kvinderne og bestemt også værd at fejre af mændene.

5 juni iPhone 2130

Fra Kvindemuseets udstilling Unge kvinders valg

Jubilæet markeres også på flere museer. Der er særlige arrangementer i dag blandt andet på Nationalmuseet, Arbejdermuseet og Kvindemuseet, der også tidligere på året åbnede udstillingen Unge kvinders stemme. Frederiksborgmuseet i Hillerød markerer også begivenheden ved i dag at åbne udstillingen Grundloven af 1915.

I dagens anledning har jeg samlet fem historie om kvinder på danske museer – og en enkelt om en mand.

Gudrun fra Kvindemuseet

Guinderun - instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinder stemmer

Gudinderun – instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinders stemmer

Kvindemuseets udstilling Unge Kvinders stemmer fokuserer på tre unge kvinders liv i begyndelsen af 1900-tallet. En af dem er Gudrun fra Farum, der kom fra en velhavende familie og nød livets muligheder. Udover at møde kvinderne i museets udstilling, kan man også møde dem på instagram, hvor de har hver deres profil, og hvor de også kan følges gennem hashtagget #ungekvindersstemmer

Johanne Luise Heiberg på Frederiksborgmuseet

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

Jeg kan ikke vise billeder fra udstillingen om Grundloven af 1915, der åbner i dag på Frederiksborgmuseet, men til gengæld et af slottets bedste portrætmalerier af en kvinde. Det er W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg. Fru Heiberg var en af 1800-tallets mest feterede kvinder. Jeg er overbevist om, at det ikke kun skyldes hende ydre og skuespilkarriere, men også hendes beslutsomhed og indre styrke – og det er elementer, som jeg synes, at Marstand har formået at fange, og som er med til at gøre dette maleri til en af guldalderens store portrætmalerier.

Valgplakat på Danmarks Plakatmuseum i Den Gamle By

5 juni IMG_5917

Fra udstillingen Valget er dit på Danmarks Plakatmuseum

I Danmarks Plakatmuseum er der fokus på folketingsvalg gennem særudstillingen Valget er dit. Udstillingen viser valgplakater fra de sidste 100 år. Primært vises mandlige kandidater, men også nogle af de kvinder, der stiller op i år eller som har været på valg. Pigen på billedet er dog ikke på valg, men vil om 16-17 år have mulighed for at stemme.

”Gravid” på Steno Museet

5 juni DSC00378

Prøv selv gravid installation i udstillingen Ægløsning på Steno Museet

I Steno Museets udstilling Ægløsning fortælles om graviditet og teknologi. Der er en livmoder man kan kravle ind i og bag en skærm er det muligt at tage en gravid mave på, både så man selv kan mærke vægten og så andre kan se om graviditeten klæder en. På Steno Museet er de i det hele taget rigtigt gode til at fortælle om køn og krop. Både i Ægløsning, men også i den fine udstilling Kære krop, svære krop, der tager livtag med kropsidealer og kønnenes syn på deres egen krop.

5 juni DSC00387

Forskellige kvindelige kropsidealer fra Venus af Willendorf til Barbie, Fra udstillingen Kære krop, svære krop på Steno Museet.

Fransk hue og skæft på Nationalmuseet

5 juni NatMus Europa 2012  (20)

Fra Nationalmuseets særudstilling Europa

I 1794 afholdt grosser Johann Ludvig Zinn et middagsselskab for den franske gestandt. Vi var midt i enevældens København, men grosserens datter Sophie Dorothea Zinn (senere Thalbitzer) viste sympati for det revolutionære Frankrig ved at bære et skærf i trikolorens farver. Historien er bevaret i Sophie Dorothea Thalbitzers erindringer Grandmamas Bekiendelser, og skæftet er bevaret på Nationalmuseet. I 2012 var det udstillet i den stort anlagte særudstilling Europa sammen med en fransk hue.

Barnledig Pappa på Danmarks Designmuseum

5 juni IMGP5565

Fra Barnets Århundrede på Danmarks Designmuseum. Fotografiet på plakaten er taget af Reijo Rüster.

