Tag Archives: London

11/11 1918 – First World War Galleries, IWM London

11/11 1918. Den franske marshal Ferdinand Fochs private togvogn holdt uden for den franske by Rethondes. I den blev våbenhvilen underskrevet i morgentimerne og kl. 11 samme dag forstummede lyden af skud. Den frygtelige 1. verdenskig var slut.

Monumentet Mindeparken Aarhus 11/11 2018

Mens der var præsidenter og statsministre i Paris markerede Dronning Margrethe hundredeåret for våbenstilstanden i Mindeparken i Aarhus

I dag markeres begivenheden overalt i Europa og 1. verdenskrig er i de seneste år også blevet markeret musealt mange steder.
Nogle af de nyåbnet eller renoveret museer der behandler emnet er blandt andet franske The Musée de la Grande Guerre i Meaux, Mémorial de l’Armistice og Mémorial Verdun, belgiske In Flanders Fields Museum og engelske National Army Museum. På Imperial War Museums afdeling i London er 1. verdenskrig udstillingen også blevet genopstillet. Jeg var forbi deres The First World War Galleries i sommers og formidlingsmæssigt er det blevet en vellykket udstilling, der tager variation for den besøgende seriøst.

IMG_2641

The First World War Galleries at IWM London

1. verdenskrig er en vigtigt krig, både militærhistorisk og for den engelske identitet. Der er samlet masser af genstande ind, og der er enormt mange historier og mulige perspektiveringer at lave. Derfor er det det også endnu mere imponerende, at IWM har skabt en umiddelbart nemt tilgængelig udstilling om dette store og komplekse emne. En væsentlig grund til dette tror jeg er, at de har tænkt variation og tilgængelighed i udstillingen.

IMG_2624

Tilgængeligheden kommer blandt andet til udtryk i deres tekstning, hvor de lig de principper den svenske forfatter Magareta Ekarv introducerede i 1990’erne har lavet tekster, der er overskuelige og nemme at skimme.

IMG_2616

Den første tekst er hurtig at læse og sætter fint scenen for udstillingen

IMG_2618

Der er én vej rundt i udstillingen og den bliver man også introduceret til. Som det ses på flere engelske museet kommer tilgængeligheden også til udtryk i, at der er et kort, hvor blinde og svagtseende kan føle sig til opbygningen af udstillingen.

Der er rigtige mange udstillede genstande, over 1300, og der er mange film og installationer, men der er plads omkring mange af elementer, så historierne nemmere kan opleves sammen med andre. Det gør også udstillingen mere tilgængelig for de besøgende.

IMG_2622

Variationen kommer til udtryk på mange forskellige måder. Der er f.eks. fotografier og animationer der bliver vist i flot producerede styrede projektioner, og der er fotografier, som mere lavmeldt er sat op på små metalplade og som de besøgende selv kan bladre i.

IMG_2620

IMG_2661

Der er genstande, som man kan komme helt tæt på og hvis intimitet man nærmest kan føle, som f.eks. breve, der er udstillet.

IMG_2626

Og så er der genstande som overrumpler med deres størrelse, som når rummet åbner sig i skyttegravsafsnittet og man opdager en tysk tank over sig.

IMG_2665

Spil- og aktiveringselementer er der også i udstillingen, og de er fint spred ud. To af de markante aktivitetselementer i udstillingen er henholdsvis analogt og digitalt baseret. Den ene formidler indkaldelse af soldaterne. I et analogt set up kan man lære om sessionen og undersøge sig selv og dem men besøger museet med.

IMG_2629

IMG_2636

Det andet markante element er et større digitalt forsyningsspil, hvor der skal laves sko, medicin, brændsel og meget mere. Der var både børn og vokse i den gruppe jeg besøge museet med, og vi blev alle grebet af aktiviteten, måske også fordi man kunne følge med i hvad de andre lavede og så prøve at opnå sine mål samtidigt.

IMG_2643

IMG_2647

IMG_2648

Stederne med interaktionen er godt placeret. Der er en fin veksling mellem rum med overblik, aktivitetsmulighed og steder med mere fokus på at lukke sig om en historie og enkelte genstande.

IMG_2638

IWM London er bestemt værd at besøge og First World War Galleries et fint sted at se hvordan forskellige virkemidler fornuftigt kan bruges og varieres.

IMG_2672

Portrætter fra krigen og lyden af fred

Ud over First World War udstillingen har IWM også mange andre resurser og initiativer om verdenskrigen. Et er det fine 100 DAYS project, hvor 100 portrætter á 100 ord er blevet lavet i samarbejde med forskellige organisationer og museer. Fine korte fortællinger, der kan læses på:
http://www.1914.org/armistice-100-days/

Et andet projekt fra IWM, er et lydformidlingsprojekt som blev offentliggjort i forbindelse 100 års jubilæet for våbenhvilen og museets aktuelle sæsonprogram Making a new World. Museet har ud fra optagelser ved fronten nær floden Mosel genskabt, hvordan at våbenhvilen lød den 11. november 1918, kl. 11. Optagelsen kan høres her:
https://metro.co.uk/video/imperial-war-museum-approximate-end-wwi-1798600/

En helt simpel lydmæssig fortælling, der meget kontant og enkelt formidler hvad freden betød. God formidling af en virkelighed, og et godt supplement til de fremtidsforhåbninger talerne i dag er fyldt med.

Monumentet Mindeparken Aarhus 11/11 2018

Link:

The Musée de la Grande Guerre i Meaux
https://www.museedelagrandeguerre.eu/

Mémorial de l’Armistice
http://www.musee-armistice-14-18.fr/

Mémorial Verdun
http://memorial-verdun.fr/

In Flanders Fields Museum
http://www.inflandersfields.be/

National Army Museum
https://www.nam.ac.uk/

100 DAYS project
http://www.1914.org/armistice-100-days/

Silent at the end of WWI
https://metro.co.uk/2018/11/07/eerie-recording-reveals-moment-the-guns-fell-silent-at-the-end-of-ww1-8114109/?ito=article.desktop.share.top.link

First World War Galleries, IWM London
https://www.iwm.org.uk/events/first-world-war-galleries

IMG_2676

Reklamer

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Plads til aktivitet – eksempler fra the Design Museum, Norsk Hermetikkmuseum og Bokrijk

Aktiviteter for besøgende er en del af mange museers kærneydelse. Aktivitetstilbuddene er ofte målrettet børn og de er gerne placeret i særlige rum adskilt fra museerne hovedudstillinger. Eksempler på dette er blandt andet de kreative værkstederne på kunstmuseer som Louisiana og ARoS eller børnemuseerne f.eks. i Nationalmuseet i København eller Nordiska Museet i Stockholm.

IMG_2259

Lekstugan på Nordiska Museet i Stockholm

I dette indlæg vil jeg nævne tre på museer af vidt forskellige størrelse og type, der har tænkt aktiviteter ind som permanente tilbud. Ved to af dem, the Design Museum og Hermetikkmuseet, er aktiviteterne en del af det faste udstillingsrum, mens der ved det tredje museum, Bokrijk, er lavet et særligt bemandet område til aktiviteterne.

The Design Museum i London

Det relativt nyåbnede the Design Museum i London er et godt informativt museum. I museets permanente afdelinger sættes der fokus på samspillet mellem Designer, Maker & User. Det gøres der blandt andet gennem udvalgte cases; f.eks. om det omfattende design tilknyttet The Tube, undergrundsbanen i London.

IMG_2957

Et par steder i Designer Maker User udstillingen er der borde og afsnit, som studerende og andre gæster kan bruge. Nogle steder er det bare borde og skriveplads, der frit kan bruges og andre steder er der mulighed for at løse opgaver enten gennem digitale devices eller ved mere hands-on baserede aktiviteter.

IMG_2967

IMG_3010

Områderne er fint integrerede på museet og fungere både som pauseområder og som steder, hvor besøgende i forskellige alder kan diskutere museets emner.

IMG_3011

Norsk hermetikkmuseum i Stavanger

Norsk hermetikkmuseum ligger i Stavangers gamle bydel i en tidligere sardinkonserveringsfabrik. En del af museet er i den gamle fabrik, der er opstillet som den engang så ud, og der er det gennem simple instruktioner for de besøgende muligt at blive aktiveret som fabriksarbejder.

IMG_3459

IMG_3460

I stedet for rigtige sardiner er der bliksardiner og de kan som de rigtige pakkes i dåser og emballeres.

IMG_3462

IMG_3461

Ved fabriksarbejdernes omklædningsrum er det også muligt at prøve fabriksarbejdernes tøj.

IMG_3470

Museet er et fint eksempel på hvordan at rolleleg og indleves er helt integreret i museumsoplevelsen. Hvis jeg havde været det med børn i den rette alder havde vi utvivlsomt kunne brugt timer med at indleve os i fabrikkens oprindelige liv.

IMG_3480

Bokrijk i Genk

Det belgiske open-air museum Bokrijk har i de seneste år opgraderet museet med nye udstillinger og også nye aktivitetsområder. To steder er der åbnet Atelier, dvs. værksteder for gæster, i nogle af museets historiske ladebygninger.

IMG_9875

IMG_9871

Kun ydervæggene er bevaret og inde i bygningerne er der moderne værkstedsfaciliteter, hvor skoleklasser eller familiegrupper kan lave enkle produkter med f.eks. læder, papir, stof og træ eller bage en bolle med en opskrift tilknyttet til museets andre fortællinger.

IMG_9868

IMG_9989

Værkstedsfaciliteterne i Bokrijk er funktionelt lavet med simple introduktioner og lige til at gå til. For fem euro kunne man få sit eget produkt med hjem, som havde en historier tilknyttet museet.

IMG_9990

Da jeg besøgte museet en hverdag i april var der hverken mange skoler eller andre besøgende, men jeg kunne forstå på museets medarbejdere, at det generelt er en meget besøgte aktivitet, både i weekend og i hverdag.

Bokrijk har også indrettet en anden lade i mere moderne stil. Der er der fokus på spil og leg. Det er taget udgangspunkt i historiske lege, men stedet er indrettet moderne. Jeg besøgte det uden børn, men med museumskollegaer og kunne konstratere at også for den målgruppe kunne området aktivere og sætte gang i leg og socialt samværd.

IMG_9864

IMG_9858

I Bokrijk er leg og værkstedsaktivitet delt op. Begge steder er der gjort bevidste valg om rummets brug og jeg synes det fungere godt. Det er underholdende steder og også oplysende områder ved at museets grundfortælling om håndværk og forskellige dele af Belgiens historie er tilstede – både i de bemandede værksteder og i det ubemandede legeområde. 

Værkstedsrum i Bokrijk

Værkstedsrum i Bokrijk. Foto: Frank Pedersen

Link

The Design Museum
https://designmuseum.org/

Norsk hermentikkmuseum
http://norskhermetikkmuseum.no/

Bokrijk
https://www.bokrijk.be/

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie

The Geffrye Museum i London – Museum of the Home

The Geffrye Museum ligger i Hackney-kvarteret i London og har siden grundlæggelsen i 1914 været et museum med fokus på boligindretning. I begyndelsen for at vise produkter fra den lokale østlondonske industri, men med tiden med et sigte på at blive et mere generelt Museum of the Home.
Museets udstillinger består overordnet af to dele. Den oprindelige del af museet, der dækker perioden fra 1660 til 1900 og i en tilbygning udstillinger om det 20. århundredes boligindretning. Jeg besøgte museet med nogle kollegaer og boligindretningsaficionados og var så privilegeret at have mulighed for at mødes med Alex Goddard, der er tilknyttet museets samlinger for 1900-tallet. Vi fik dermed mulighed for at høre om overvejelserne bag udstillingerne og hvor museet er på vej hen.
Afdelingen for det 20. århundrede er fra 1998 og det centrale i formidlingen er interiør fra fire perioder. Da stuerne blev lavet var de ikke sat til et bestemt år, men til en periode som f.eks. 1955-1965.

Grebet i formidlingen er det samme for alle rummene. Et interiør man kan se ind i og hvor en kant markere hvortil gæsterne må gå.

Geffrye 032 februar 2012 London

Geffrye 031 februar 2012 London

Geffrye 015 februar 2012 London

Geffrye 034 februar 2012 London 034

Til alle rum er der en planche, der dels fortæller lidt om rummet og om hvilke møbler, genstande og billeder der er i rummet.

Geffrye 025 februar 2012 London

Geffrye 013 februar 2012 London

Geffrye 021 februar 2012 London

Geffrye 024 februar 2012 London

Geffrye 023 februar 2012 London

Derudover var der til hvert rum lavet en Childrens trail, hvor museumshunden Sam stillede spørgsmål og gav svar.

Geffrye 027 februar 2012 London

Geffrye 028 februar 2012 London

Design eller socialhistorie

Udvælgelsen af genstandene i rummet var primært sket ud fra et designhistorisk perspektiv, snarere end et socialhistorisk perspektiv, hvilket er noget Alex og hendes kollegaer gerne vil ændre på sigt. Fordelen ved det designhistoriske valg er, at udstillingerne fint kan bruges til at vise markante mode- og stilhistoriske ændringer, men ulempen er, at rummene ikke vækker stor genklang hos de besøgende og dermed ikke så nemt bliver umiddelbare relevante. Alex brugte Midcentury period room (1955-1965) til at illustrere denne pointe.

Geffrye 018 februar 2012 London

Rummet viser hvordan skandinavisk (særlig dansk) design er nyskabende i den periode. Det er et let og lyst scandinavian style rum med Hans Wegner stole, kaffebord produceret af Fritz Hansen, Holmegaard vaser osv., men som Alex pointere er det et rum som meget få kendte fra deres egen 60’er tid eller hvor det bare er muligt at genkendte nogle af de udstillede genstande fra ens egen liv. Erindringsvækkelsesmålgruppen må nærmest kunne begrænses til få stilbevidste artikektpar, der indrettede deres hus fra nyt omkring 1965. Et 60’er hjem der i mindre grad viser den tids allerhotteste nye tendenser havde vækket genklang hos flere.

For seks år siden blev de ældre samlinger genopstillet og der blev besluttet, at få mere socialhistorie ind i formidlingen og dermed brede fortællingen mere ud. Det er der kommet nogle rigtigt fine tableauer ud af.

Der er i alt syv perioderum i denne del af museet dækkende perioden 1630 til 1890. Formidlingen af rummene følger alle det samme mønster. Der er et introduktionsrum, som beskriver tiden og dækket et eller flere af perioderummene. I selve perioderummet er det et skilt man kan tage i hånden og læse om møblerne og genstandene og endeligt er der foran tableauet et panel med en oversigtstekst og en Childrens trail’s planche.

Geffrye 066 februar 2012 London 066

Geffrye 060 februar 2012 London 060

Gode introrum

Et rigtigt godt element i denne formidling er introrummene. De er både med til at give overblik og dybde i fortællingen om de enkelte perioder og rum. Introrummene består af et oversigtsbillede af et hus i perioden og funktionerne i husets rum. En simpel og pædagogisk formidling, særligt når man gennem udstillingen kan sammenligne de forskellige perioders huse.

Geffrye 061 februar 2012 London 061

Geffrye 378 februar 2012 London 378

Andre elementer er en montre med udvalgte genstande og en oversigtstekst der fremhæver et særligt element.

Geffrye 073 februar 2012 London 073

Derudover har introrummene en tidslinje, et panel hvor der er auditiv formidling, et element af taktilt baseret formidling og et hæfte med teksten til rummet samlet og skrevet med stor skrift. Det auditive kan være oplæste citater fra periodens forfattere, breve eller tidens toneklang. Det taktile kan være en af periodens stole man kan sidde i eller stoftyper man kan røre.

Geffrye 062 februar 2012 London 062

Geffrye 069 februar 2012 London 069

Geffrye 071 februar 2012 London 071

Geffrye 074 februar 2012 London 074

Geffrye 094 februar 2012 London 094

I Geffreys guidebog er museets mål beskrevet som ”reflecting charges in society and patterns of behaviour as well as style, fashion and taste”. Den første del af denne målsætning er med til at hæve The Geffrye til et museum, der ikke kun handler om ting, men også om mennesker, og denne del af deres opgave synes de bedst at løse i den nyindrettede ældre del af udstillingen. I samme guidebog (fra 2008) prøver museet at formidle 1900-talsinteriørerne lidt bredere ved at inddrage flere at tidens tendenser og samtidigt at skærpe fokus ved at skrive hvert interiør er fra et bestemt år.

Ændringer i det allerede eksisterende

2012 er OL år for London og det kan også ses i museerne. Flere af Londons museer, heriblandt The Geffrey har i de fire år op til OL fået midler til communities projects. I år vil der blive lagt et ekstra formidlingslag til udstillingen ved at fokusere på allerede udstillede genstande, møbler mm., der er importeret eller som har fundet sin inspiration abroad. Når hele verden kommer til London i år skal verdens indflydelse på byens ses i kulturinstitutionerne er det politiske rationale bag initiativet. The Geffrey har valgt ikke at lave en decideret særudstilling om emnet, men at justere den eksisterende udstilling, hvilke jeg synes er et konstruktivt valg. Alt for mange af museernes kostbart etablerede basisudstillinger bliver for lidt aktivt brugt efter deres færdiggørelse. Til sommer vil man i The Geffrye kunne ses hvordan det kan gøres og hermed er der givet endnu en undskyldning til en sommertur til OL London.

Henvisninger:

http://www.geffrye-museum.org.uk/

Gennemgang af perioderummene:

http://www.geffrye-museum.org.uk/period-rooms-and-gardens/virtualtour/period-rooms/

A Guide to the Geffrye Museum, red. af David Dewing. 2008.

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling