Tag Archives: John Falk

John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen

I år er det 25 år siden, at John H. Falk og Lynn D. Dierkings bog The Museums Experience blev udgivet. Det er en bog, der for mange museumsprofessionelle har været en brugbart ramme at forstå museumsoplevelsen inden for, og det er utvivlsomt også en bog, som har været vigtig i den øget fokus på museumsgæsten som museerne generelt har prioriteret i de sidste årtier.

Det følgende er en gennemgang af nogle af hovedpointerne i den forståelsesmæssige ramme om museumsbesøget, som Falk og Dierking formulerede for 25 år siden. I gennemgangen har jeg også inddraget to af Falk og Dierkings andre bøger Learning from Museums – Visitor Experiences and the Making of Meaning fra 2000 og The Museums Experience Revisited fra 2013, der er opfølgninger, udbygninger og til tider gentagelser af emnerne og pointerne i bogen fra 1992.
Når Falk og Dierking bruger ordet museum, er det i en bred definition, der både inkluderer kulturhistoristiske og naturhistoriske museer og kunstmuseer, foruden zoologiske haver, akvarier, science center, historiske hjem og andre udstillingssteder. Det er samme brede definition jeg vil bruge i min gennemgang.

The Interactive Experience Model / The Contextual Model of Learning

Centralt i Falk og Dierkings tænkning er The Interactive Experience Model.

Falk Dierking The Interactive Experience Model w

The Interactive Experience Model fra The Museums Experience, p. 5

Modelen beskriver at museumsoplevelsen består af tre kontekster:

1) Den personlige kontekst
2) Den sociale kontekst
3) Den fysiske kontekst

Den personlige kontekst er det, som gæsten selv bringer med til museet.
Alle kommer til museet med deres egen agenda og motivation for besøget – og besøget vil være forstået ud fra og farvet af gæstens egne erfaringer.

Den sociale kontekst er de andre personer, som gæsten interagere med på museet.
Langt de fleste besøger et museum sammen med andre og undervejs i museumsbesøget møder man på et tidspunkt også andre gæster eller museumsansatte. Denne sociale kontakt er også afgørende for den oplevelse gæsten har. Museumsbesøget bliver for eksempel en vidt forskellig oplevelse afhængig af, om man er på tur med sine børn eller med en jævnaldrende voksen, og den kontakt man har – eller ikke har – med museumsansatte betyder også noget for den samlede oplevelse.

Den fysiske kontekst er de fysiske opgivelser gæsten er i.
Den fysiske kontekst er alt det som den besøgende møder på museet – genstandene, de enkelte rum, bygningen, lugten, stemningen m.v. Det hele er med til at præge den oplevelse gæsten får.

Modellen blev i Learning from Museum (2000) justeret til The Contextual Model of Learning, ved at tid blev tilføjet som et fjerde element. I den bog udbygger Falk og Dierking modellen med teorier om læring og eksempler på læringselementer ved museumsbesøg. Og en af pointerne er, at det er noget som ændre sig over tid. Det er forskellige elementer fra museumsbesøget, der bliver husket og brugt i lærings- og vidensrelaterede situationer afhængigt af de påvirkninger den besøgende før eller efter besøget har haft i personlige, sociale og rumlige sammenhæng – modellen skal derfor ikke ses statisk, men som elementer og kontekstualiseringer, der gentager sig.

Falk Dierking The Contextual Model of Learning

The Contextual Model of Learning, fra Learning from Museums, p. 12

Forholdet mellem ideen om besøget og det aktuelle besøg

Et emne som Falk og Dierking tager op omkring den personlige kontekst er forholdet mellem ideen om besøget og det aktuelle besøg. Et sted, hvor Falk blev opmærksom på dette spændingsfelt var i forbindelse med et studie af mere end 900 børns field trips til National Zoo i Washington D.C. Der blev lavet tre forskellige introduktioner til turen.
Nogle af klasserne fik en introduktion fra en forsker om, hvad de kunne forvente at lære på turen. Hvilke dyr de skulle studere og hvilke emner, der kunne være spændende om disse dyr.
En introduktion som nogle af de andre klasser fik, var en orientering om de processuelle evner, som børnene skulle bruge på turen. Børnene fik præsenteret måder de kunne observer og studere dyrene på.
Den sidste introduktion var en konkret beskrivelse af, hvordan turen ville forløbe. Hvordan de kom til den zoologiske have, hvor de ville parkere, hvad de skulle se, hvad de kunne købe i butikken og hvad de skulle have til frokost.
Denne sidste introduktion var baseret på den måde børnene i forvejen snakkede om field trips på – at de skulle ud og køre, se noget, kunne købe noget og måske få en anden madpakke end den som de plejede af få. Den sidste introduktion var dermed mere i tråd med børnenes agenda i forhold til de to første, der understøttede skolens læringsagenda.
Børnenes viden om de emner de ville møde på turen til National Zoo i Washington blev testet før besøger, nogle uger efter og tre måneder efter besøget. Undersøgelsen viste, at de børn der havde fået den tredje type introduktion havde et signifikant højere læringsudbytte. Observationer ved selve besøgende havde også vist, at de klasser der havde fået den introduktion var mere afslappede og fokuseret mens de var i the National Zoo. De børn vidste hvad de skulle og de behøvedes ikke at bruge energi på at spekulere om, hvorvidt de nu kunne bruge de dollars som de havde fået med og om de nu fik set en panda eller ej. Børnene var forberedte og deres forventninger til turen svarede dermed i forhold til de andre grupper bedre til turens faktiske forløb (Falk/Dierking 1992, p. 30-33).
En museumsoplevelse starter før besøget og det at kunne tune gæsten ordentlig ind er vigtigt for at museumsoplevelsen bliver bedre.

Special forloeb Blindebuk DGB

De seneste år har Den Gamle By tilbudt forløb for mentalt handikappede børn. En af grundene til at de børn, som normalt har det svært ved museumsudflugter, får et godt besøg er, at de inden besøget nøje har fået at vide hvad, der skal ske og hvem de vil møde på museet, så de på forhånd kender forløbet og kan føle sig trygge.

En social oplevelse

I de tre overnævnte bøger af Falk og Dierking er der talrige referencer til studier, som fastslår at museumsbesøg i høj grad er en sociale begivenhed. Falk og Dierking har i deres gennemgang af de sociale relationer delt undersøgelserne op i familiegrupper, skoleudflugter, voksne grupper, andre typer besøgende og kontakten til ansatte på museet (Falk/Dierking 1992, kap 3 og særligt Falk/Dierking 2013, kap 7, hvor grupperne er udbygget).
Museer er generelt fokuserede på at tiltrække familier, men ikke altid gode nok til også at imødekomme familiernes behov, når de så er på museet. En af Falk og Dierkings pointer er, at man sjældent ved familiens morgenbord høre udsagnet ”Hey, let’s go to the aquarium today and lern about Teleost fish”. Forældre vil gerne have viden til deres børn og vælger museer ud fra en overordnet ide om, at museet er et godt sted at tage hen, fordi her kan børnene lære noget. Det aspekt er dog kun ét sammen med andre agendaer som socialisering, have det sjovt, gøre noget der er nemt og styrke identiteten og sammenholdet som familie. Og for at det kan bliver et bedst muligt museumsbesøg skal museet tage alle agendaerne seriøst. Museer er kun et godt sted, hvis det opfylder familiens behov. Dette ligger sig op af en anden overordnet pointe fra Falk og Dierking: Museer bliver valg, fordi at to elementer er tilstede: 1) Jeg eller en i min gruppe har et personlig eller socialt ønske eller behov og 2) Jeg eller en i min gruppe har en tro på, at et museum kan være stedet, hvor det behov eller ønske bliver tilfredsstillet (Falk/Dierking 2013, p. 41-46 og 149-157).
Denne fokusering på de forskellige personlige motivationsdrevne identitetsbehov er af John H. Falk blevet udbygget yderligere i bogen Identity and Museum Visitor Experience fra 2007. Bogen er også inspirerende læsning og en grundig gennemgang af de motivationsdrevne besøgstyper, som Falk inddeler de museumsbesøgende i: Explorer, Facilitator, Experience seeker, Professional/Hobbyist og Recharger.

Visit at Frontier Culture Museum_6927

I sommeren 2015 mødtes min familie med John og Lynn og deres søns familie på Frontier Culture Museum i Stauton, Virginia. Gruppen vi var en del af viser, ligesom andre grupper på museer, en social og personlig identitets-motiveret komplexitet. I dette tilfælde var der for eksempel to forældrepar med hver deres børn, to børnebørn på tur med deres bedsteforældre, en kone-svigerdatter-mor, der viste en tidligere studiearbejdsplads frem, en 11 årig med alle antenner ude og sugende det engelske sprog til sig som en svamp, fire museumsprofessionelle, der undersøgte formidlingsgreb og en 1 årig og en 14 årig, der sikkert havde set museer nok i den sidste uges tid og bare ville genoplades lidt inden det blev tid til den lovede frokost med dessert.

Museets virkemidler

Falk og Dierking ser på museet som et hele, både de udstillede objekter og deres præsentation, men også parkeringspladsen, butikken, restauranten, toiletterne mv.
Alt ved museet er med til at skabe oplevelsen. Og oplevelsen skabes hos den besøgende. Undervejs i besøget skaber museumsgæsterne deres historier og vælger de elementer, som de der finder spændende eller lige har behov for i situationen eller i deres aktuelle periode i deres liv. De museumsansatte kan ikke planlægge på forhånd, hvad gæsterne skal fokusere på, men kun give dem muligheder at vælge imellem.
I Falk og Dierkings bøger er der henvisninger er flere studier som undersøger publikums brug af museumsrummet og de viser blandt andet, at gæsterne ikke altid gør det som man må formode, at de ansatte har tænkt. Der er for eksempel henvisninger til undersøgelser om, at museumsgæster kun bruger få sekunder på at læse teksterne i udstillingen. Da de fleste museumstekster ikke er designet til at kunne læses i få sekunder er en gængs konklusion, at gæster ikke læser tekster, hvilke så heller ikke er rigtigt. I undersøgelser, hvor gæster er fulgt gennem hele deres besøg er konklusionen, at alle de gæster der kan læse, læser nogle tekster, men ingen læser alle. Og med at læse er det oftest at skimme blandt andet for hurtigt at kunne give informationer videre til dem man er sammen med (Falk/Dierking 1992, p. 49, 70-74 og Falk/Dierking 2013, p. 116-118).

Plakatmuseet Ekarv Valgplakater

Siden 2014 har Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By brugt den svenske forfatter Magareta Ekarvs udstillingstekstprincipper, der blandt andet er designet så teksterne er nemme at skimme, og så det er nemt hurtigt at danne sig et overblik over indholdet. Her fra udstillingen Valget er dit! i 2015.

Et andet emne som Falk og Dierking skriver om, er hvordan et museumsbesøg tidsmæssigt og adfærdsmæssigt foregår for henholdsvis førstegangsbesøgende og erfarne besøgende. I undersøgelsen af de førstegangsbesøgende opdeles besøget i fire faser. Ved dette eksempel på et 1½-2 timers besøg er faserne fordelt på denne måde:

1) Orienteringsfasen. 3-10 min. Her er gæsterne lidt i et limbo og skal finde ud af, hvordan besøget skal blive. De orienterer sig, får information fra skilte og ansatte, ser på andre gæster for at aflæse koder for adfærd og tager så en beslutning om hvor og hvordan besøger skal starte.
2) Den intensive undersøgelsesfase. 15-40 min. Her er der fokus på indholdet, det vil sige museets udstillinger. Der er her at genstande bliver studereret, tekster bliver læst, sammenhæng prøver at blive forstået og diskuteret med andre i gruppen.
3) Cruising-fasen. 20 – 40 min. Der kommer behov som er andre end museets indhold. Det kan være mad, hvile eller toiletbesøg, og flere førstegangsbesøgende må konstatere, at nej, jeg når ikke at se hele museet, som for nogle ellers var et mål. Besøget ændrer så karakter og tekster, montre og installationer passeres hurtigt forbi, og der er kun fokus på udvalgte elementer, der vækker en personlig interesse eller som ser indbydende ud.
4) Forlade-stedet fasen. 3-10 min. Benene er trætte, ryggen værker, koncentrationen er væk og sulten har måske meldt sig. Fokus er nu på at samle flokken og finde udgangen.

Der er nævnt forslag til, hvordan at besøget kan forlænges og gøres nemmere at komme igennem. Det kan være steder at hvile, toilet- og spisefaciliteter spredt ud på museet, variationer i museets virkemidler og fokus på de forskellige behov hos de forskellige medlemmer i gruppe. Igen: ved at tage gæsternes behov seriøst bliver det et bedre besøg (Falk/Dierking 1992, p. 58-63 og Falk/Dierking 2013, p. 132-141).

IMG_6918

I planlægningen af Den Gamle Bys udstilling Aarhus Fortæller blev der tænkt meget over, hvordan at udstillingens udtryk og virkemidler kunne være velegnede til socialt samvær og variere fra rum til rum og også indenfor de enkelte afsnit. Målet var både at ”vække” den besøgende undervejs og tilfredsstille forskellige besøgendes forskellige ønsker om at modtage oplevelser og information, samtidigt skulle det være rum, som det var nemt at være og tale sammen i. Efter udstillingen åbnede kunne vi konstatere at de besøgende brugte meget tid i udstillingen, og efter at have observeret og spurgt folk om deres oplevelser, er der nu fundet pladser til flere bænke, så gæsterne nemmere kan holde pauser undervejs.

Museet som læringssted

Falk og Dierkings bøger er nogle, som mange museumsprofessionelle henviser til, og jeg tror en af grundene til det er, at bøgerne også er meget praktisk orienterede. Udover teorier og henvisning til undersøgelser kommer de med forslag til, hvordan observationerne kan bruge ude i museerne. De sidste to kapitler i The Museums Experience er forslag til Creating Museum Experiences for henholdsvis Casual Visitor og Organized Groups. I de senere bøger Learning from Museums og The Museum Experience Revisited er der opsummeringer af hovedpunkter efter hvert kapitel og i Learning from Museums er store dele af bogen dedikeret til, hvordan at den personlige, sociokulturelle og fysiske kontekst i The Contextual Model of Learning kan bruges til at gøre museerne til bedre lærings- og oplevelsessteder.

Deres anbefaling er samlet i kapitlet Making Museums Better Learning Experiences gennem otte fokuspunkter fordelt på det tre kontekstområder:

Den personlige kontekst – den måde gæstens egen baggage kan blive brugt og aktiveret i læring:

l. Motivation and expectations
At henvende sig til de mulige gæster på en måde så de kan se dem selv i besøget og at afstemme deres forventninger med det som vil møde dem på museet

2. Prior knowledge, interest, and beliefs
Gæsternes egne erfaringer skal bruges til få dem interesserede i museets fortællinger. En anbefaling er, at tænke udstillinger mere diverse og varierede med forskellige oplevelses- og læringsagendaer, så forskellige besøgende med større sandsynlighed kan opleve den læring og de emner de leder efter.

3.Choice and Control
At gæsterne kan føle, at de kan kontrollere deres oplevelser og dermed bedre selv lave deres valg og blive engageret. Det er med til, at gæsterne kan gøre museet til deres eget.

DSC_0496

Ved indgangen til præriebyen på open air museet Conner Prairie i Indiana kan man gennem en række kort vælge at blive f.eks. Healer, Cook, Sherif mv. Naja og jeg valgte Healer og gennem den rolleleg indtog vi så denne del af museet med en mission og vores egen fantasi.

Den sociokulturelle kontekst – møderne med andre, de vil præge gæstens oplevelse og læring:

4. Within-Group Sociocultural Mediation
At skabe muligheder og rum, hvor man sammen med andre kan opleve og lære sammen. En måde at gøre det på ifølge Falk og Dierking er, at bruge anbefalinger fra Minda Borums og hendes teams fra Philadelphia-Camden Informal Science Educational Collaborative, der bl.a. foreslår, at der både skal være fysiske plads så både børn og voksne kan deltage og at der skal være varieret tilgang i læringsstile og den formidlede baggrundsviden så flere målgrupper inviteres ind i aktiviteterne.

5. Facilitated Mediation by Others
Også personer uden for gæstens gruppe påvirker besøget. I særlig grad ansatte på museet. Flere undersøgelser viser, at snak med personalet forøge interessen og oplevelsen på museet, og gøre at folk bruger mere tid på museet. Robert Wolf og Barbara Tymitz har den observation, at de samtaler gæster har med museets ansatte ofte er dem der gentages, når de skal fortælle andre om museumsbesøget.

Jamtli aDSC_0667

Historieland om sommeren på Jamtli i Östersund er rigtigt godt levende museum. Der er liv og aktivitet mange steder og gode engagere aktører som får gæsterne i tale. Her er vi en flok, som i museets 1970’er del er samlet for at deltage i en demonstration sammen med ungdommar fra Gröna vågen-torpet.

Den fysiske kontekst – de fysiske rum og aktiviteter museet selv kan råde over:

6. Advance organizations and orientation
At give gæsterne en god indføring i, hvad de kan opleve og lære hvorhenne. Et centralt orienteringssted kan være en god ide, men også at sørge for, at der er informationer der, hvor gæsterne kan tænkes at få brug for det – og det ikke altid i begyndelsen af besøget, men snarere når de står over for en ny afdeling eller udstillingsafsnit.

7. Design
Selve udstillingerne og museumsrummets design og brug af variation og sanseindtryk.

8. Reinforcing events and experiences outside the museum
Læring og interesse starter før museumsbesøget og fortsætter bagefter. Museet kan være opmærksom på at linke museets fortællinger til aktuelle begivenheder. Gennem analoge produkter eller web kan museet lave materialer, der kan bruges efter besøget, både for at øge udbyttet, men også for at fastholde gæsterne tilknytning til museet og museets fortællinger (De otte emner er samlet i Falk/Dierking 2000, p. 177-204, og i bogens kapitler 5-8, p. 69-148, er der referencer til teorier og undersøgelser bag de otte fokusområder).

IMG_7474

Engelske Black Country Living Museums samarbejde med produktionsteamet bag tv-serien Peaky Blinders er et eksempel et museums arbejder med motivation, prior interest og reinforcing experiences. Dele af tv-serien er optaget på museet og der arrangeres særlige Peaky Blinders Night, som kan tiltrække unge, der ofte ikke har besøgt museet før. På museet kan man også købe et særlig Peaky Blinders map med oversigt over optage-lokationerne, så man hjemme kan blive ved med at linke museet til serien og billederne af det industrielle Birmingham efter 1. verdenskrig.

Falk og Dierkings værker er en meget brugbar opsamling af primært amerikanske undersøgelser af gæsters brug af museer og viser også udviklingen i forskningen af museumsbesøg og museumsbesøgende. Bøgerne, særligt Learning from Museums og The Museum Experience Revisited, er også rige på de mange, mange interview med museumsgæster som Falk og Dierking og deres team han indsamlet i de sidste årtier. Det var i første omgang nok det, der gjorde mig fascineret af deres bøger og undersøgelser. Disse interview understøtter en pointe, der gentages flere gange i deres bøger. Museumsbesøg har konsekvenser og er noget der bliver husket i måneder, år og årtier efter de har fundet sted. I The Museum Experience Revisited kapitel 9 The Museum Experience Remenbered fokuseres der særlig på dette aspekt (Falk/Dierking 2013, p. 197-217).
Tusindvis af interview er blevet indsamlet, nogle lige efter besøget og andre uger, måneder og helt op til årtier efter besøget. Et aspekt som materiale viser, er at erindringen om et besøg kan ændre sig efter at der er gået nogle måneder, ikke nødvendigvis at erindringen om besøget er blevet svagere, men snarere, at det er andre aspekter om besøget, der bliver fremhævet. En observation der understøttes af den forskning som beskæftiger sig med, at det kan tage noget tid før en erindring konsolidere sig og bliver permanent.

Hvordan kan det være at museumsbesøg huskes så godt? Katie Gillespie og John H. Falk undersøgte materialet for at se hvilke aspekter som synes at være knyttet til erindringerne og ud fra det har de fremhævet fire faktorer:
1) Novelty
2) Identity-Related Motivations/Expectations
3) Emotions
4) Rehearsal

Museer er steder, hvor gæsten møder nye genstande, rum, billeder og ideer, der gerne også gennem supplerende materiale er forklaret. Gæsterne får på museerne ofte tilfredsstillet deres egne identitets-relaterede behov og samtidigt giver museer også en moderalt positiv følelsesmæssig oplevelser, hvilke er elementer som andre undersøgelser har vist er vigtige i dannelse af erindringer. Endeligt er museumsbesøg gerne sociale begivenheder som de museumsbesøgende godt kan lide at fortælle hinanden og andre om. Museumsoplevelsen bliver derfor hevet frem og genfortalt, et fjerde aspekt, der kan styrke fastholdelse af erindringer.

Erindring og læring er to tæt knyttede elementer og processer. Museumsgæsten tænker måske ikke på, at vedkommende skal lære noget, men museumsbesøget bliver en del af gæstens erfaringsbase, der kan hives frem når vedkommende for brug for det. Et andet element ved museumsoplevelsens fastholdelse er, at den indgår i justeringer af museumsgæsten identitet. Museets udsagn – udstillingerne, aktiviteterne m.v. – bliver omformet til gæstens udsagn – egen identitet. Gæstens oplevelser bliver genfortolket og omformet som noget unikt og specifikt for eget liv og egen identitet (Falk/Dierking 2013, p. 203-216).

En brugbar ramme

Der er mange gode pointer og observationer i Falk og Dierkings tre hovedværker om museumsoplevelsen og også gode foreslåede råd undervejs, som f.eks. de otte overover læringsfokuspunker fra Learning from Museums. Personlig er det ikke de konkrete forslag, der har betydet mest for mig, men mere den overordnede tanke om museumsoplevelsen som en sammensat størrelse af den personlige, sociale/sociokulturelle og fysiske kontekst. En enkelt og nærmest banal model, der er meget brugbar og øjenåbnende, hvis man tager den til sig. Det flytter fokus over på at museumsoplevelsen er noget på grund af dem der oplevelse, og den historie og sociale kontekst de i det øjeblik er en del af. Siden jeg for 10-15 år siden lærte Falk og Dierkings bøger at kende, har de været med hos mig i de projekter jeg har været med i, og har været min simple teoretiske ramme for hvorfor og hvordan man som museum kan og bør tænke publikum med.

Hvidstengruppen arresteret bord

I 2012 åbnede vi på Besættelsesmuseet i Aarhus en lille udstilling i anledning af, at filmen Hvidstensgruppen fik premiere i biograferne. Museumsgæsterne blev i små grupper lukket inde i en celle, hvor de hørte nogle af medlemmerne fra Hvidstensgruppens afskedsbreve blive læst op. Det var en oplevelse, der havde en stor følelsesmæssig påvirkning, et anderledes og bogstavelig talt fængslende fysisk rum og dermed også en social situation med andre man måtte forholde sig til. Udstillingen er blevet godt modtaget og jeg tror det skyldes de klare greb den brugte omkring det personligt-følelsesmæssige, sociale og fysiske rum.

Fremtidens museer undersøger deres værdi

Afsluttende i The Museum Experience Revisited har Falk og Dierking overvejelser om, hvad muser kan og hvad de også bør kunne. De har gennem deres forskning vist hvordan museer er tæt forbundet med individuelle og sociale behov og ønsker. Det gør at museer betyder noget – og det forpligtiger. De ser fremtiden for de museer, der tror på og kan give værdi til deres gæster, kan betyde noget i deres community og som kan og vil fastholde en relevans ved at tage emner op, der er aktuelle både globalt og lokalt. Det kræver, at museet udvikler og støtter deres ansatte i den mission, og at museet fastholder en troværdighed og transparens i forhold til det resterende samfund – og så kræver det en ting til: At museerne dokumentere deres værdi. At de for andre viser, at de er vigtige formelle og uformelle læringsinstitutioner, og de gennem de oplevelser og den viden som de tilbyder bliver i hukommelsen i lang tid og er med til at give en større forståelse for dem verden som museumsgæsten er en del af (Falk/Dierking 2013, p. 298-315).

Blandt danske museer er vi gode til at måle besøgstal og spørge om gæsternes umiddelbare tilfredshed af det som de ser på museet. Den langvarende betydning af museumsbesøget er der til gengæld ikke mange undersøgelser af, men at det er noget som kan gøres, det viser Falk og Dierkings arbejde.

Rigtigt mange danske museer er gode til at fokusere på gæsten og den museale totaloplevelse og ser dermed på museet som mere end genstande, men jeg er ikke i tvivl om, at bedre undersøgelser om museumsoplevelsens langtidseffekt for gæsterne vil kunne gøre sektoren endnu bedre, både som læringsinstitution, som turistattraktion og som en vigtig aktør i lokalområdet. Indtil det materiale måtte komme, kan man stadig bruge Falk og Dierking til at lade sig inspirere til justeringer og ikke mindst til at have en enkel og brugbar forklaringsmodel omkring nogle af de mekanismer, der sker før, under og efter museumsbesøget.

Falk Dierking boeger.JPG

Henvisninger til omtalt litteratur:

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (1992). The Museum Experience. Washington, DC: Whalesback Books.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2000). Learning from Museums: Visitor Experiences and the Making of Meaning. Walnut Creek, CA: AltaMira Press.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. (2013). The Museum Experience Revisited. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

og

Borum M. et. al. (1978). Family learning in museums: The PISEC perspective. Franklin Institute.

Falk, J.H. (2009). Identity and the Museum Visitor Experience. Walnut Creek, CA: Left Coast Press.

Wolf R. & Tymitz B.L. (1979). Do giraffes ever sit? A study of visitor perception at the National Zoological Park. Smithsonian Institute Press.

Henvisninger til omtale af nogle af billedteksternes eksempler på formidlingstilgange og principper:

Tekster og Dansk Plakatmuseum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2016/01/27/udstillingstekster-og-magareta-ekarv/

Formidlingsgreb i Aarhus Fortæller:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/01/aarhus-fortaeller-habitat-aarhus-og-rejsen-tre-udstillinger-i-aarhus-2017-kulturhovedstadsaaret-med-fokus-paa-fortaellingen/

Valg og rolleleg i Conner Prairie:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/08/15/conner-prairie-acres-acres-of-interactive-awesomeness-amerikanske-open-air-museer-2/

Black Country Living Museum og Peaky Blinders:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2017/08/31/europaeiske-open-air-museer-i-dag-aeom-conference-2017-paa-black-country-living-museum-avoncroft-museum-og-blist-hill-victorian-town/

Udstilling på Besættelsesmuseet:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/03/07/hvidstengruppen-arresteret-folelsesorienteret-museumsoplevelse-gennem-lyd-og-stemning/

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Diverse

Kontekst, genstand og æstetik på smykkemuseer i Tyskland

Sidste uge bragte mig på en lille odysse til tyske smykkemuseer. Det var en fin tur med tre kollegaer og det snævre emnemæssige fokus gjorde, at det var tydeligt at se, hvilke greb de enkelte steder benyttede sig af.

De tre steder var Schmuckmuseum og Schmuckenwelten, begge i Pforzheim og Danner Rotunde i Pinakothek des Moderne i München. Schmuckmuseum i Pforzheim er formodentlig Tysklands største specialmuseum for smykker. Schmukenwelt er et varehus, hvor der er samlet en række smykkebutikker og som en del af det er Schmuck-erlebniswelt – en oplevelsesverden om smykker, hvor teknikker og historier om smykker og ure formidles. Det sidste sted, Danner Rotunde er del af Pinakothek des Modernes designafsnit.

DSC_0025

Schmuckmuseum i Pforzheim

Vi var først i Pforzheim og besøgte der Schmuckmuseum og Schmuck-erlebniswelt og som navnene antyder, er der to steder med forskelligt fokus.

Schmuckmuseum – fremvisning af genstande

I Schmuckmuseum vises smykkerne nøgternt frem og der fortælles kort om datering og proveniens, men så ikke meget mere. De ældre smykker er fremvist i mørke rum, hvor lyset i lokalerne primært kommer fra montrene og den yngre samling er i et lyst lokale. Ved de ældre smykker er der længere afsnitstekster, der giver lidt kontekst om den valgte gruppe af smykker (f.eks. Fra Troja til Romerriget) og ved de yngre smykker er der flere længere tekster og billeder, der beskriver en stilretning, tendens eller en kunstner/kunstnergruppe.

DSC_0005

Den mørkere afdeling med de ældre smykker

DSC_0012

De fyldige introduktionstekster til de forskellige dele af udstillingen

DSC_0016

Numre ved smykkerne og korte tekster med datering og proveniens

DSC_0071

I et lysere rum vises smykkerne fra det 20. og 21. årh. Under montrene er der skuffer som kan hives ud og hvor på der er supplerende tekst og billeder om smykkerne.

DSC_0076

Nogle af de nyeste smykker, bl.a. Manfred Bischoff’s to brocher, der forestiller historikeren m.v, Michel Foucault

Det er overordnet nøgterne rum med enkle forklaringer.

Schmuck-erlebniswelt – formidling gennem oplevelser

Schmuck-erlebniswelt har en anden sansefokuseret tilgang til emnet. Den besøgende starter i et rum, hvor en film omslutter en, mens den formidler hvordan ædelmetallerne millioner af år siden blev skabt i universitet. Derefter går man som besøgende rundt i det ene mere scenograferede rum efter det andet. Hvert rum har sit emne og efter rundturen er man blevet klogere på bearbejdningsteknikker, ædelstene og deres slibning og renhed, perler og ure. Og undervejs er der placeret aktivitets og hands-on elementer med bl.a. at løfte guldbarre, se sig selv med smykker på eller aktivere lydelementer i rummene.

DSC_0157

Hands-on aktivitet, hvor der kan løftes 5 kg barre af sølv, guld og platin

DSC_0185

Lup hvor diamantens slibning kan studeres

DSC_0187

ved siden af et element, der gennem spejle formidler diamantslibningens udtryk

DSC_0205

Forskellige perler vises i koøjer med vand

DSC_0204

og overfor perlerne fra Tahiti vises en film om hvordan disse perler kan produceres i østersdambrug

Et eksempel på de to steders forskellige tilgang er, hvordan de på hver deres måde viser guldsmedens værktøj. Begge steder gøres det gennem en montre. I Schmuckmuseum er de enkelte værktøjer hængt sirligt op, mens de i Schmuck-erlebniswelt er iscenesat ved et arbejdsbord og med model og billeder, der visuelt understøtter formidlingen.

DSC_0110

Montre med guldsmedeværktøj på Schmuckmuseum i Pforzheim

DSC_0148

Montre på Schmuck-erlebniswelt med nogle af de samme værktøj, men iscenesat ved guldsmedens værkstedsbord

DSC_0149

og i montren er en model, hvor hele bordet med værktøj kan ses

Den forskellige tilgang til formidlingsgrebene kan sikkert forklares ud fra den mængde af genstande som de to steder har. Schmuckmuseum har en imponerende samling af genstande, hvor Schmuck-erlebniswelt har færre smykker. I Schmuckmuseum er der entydigt fokus på samlingen og at få vist smykkerne, mens det andet sted i Pforzheim fortæller udenom smykkerne og sætter de enkelte processer omkring smykkerne i en sammenhæng. De kan ikke basere deres oplevelse på, at gæsterne kan se et væld af spektakulære genstande.

De der kender smykkedesign godt får en fin oplevelse på Schmuckmuseum, men jeg vil mene, at Schmuck-erlebniswelt giver flere mere med hjem af informationer og oplysninger om smykker generelt. Det ville klæde Schmuckmuseum at skele lidt til den mere oplevelses- og kontekst-orientere tilgang deres kommercielle kollegaer i Schmuck-erlebniswelt har.

Formidling af arbejdsprocesser

Der er et enkelt sted, hvor de på Schmuckmuseum går udover fokus på det enkelte smykke og der gør de det rigtigt godt. Det er i en væg, hvor der fokuseres på de håndværksmæssige processer og arbejdsgange. Her kan der hives skuffer ud der fortælle om gravering, prægning, støbning, emaljering, tauchering, ætsning mv. Alt sammen bliver fortalt ved at et stykke metal/smykke bliver vist i forskellige faser i processen. Enkelt og klart formidlet og et element i udstillingen, der både gør den besøgende mere nysgerrig og mere oplyst i forhold til de udstillede smykke.

DSC_0086

DSC_0088

DSC_0084

DSC_0088

Æstetik og finish i Pinakothek des Moderne

Pinakothek des Moderne i München er et imponerende museum. Det er en opdatering af 1800-tallets store museumskatedraler, der udover fremvisning af kunst og kultur også var en demonstration af storhed og magt. Pinakothek des Moderne ligger lige ved siden af 1800-tals museumsdemonstrationerne Alte Pinakothek og Neues Pinakothek. Lige som ved de andre pinakothek’er bliver man her som besøgende budt velkommen af søljer og imponerende store ankomstområder og -rum, der i Pinakothek des Moderne så bare er udformet i en mere enkelt og nutid stil.

DSC_0363

Forhallen i Pinakothek des Moderne

En del af Pinakothek des Moderne er Die Neue Samlung – The International Design Museum Munich og i den afdeling vises der smykker i Danner Rotunde i kælderen. Vejen hen til smykkerne går gennem et eksklusiv og imponerende udvalg af designobjekter fra 1900-tallets begyndelse og til i dag. Der er bl.a. Apple computere, Casandre-plakater, Bauhaus møbler, tyske, franske og tjekkoslovakiske biler, Olivetti skrivemaskiner og enkelte danske design som Wegner, Panton og Arne Jacobsen stole og en formfuldendt aspargesterrin i sølv af den århusianske sølvsmed Svend Weihrauch.

DSC_0272

Indgangen til museets designafsnit

DSC_0275

Forrest en tjekkoslovakisk Tatra og bagved en Audi-væg

DSC_0276

Fremvisning af de første Apple computere

DSC_0286

En gigantisk montre med prægtige designstykker fra det 20. årh. deriblandt danske Svend Wiehrauchs sølvterrin, der kan ses forrest i billedet

Det hele er enkelt og konsekvent fremvist uden meget tekst, med flot sat op.

Det samme gør sig gældende ved smykkesamlingen i Danner Rotunde. Smykkerne er smukt og enkelt sat op og godt belyst. Udstillingen fokusere på de nyeste smykker og viser både eksklusive smykker og kunstnere, der udfordre formen og smykkernes funktion. Igen et enkelt og konsekvent valg fra Pinakothek des Modernes side.

DSC_0298

En del af smykkerne i Danner Rontunden vises i lodrette montre der er meget lidt dybe og hvor smykkerne dermed kommer helt tæt på beskueren

DSC_0342

I rotundens store rum vises smykkerne også i gulvmontre der følger rummets form

DSC_0330

På mange måder er det nogle af de samme greb som Pinakothek des Moderne og Schmuckmuseum i Pforzheim benytter sig af, men indtrykket af de to steder er meget forskellig.

Museet i München har en æstetik, der gør besøget til en oplevelse i sig selv. Genstandsudvalget er begge steder flot, men den udstillingstekniske finish i Pinakothek des Moderne gør, at man bliver mere opmærksom på genstandene og ikke lader blikket vandre til irrelevante elementer som markante ophængningstråde, for små tekster eller spot, der irriterer eller giver genskin.

DSC_0303

I Pinakothek des Moderne der smykkerne sat op med meget diskrete snore der gør at fokus forbliver på smykket

Begge steder er der meget lidt formidling til at sætte smykkerne i en yderligere kontekst, men turen hen til smykkerne på museet i München er alligevel med til at sætte en ramme for forståelsen. Ved at man bogstaveligt talt går igennem forskellige stilarter og formgivninger gives der nogle indtryk som uvægerlig bruges og aktives ved mødet med smykkerne. Jeg ved ikke om det er bevidst orkestreret af museet, men det understreger pointen om, at museumsoplevelsen sker inde i den besøgendes hoved.

John Falk og Lynn Dierking fokuserede på denne pointe i deres klassiske værk fra 1992 The Museum Experience ved at påpege, at museumsoplevelsen finder sted i samspillet med rummet/objektet, den besøgendes personlige historie og den sociale kontekst museumsbesøget foregår i. Til det kunne der også tilføjes, at de rum den besøgende lige har oplevet også har en indflydelse. Turen gennem 1900-tallets designhistorie betyder noget i oplevelsen af samlingen af nye smykker i Pinakothek des Moderne og hvis turen går til Pforzheim, vil jeg anbefale både at se Schmuckmuseum og Schmuck-erlebniswelt. Oplevelsen af de originale smykker på museet er større, når mere kontekst er forklaret og Schmuck-erlebniswelt’s formidlingen af smykket enkeltelement bliver mere brugbar viden ved mødet med den udstillede smykkesamling på Schmuckmuseum.

DSC_0229

I en af installationerne i Schmuck-erlebniswelt kan man mekanisk dreje et smykke frem og derefter se, hvordan det ser ud på en selv.

Link

Danner Rotunde i Pinakothek des Moderne:
http://die-neue-sammlung.de/muenchen/dauerausstellung/danner-rotunde-schmuck/danner-rotunde-schmuck/?L=0%2Fmuenchen%2Finformation%2Ffuehrungen%2Fmuenchen%2Finformation%2Fanreise%2F%3FL%3D0%2Fweiden%2Fausstellung%2Fmuenchen%2Fpina

Schmuck-erlebniswelt:
http://www.schmuckwelten.de/schmuckwelten/de/erlebnis/schmuckerlebniswelt.php?rubrik=erlebnis&sub=schmuckerlebniswelt

Schmuckmuseum:
http://www.schmuckmuseum-pforzheim.de/

DSC_0048

En lorgnet med indbygget lommeur er en af de mange fantastiske smykker, der vises på museet i Pforzheim.

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Nysgerrighedens hotel

Hotel Aurelia 082

Hotel Aurelia er navnet på Skovgaard Museets nye udstilling. Receptionisten tager imod en og i mindre grupper bliver publikum lukket ind i hotellet med den forklaring, at dette sted lige er kommet op af vandet og på forunderlig vis har materialiseret sig i Viborg. Som gæst går man gennem rummene, ser på de sovende hotelgæster i sengene, kigger i deres skuffer og prøver at finde deres historier. Min gruppe sidste lørdag bestod af tre generationer fordelt på to bedsteforældre, to voksne og en 6 og en 9-årig pige og vi havde en god tid på museet.

Hotel Aurelia 073

Stemningen var sat på forhånd. Dette ville være noget der talte til sanserne og vi kan alle være med. Forventningen var intakt under receptionistens introduktion og efterhånden som vi bevægede os gennem hotellets ca. 10 rum og gange fandt vi alle små fortællinger vi ville se på og ville dele med de andre. Udstillingen talte til nysgerrigheden og til sanserne og der var i den noget at undersøge og stemninger at fornemme. Der var tøj og dermed identiteter, der kunne tages på, breve man smugkiggede i, rum med sjæl, billeder, gamle blade, der lå rundt omkring, forklaringer på rummene, som blev læst og diskuteret, lydstumper, der kunne høres bag døre og flaskeposter man selv skulle skrive og dermed fastholde sin følelse af stedet med.

Hotel Aurelia 088

Historien man gik ind i var fiktiv og fabulerende og denne mangel på virkelighed og viden, med den deraf følgende underliggende læring (hvem var den kunstner, hvornår blev den økse lavet osv.) gjorde at alle i selskabet på lige vilkår kunne bidrage med ideer og fortolkninger af det oplevede. Denne mangel på et videnslag gjorde det først og fremmest også til en oplevelse, der mere fik en til at reflektere over ens eget sanseapparat end at man kunne sætte oplevelsen ind i en omverdenskontekst.

Jeg oplevede udstillingen sammen med børn, og deres umiddelbare nysgerrighed var med til at forstærke udstillingens styrker. John Falk definerer i sin bog Identity and the Museum Visitor Experience forskellige museumsoplevelsesmotivationer. I følge hans undersøgelser kan man besøge museet som Facilitator (jeg er her fordi jeg tror andre kan lide at være her), Explorer (jeg er her fordi jeg tror der er noget der interessere mig), Experience seeker (jeg er her fordi her er noget at opleve), Professional/Hobbyist (jeg er her fordi det her relatere til mit arbejde/min hobby) og Recharger (jeg er her fordi jeg kan slappe af og lade op). Facilitatorerne kan yderligere deles op i to varianter Facilitating Parents og Facilitating Socializers afhængig af om man faciliterer sine børn eller venner/bekendte. I lørdag var jeg helt klart en Facilitating Parent og til det var udstillingen perfekt. Børnenes begejstring og glæde gjorde mit besøg rigtig godt. Ofte nærmer jeg mig udstillinger som Profesional/Hobbyist, der bedømmer udstillingerne fagligt og ser på dem for at få tricks og inspiration. Det vil jeg også få her, men oplevelsesfølelsen – udstillingens styrke – vil ikke have været så intens, da formålet mere ville have været at observere end at opleve. Jeg ville simpelthen ikke være blevet grebet af den glæde, der ligger i at opleve andre dele deres nysgerrighed.

Hotel Aurelia 099

Et vigtigt rum i hotellet var det hemmelige, hvor vandmændene (lat: Aurelia) boede. Der var for mørkt til et foto, derfor denne tegning lavet af 6-årige Naja.

Det er bestemt en seværdig og oplevelsesrig udstilling, også for andre end facilitatormotiverede gæster. Hotel Aurelia rejser også spørgsmål om, hvilken oplevelse en udstilling giver, når den er baseret på en fiktion og ikke støtter sig til fakta, omverdensforståelse og viden. Der kan mangle den form for dybde som autenticitet og virkelighed giver, men der er ingen tvivl om at fiktivt baserede udstillinger også kan være store oplevelser, der kan sætte tanker i gang om samvær, historiefortælling, sansning og perception.

Udstillingen er skabt af videokunstneren Lærke Lauta og scenekunstnerne Gabriel Hernandez og Marga Socias, der er tilknyttet det Barcelonabaserede Teatro de los Sentidos. Teatro de los Sentidos har gæstet Danmark flere gange, blandt andet i Århus Festuge og til H.C. Andersen fejringen i 2005, hvor de lavede en helt fantastisk og meget intens fortolkning af eventyret Skyggen på Østre Gasværk. Jeg kan stadig få gåsehud, når jeg tænker på den opsætning.  Teatro de los Sentidos har også lavet workshop, hvor blandt andet museumsansatte har deltaget, og det er dejlig gennem Hotel Aurelia at se folk fra Teatro de los Sentidos tage livtag med udstillingsmediet på et dansk museum. Der er bestemt noget at komme efter i deres tilgang til nysgerrighed og oplevelsens mange lag.

Hotel Aurelia vises i Viborg indtil 28. november, læs mere om udstillingen her: http://www.skovgaardmuseet.dk/,

om Teatro de los Sentidos her:
http://www.teatrodelossentidos.com/eo/intro.php

og for interesserede er der henvisninger til John Falk litteratur her: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2010/04/07/john-falk-i-nyborg/ 

Hotel Aurelia 083

2 kommentarer

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kunst, Udstilling

John Falk i Nyborg

Nu er alle videoerne lagt op fra ODMs museumsformidlingsseminaret. Rigtigt fint at kunne gense oplæggene igen. F.eks. John Falks gode indlæg om museernes publikum.

John_Falk_2010

John Falk – Formidlingsseminar 2010 from Formidlingsnet on Vimeo.

Og en lille ekstra service. Her er artikler Falk finder særligt relevante i forhold til foredraget:

Falk, J.H., Heimlich, J. & Bronnenkant, K. (2008). Using identity-related visit motivations as a tool for understanding adult zoo and aquarium visitor’s meaning making. Curator, 51(1), 55-80.

Falk, J.H. (2008). Identity and the art museum visitor. Journal of Art Education, 34(2), 25-34.

Falk, J.H. & Storksdieck, M. (2010). Science learning in a leisure setting. Journal of Research in Science Teaching, 47(2), 194-212.

Other identity-related articles/books include:

Falk, J.H. (2006). An identity-centered approach to understanding museum learning. Curator, 49(2), 151-166. [currently I don’t have a copy of this article]

Falk, J.H., Koke, J. & Dierking, L.D. (2007). Delaware state library studies user motivation. InterFace, 29(1), http://www.ala.org/ala/ascla/asclapubs/interface/archives/contentlistingby/volume29a/delawarelibrarystudiesusermotivation/delmotivation.cfm

 

Falk, J.H. (2008). Calling all Spiritual Pilgrims! Identity in the museum experience. Museum, 87(1), 62-67. [an edited version of this article is what appears in your current magazine for this conference, now called: “Calling all Explorers”]

Falk, J.H. (2009). Identity and the Museum Visitor Experience. Walnut Creek, CA: Left Coast Press. [arguably the best and most complete reference, but of course it’s a book]

1 kommentar

Filed under Diverse