Den svenske plakat Barnledig Pappa er en del af særudstillingen Barnets Århundrede, som frem til 30. august kan ses på Danmarks Designmuseum. I 1974 fik svenske mænd som de første i verden betalt fædreorlov. Den statslige Forsäkringskasssan viser med denne plakat, at orlov også er noget for de største og stærkeste mænd, ved at lade den flerdobbelte mester i vægtløftning Lennart Dahlgren tage sig af babyen.

Et politisk system, hvor både mænd og kvinder er med at bestemme fremtiden for mændene og kvinderne, kan vi takke dem for, som tog kampen og beslutningen for 100 år siden, men også inspirationen til senere ligestillingsinitiativer som f.eks. fædreorloven. Tak.

 

1 kommentar

Filed under Diverse

3 x 1864 – udstillinger på Tøjhusmuseet, Det Nationale Fotomuseum og Frederiksborg Slot

Krigen i 1864 er vigtig Danmarkshistorie – og en kompliceret fortælling. Det var en krig, der set i bagklogskabets lys var umulig at vinde, men som samtiden fandt det nødvendigt at udkæmpe. Den blev en markering af det nye politiske nationsorienterede verdenssyn, som kom til at præge resten af 1800-tallet og århundredet efter, og krigen skabte de sønner af de slagne, der fik defineret Danmark som en lille, men homogen småstat, et selvbillede vi på mange måder stadigt lever med i dag.

DNF IMG_4063

Storformatsbillede i udstillingen “1864 Krigens spor”

1864 på film
Der er flere bøger og museer som behandler emnet i år, men den mest markante markering af 150 jubilæet bliver uden tvivl Ole Bornedals film og tv-serie 1864, hvor seriens otte afsnit skal vises på DR til oktober og november. Med sit 172 millioner kr. budget bliver det Danmarks dyreste tv-serie og ud fra den trailer, der er sendt ud er der ingen tvivl om, at der dramatisk og æstetisk er tale om en produktion i en helt anden liga end Gøngehøvdingen, der i 1990’erne var DRs dyre, ambitiøse – og udskældte – danmarkshistoriske fortælling.

Den filmiske kvalitet bliver nok ikke det store kritikpunkt i debatterne om serien, og det håber jeg heller ikke, at seriens faktuelle fundament bliver. Der har været markeringer fra Bornedal, DR og kulturjournalister om dramatik kontra faktuel historieformidling, hvor dele af debatten kan ses i dette tidligere blogindlæg https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2013/03/24/dramatiseret-historie-1864/.
Det ville være trist, hvis serien tolker så meget udover kendsgerningerne, så debatten bliver om det, i stedet for om begivenhederne omkring 1864 og deres relevans i dag.

Reklame for 1864 filmen ved Berlin film festival i februar 2014

1864 er også Big film business. Reklame for 1864 filmen ved Berlin filmfestival i februar 2014

Krigen er også emner for udstillinger forskellige steder i landet. I løbet af året er jeg kommet forbi tre særudstillinger, der ud fra forskelligt udgangspunkt og ambitionsniveau fortæller om 1864.

1864 på Tøjhusmuseet
Krigen i 1864 må da lige være noget for det, der indtil fornyligt var Statens Forsvarshistoriske Museum og som nu er den militærorienterede del af Nationalmuseet? Jo, de har lavet udstillingen 1864 – Afslutning og begyndelse og reklamerer også godt for den i bybilledet, men en ambitiøs opstilling er det ikke.

TM IMG_4052

Reklame for Tøjmusmuseets 1864 udstilling ved Christians Brygge i København

TM IMG_3990

Det areal udstillingen “1864 – Afslutning og begyndelse” vises på

Særudstillingen vises i museets Kanonhal og består af fire montre, et par vogne og to installationer lavet af folke- og gymnasieskoleelever. Udstillingen er lidt indrettet på samme måde som museets nye permanentudstilling Danmarks krige med store montre, brug af citater, tekstfyldige sidevægge og en overskuelig mængde af genstande. Jeg var alene afsted og havde dermed en ro, som mange museumsgæster ofte ikke har. Det gjorde at jeg fik læst teksterne, der mange steder kort og koncist fik behandlet de valgte emner. Teksterne synes gennemarbejdede, men det synes jeg desværre ikke deres dialog med genstandene var. Det virkede lidt som om at genstandene var klistret på en allerede lavet fortælling, i stedet for at genstand og fortælling var tænkt sammen.

IMG_4031

Fra Tøjhusmuseets “1864 – Afslutning og begyndelse”. Nogle af de få genstande, der vises i den første montre om eftertidens fortolkning af 1864.

Store plancher i rummet beskriver rammen om udstillingen og bliver brugt til citater. Det hele er flot sat op, men valget af citater, hvor de fleste er dateret til efter 1864 forvirrede lidt. Det skyldtes det, som jeg synes er udstillingens største svaghed: selve disponeringen.
Udstillingens er disponeret så der er en montre som behandler optakten til krigen, en montre omhandler selve krigen og de to sidste montre fortæller om eftertidens syn på krigen i 1864 og dansk udenrigs- og militærpolitik fra anden verdenskrig og frem. Det hele sluttes af med en væg, hvor gæsterne kan besvare spørgsmålet “Hvad betyder 1864 for os i dag?” og i samme medinddragende ånd er der to steder i Kanonhallen installationer, hvor skoleelever har lavet deres tolkning af krigen.

IMG_3999

Fra Tøjhusmuseets “1864 – Afslutning og begyndelse”. Udsnit af en af de store citat bannere, her med et Erik Scavenius citat fra 1948.

TM IMG_4034

Udstillingens afsluttende “Hvad betyder 1864 for os i dag? – væg”

Velovervejet og gennemtænkt brugerinddragelse er rigtig god museumsunderholdning, men det er dette desværre ikke. Det information museet har givet om krigen er så sparsomme, at det ikke er muligt at svare kvalificeret på det spurgte spørgsmålet med mindre man har forberedt sig hjemmefra. Et andet problem er, om det er relevant for os andre gæster at få at vide, hvad en anden besøgende eller en 1g’er fra Aurehøj Gymnasium tænker om 1864.
Et par gode brugerinddragelses-grundregler som blandt anden museumsbloggeren mv. Nina Simon slår på tromme for er
1) kun at stille et spørgsmål i en udstilling som museet eller andre oprigtigt er interesseret i at høre svaret på og
2) altid nøje at overveje om de svar og produkter museets beder gæsterne om produceret har en værdi for andre end de personer, der producere dem.
Det ville have klædt udstillingen på Tøjhusmuseet, hvis de i højere grad have brugt de tommelfingerregler.

TM IMG_4045

En af de afsnit i udstillingen, som skoleelever står bag. Dette afsnit er lavet af 1.a fra Aurehøj Gymnasium.

Jeg var overrasket over, at et nationale museum for krig og forsvar ikke har lavet en større udstilling om emnet. For knapt 20 år siden fik nogle historiestuderende lov til at fylde 200 kvm på museet om 1864 krigen. Denne udstilling havde ikke helt samme finish i grafikken, men der var gode personlige historier fra soldaterne, en fin afdeling om amputering og lazaretlægernes arbejde og der var mange flere af de mange mange genstande, som museet har og som har historier fra krigen.

1864 på Danmarks Nationale Fotomuseum
En anden 1864 udstilling kan opleves frem til 27. september 2014 på Danmarks Nationale Fotomuseum, der har til huse i Den sorte Diamant sammen med Det kongelige Bibliotek. 1864 Krigens spor har fokus på fotografier fra krigen og er en anbefalelsesværdig udstilling. Krigens spor er enkelt bygget op med et stort centralt lyst rum med nye reproduktioner af udvalgte fotografier og så en række mørkere rum, der udstiller originale billeder grupperet i forskellige emner som trofæbilleder, ruinbilleder, til minde portrætter og hverdagsbilleder mm.

DNF IMG_4103

“1864 Krigens spor” på Den Nationale Fotomuseum

Vekselvirkningen mellem det store lyse rum med fotografier i stor format og de mørkere rum med mindre originaler giver en god dynamik, og det er en æstetisk enkelt og flot udstillingen. Enkelte steder har kravet til form efter min mening haft for stor indflydelse. Oversigtsteksterne i de mørke rum er på grå folie som så er sat op på en lidt mere mørkegrå nuance. Det gør teksterne i bedste fald meget diskrete, men i hvert fald sværere at læse end hvis kontrasterne havde været større. Det er formodentlig også af hensyn til æstetikken, at billedteksterne ikke er sat med en større skrifttype og på større flader, hvilke desværre gør, at de også er svære at læse og koncentrere sig om.

DNF IMG_4060

“1864 Krigens spor” på Den Nationale Fotomuseum

Det er en flot udstilling, men det der særligt gør den interessant er det nærvær som skabes af fotografierne. Det skyldes først og fremmest, at museet har valgt at indscanne de originale billeder, rense dem og lave nye print i store formater. Billederne har aldrig før været printet i de størrelse, men det gør, at man kan få øje på detaljer og bedre gå i dialog med slagmarkernes landskaber og de soldater, der stillede sig foran kameraet for 150 år siden.

DNF IMG_4074

Originale fotografier er udstillet i de mørkere rum, blandt andet disse fire stereoskop-fotografier. Et af fotografierne i det andet øverste sæt kan også ses i en forstørrelse.

DNF IMG_4076

Forstørret og nyprintet version af et af fotografierne fra 1864.

Ved temaet Til minde i et af rummene med de originale fotografier er der også et enkelt greb, som er med til få gæsten i øjenhøjde med krigens aktører. Det er et simpel forstørrelsesglas med lys i, der kan skydes hen foran det visitkort, som man gerne vil se nærmere på.

DNF IMG_4079

Visitkort-installationen uden lys

DNF IMG_4080

og visitkort-installationen med lys.

Den simple interaktion gør, at man koncentrerer sig mere om fotografiet og får lyst til at udforske flere at visitkortene. Dette greb kunne have været endnu stærkere, hvis museumsgæsten nemt kunne have fået oplyst, hvem den portrætterede var og om vedkommende overlevede krigen. Personoplysninger til de portrætterede står ved installationen, men de er sat op på en måde, så det blive til en gætteleg, om det er den rette person man læser om.

DNF IMG_4081

Et rum i udstillingen er reserveret til et billedshow med fotografierne. Jeg har hørt, at det skulle være meget stemningsfuld, men den dag jeg var på besøg var teknikken desværre i uorden. Digitale og audiovisuelle formidlingsgreb kan berige og give variation til udstillinger, men effekten er altid det modsatte, når de ikke virker.

DNF 1864 avskaerm

Billedinstallations rummet havde en fin feature med, at bænken man kunne sidde på blev lyst op når man kom ind i rummet – men det var nu ikke til meget nytte, da av-showet ikke duede den dag jeg kom forbi.

1864 på Frederiksborg
1864 var også emnet for en større udstilling, som kunne ses Frederiksborg Slot i Hillerød indtil til 15. juni i år.
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot er om noget også et museum, der er barn af 1864. Hele historien om slottets brand i 1859 og den vilje der var i befolkningen og særligt i borgerskabet efter 1864 til at genrejse slottet som et nationalt historisk symbol, er en klar repræsentant for den dyrkelse af det nationale og det historiske, som krigen i 1864 også er rundet af. Museet åbnede i 1878 og i museets første år bestilte stedet portrætter af nogle af krigens danske helte som orlogskaptajn Suenson, major de Jonquiéres og generalmajor du Plat og museet opbyggede derefter en samling af portrætter af de involverede og af historiemalerier om krigen. Museet har den bedste samling af malerier tilknyttet krigen – og andre danske konflikter, hvilket også kunne ses i Tøjhusmuseets 1864 udstilling, hvor fem af de seks hovedbilleder ved de centrale tekstplancher var reproduktioner af billeder fra Frederiksborgmuseets samling.

DNM 1864 DSC_0118

Det måske mest kendte historiemaleri fra krigen i 1864 er også en del af Frederiksborgmuseets samling og kunne ses på udstillingen: Ottende Brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864, af Vilhelm Rosenstand, 1894.

Udstillingen 1864 – krigen der ændrede Danmark er et godt bud på en samlet fortælling om krigen og samtidig er museet tro mod sin rolle som portrætsamling. I udstillingen vises en nærmest komplet samling af portrætter med krigens centrale aktører lavet i årtierne efter krigen. Det er malet i tidsåndens glorificerende stil – og samtidig med tragedien lurende bag ved. At se de malerier samlet er en klar fortælling om krigens spor i eftertiden og det er i et sprog, der på mange måder er tydeligere og mere umiddelbart tilgængeligt end udstillingsteksternes udsagn.

DNM 1864 DSC_0125

August Jerndorffs portræt af generalmajor du Plat, der døde ved Dybbølslaget 18. april. Portrættet blev malet i 1885.

Udstillingsrummene på Frederiksborg Slot er ikke lette at skabe rolige udtryk i, og udstillingen har ikke den samme høje grafiske standart som dem på Tøjhusmuseet og Den sorte Diamant, men til gengæld er det en udstilling, der mere legende arbejder med scenografi. Velkendte billeder er lavet om til en scenografi, som gæsten kan blive en del af og de enkelte rum har sin egen tone, hvad enten de handler om optakten, slagmarkerne eller fredsforhandlingerne.

DNM 1864 DSC_0106

Scenografi lavet ud fra Otto Baches og David Moniers’ soldaterhjemkomst-billeder.

Ligesom i udstillingen på Tøjhusmuseet fortæller Frederiksborgmuseet også om krigens betydning og efterspil, men de gør det efter at museumsgæsten er blevet klædt på til det ved at have kunnet orientere sig om selve krigen, og der fortælles om efterspillet gennem relevante genstande. Folkeafstemningen i 1920 er f.eks. et emne som Frederiksborgmuseet tager op, og det gøres gennem er overvældende og righoldig mænge af valgplakater fra tysksindet og dansksindet side.  Det er en fornøjelse af kunne se dem samlet, og der kan både trækkes historier ud af dem om tidens æstetik og om den frygt og det håb, der var for fremtiden efter 1. verdenskrig.

DNM 1864 DSC_0184

Nogle af de mange folkeafstemningsvalgplakater som kunne ses på Frederiksborgmuseets 1864 udstillingen.

1864 – krigen der ændrede Danmark er på mange måder en klassisk udstilling med vel rigeligt tekst til at det er muligt for den almindelige besøgende at få læst det hele, men det er også en udstilling med gode formidlingsdetaljer.
Et meget virkningsfuldt rum er det om de faldne. Her har museet hængt bannere op med navnene på omkring 3.000 danske soldater, der mistede livet. Det er et greb der virker så meget stærkere end ved at have en tekst, hvor der står at 3.000 soldater døde, og så pirre det fantasien at se de enkelte navne og forestille sig deres liv og skæbne.

DNM 1864 DSC_0130

Plancher i rummet om de falde.

I udstillingen er der også arbejdet med aktiverende eller overraskende elementer. I påsken, hvor jeg besøgte museet var der en helte-skattejagt som denne udstilling også var en del af. Jeg havde venner og familie med og det enkle greb gjorde, at det var Sophia og Naja på 8 og 9 år, der blev sidst færdig med at fordybe sig i udstillingen.

DNM 1864 IMG_2123

Et andet sted er der et lille kighul, hvor inde bag ved at historien om amputering fortælles. Det overrasker og skærper sanserne og dermed gyset over synet af kniven og de blodige oplysninger. Et sidste element jeg vil nævne er udstillingens sidste rum, der fortæller om genforeningen i 1920. Rummet indeholder dels de klassiske billeder fra begivenheden (der selvfølgelig også er i museets samling), men har også et landkort over området på gulvet, hvilket fanger gæsternes opmærksomhed og gør, at de diskuterede emnet.

DNM 1864 DSC_0162

Udstillingen slutter med et rum om genforeningen i 1920.

Af de tre museer havde Frederiksborgmuseet den mest ambitiøse udstilling. Det var også den eneste af udstillingerne, hvor der blev lavet et katalog til. Både Frederiksborgmuseet og Det Nationale Fotomuseum skal også have anderkendelse for at lave en fortælling og en udstilling, der er tro mod museernes respektive kerneområder og for at bruge de genstande som de særligt er sat til at forvalte. Jeg er en af dem, der advokerer for, at museer skal tænke mere i oplevelser og fortællinger, men det er nu bedst når de fortællinger kan ske i samspil med de genstande og rum, som gør museerne til noget særligt, og som giver dem en helt anden scene at virke på end en tv-serie eller bestsellerbøger om samme emne.

Hvorfor 1864 markeringer?
En tour-de-force gennem de tre udstillinger efterlader også spørgsmålet, om jubilæumsudstillinger om 1864 er relevante?
Af princip mener jeg ikke, at historiske jubilæer automatisk skal markeres. Kun hvis der kan skabes en debat og en refleksion over den pågældendes periode eller begivenhed, og hvis emnet kan have en relevans i dag eller der kan laves en god fortælling som gæsten kan spejle sin egen tid og situation i. Krigen i 1864 er, som jeg startede med at nævne, en skelsættende begivenhed og historien om den er relevant i dag. Det var der, at et nyt syn på Danmark blev skabt, og krigen kan repræsentere at befolkningsgrupper i Europa valgte en ny mental vej, som har præget kontinentet lige siden. For at kunne skabe den rette refleksion omkring dette kræver det en dybde og en fylde. Fylde skal der nok være i Bornedals tv-serie, men hvis dybden ikke er der, vil jeg mene at den ekstra bevilling på 100 millioner fra Folketingen til projektet ikke er givet godt nok ud. De midler er givet til et historieoplysende / historiemarkerende projekt, og det skal have en form for kontakt til realiteterne for at kunne have den funktion, men hvis serien har det, er det godt at få historien ud i bedste sendetid og dermed til grupper som museerne endnu ikke når ordentligt. Udstillingen i Hillerød havde både dybde og fylde, og gav museumsgæsterne nye tanker med hjem. Det samme synes jeg også kan siges om 1864 Krigens spor. Her kommer man tæt på krigens soldater og dermed skabes en refleksion over, hvorfor de handlede som de gjorde. Udstillingen besvare ikke nødvendigvis spørgsmålet, men spørgsmålet kan være drivkraften til at reflektere over emnet.

DNF IMG_4070

Fra Det Nationale Fotomuseums udstilling “1864 Krigens spor”.

Tøjhusmuseets udstilling er desværre for lille og for ufokuseret på selve emnet 1864 til kunne røre mange. Lige ved siden af den er museets glimrende Afghanistanudstilling, der sætter dansk krisførelse i dag til skue og debat. Den et en relevant udstilling med dybde og fylde og gode formidlingsgreb. De fire montre om 1864 prøver at sætte krigen ind i nutidig kontekst, men behandler ikke selve emnet grundigt nok, og prøver desværre heller ikke at tiltrække nye gæster med anderledes opsætninger, udfoldede historier eller gode fortællegreb.
Jeg går ud fra, at budgetter og prioritering af tidsplaner er grunden til at Nationalmuseet/Tøjhusmuseet valgte ikke at gøre mere ved dette 150 år jubilæum for den sidste krig på dansk grund. Og ud fra en et alternativ om, at der slet ikke ville være noget er det fint, at historien bliver markeret – selvom nye læsere næppe vil starte her og selvom at selve krigen i 1864 ikke får meget mere plads end de to montre, der allerede bruges på emnet i museets permanente udstilling Danmark i Krig.

De tre udstillinger er ikke de eneste der omhandler emnet. En oversigt over nogle af de vigtigste 1864 aktiviteter kan ses på denne hjemmeside: http://www.dybboel2014.dk/kalender

TMIMG_3987

Tøjhusmuseets “1864 – Afslutning og begyndelse”

1864 – Afslutning og begyndelse på Tøjhusmuseet, vises frem til 30. december 2014: http://natmus.dk/toejhusmuseet/udstillinger/1864-afslutning-og-begyndelse/

1864 Krigens spor på Det Nationale Fotomuseum, vises frem til 27. september 2014: http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/krigens_spor1864.html

1864 – krigen der ændrede Danmark på Frederiksborg slot. Udstillingen blev vist frem til 15. juni 2014, men kan virtuelt besøges gennem denne hjemmeside: http://360-foto.dk/krigen-1864/

DNM 1864 DSC_0114

Fra Frederiksborgmuseets “1864 – krigen der ændrede Danmark”. Det store maleri er Viggo Simesens portræt af generalløjtnant Georg Gerlach, der fik det utaknemmelige job at overtage overkommandoen efter at de Meza blev fjernet. Simesen har i hans maleri fra 1897 placeret Gerlach på Dybbøl kirkegård, – og det er der uden lavet en tolkning eller flere ud fra.

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling