Tag Archives: Junibacken

Fiktion på svenska

Fiktive figurer fra film og bøger kan også være gode historier i attraktioner og på museer. Fiktion er kærnen i en af Europas mest besøgte forlystelse, Disneyland Paris. Filmindustrien har stort anlagte besøgssteder som Universal Studios Florida og Disney’s Hollywood Studios i USA, Warner Bros.´s The Making of Harry Potter i England og der er lavet ambitiøse særudstillinger som f.eks. The Hunger Games – The Exhibition, som jeg før har skrevet om her på bloggen: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Junibacken DSC_0030

Villa Villekulla i stockholmske Junibacken

Det er en genre, de også er gode til i Sverige. Der har de for eksempel to meget velfungerende forlysteler dedikeret til landets store børnebogsforfatter Astrid Lindgren: Astrid Lindgrens Värld i smålandske Vimmerby og Junibacken i Stockholm.

Astrid Lindgrens Värld og Junibacken

Astrid Lindgrens Värld gør noget af det som Lindgren selv gør godt i hendes bøger: tager legen og børnene seriøst. Parken er opbygget med en række skuespil, hvor man kan møde karaktererne og se små situationer fra bøgerne, men så er der også gode legepladser og gode situationer før og efter spillene, hvor figurerne interagere med gæsterne. Det er store ting, når Pippi står lyslevende for en 3 årig, og når man kan lege med Ronja og hendes fars røverbande. Det virker og for mine danske unger kunne de evt. sprogvanskelighederne nemt glemmes, der mit i legen og oplevelsen.

Naja og Pippi

Treårige Naja I tæt dialog med Pippi

Junibacken er bygget op om to elementer. Fortælling og leg. Fortællingen sker primært gennem Sagotåget, en meget poetisk tur gennem Astrid Lindgrens bøger. Man bliver sat i en vogn og kommer på 10 min. forbi universer som Emils Katholt, Tvebaks Kirsbærdalen, Ronjas Matisborg, Madickens Junibacken og meget andet. Astrid Lindgren var selv meget engageret i skabelsen af Junibacken, og den speak man hører på turen var det sidste manuskript Astrid Lindgren nåede at lave.

Junibacken

Billede fra Sagotåget i Junibacken. Foto: CeBepuH fra flickr

Turen slutter ved at man bliver sat af ved Pippis Villa Villekulla som er et legested, undtagen når der er skuespil a la i Astrid Lindgrens Värld, hvor Pippi, Annika og Tommy optræder. Ud over disse miljøer er der en fin og meget børneorienteret restaurant, en yderst velassotieret børnebogshandel og et legeområde/udstilling. Første gang jeg var på Junibacken var legeområdet dedikeret til bøgeren om LasseMajas detektivbureau og da jeg i juni i år var forbi var legeområdet med henvisninger til mange af de svenske børnebøger, bl.a. Alfons Åberg, Lasse og Maja, figur fra Jan Lööf og Mulle Meck.

IMG_2375

Junibacken og Astrid Lindgrens Värld er ligesom Disneyland og The Making og Harry Potter attraktioner bygget op om et fiktivt univers, bare med poesi og en behagelig svensk sødme. Noget som jeg har lagt mærke til andre steder i nabolandet er at fiktive figurer også flittigt bruges som ekstra elementer på museer og dyreparker.

Jan Lööf i Teknikland

Et af de første gange jeg mødte et fiktionsunivers på et svensk museum var i Teknikland nær ved Östersund i Jämtland. Teknikland ligger i det nedlagte Optand flyvestation og er et teknisk og militærhistorisk museum med fokus på leg og læring.

DSC_0511

Da jeg besøgte museet i juni 2014 var der mellem flyene, de gamle busser, radioerne, aktivitetsområder og militærhistorie et par installationer, som tog afsæt i Jan Lööfs børnebogsuniverser. Det var installationer museet havde lånt fra en legeområde/udstilling på Junibacken om Jan Lööf, og ifølge en af museets medarbejder var installationerne kommet til Teknikland fordi Jan Lööfs universer ofte er teknikorienterede og fordi de gerne ville styrke museet tilbud til børn, der er en af stedets primære målgrupper.

IMG_3374

Lööfsk Min morfar er sørøver setting i Teknikland

Fantomet på Järnvägsmuseet

Hvis man i denne sommer kommer forbi Järnvägmuseet i skånske Kristianstad bliver man udover lokomotiver, togvogne og modeljernbaner også mødt af en særudstilling om Famtomet – ånden der vandre – og en af seriens markante tegnere Wilson McCoy. Da jeg var en knægt var Fantomet en af de store serie, men i Sverige havde, og har, serien en endnu større popularitet.

IMG_3805

Udstillingen i Kristianstad er noget teksttung, men et fint (og lidt mærkeligt) element ved den er, at en af godsvognene i den permanente udstilling er lavet om til Fantomets Dødningegrotten. Derinde i grotten/godsvognen er der Fantomblade som man kan læse (det er der også flere andre steder på museet) og der er montre med nogle af de ting som forskellige generationer af Ånden der vandre ifølge det fiktive univers har fået eller skaffet sig. Der udstilles blandt andet Cæsars laurbærkrans, en pind fra Noahs ark, Alexander den Stores diamantbægre og den slange som dræbte Kleopatra og som sande Fantomkendere vil vide, at det 13. Fantom kom i besiddelse af, da han blev tvunget med på Napoleons felttog i Ægypten. Det er lidt fjollet og en fin leg med fiktion og udstillingsmediet.

IMG_3766

IMG_3763

Da jeg forlod museet spurgte jeg en frontpersonale-medarbejder om hvorfor at en særudstilling om Fantomet havde fundet vej til et jernbanemuseum i Skåne og fik først den lidt tøvende forklaring, at der jo var flere tog i Fantomserien og så bagefter en mere overbevisende betragtning om, at Fantomet kom frem i Sverige i 1950’erne samtidigt med at modeljernbane også gik sin sejrsgang på drengeværelserne, og at museet har vurderet, at der er et sammenfald mellem folk der i dag elsker tog og modeljernbaner, og folk som synes Fantomet bare var en god serie. Fælles målgruppe – det er jo en reel snak. Min observation på museet den eftermiddag i Kristianstad var også, at de fleste af de besøgende så ud til at kunne have leget med modeljernbaner for årtier siden og også at have nærlæst Fantomblade.

IMG_3793

Frode Får og Muldvarpen (der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved) i Skånes Djurpark

Sommerens tur rundt i det svenske bragte også min familie forbi Skånes Djurpark. Det er en dyrepark med skandinaviske dyr, ifølge deres markedsføringsmateriale den største af slagsen, og så er det en attraktion, der har fokus på aktiviteter til børn. Dyreparken har flere store anlæg for ulve, bjørne. los, vildsvin, elge m.v. og som det kan være med disse store anlæg, så kan dyrene faktisk være lidt svære at få øje på, da de ikke har noget imod at gemme sig for menneskerne eller søge skygge, når man som os besøgte dyreparken en julidag med bragende sol. Skånes Djurpark skal have den ros, at de fint prøver at kompensere for det vanskelige ved at se deres dyr ved at have en vandland for de yngste, en trævandringsbane for de lidt større, legepladser og et par steder, hvor de bruger kendte børnefortællinger med dyr til at engagere børnene og fortælle historier.

IMG_3683

I parken kan man blandt andet følge et spor med den populære tyske børnebog Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved. Som titlen siger er narrationen i bogen, at en muldvarp går rundt til forskellige dyr for at finde ud af hvem, der har skidt på den indtil at den – spoiler alert – får nogle spyfluer til at fortælle hvem synderen er. Denne fortælling bruger dyreparken til at lade sider fra bogen i stor størrelse være ved udvalgte dyr fra fortællingen sammen med lidte ekstra information om dette dyr og en replika af de udvalgte dyrs lort, som man så kan røre. En fin rute og motivationsfaktor til at komme rundt til gårdens dyr.

IMG_3679

IMG_3681

Et mindre pædagogisk orienteret tiltag, som er åbnet sidste år i Skånes Djurpark er en afdeling om den engelske animationstegnefilm Shaun the Sheep eller Frode Får som serien hedder på dansk.

Serien er skabt af animationsfirmaet Aardman, der også står bag de fine Wallace og Gromit film, og familier med børn i førskolealderen vil kende det kloge får, den godmodige hund, hans mindre begavede ejer, de ondsindene griser og andre karakterer i universet.

IMG_3628

I denne del af dyreparken er der en traktorbane, hvor man køre rundt og møder karaktererne, der er lidt udstilling med absurde props som får smilet frem hos forældrene og så er der selveste Shaun the Sheep, som man kan kramme og få taget et billede sammen med.

IMG_3621

IMG_3617

Fiktive figurer på museer og dyreparker som ellers dyrker at have at gøre med ”virkelige” personer og dyr i kultur- og naturhistorien får en til at overveje den kontrakt stedet har med sine gæster og den kontrakt der er om stedet fortællinger. Eksemplerne fra de tre steder viser forskellige muligheder for brugen af de fiktive figurer. Det kan være som pædagogiske hjælpemiddel som tilfældet er ved Muldvarpen eller som underholdningselementer som ved Frode Får. Og så kan der også være sammenfald i emner og ikke mindst modtagergrupper som ved i Fantomet i Kristianstad og Jan Lööf i Jämtland.

IMG_3610

De fiktive universer er jo for gæsterne fortællinger, ligesom museets andre historier også er, og hvis de fiktive fortællinger er populære nok, så kan de indeholde populærkulturelle figurer, der er mere kendte end nogle af museets andre elementer. De kan dermed kan være med til at åbne organisationen og dennes fortællinger op.

Personlig synes jeg brugen af det fiktive er stærkes, når den som i Muldvarpens tilfælde bliver tæt knyttet til organisations kærnefortælling, men de andre steder er fortællingerne også med til at give noget mere til besøget.

IMG_3751

Link

Astrid Lindgrens Värld:
http://astridlindgrensvarld.se/

Junibacken:
https://www.junibacken.se/

Teknikland:
http://teknikland.se/

Järnvägsmuseet i Kristianstad:
http://www.regionmuseet.se/upplev-hos-oss/jarnvagsmuseet.html
Særudstillingen om Fantomet kan ses frem til 9. september 2018

Tidligere indlæg om brug af fiktion, The Hunger Game og Harry Potter:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2015/11/11/udstillinger-om-fiktion-the-hunger-games-og-the-making-of-harry-potter/

Tidligere indlæg om Junibacken:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2014/08/09/leg-pa-svensk-besog-pa-junibacken_skansen-og-jamtli/

Reklamer

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Leg på svensk – besøg på Junibacken, Skansen og Jamtli

”Hvorfor er det ikke muligt at fortælle den svenske historie ligeså underholdende som USA’s historie bliver fortalt her?” skulle den svenske museumsmand Sten Rentzhog have sagt ved et besøg på High Chaparral, en ”nöjespark” nær smålandske Värnamo med fokus på det vilde vesten. High Chaparral er i dag flotte show med skuespiller og stuntmænd og det er kørende kuldrevne lokomotiv og gode western-kulisser, men det der virker allerbedst er stedets fantastiske rammer om leg og aktivering af gæsterne.

High Chaparral 2011 231

To besøgende i duel I High Chaparral

Sten Rentzhog var på det tidspunkt direktør for det svenske frilandsmuseum Jamtli i Östersund og tog efter sigende tilbage til Jämtland og begyndte hans transformation af museet så leg, levendegørelse og rollespil blev mere markante elementer.

Jeg besøgte Jamtli i sommers og oplevede et levende sted, der havde tænkt legen ind som en naturlig del af museet. Der var dygtige aktører i dragter, som gik dialog med og aktiverede gæsterne og et andet markant element var de mange legepladser og legemuligheder, der var placeret forskellige steder på museet.

Jamtli aDSC_0667

Jamtli er gode til at indrage deres besøgende. Her er en gruppe besøgende blevet engageret af en 1975 aktivist til en demonstration og til sidst kunne vi alle slagordene “sluta spruta”.

Leg og svenske forlystelser
Min oplevelse af forlystelser i Sverige er, at legen i det hele taget har en stor rolle – og gerne kombineret med en fortælling. High Chaparral har en overordnet westernfortælling, der måske ikke er 100 % korrekt, men som alligevel sætter en kulturhistorisk ramme. Nogle timers kørsel derfra ligger Vimmerby og Astrid Lindgrens Värld, der er en forlystelsespark med figurer fra Astrid Lindgrens forfatterskab. Det er fiktion, men samtidig svensk kultur i et koncentrat. Ligesom i High Chaparral er der aktører. I Astrid Lindgrens Värld er det Pippi, Emil, Madicken, Ronja og røverne m.v., der leger med og fortæller for de besøgende.  Der er også legepladser og Tarzan-baner, der aktivere og gør, at store og små selv laver historier og tager hovedrollen i fortællingen.

Treårige Naja I tæt dialog med Pippi

Treårige Naja i tæt dialog med Pippi

Junibacken
I Stockholm er der også en forlystelse, som formidler svensk børnelitteratur gennem leg. Det er Junibacken på Djurgården. Stedet er opkaldt efter en Madicken historie og et martkant element i forlystelsen er også et tog, der føre gæsterne gennem miljøer i Lindgrens forfatterskab.

Junibacken DSC_0030

Villa Villekulla som velfungerende legeplads

Et andet oplevelsesmæssigt element i Junibacken er to store legeområder. Det ene er Villa Villekulla, som kan indtages og hvor der er muligt at gennemspille en række at historierne om Pippi Langstrømpe, og det andet er et særudstillingsområde. I sommers, da jeg besøgte stedet, var det opbygget i et miljø omkring Martin Widmarks bøger om Valleby og LasseMajas detektivbureau.

Junibacken DSC_0036

Junibacken DSC_0033

Junibackens initiativtager er den svenske skuespiller og teaterchef Staffan Götestam. Ligesom Sten Rentzhog var hans ambition at lave et sted, der var underholdende og opfordrede til eget initiativ. Da han præsenterede sin ide om en aktiverende Astrid Lindgren-forlystelse til forfatteren, ville hun gerne være med på den betingelse, at det ikke kun skulle være hendes figurer der befolkede stedet. Det skulle ikke være et Astrid Lindgrens mindested, men et børnekulturhus med fokus på fortællinger.

Leg på Skansen
Få hundrede meter fra Junibacken ligger Skansen, det første og største frilandsmuseum i Norden. Skansen er også meget mere end et museum. Den uge i juni hvor jeg besøgte stedet, havde jeg den udelte fornøjelse at deltage i Allsång på Skansen. Det er tradition og samtidig helt nutidigt og jeg følte i øjeblikke, at jeg havde en direkte forbindelse til den svenske folkesjæl.

Skansen IMG_3288

“Stockholm I mitt hjärta / låt mig besjunga dig nu”

Skansen IMG_3277

Allsång er stjerner, men lige så meget fællessang – og en meget direkte kontakt med publikum

Musik og sang er en del af dette museum, det er dansepavillonen Galajen også, hvor mangen en Stockholmer har fundet sit livs udkårne og det er den zoologiske have, der ligge på Skansen også. Nogle af dyrene kan ses i området Lill-Skansen. Gentænkningen af denne del af museet sammen med renoveringen af Allsångs-scenen er en af de helt store investeringer, som Skansen har lavet de sidste par år.

Skansen IMG_3295

Lill-Skansen er børnenes zoo, men det er også et legeområde og en teaterplads hvor børn (og voksne) bliver aktiveret. Lill-Skansen er natur- og kulturformidling i børnehøjde, og den dag i juni jeg var der, gik formidlingen rent ind og blev forstået og elsket af målgruppe.

Jamtlis fokus på rum til oplevelser
Jamtli i Östersund har ikke en dyrepark, men de dyrker legen og rollespillet. De aktører jeg mødte i sommers var rigtigt gode til at aflæse deres gæster. De formidlede svensk hverdagshistorie godt, men var samtidigt meget opmærksomme på at lave sjov med gæsterne og skabe en god stemning. Et stor satsning Jamtli lavede forrige år var deres 1970’er afdeling. Den består dels af tre huse/miljøer fra 1975 og at et område, der er dedikeret til det svenske børnetv-program ”Fem myror är fler än fyra elefanter”. Der er en scene, hvor de tre figurer fra programmet Magnus, Eva och Brasse optræder, og når de ikke gør det, er de ude blandt publikum i en scenografi omkring programmet, der også kan bruges som en legeplads.

Jamtli aDSC_0695

Scenen I “Fem myror är fler än fyra elefanter” afsnittet, hver der i sommersæsonen to gange om dagen er show.

Jamtli aDSC_0648

Fem myror är fler än fyra elefanter afsnittet er et eget aktivitetsområde med legeplads og café. Efter det åbnede i 2013 forøgede museets sommerens aktivitetsniveau og entrepris, så den nu er på sommerlandsnivueau på 250 SEK for to dage.

Jamtli aDSC_0647

Hver af de tre figurer Magnus, Eva og Brasse har deres eget hus kopieret efter tvudsendelsen. Der kan gæsterne besøge dem og lave aktiviteter.

70’er delen er et af de mange steder på Jamtli, hvor leg er integreret i fortællingen. En del af 1890’er byen er en festplads med karrusel og gynger og ved et udstillede lokomotivet er der både et legelokomotiv, der kan indtages og en lille bane hvor man selv kan køre dræsine. På museet er der også en mejeribygning og denne bliver formidlet ved at gæsterne kan lege, at de lave deres egne mejeriprodukter.

Jamtli DSC_0461

Tre museumsdirektører tager en sving om: Richard fra Beamish, Hilde fra Bokrijk og Henrik fra Jamtli.

Jamtli DSC_0592

Forest et originalt lokomotiv og bagerst et legehus lavet som et lokomotiv.

Jamtli aDSC_0621

Inde i mejeribygningen er der lavet “Mikroland Mejeri” hvor klasser og børnefamilier kan lære om/lege at de laver mælk, smør og ost.

Andre steder er der sat legeredskaber op uden at de nødvendigvis har noget at gøre med det miljø det ved siden af. Ligesom det nu er helt almindeligt, at et museum skal have butik og restaurant tænker de på Jamtli, at der også skal være mulighed for leg med passende mellemrum.

Jamtli aDSC_0705

Efter at have brugt en dag på de udendørs dele af museet, gik jeg ind for at se deres indendørs kulturhistoriske udstillinger. Jamtli er også det centrale kulturhistoriske museum for Jämtlands län med en dertilhørende genstandssamlinger. Også i disse mere genstandsorienterede udstillinger var legen tænkt ind. Hovedudstillingen ligger i kælderetagen og en af indgangene til den var en ruchetur gennem det lokale Loch Ness uhyre fra den nærliggende Storsjöen. Udstillingsområdet havde masser af genstande og billeder, men også hands-on opstillinger, skæmtekulisser og spilelementer som en integreret del af rummet.

Jamtli DSC_0761

Jamtli DSC_0806

Jamtli DSC_0772

Skansen og Jamtli er på mange forskellige parameter to rigtigt gode museer. De laver gode miljøer og har en høj faglig standart, men det betyder ikke at de der for fine eller akademiske til virkeligt at prøve at tale til et så bredt publikum som muligt, og integrere leg og underholdning i museet virke. De har ingen berøringsangst med at vælge folkelige formater og lave rammer som børn og barnlige sjæle umiddelbart kan gå til. Det giver dem fortjent mange besøgende, og det gør dem også til inspirerende steder at besøge for alle der gerne vil formidle kultur til så mange som muligt.

Leg er god underholdning, men kan i Sverige også være rigtig fin kulturformidling.

IMG_3339

Instruktion på Lillhärdalsgården anno 1785 så vi alle kan indgå i forsvaret af Jämtland. Her er det Gaute og Thorstein, to nordmærd fra Maihaugens frilandsmuseum, som vi forsvarer os imod.

Skansen DSC_0078

Mange steder på Skansen er der munter og god dialog med aktørerne. Her får mine kollegaer Lisbeth og Connie en snak om 78′ plader og simple living med en beboer i Skansens 1940’er kolonihave.

Links:

Jamtlis fokus på børneaktiviter: http://www.jamtli.com/3838.barnens_jamtli.html
Flere billeder fra Jamtli kan ses her: https://www.flickr.com/photos/martinsmuseumsblog/sets/72157646265041322/

Lill-Skansen: http://www.skansen.se/sv/kategori/lill-skansen-oppet-aret-runt
Flere billeder fra Skansen kan ses her: https://www.flickr.com/photos/martinsmuseumsblog/sets/72157646246422281/

Junibacken: http://www.junibacken.se
Flere billeder kan ses her: https://www.flickr.com/photos/martinsmuseumsblog/sets/72157646288994564/

Tidligere blog-indlæg om aktiviterne på High Chaparral: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2011/07/27/high-chaparral-en-western-for-publikum/

4 kommentarer

Filed under Diverse, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Naturhistorie