Tag Archives: historiska museet

Vikings on display

Vikinger er et brand og et begreb, der hos de fleste danner billeder af kamp, eventyr og historier.

Viking 11.2013 465

Vikingeskibet Roskilde 6 i Nationalmuseets udstilling Viking

Vikinger er også populære. Bøger om vikingetiden kommer i en lind strøm og i år har det også været muligt at se, hvordan vikingestoffet kan omskabes til ambitiøse museumsudstillinger. To af de museer, der har nogle af de fineste vikingetidssamlinger har præsenteres hver deres version af perioden. Den ene er udstilling Vikings! fra Historiska Museet i Stockholm og den anden er det danske Nationalmuseums udstilling Viking. Førstnævnte er en vandreudstilling, der lige nu kan ses i Sydney og som tidligere var i Edinburgh og i hollandske Assen. Nationalmuseets udstilling vises frem til 17. november i København før den rejser videre til British Museum i London og Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin. Det er publikumsmæssigt tilsyneladende også en succes at lave udstillinger om vikinger. Historiska Museets vikingeudstilling havde jeg i maj mulighed for at se på Scottish National Museum i Edinburgh. Det var en velbesøgt lørdag, hvor det var nødvendigt at købe billet til et særligt tidspunkt og det samme billetprincip er brugt ved Nationalmuseets udstilling.  Da jeg besøgte den i sidste weekend var alle prebookede tider taget, og gæster stod i kø for at komme ind til udstillingen.

Viking 11.2013 519

Det luner en museumsmands hjerte at se kø foran en kulturhistorisk udstilling

Det er to forskellige greb, der er lagt ned over fortællingen om vikingernes verden i de to udstillinger og det er forskellige oplevelse gæsterne får ved besøget. Begge udstillinger har genstandene som det centrale, men hvor Nationalmuseet har lavet en æstetisk flot udstilling, der tænker i samlede greb, har Historiska Museet i højere grad arbejdet med overblik og variation.

Stemningen og iscenesættelse i København

Nationalmuseet har lavet en meget stemningsmættet udstilling. Når man som gæst går ind i museets Egmonthal skal øjet først vende sig til den dunkle belysning. Der er arbejdet med mørkt træ og en dramatisk scenografi, der bringer en væk fra vor tids dyrkelse af det lyse og lette.

Viking 11.2013 456

Flammer på væggene i udstillingen Viking

Central i udstillingen, både fysiske og dramaturgisk er skibet: Det 36 meter lange vikingeskib Roskilde 6 fra 1020’erne, som blev fundet i forbindelse med, at Vikingeskibsmuseet blev udvidet i 1997. Skibets størrelse betyder noget for oplevelsen og denne del af udstillingen er den mest gennemarbejdede. Modsat det forhøjede podie, hvor der mens jeg var i udstillingen hele tiden stod gæster og betragtede skibet, er der animerede film som viser skibet til søs – både ved kyster og i høje bølger på åbent hav. Det virker og mange gæster stod og blev fanget af iscenesættelsen og dramatikken.

Viking 11.2013 464

Filmiske effekter og Roskilde 6

Den kraftige iscenesættelse af rummet har også en pris. Det er et meget dunkelt udstillingsrum og efter min smag også noget ensformigt i sin udformning. Den dunkle lyssætning kunne fint have sat en stemning i begyndelsen, men jeg er overbevist om, at en variation i virkemidlerne vil kunne have skærpet sanserne og styrket fortællingerne. Efter at have passeret skibet er der afsnit om Magten & Æren og om Tro & Ritual. Disse to afsnit har ligesom resten af udstillingen flotte og unikke genstande, men i stedet for, at de bare ligger sobert og korrekt udstillet i et ellers mørk rum kunne de historier, der er i disse genstande være understøttet af en omgivende fortælling – ligesom at skibet bliver i udstillings centrale del. Man kunne have været i stormandens hal, i offermosen, i den tidlige kristne kirke eller bare et andet sted end i en dunkel-dramatisk udstillingshal.

Viking 11.2013 479

Afsnittet Tro & Ritual i udstillingen Viking

Dunkelheden gjorde desværre også, at der steder blev for mørkt. Helt galt var det ved det afsnit, hvor der var aktiviteter med at prøve tøj og våben. Ideen med at lave aktiviteter centralt i udstillingen er ellers rigtig god, og på papiret er det også en fin ide at lade det ske lige ved skibet, men den dunkle stemning gør, at det oplagte fotospot ikke rigtig fungerede som et fotospot.

Viking 11.2013 460

Fotospot?

Overblik i Edinburgh

Vikings! i Edinburgh var en lysere og meget mere åben udstilling. Det var ikke en center-genstand som i København, men til gængæld var det nemmere at får overblik over hvilke fortællinger udstilling handlede om. Den var brudt ned i klassiske emner som Family, Houses, Worship, Crafts, Living/Dead, Business og Over the Sea og et gennemgående træk var, at der blev fokuseret på de personer der levede dengang.

01_studio_exhibit_VIKINGS_08_large

Historiska Museets vandreudstilling Vikings!

De lysere rum havde det gjort muligt at tage gode billeder af familien sammen på museum, hvis det ikke var fordi, at museet i Edinburgh havde den regel at fotografering (også uden blitz) var forbudt i udstillingen – men er det også vigtigt at kunne fotografere hinanden. Ja – det er det. Museer er steder for fællesskabet og organiseringen af museernes udstillinger bør have det in mente. Det skal være muligt at tage gode billeder af knægten, der kan findes frem når man kommer hjem eller som kan deles med farmor, facebook-vennerne eller hvem man nu deler sit livs oplevelser med. Oplevelser skal kunne deles.

De billeder der illustrere udstillingen her er derfor heller ikke mine egne, men dem jeg kunne finde på hjemmesider, der gerne deler deres materiale.

Afsnit om håndværk, der havde en lydside fra en smedje – det virkede stressende ved selve afsnittet, men generelt stemningsskabende i rummet

Der var et gennemgribende design, men de forskellige temaer have sin egen form og signatur-scenografiske element. Noget af det var måske lidt fortænkt, men det havde den klare funktion, at den ene fortælling var til at skelne fra den anden. Der var også nogle af dem som virkede rigtigt godt, f.eks. installationen hvor de fundne jernsøm var hængt op så man kunne se, at de engang havde været del af et vikingeskib.

Interaktionen

Begge udstillinger arbejder med installationer, både analoge og digitale. I København er der som nævnt mulighed for at prøve tøj og løfte våben, i Edinburgh var der er også rekonstruktioner, som kunne røres ved og en fin detalje med siddepladser, hvor gæsterne kunne sidde på lammeskind og spille vikingebrætspillet Nefatavl, noget flere gjorde, da jeg besøgte udstillingen.

Med hensyn til digitale interaktions- og spilelementer var der i Edinburgh flere gode enkeltspil. Vikingesamfundets forskellige typer blev formidlet ved, at man på en skærm skulle give en viking tøj på og genstande med sig – og så bagefter blev man præsenteret for, hvilke type man havde lavet – warrior, farmer, lady in the house, völvan, the unfree osv. Et fint spil, der gennem leg præsenterede vikingetidens opdelte samfund. Ved siden af skærmen med spillet var der så rekonstruktioner af noget af det tøj, der kunne vælges.

01_studio_exhibit_VIKINGS_06_large

Et andet sted var der en installation om gudeverdenen og et tredje sted et spil, hvor et vikingeskib skulle bygges ved at de rette ressourcer blev fundet. Også den installation fungerede godt.

Nationalmuseet havde gået en anden vej og valgt et koncept, hvor et samlet spil førte gæsterne gennem udstillingen og samtidigt fungerede som et børnelag i formidlingen. Jeg var på besøg på Nationalmuseet med min 9 årige datter. Vi blev begge grebet af spillet og gennem de fem spilstationer fik vi handlet, valgt udstyr, mødt kongens hird, ofret til guderne og plyndret franske kloster og solgt friller i Dublin. Og vi var stolte vikinger, da vores figur efter endt dåd blev kåret til at være vis og modig. Jeg tror ikke at spillet vil have haft samme underholdningsværdi, for dem der ikke havde glæden af at have et barn ved sin side, men for Naja og jeg var spillet var en succes. Det gjorde dog, at far nogle gange måtte springe montre over eller bruge sine overtalelsesevner for at nogle af montrerne med genstande også blev studeret – men igen, fællesoplevelsen er en ligeså vægtig en grund til museumsbesøget, som de udstillede genstande.

Viking 11.2013 481

Et kort aktivere de enkelte konsoller

Viking 11.2013 452

og opgaver løses, mens strukturer i vikingetidens samfund overvejes og diskuteres

Til sidst i udstillingen var der en fin runeinstallation, hvor det som man skrev med latinske bogstaver på et tastetur blev lavet om til runer på en runesten. En lignende princip havde Moesgård Museum i en installation for år tilbage på deres runeudstilling, men det gjorde jo ikke oplevelsen på Nationalmuseet ringere.

