Tag Archives: Moesgaard Museum

Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen – tre udstillinger i Aarhus 2017 kulturhovedstadsåret med fokus på fortællingen

Dele af min sommerferie blev holdt i Aarhus og jeg kunne ved selvsyn se, at byen er blevet en populært turistdestination. Danske og udenlandske besøgende strømmer til museerne, fylder byens gader, pladser og siddepladserne foran cafeer og restauranter.
Byen har som kultur- og turistmål også fået noget mere omtale i udenlandsk presse de sidste par år. Aarhus’ rolle som årets europæiske kulturhovedstad har utvivlsomt været den vigtigste grund til det. Men hvad kan man så opleve af udstillinger i sommerugerne?
Når man kigger i Aarhus 2017 programmet kan man se, at programmet meget er tænkt som et eventprogram med forestillinger og enkeltstående arrangementer, men det europæiske kulturhovedstadsår har nu også en del udstillinger af længere varighed. Jeg har her udvalgt tre udstillinger, som jeg gerne vil anbefale, hvis turen går til Aarhus.

IMG_6879

Aarhus Fortæller

Den første af dem, Aarhus Fortæller i Den Gamle By, er jeg på alle tænkelige måde inhabil til at vurdere objektivt, da jeg selv har været dybt involveret i planlægningen af udstillingen. Men de observationer af gæster i udstillingen som sommeren også bød på, har bestyrker mig i, at det er en udstilling, der kan noget.

IMG_5793

Aarhus Fortæller er om noget ikke et event man skal huske at være der til, da det er en permanent udstilling og dermed et bud på, hvordan det ”legacy” som der efterlyses i kulturhovedstadsåret kan se ud.

IMG_6918

Udstillingen åbnede i påsken og er en kronologisk fortælling om Aarhus’ historie fra vikingetiden og helt frem til i dag. Hvert afsnit er indrettet så materialetyper eller elementer fra perioden er en tydelig del af scenografien og dermed en stemningsmæssig fortælling i sig selv. Der er spejlkløvet egetræ i afsnittet om vikingetiden, munkesten i middelalderen, bindingsværk i 1600-tallet, jern og industrifliser under industrialiseringen osv. Det giver en varieret udstilling, hvor gæsterne intuitivt kan digte med på fortællingen i de enkelte afsnit.

IMG_5795

Der er en del animationer, billedshow og aktivt brug af lyssætningen, men det er ikke en mørk udstilling, da en ligeså vigtigt del af scenografien er materialerne, der skal kunne ses og fornemmes.

IMG_5796

En stor del af udstillingen fortæller om de sidste 60 år og særligt i det afsnit er der flere aktiverende elementer fra cykelture rundt i Aarhus på en bycykel over syng-med-på-hits-fra-Aarhus-karaoke i pladestudiet til quiz og afstemninger.

IMG_5805

I denne sidste del af udstillingen vises også dele af en række almindelige borgeres liv og hverdag, hvilket i høj grad er gjort muligt gennem et stort samarbejde med firmaer, foreninger og private borgere. Det giver en udstilling om folk, mere end en udstilling om historien.

L IMG_6923

Habitat Aarhus

Ligesom dele af Aarhus Fortæller er Naturhistorisk Museums udstilling Habitat Aarhus gjort muligt gennem hjælp fra offentligheden. Private borgeres bidrag er sammen med billeder fra Jyllands-Postens fotografer faktisk kærnen i udstillingen, der består af billeder af natur fotograferet inden for Ringvejen i Aarhus.

L IMG_6925

En enkel ide der har givet et væld af gode billeder, De åbner øjnene for den natur der også omgiver os i byen. Udstillingen åbnede i maj og kan frem til 22. oktober opleves langs åen i Aarhus fra Mølleparken og frem til Grønnegade.

DSC_0257 (2)

Det er en enkelt opsat udstilling med 100 plancher i det offentlige rum med billeder og tekst. Billedudvalget er godt, og det er ledsaget af nogle veloplagte tekster. Det er godt skrevet små fortællinger om en situation, en dyr eller en planter. Det hele bliver sat i en sammenhæng og viden bliver ubesværet givet videre om det, der kan ses på fotografierne.

L IMG_6931

Men der er meget tekst og der er 100 plancher uden variation, så det er en udstilling, der kan komme til virke lidt ensformigt i sin formidlingsform. Hvis man ofte kommer til Aarhus kan man fint bide oplevelsen over, og tage et par fotografier og historier af gangen, når ens vej går forbi den del af byen.

L IMG_6932

Udstillingen er en del af Naturhistorisk Museums Aarhus 2017 projekt Rethink Urban Habitat og til projektet er der udgivet en bog med billederne og fortællingerne.

DSC_0149

Rejsen

Moesgaard Museums store særudstillingsprojekt i år, der er lavet i samarbejde med Aarhus 2017, er Rejsen. Udstillingen åbnede i april og kan ses frem til 26. november i år. Rejsen er en filmisk fortælling af instruktøren Christoffer Boe om menneskets grundvilkår. Udstillingen består udover filmen af nogle refleksionsrum, der dels introducere til filmen, fortæller lidt mere om emnerne og har nogle VR briller med film fra nogle af de steder hvor filmen foregår.

Billede0100

Filmen starter med en fødsel i europæiske København og slutter med en begravelse (død) i asiatiske Katmandu og undervejs består filmen af fem andre temaer kærlighed, frygt, tab, tro og rationalitet, der bliver vist gennem historier og optagelser fra fem andre kontinenter.

IMGP6669

Jeg så udstillingen i sidste uge og det var en god oplevelse. Filmen var flot og intens og efterlod mig mere berørt end sommerens to store mega-event i kulturhovedstadsåret, teaterforestillingen Røde Orme og udstillingerne The Garden. Både æstetisk og handlingsmæssigt fungerede Rejsen godt, og man blev grebet af situationerne og personerne i filmens syv afsnit.

Virtual Reality som greb synes jeg har nogle udfordringer i museumsudstillinger, da der jo helt afskære muligheden for tale sammen og dermed udnytte museumsrummet som et socialt rum. Men teknikken kan nu noget i Rejsen. Det sidste rum man kommer igennem har en række bænke, hvor man to og to kan sidde og se fem VR film fra de lokationer, hvor filmene foregår. Det er med til at skabe en rumlighed som man jo er vant til at opleve som en del af museumsbesøget, men som filmen i Rejsen i sit 2D format ikke skaber.

DSC_0177

På den måde giver VR-brillerne noget ”rum” til oplevelsen i udstillingen, som man ellers godt kunne mangle. Det andet element i dette sidste rum er nogle korte kommentarer fra instruktøren Christoffer Boe om de enkelte afsnit i filmen. Det kan være om de udfordringer, der kan have været med at optage afsnittet eller de personer han mødte i produktioner. Kort og fint beskrevet og med til at give filmoplevelsen ét til lag.

IMGP6679

Fokus på fortælling – ikke på genstandene 

Både Aarhus Fortæller, Habitat Aarhus og Rejsen er udstillinger, der har fokus på fortællingen mere end på genstandene. Fra mit egen engagement i Aarhus Fortæller ved jeg, at historierne og fortællingerne først blev valgt ud og derefter blev der taget stilling til, om fortællingen skulle ske gennem en genstand, en rekonstruktion, en animation eller noget helt andet.

DSC_0144

Udgangspunktet i Rejsen var at lave en filmiske fortælling fra hele verden og ikke et udvalg fra museets etnografiske samling, og ved projektet fra Naturhistorisk Museum var grundideen at samle almindelige menneskers observation af dyr og planter i byen ind, og ikke at udstille dyr og planter indsamlet i byen. Fotografierne giver både kontekst og sammen med den medfølgende tekst også viden og fortællinger. I alle tre udstillinger er grebet et bevidst valg og der fokus på, at mange skal blive berørt af fortællingerne.

L IMG_6927

De tre udstillinger viser, at velfungerende udstillinger fint kan laves med fokus på fortællingen fremfor genstade, og de er også gode bud på hvad man kan opleve i Aarhus i 2017, hvis man ikke går efter en af de mange event, der er i kulturhovedstadsåret.

DSC_0284

Link:

Aarhus Fortæller: http://www.dengamleby.dk/aarhus-fortaeller/

Habitat Aarhus: http://www.habitataarhus.dk/

Rejsen: http://www.moesgaardmuseum.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/rejsen-aarets-saerudstilling/

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Udstilling, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Naturhistorie

Gladiator på Moesgaard – brug af film til at skabe rum

Gladiator – Colosseums Helte på Moesgaard Museum er en særudstilling, der er værd at besøge, alene på grund af udstillingens brug af film og rumlig oplevelse skabt gennem film og scenografi.

Gladiator - Colosseums helte

Udstillingens emne om mænd, der kæmper til døden mod hinanden eller vilde dyr er i sig selv fyld med spænding, foragt og fascination, og det har Moesgaard også formået at formidle bredt på grund af udstillingens store centrale rum. Der træder vi som museumsgæster ind i Colosseum. Fra første parket ses arenaen og i en dragene 20 min. sekvens følger man publikums komme og kampene, der går i gang. Det er ikke kun en projektion, der viser handlingen, men flere skærme og projektioner rundt i lokalet.

Gladiator - Colosseums helte Gladiator - Colosseums helte Gladiator - Colosseums helte

Bag de besøgende, der står på gulvet og ser på arenaen, er der en tribune, man også kan gå op og se handlingen fra (og ved sin tilstedeværelse på tribune samtidigt skabe mere liv i rummet) og i loftet er der baner af stof, en solafskærmning, der glider ind over publikum. Sammen med resten af scenografien i rummet er det alt sammen med til at få museumsgæsterne til at føle, at de er tilstede – her i Colosseum sammen med gladiatorerne.

Gladiator - Colosseums helte Gladiator - Colosseums helte

Resten af udstillingen er ikke nær så spektakulær. Der er først og fremmest montre med genstande. Og der er tekster, der desværre nogle steder er vanskelige at læse og flere steder er meget lange. Det er information og vidnesbyrd man som gæst kan dykke ned i, hvis fortællingen fra der store rum har vagt interesseren.

Gladiator - Colosseums helte

Museet har valgt at prioritere at lave en imponerende filmisk introduktion – og det er et godt valg. Filmene er professionelle lavet og samtidigt er det meget mere end film. Filmene skaber et rum, som man som besøgende er med til at give liv. Museets særlige kvalitet som rumlig formidlings- og oplevelsessted bliver udnyttet – og med andet end de arkæologiske genstande, der ellers synes at måtte have været det oplagte i et emne fra Romerriget. Den filmiske og scenografiske formidling er med til at få historien om gladiatorerne bred formidlet. Den er også med til, at formidlingen når og engagerer flere end de gæster, der på forhånd har interesseren og tålmodigheden til lange tekster og oplyste montre.

Gladiator - Colosseums helte

Gladiator – Colosseums Helte vises på Moesgaard Museum frem til 11. september 2016.

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Udstilling

Nye museer – Moesgaard Museum

I dag åbner Moesgaard Museum for offentligheden – og der er god grund til at ønske museet, offentligheden og alle interesserede i dansk forhistorie for tillykke med det nye udstillingssted. Jeg var forbi museet i går til den officielle åbning. Det er en imponerende flot bygning og der er opfindsomhed og variation i de nye udstillinger.

Moesgaard_Museum

De besøgende følges med forfædre fra Lucy til en neandertaler ned af trappen til de arkæologiske udstillinger

Dette er ikke et større reflekterende blogindlæg eller en retvisende beskrivelse af de nye tiltag på det nye Moesgaard Museum, men til gengæld er det observationer, der er lagt ud med en dagbladslignede aktualitet, der ikke er vanlig for denne blog.

Bronzealderens storhed

De første rum jeg mødte i de arkæologiske udstillinger var om bronzealderen. En feature, der er markant og værd at bemærke i denne del af museet er den opbyggede bronzealderhøj. Den kan bestiges og oppe fra højen er der både udsigt til stjernehimlen og et view over udstillingsområdet, der giver en lyst til at komme ned og gå på opdagelse i resten af bronzealderafsnittet.

Moesgaard_Museum

Udsigt fra bronzealderhøjen, bl.a. til fine animationer om forestillingen om stjernehimlen

Nede i rummet er der flot opsatte genstande og fine digitale formidlingsdetaljer. For eksempel en animation på gulvet, der ud fra den nyeste forskning viser hvordan højene bliver bygget, ekspertskærme med uddybende fortællinger og en oversigtskærm, hvor man på en naturlig måde kan gå på opdagelse i de udstillede genstande. Et kort over udstillingsområdet er navigationen i skærmen og den er arrangeret så man faktisk får lyst til at gå ud og se nærmere på genstandene efter at have læst beskrivelsen af dem.

Moesgaard_Museum

En af afsnittets ekspertskærme. På denne fortæller bronzealderafsnittets tilrettelægger Jeanette Varberg om periodens fascination af himlen

Moesgaard_Museum

En oversigt over denne del af museet, der samtidig er en indgang til uddybende tekster om genstandene

Moesgaard Museum har fra Nationalmuseet lånt de tre velbevarede gravlagte bronzealderpersoner fra Borum Eshøj nær Aarhus. Deres historie bliver i de nye omgivelser udfoldet inde i den opbyggede gravhøj. I en del af gravhøjen dramatiseres deres fortælling gennem naturtro dukker og en lydfortælling.

Moesgaard_Museum

Personerne fra Borum Eshøj formidlet gennem naturalistiske dukker og lydfortællinger

De tre fund er placeret i en anden del af højen. Her er blot oldtidskroppenes fysiske tilstedeværelse i et stemningsfyldt rum. Det er både en mere forklarende og en mere intens formidling af de mere end 3000 år gamle østjyder end den, der kunne opleves, da de var en del af Nationalmuseets nyeste oldtidsudstilling.

Moesgaard_Museum

Dette fotografi af det hvælvede stemningsfulde rum, hvor de tre begravede ligger yder ingen retfærdighed til, hvordan rummet virker – hvis man vil opleve det, må man tage ud til Moesgaard

En fortælling om en hær

Den næste udstilling jeg så var om Illerup Ådal fundet, der er et fund med dramatik og mange historier. I det gamle Moesgård nød jeg at være i den smukke og enkle udstilling om fundet, særligt efter at historien om de dramatiske begivenheder fik tilføjet den mere aktiverende og legende del Laguthewa Togt.

Nu formidles historien med et helt andet greb, der også fungerer. Det er en mere styret fortælling og med effekter der griber os besøgende. Først kommer man forbi et hærget hus. Soldaterne er på vej til slagmarken, men har været forbi her og plyndret hjemmet. Krigens gru og den ruin, der er tilbage, giver denne jernalderhistorie en foruroligende nutidig relevans.

Moesgaard_Museum

Det hærgede hus, hvor dagliglivs genstrande fra jernalderen udstilles

Moesgaard_Museum

I soldaterlejren før slaget. På særmene bag de udstillede genstande er der silhuetter af soldater der venter eller forbereder sig til kamp.

Næste rum er en soldaterlejr før slaget. Animationer viser dagliglivet i lejren og der er en stilhed før stormen stemning i rummet. Med god grund.

Udstillingen forsætter gennem en mørk indgang til et aflagt rum, hvor slaget mellem den invaderende hær og de forsvarende østjyder foregår. Os besøgende er fanget mellem to projektioner, som fylder hele rummets længe. Hver væg viser en hær, som puster sig op og går til angreb.

Moesgaard_Museum

Den ene hær rykker frem mod en på fra den ene side …

Moesgaard_Museum

og den anden rykker frem fra den anden side – og slaget kan begynde …

Slaget raser omkring en og når det slutter og de slagne ligger på slagmarken viser det sig, at de mørke skrå elementer under projektionerne, i virkeligheden er montre, hvor udvalgte smadrede skjolde, lanser og bæltespænder nu belyses.

Moesgaard_Museum

Efter kampen hvor de faldne ligger på slagmarken

Moesgaard_Museum

og deres efterladte genstande pludseligt kommer til syne i montrerne under projektionen

De er i denne form ikke oldtidsgenstande, der udstilles, men vidner til et slag og en dramatisk historie.

Den sidste del af Illerupfortællingen kommer i det næste rum, der er i to etager. Det er ofringen. På væggene ses tilskuerne til de ofringsseancer, der fandt sted ved Illerup Ådal for ca. 1600 til 1800 år siden og de ofrede dyr og genstande er udstillet i det plan man kommer ind i og i ”mosen” som er etagen nedenunder.

Moesgaard_Museum

Ved ofringsafsnittet af Illerup Ådal udstillingen vises de mange forskellige typer af fund – og kendere af den gamle Illerup Ådal udstilling kan nikke genkendende til denne virkningsfylde præsentation af spyddene

Fortællinger fra vikingetiden

Et tredje større afsnit i den arkæologiske udstilling er vikingetiden. Det havde jeg personligt glædet mig meget til at se, da jeg selv for 3-4 år siden var en del af den arbejdsgruppe, der lavede Syv Vikinger. Den udstilling, som var den første version af det, der i dag kan ses i den nye museumsbygning. Hovedgrebene i den nye udstilling er de samme. Den besøgende kan besøge Aros, vikingetidens Aarhus, eller en række geografiske lokationer som Aros havde forbindelse til, og ligesom i Syv Vikinger kan den besøgende ved indgangen vælge en person, symboliseret ved en attribut for personen (f.eks. et kors eller en kam).

Moesgaard_Museum

Attributterne, der skal vælges før besøget, har en RFID tag i sig som aktivere fortællinger forskellige steder i udstillingen

Når denne attribut lægges bestemte steder i udstillingen, får du den valgte persons historie fortalt. Som noget nyt kan man nu også vælge museumsinspektør Hans Skov, der så er en faglig arkæologisk stemme i stedet for de dramatiserede figurer, som museet denne gang har udviklet sammen med filminstruktør Aage Rais-Nordentoft. Udstillingen er blevet lidt luftigere og Aros-delen har fået en mere konkret byudtryk, hvilket klæder udstillingen.

Moesgaard_Museum

Porten i Aros opbygget i tømmer

Styrkerne og svaghederne er de samme. Udstillingen giver i sjældent gennemført grad de besøgende en mulighed for at komme tæt på en person fra fortiden og der er en stærk scenografi, som gør udstillingen til meget mere end en genstandsfremvisning. Dem, der se udstillingen uden at have valgt person eller uden at have forstået formidlingskontrakten, kan på den anden side opleve en noget fragmenteret fortælling og en manglende kontekst til at forstå de store iscenesættelser med. Personligt synes jeg, at fordelene også i denne version af udstillingen er større end ulemperne.

Moesgaard_Museum

Rummet om Ingelsheim, den by hvor Aros’ første biskop Reginbrand i 948 deltog i et kirkemøde

Det nye Moesgaard Museum har mange flere nærværende fortællinger end arkæologiske udstillinger ofte tilbyder, og der er mange gode bud på hvordan teknologi kan understøtte fortællingerne. Enkelte steder virkede teknikken ikke optimalt, og jeg håber for museet, at de hurtigst muligt får rettet fejlende, da manglende respons og sorte skærme er værre end ingen skærme. Der er også flotte iscenesættelser, der virker meget nutidige og betagende, men som jeg er spændt på om også virker ligeså godt om 3-5 år, eller om det er noget, der vil virke mere altmodisch end de genstande, de er ramme om.

Bronzealderen, Illerup Ådal og vikingetiden var de dele af det nye Moesgaard jeg fik mulighed for at opleve i går – og det kalder på et genvisit. For ikke at tale om at opleve alt det, der også åbner for offentligheden i dag og som jeg ikke fik set ordentlig:

  • Den nye etnografiske udstilling om forholdet til døden, der er den del jeg glæder mig allermest til at se,
  • projektet om Gundestrupkedlen, hvor de besøgende ved at føle på reliefferne får fortællinger fra fundet,
  • et konserveringslab a la det, der er i det arkæologiske museum i Herne,
  • trappen ned til udstillingerne, hvor der er modeller af vores forfædre fra Lucy til Neaderthalerne – de er virkningsfuldt til stede gennem figurer og de er gennem kikkerter visuelt formidler takket være et samarbejde med interaktions- og designfirmaet Art+Com
  • og Grauballemanden, ham tør jeg vædde på må være et sted i de nye udstillinger.
Moesgaard_Museum

En figurgruppe bestående af aboriginer Paul Gurrumuruwuy, tjukteren Galina Ainatgual og den engelske fysiker Stephen Hawking møder en før den etnografiske udstilling. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det glæder jeg mig til at finde ud af næste gang jeg besøger Moesgaard

Tillykke Moesgaard. Og til alle jer der gerne vi se varierede bud på hvordan oldtiden kan formidles: Glæd jer og tag ud og bliv inspireret på Moesgaard.

6 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling