Tag Archives: Guggenheim

Nyt kulturhistorisk museum på vej

I dag, den 29. januar 2011, er det 150 år siden af Antikvarisk Selskab i Århus blev grundlagt, der senere blev til Moesgård Museum. En markering af dette skete i går, samtidigt med at første spadestik blev taget til Moesgårds længe ventede nye museumsbyggeri. En 15.000 kvm stor museumsbygning vil om 2½ år være rejst 100 meter nord for Moesgård herregård. Denne nye bygning vil rumme alle Moesgård Museums udstillinger og museets primære publikumsfaciliteter som cafe, restaurant og butik foruden undervisningslokaler, konferencefaciliteter og auditorium.

Byggeriet vil fremover kunne følges på denne blog, der også blev lanceret i går: www.moesgaardnytmuseum.dk

Den nye museumsbygning og de eksisterende bygninger ved Moesgård

Moesgårds nye museumsbygning bliver noget så sjældent som et helt nybygget kulturhistoriske museum. Mig bekendt er det en meget sjælden sort. Mange kulturhistoriske museer er blevet placeret i ældre bygningskomplekser, der selvfølgelig kan have en historisk aura og charme, men som oftest er ganske besværlige at have udstillinger i. Rummene er små og den samme grundtanke, der ligge bag udstillingerne gør også, at der er begrænsninger omkring, hvordan disse historiske bygninger må anvendes og ombygges. 

Flere helt nye kunsthistoriske museer har set dagens lys i de sidste årtier. Arken var et helt nyt museum med sin egen helt nye bygning. Århus Kunstmuseum fik ny bygning og genopstod som Aros, Fuglsang Kunstmuseum ved Nysted er vel det seneste eksempel på denne tendens her i Danmark, og internationalt kendes den også blandt andet i Guggenheims ambitiøse prestigekunstmuseer.

Det er andre tendenser, der ses ved det kulturhistoriske museum. Her omskabes museer også, men gerne ved ombygninger. Nationalmuseet har for nylig ombygget de historiske bygninger ved Brede og for en 20 års tid siden skete det samme i Prinsens Palæ i Indre by.  Møntergården i Odense blev for nyligt også ombygget. Internationalt er f.eks. British Museum i London og Museum für Vorgeschichte i Halle eksempler på kulturhistoriske museer, hvor der har været markante ombygninger i den eksisterende historiske bygningsmasse. Et nybrud ved at ske. I Holland åbnede Hunebed Centrum, der er et nybygget museum om bondestenalder for nogle år siden og Neanderthalmuseet i Tyskland er også et nybygget museum. I Danmark fik Lindholm Høje under Aalborg Historiske Museer helt nye lokaler til at formidle forhistorien i, hvor den sidste del blev indviet forrige år og nu er to nye store kulturhistoriske museer på vej. Det ene er Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør og det andet er Moesgård Museum. Jeg kan ikke komme på flere, men hvis der er nogle der kender til større nybyggede kulturhistoriske museer må I meget gerne sende en kommentar om det.

Dagens fødselar, Moesgård Museum, har længe arbejdet målrettet mod denne nye bygning med de nye muligheder den giver for at gentænke museets genstandssamling, historier og funktion, så det kan blive vores generations/generationers vedkommende kulturhistoriske museum. Gårsdagens første spadestik var en vigtig markering af vejen frem – nu er processen i gang og kan ikke rulles tilbage. Et helt nyt kulturhistorisk museum vil se dagens lys – det er da noget af en fødselsdagsgave.

_MFM8178 copy

Moesgård Museums bestyrelseformand Johannes Flensted-Jensen og Århus' borgmester Nicolai Wammen tog spadestikket til den nye museumsbygning, dvs. de slog lidt af den første spunsvæg ned.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

You Tube & Guggenheim

You Tube er allemandseje. Alle – uanset fortællemæssige og kunstneriske evner – kan loade videoer op og der er hverken en barriere man skal over eller en særlig standart man skal rette sig ind efter. Man kan bare gøre det. De store prestigefulde kunstmuseer som f.eks. Guggenheim i New York kan ses som en modpol, hvor værkerne ofte er lavet af kunstnere, der har specialiseret sig inden for deres felt, hvorefter værkerne kræsent er blevet valgt ud til at kunne vises sammen med museets andre genstande. Denne weekend bød ikke destro mindre på et tæt samarbejde mellem netop Guggenheim og You Tube. Over 23,000 fra mere end 90 lande havde loaded deres video op til biennalen You Tube Play. I torsdags var det store præsentationsshow på Guggenheim New York. En jury med blandt andet Laurie Anderson, Darren Aronofsky og Nancy Spector havde valgt 25 videoer ud som i denne weekend blev vist på Guggenheimmuseerne i New York, Berlin, Bilbao og Venedig.

Det hele kan ses på http://www.youtube.com/play , det er lækkert, flot lavet og god valuta for sponsorerne HP og Intel, men det er også et eksempel på at man kan få gode værker, når man går i dialog og lader andre bidrage. Guggenheim og You Tube Play har naturligvis ikke lavet andet end en censureret udstilling som det kendes fra adskillige kunstudstillinger, men har gjort det gennem det webbasere sociale medie You Tube med den omtale og hype det naturligvis giver, når nyere medier promoveret.

De 25 udvalgte film kan ses her på Guggenheims hjemmeside: http://www.guggenheim.org/new-york/interact/participate/youtube-play/top-videos

og jeg vil gerne anbefale den foruroligende stopmotionfilm Luis:

og den flot animerede I Met the Walrus, der som lydspor har en 14-årig knægts interview med John Lennon:

You Tube Play arrangementet er også interessant i forhold til den gennemgribende måde New York Guggenheims fysiske rum blev brugt ved præsentationsshowet den 21. oktober.

Der blev projekteret på bygningen udefra:

og hele det indre var omdannet til showrummet. Showet blev streamet live på You Tube Play i torsdags og kan naturligvis nu ses i sin fulde længde på kanalen:

Skriv en kommentar

Filed under Digitale medier, Kunst