Viking 11.2013 487

Viking 11.2013 495

Viking 11.2013 499

Det digitale havde også sneget sig ind i museumsteksterne i København. Her var der et par tablet ved hver montre. I monstrene var genstandene diskret markeret med et nummer og på tablet’en kunne man så gå på opdagelse i de op til 30 numre gennem tryk på skærmen. Det er et system der ses andre steder, blandt andet i Danmarks Krige, den nye permanente udstilling på Tøjhusmuseet – og jeg håber, at det er en grille, der snart får en ende. Også på Nationalmuset var der desværre skærme som frøs, og der var flere steder kø til skærmene, der pga. af muligheden for længere tekster også nogle steder havde fået en for lang tekst.

Viking 11.2013 451

Teksten til de udstillede genstande i Nationalmuseets Viking skulle læses på skærm

I Edinburgh var der i stedet baggrundsbelyste tekster, der var korte og placeret så flere kunne se dem.

Fokus på genstanden

I begge udstillinger var der fokus på de arkæologiske genstande. De blev sobert vist frem og historien om tiden fortalt ud fra dem. Tidens dramatiske begivenhedshistorie blev desværre ikke dyrket, nok fordi, at genstandene til ikke var der – og at det var den væsentligske kriterier for valg af emner. I Edinburgh var udstillingen og dermed emnet nemmere at overskue og forstå, og der blev gjort et hæderligt forsøg på at dække de fleste aspekter ved vikingernes verden, inkl. en lidt kompleks beskrivelse af den nordiske mytologi. Det var en forklarende udstilling. Nationalmuseet har derimod kastet loddet på stemning, scenografien og iscenesættelsen omkring skibet. Ved skibet kom der lidt af de fortællinger om eventyr og virketrang, som kunne mangle i de velordnede montrer fyldt med genstande.

Viking 11.2013 508

Sagaerne, fortællinger og den 1800- og 1900-tals dyrkelse af vikingerne som skabte periode mangler desværre. Det sidste er en metahistorie, der kan være svær at fortælle, men alligevel er det for mig at se en af de vigtige historier omkring perioden – at vikingetiden netop blev vikingetid med alle de dramatiske og nationale hentydninger og fortællinger, fordi perioden blev opdyrket i 1800-tallet samtidigt med – og som en del af – den nationale opblomstring. Det er et emne som begge museer har været opmærksom på i deres undervisningsmateriale, men desværre var det ikke noget der fandt vej til selve udstillingen i København. I Edinburgh afsluttes udstillingen med lidt om emnet foruden, at de har en rigtig fin installation, hvor de med tungen i kinden og gennem et skyggespil lader en vikingehjelm få horn på.

Ligesom med det digitale spil, hvor man vælger tøj er der humor og udstillingsdesignet lader en selv deltage og skabe en historie (hornhjelmen), som man så bagefter finder ud af primært er en nutidig konstruktion.

Skyggen af den ikoniske, men ikke så korrekte hornhjelm

Gæsterne kunne selv placere hornene foran hjelmen ved et hive i et håndtag

Begge udstillinger er besøg værd – både for dem der kan lide at komme lidt tæt på vikingerne og deres genstande, men også for se det greb der bruges – eller vælges fra.

Viking 11.2013 444

Introrum i Nationalmuseets Viking, hvor vikingernes rejser blev vist sammen med billeder fra destinationerne

Montre i Vikings!-udstillingen i Edinburgh om handel

Vikings!
Udstillingen Vikings! (også benævnt som We call them Vikings) er lavet af Historiska Museet i et samarbejde med det østrigske udstillingsfirma MuseumsPartner. Den kan ses på Australian National Maritime Museum i Sydney frem til 2. februar 2014 og senere på Royal BC Museum i Victoria, Canada og i Stockholm.

Link:

http://www.historiska.se/home/exhibitions/Touring-exhibitions/We-Call-Them-Vikings-en/

http://youtu.be/abo3IQI4_MM

http://www.flickr.com/photos/nationalmuseumsscotland/sets/72157632541362531/

Viking
Udstillingen Viking er lavet af Nationalmuseet i samarbejde med British Museum i London og Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin, hvor den senere skal vises. Den kan ses i København frem til 17. november.

Link:

http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/viking-2013/

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Citater i udstillinger

Hvordan kan museerne engagere deres besøgende gennem tekster eller andre formidlingselementer (film, lyd, illustrationer)? Et svar er at bruge tydelige afsendere, som det er nemt for den besøgende at forholde sig til, føle med og leve sig ind i. Det vil sige gå fra den anonyme objektive museumsstemme til personer med deres egne subjektive stemmer.

De museer der gør det markant, bruger ikke kun citater som illustrationer af en enkelt persons holdning, men de tænker citaterne ind som et strukturelt greb, der er med til at engagere den besøgende.

Sveriges Historia på Historiska museet i Stockholm

Historiska Museet 2011-12 408

Historiske Museets på mange måder seværdige udstilling Sveriges Historia gør det. Udstillingen er kronologisk bygget op fra vikingetid og til i dag. Hvert afsnit indledes med en planche, der præsenterer det århundrede som den næste del af udstillingen handler om. Der er to helt forskellige hovertekster på de plancher. Den ene er skrevet at udstillingens dramaturg Jonas Jarl Skute og den anden af historieprofessor Dick Harrison.

Historiska Museet 2011-12 422

Historiska Museet 2011-12 423

Professor Harrisons tekst minder mest om den traditionelle museums-oversigtstekst, men det virker godt, at der er en person bag teksten, og at det er tydeligt, at han er en fagperson. Troværdigheden bevares og samtidig får udsagnene et klar afsender. Det ville ikke have været et lige så klart signal, hvis museet ikke havde valgt også konsekvent at bringe tekster skrevet af den mere poetisk anlagte Skute – og de to forskellige typer tekster kan noget forskelligt – give overblik og skabe billeder.

Danmarks krige på Tøjhusmuseet

Et sted hvor citater også bruges godt er i Tøjhusmuseets nye permanente udstilling Danmarks krige.

Danmarks krige 1

Mine forventninger til udstillingen var høje efter Tøjhusmuseets seneste særudstilling om Afghanistan, og jeg synes desværre ikke, at nogle af de gode ideer om iscenesættelse, engagement og personlig fortælling som var i Afghanistan-udstillingen blev bragt med over i den nye permanente udstilling, men oversigt- og temateksterne i Danmarks krige er rigtigt godt og kort skåret. Mange steder bruges citater aktivt til at fange gæstens opmærksomhed og være krogen som åbner op for fortællingen – som f.eks. Christian 4s bramfrie svar: “Du skulle skamme dig, du gamle nar” til den svanske konge Karl 9, da han under Kalmarkrigen foreslår, at krigens skulle afgøres med en tvekamp mellem de to monarker.

Danmarks krige 3

Et anden greb udstillingen bruger er de små skærme, hvor museets inspektører kort og klart fortæller om den udvalgte krig. Der er mange skærme i udstillingen og desværre var mange af dem rigtigt træge at bruge den dag jeg besøgte museet. Personligt synes jeg ikke, at skærmene med oplysninger om de enkelte genstande ved montrerne var den bedste måde at bruge mediet på, men skærmene med inspektørernes små fortællinger fungerede og leverede engageret formidling.

Danmarks krige 2

GeoCenter Møns Klint

En anden dansk udstilling, der på en helt anden måde bruger den personlige fortælling gennem film er GeoCenter Møns Klint. I et af rummene møder man den unge og den gamle klint i form af en filminstallation med skuespillerne Holger Juul Hansen og Mille Lehfeldt.

GeocenterMoen_3627

Efter mange rum med en mere science-center-baserede formidling er det et fint poetisk indslag, hvor de to skuespiller dygtigt får lidt følelse og humor ind i fortællingen og samtidigt formidler, at ingen klint holder evigt.

Museum of Liverpool

Flere museer i England bruger også citatet og den personlige fortælling med stor dygtighed. Et af de steder hvor jeg har set det udført med stor variation og klar konsekvens er på det relativt nyåbnede Museum of Liverpool.

MoL Peoples Republic fortaelling DSC03122

Museer bruger citater rigtigt mange steder – både som overskrifter og som citatvægge, der er med til at underbygge museets hovedpointe: at stedet er the Liverpudlians museum; det er et sted om menneskerne i Liverpool og det er deres håb, drømmer og virke, der beskrives.

MoL citatvæg DSC03199

MoL Wondrous Place citater DSC03153

Museet benytter også den personlige fortælling i en række filmiske portrætter. Det mest spektakulære af disse er i biografen Kicking and Screaming – Football Show. Kicking and Screaming er et rum i Wondrous Place, den afdelingen af museet, der handler om fritid og byens indbyggeres interesserer og passioner. I biografen er der film på alle væggene så det bliver en mere rummelig oplevelse end i den traditionelle museumsbiograf. I den knap 20 min lange fortælling følger man to knægte, der henholdsvis er Everton og Liverpool F.C. fan. De optræder til forskellige tider og filmen fortæller både generel Liverpool/Englands historie og formidler samtidig passionen hos fans’ne. Andre steder er der mindre skærme med personlige fortællinger. De er passet ind i udstillingens scenografi og gennem dem giver skuespillere indblik i livsvilkår og fortællinger om byens forskellige perioder og steder.

MoL Great Port skaermfortaelling 1 DSC03180

Et sted er i museets afdeling The Great Port, hvor der er skærme med bl.a Frelsens Hær officeren Jack, kantinedamen Marie og den arbejdsløse havearbejder Edward, der hver i sær giver deres version af livet og fristelserne ved byens store havn. Der er også en række skærme med interview af borgere i byen og ved en af installationerne er der også opfordringer til at borgere i Liverpool selv kan sende historier ind til at blive vist i udstillingen.

MoL Peoples Republic living in the City DSC03126

Fakta eller fiktion

Er der ikke en forskel mellem om det er citater og interview med autentiske personer eller om der er skuespillere, der fremstiller en af museet skabt person/situation? Både og. Med historiefagets koryfæer som Erslev, Arup og brødrene Wiebull in mente, er et udsagt ikke nødvendigvis sandt, fordi en der var til stede ved begivenheden er ophavsmanden til udsagnet. En sammensætning af forskellige kilder og observationer kan nogle gange give en mere plausibel version af virkeligheden. Men museumsformidling handler ikke kun om hvorvidt udsagnet er rigtigt, men også om, at museets gæster tror på udsagnet. Der kan citatet og interviewet have den fordel af det umiddelbart har en høj troværdighed. En skabt fremstilling – som personerne i The Great Port – har ikke nødvendigvis ikke samme troværdighed og her gælder det så om for museet at fremstille figuren og fortællingen så godt og troværdig, så modtageren godtager historien. Når det lykkedes er det rigtig godt og relevant historieformidling. Gennem den arbejdsløse havnearbejder Edward får gæsten et godt indblik i engelsk socialt historie i 1920’erne – et emne som nok kunne formidles gennem meget tekst og billeder, men som de færreste ikke ville have stoppet op ved, hvis der ikke på samme måde var arbejdet med formen. Det vigtige for Museum of Liverpool er, at den besøgende tror på at fremstillingen er plausibel. Jeg troede på den.

MoL Great Port skaermfortaelling 5 W DSC03187

IWM North

Et andet nyere engelsk museum, som har fået international bevågenhed er IWM North, Imperial War Museums afdeling i Manchester, der i 2002 åbnede i en bygning tegnet af Daniel Libeskind.

IWM North (2)

Museet er særligt kendt sit audiovisuelle show Big Picture, der med 60 projektorer bruger alle væggene i museets store sat til at give en samlet fortælling. Da jeg besøgte IWM North i vinters var fortællingen om børn og krig, og dens massive visuelle udtryk gik lige i hjertekulen både hos de voksne og de børn jeg fulgtes med. I Big Picture bruger museet citater og portrætter og det er med til, at krigens skæbner kommer tæt på. Citater er i det hele taget meget brugt på museet. De bruges markant i udstillingen som overskrifter eller i stort format, både for at give menige soldater en stemme, men også til at vække erindringer som f.eks. Vietnam-protest sloganet ”Make Love not War”.

IWM North (4)

IWM North (5)

Cabinet War Room /Churchill Museum

Et sidste engelsk museum jeg vil nævne er Cabinet War Room /Churchill Museum. Dette er museum bestemt et besøg værd i sin kombination af, at det er et site-museum med en politisk vægtig historie og så at det engagere sine besøgende gennem interaktive tiltag og engagerede fortællinger.

Cabinet War Room Churchill Museum London 194

I overgangen mellem den stedspecifikke Cabinet War Room (de steder, hvor selve Cabinet War Room var, samt andre lokaler tilknyttet dette) og så Churchill Museum, den del af komplekset, der er dedikeret til den tidligere premierminister, er der et rum, hvor de besøgende møder en række personer, der havde sin gang i lokalerne under krigen. Der vises genstande og fortælles små historier, men hele tiden med udgangspunkt i de portrætterede personer. På skærme i gangen møder man dem, hvor de i korte indslag på 10-20 sek. fortæller stemningsgivende historier. Dette rum er med til at befolke hele komplekset og også give stemmer til andre end Winston Churchill, der i de følgende rum bliver udstillingens centrale omdrejningspunkt.

Cabinet War Room Churchill Museum London 143

Historier fra nogen

Formidlingen af disse historier om krige, geologiske naturfænomen, handel og almindelige mennesker liv kunne have været fortalt på mange måder, men ved at bruge citater og personlige fortællinger bliver historierne mere engagerede og vedkommende. Det bliver ikke kun formidling om noget, men også fra nogen.

3 kommentarer

Filed under Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Museumsblogs

Pressen bruger anseelig tid på hvad pressen mener, et yndligsemne for politikere er andre politiker og en god måde for at vække opmærksomhed hos gæsterne er at fortælle om dem selv. Martins Museumsblog vil i dag følge denne trend – og skive om museumsblogs.

MartinsMuseumsblog

Siden begrebet fik sin eget term (først weblog og så blog) i slut 1990’erne har blogmediet gennemgribende fornyet den offentlige kommunikation. Nu kan alle og enhver skabe sit eget distributionsnet til egne og andres artikler. Der kom blogs om gængse nyhedsemner, men også blogs om interesseområder som haver, humor, heste, home interior – you name it – og kunst- og kulturinteresserede begyndte også at blogge om museer og museernes samlinger.

Nina_SimonEn blogger, som skabe sin karriere og museumspolitiske indflydelse gennem medier er amerikanske Nina Simon. Hun deler sine ideer om The Participatory Museum gennem hendes blog Museum 2.0, hvilke også har resulterede i en bog af samme navn, der helt i tråd med Museum 2.0s tankegang gratis kan downloades gennem bloggen. Nina Simon er i dag museumsdirektør i The Museum of Art & History i Santa Cruz, men er stadigvæk aktiv på Museum 2.0.

Udover blogs om museer kom der også blogs fra museer, hvor museumsmedarbejdere helt i tråd med mediets karakter direkte og hurtigt kunne fortælle interesserede om det de laver. En af de første museumsblog jeg stødte på var Birgitte Fløe Jensens FortidsmindeBlog fra Museerne Vordingborg, (Danmarks Borgcenter, der i dag er en del af Museum Sydøstdanmark).

Museet i Vordingborg var tidligt ret aktive med blogmedier og havde en overgang også omskabt meget af deres indhold på deres hjemmeside til blogs, men der er en praksis der tilsyneladende ikke længere bruges på deres hjemmeside http://www.museerne.dk/ efter at de er blevet den del af Museum Sydøstdanmark. Andre museer der også tidligt begyndte at blogge og udforske mediet var Arken, Medicinsk Museion, Nationalmuseet og Moesgård Museum.

Et view over museernes brug af blogmedier viser nogle tendenser.

Organisationsbloggen

Organisationsbloggen tror jeg er den mest udbredte form blandt de danske museer. Her bruges blogmediet til at et bestemt felt af museets virke bliver formidlet.

Kroppedal Museum Nyere tid

Vordingborgs Fortidsmindeblog var et eksempel på det, Moesgård Museum fulgte op med en lignede fortidsmindeblog, der var aktivt i nogle år. På Nationalmuseets har flere afdelinger en blog, bl.a. nyere tid, bevaringsafdelingen og Danmarks Kirke. De er ikke alle lige brugte og opdaterede, men en jævnt aktiv blog er museets runer og mønter blog, hvor det er muligt at følge det løbende arbejde med Nationalmuseets tilsyn og forskning omkring med runesten og møntfund. Kroppedal Museum har sat deres brug af blog i system ved at deres tre ansvarsområder, astronomi, nyere tid og arkæologi, har hver deres blog – og museet sørger jævnligt at vedligeholde disse blogs. Andre blog i den organisatoriske type kan være, at samlinger systematisk vises frem eller at museet har en blog der overordnet bruges til at formidle processerne bag museets arbejde. Den type blog ses bl.a. hos to museer der er kendt for deres initiativer omkring digital formidling: Brooklyn Museum og Powerhouse Museum i Sidney. Powerhouse Museum har bloggene Photo of the Day og Inside the Collection hvor genstande og billeder vises frem, og Brooklyn Museum har en behind-the-scene blog med indlæg fra hele museets virke. Lignende behind-the-scenes blog ses også hos Museet for Søfarts blog Fyrskibet og i den nye Bag Facaden blog fra Den Gamle By.

Den specifikke emneblog

Emnebloggen, hvor en særligt emne tages ud fra en personlig vinkel, er en meget brugt genre hos privatpersoner. Her er modeblog, haveblog og madblogs for at tage tre meget udbredte emner. Der skrives kun om det valgte emne og dermed er der en klar kontrakt mellem afsender og læser. Denne klare afgrænsede blogtype synes dog ikke at være så udbredt på museerne, men et godt musealt eksempel på typen er Nationalmuseets blog Kokkepigen. Her er det den fiktive person kokkepigen som deler historier og opskrifter med base i køknerne på Frilandsmuseet i Brede.

Nogle af de ovennævnte organisationsblogs kan godt have fokus på særlige dele af museets virke og dermed godt betegnes som et emneblog skønt deres hovedformål kan være at blogge fra en bestemt afdeling af museet. Der er andre eksempler på museumsblog som tager et bestemt emne om i en kortere periode, men dem vi jeg hellere betegne projektblogs.

Projektblogs

Bispetorv

Projektblogs er blog, der formidler et bestemt projekt i en periode. Et tidligt eksempel på dette var Nationalmuseets daværende direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 (http://natmus.blogspot.dk/). Bestemte udgravninger har også været emne for specifikke blogs som Moesgård Museums store udgravning på Bispetorv i Aarhus i 2009 (http://bispetorvet.wordpress.com/) eller Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke (http://lindegaarden.wordpress.com/), en blog som kom på Kulturarvsstyrelsens liste over Årets museumshits 2011.

Udfordringen ved disse tidsafgrænsede blogs er at afslutte dem ordentligt. Et fint eksempel på dette er den blog som Historiska Museet i Stockholm lavede i forbindelse med deres udstilling Sveriges Historia. Bloggen fulgte tilblivelsen af udstillingen og takkede af en måneds tid efter åbningen af udstillingen http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria/2010/06/21/bloggen-och-de-101-inlaggen/.

Den Gamle Bys brug af blog

I denne uge kastede min arbejdsplads, Den Gamle By, sig for alvor ud i blogmediet. En first mover kan man ikke kalde os, men bag initiativet ligger en nøje overvejelse omkring, hvilke emner som blogmediet er bedst egnet til at videregive vores viden, synspunkter og oplevelser igennem. Bloggene og formen er også planlagt, så det er emner museet kontinuertlig kan blogge om og langsomt opbygge en læserskare til.

Historiske Haver

Tre af bloggene er specifikke emneblog. Den ene dyrker et generelt stort blogemne, haven. Bloggen viser som andre haveblog årets gang og har så det twist, at den særlige viden museet har om tidligere tiders havebrug og gartnerpraksis også bliver formidlet. En anden klar emneblog er om en af museets kærneområde julen. Hver jul er museets et naturligt førstevalg for mange familier og venner, der gerne vil kombinere en fælles juletur, med julestemning skabt af forskellige tiders måde at fejre julen på. Den viden museet har om emnet kommer nu ud i bloggen og juleinteresserede der søger information på nettet vil forhåbentlig blive oplyst her efterhånden som bloggen vokser. En tredje emneblog handler om Aarhus. Det er et af museets ansvarsområder, men bloggen vil ligesom de omtalte fortidsmindeblogs ikke være der, at museet fortæller om deres formelle ansvarsområde, men det bliver mere et kalejdoskopisk blik på Aarhus før og nu med bidrag fra forskellige af museets ansatte.

DGB Bag Facaden

To blog vil mere kunne betegnes som organisationsblog. Den ene er Bag Facaden bloggen, der som navnet antyder fortæller om processerne bag museets udstillinger, aktiviteter mv. Blogindlæggets natur er at være personlige, og det er skal det også være på denne mere organisationsorienterede blog, ved at afsenderen på det enkelte indlæg er tydelig og at bidragsyderne har deres egne emner de skriver om. Den anden organisationsorienterede blog er Aarhus og 2. Verdenskrig, der bliver en kanal som museets afdeling Besættelsesmuseet i Aarhus kan bruge til nemt at dele historie, billeder mv. Bloggens klare fokus om Anden Verdenskrig vil formodentlig også gøre, at bloggen bliver bruge på samme måde som de specifikke emneblog bliver.

museumsdirektørens blog

Den sidste blog er Museumsdirektørens blog, der bliver en mere causerende blog, men også en mere holdningspræget blog, hvor Den Gamle Bys direktør Thomas Bloch Ravn kan poste tanker og meninger, f.eks. i det seneste indlæg om Kulturministeriets tanke om at sammenlægge en række specialmuseer under Nationalmuseet. Den holdningsbetonede blog er en type, som ses meget i avisernes bloguniverser, hvor politiker, NGO repræsentanter med videre på den måde deltager i den offentlige debat, men typens ses ikke ofte i kulturlivet. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om blogs af denne type drevet af et museum. I aviserne eller andre nyhedsmediers blogge har jeg også kun stødt på Kvindemuseets Merete Ipsens blog i www.stiften.dk.

Ingen af Den Gamle Bys blog er tænkt som korterevarende projektblogs. Før lanceringen var der derimod flere diskussioner om, hvilke emner der kunne blive ved med at blive blogget om, og arbejdet med bloggen er planlagt så det kan passes ind i museets andet arbejde for at undgå, at det at blogge der efter en kortere tid bliver en irriterende byrde i stedet for at være den glæde det er, at dele viden med andre og se at det bliver modtaget.

DGB Aarhus og WW2

Museerne har meget indhold og blogmediets hurtige og nemt delbare facon gør det oplagt at bruge til at dele museets historier. Udfordringerne er at sikre bloggen en god base i organisationen så de blive vedligeholdt og dermed giver optimale udbytte både for læserne og museerne. Bloggens indhold skal naturligvis også gennemtænkes og derunder at skribenterne skal vende sig til webkommunikationens krav om hurtigt at fange opmærksomheden gennem billeder, klare overskrifter og godt opbrudte tekster. Det bedste udbytte opnås, hvis blogindlæggene er nemt delbare. Personligt kan jeg bedst lide hvis de er organiseret i de gængse bloguniverser (blogger, wordpress mv.) der følger med genres udvikling, i stedet for at være indlejret som del at museernes organisationshjemmesider, da disse alt for ofte ikke er klar definerede i deres udtryk eller bedst muligt optimerede til deling og kommentering. At indlejringen har andre fordele mht. at holde læserne på hovedsiden er så en helt anden diskussion.

Omtalt museumsblogs

Arkens weblog 2005-2006 http://arken.blogs.com/arken_blog/

Brooklyn Museum’s behind-the-scene blog http://www.brooklynmuseum.org/community/blogosphere/

Den Gamle Bys Bag Facaden http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/

Den Gamle Bys Julehistorier http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/

Den Gamle Bys Historiske Haver http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/

Den Gamle Bys Museumsdirektørens blog http://blog.dengamleby.dk/museumsdirektoren/

Den Gamle Bys Aarhus Flashback http://blog.dengamleby.dk/aarhusflashback/

Den Gamle Bys Aarhus og 2. Verdenskrig http://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/

Historiska Museets Sveriges Historie http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria

Kroppedal Museums Nyere tid http://kroppedal.dk/nyere-tid/blog-nyeretid/

Medicinsk Museions blogs http://www.museion.ku.dk/da/category/blogging-13/

Moesgård Museums Fortidsmindeblog http://fortidsmindermoesmus.wordpress.com/

Moesgård Museums Bispetorv http://bispetorvet.wordpress.com/

Museerne Vordingborgs Fortidsmindeblog http://iloapp.museerne.dk/blog/fortidsmindeblog?Home

Museet for Søfarts Fyrskibet : http://fyrskibet.dk/

Nationalmuseets Kokkepigen: http://kokkepigen.natmus.dk/

Nationalmuseets direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 http://natmus.blogspot.dk/

Nationalmuseets runer og mønter blog : http://runer-moenter.natmus.dk/

Nina Simons Museum 2.0 http://museumtwo.blogspot.dk/

Powerhouse Museum’s Photo of the Day http://www.powerhousemuseum.com/imageservices/

Powerhouse Museum’s Inside the Collection http://www.powerhousemuseum.com/insidethecollection/

SMKs blog http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/

Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke http://lindegaarden.wordpress.com/

3 kommentarer

Filed under Digitale medier

Du gamla du fria

På Historiska Museet i Stockholm åbner der til april en udstilling jeg tror man kan glæde sig til. Sveriges historia hedder den og det er det den vil handle om.  Museet har de sidste år vist mod med deres meget forskellige opsætningen af forskellige dele af deres basisudstilling om forntider.

Den nye udstillings emner og udseende er det nu allerede muligt at få et indblik i gennem udstillingens blog:

http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria

Udstillingen har forøvrigt ikke bare et katalog med sig, men er lavet i et samarbejde med svensk TV4, der når udstillingen åbner viser deres nye store serie om Sveriges historie.

sveriges historia

1 kommentar

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling