Tag Archives: Museet for Søfart

Nye museer – Museet for Søfart

Indenfor det sidste år er der åbnet to kulturhistoriske museer i nye bygninger. Museet for Søfart i Helsingør og Danmarks Borgcenter i Vordingborg, og i denne uge kommer et til på listen, når Moesgård Museum i Aarhus slår dørene op.

Når man besøger Museet for Søfart og Danmarks Borgcenter er der ikke nogen tvivl om, at det er steder, der vil noget med deres historier og deres formidling. Begge steder havde samlinger og historier som de i forvejen formidlede og begge steder er de i de nye omgivelser gået til fortællingerne på nye og mere scenograferede måder og med en appetit på, hvad teknologien kan berige formidlingen med.

Museet for Soefart IMGP4702

Museet for Søfarts afsnit om containersejlads i dag

Både på museet i Vordingborg og i Helsingør gik jeg begejstret rundt og blev grebet af de mange nytænkte elementer i udstillingerne og ved begge besøg var det også gældende, at jeg bagefter besøget måtte konkludere, at jeg ikke helt synes de udnyttede deres potentiale. Den kulturhistoriske udstilling var blevet gentænkt, men nogle af de valgte greb havde efter min smag taget overhånd. De var ikke blevet doseret helt rigtigt så stedet tydeligt fremstod som hovedmuseet indenfor området med en formidling er rettet mod alle. Danmarks Borgcenter vil jeg vende tilbage til senere. I dette blogindlæg vil jeg dele nogle af min betragtninger om Museets for Søfarts greb på den danske maritime historie.

Museet for Søfart

Museet i Helsingør har fået meget omtale af på grund af Bjarne Ingels arkitektur og det nytænkende greb, hvor han i stedet for at bygge et hus på grunden gik under jorden og udnyttede tørdokken som center i bygningen.

Museet for Søfart i Helsingør. Foto og ©: Luca Santiago Mora

Det har givet et museum med rigtigt meget indlagt historie i sin ramme, men også en museum der på forhånd havde fået en række rummæssige begrænsninger. Alle rummene skulle fordeles omkring tørdokken i en rundgang og de har derfor tydelige begrænsninger – særligt i rumbredderne.

Museet for Soefart IMGP4643

Museet for Søfarts temaudstilling om sømanden er placeret i en af de smalle dele af museet

Grebet som Museet for Søfart har valgt i dette nye museum er at lave et temabaseret museum. Udstillingerne er ikke bygget op omkring en kronologisk gennemgang af søfartens historie og betydning i Danmark, men er i stedet en række nedslag som sammen giver museets bud på emnet. Museet har ikke de bedste rammer for særudstillinger. Tanken er, at museets temaudstillinger skal kunne variere over tid så der hvert andet – tredje år bliver udskiftet et tema og der dermed bliver fortalt et nyt aspekt om søfarten og der kommer noget nyt for museets besøgende at opleve. Museet blev indviet i oktober 2013 og de temaer det åbnede med er stadig dem, der kan ses på museet. Der er temaer som går på tværs af tid, f.eks. om sømanden, havnen og navigation, og det er temaer som er mere tidsbestemte, f.eks. om sejlads under 1. og 2. verdenskrig, 1700-tallets handel og containersejlads i dag.

Variation

Museet har haft et tæt samarbejde med det hollandske designfirma Kossmann.dejong og sammen er det lykkedes dette partnerskab at skabe en varieret rejse gennem udstillingerne. Hvert tema har fået sin tone og stil. Energien kommer tilbage til besøget, når man som gæst træder ind i et nyt rum og skal til at fornemme hvad der her er på færde, og hvad museet her vil fortælle en. Det er blevet vellykket og et bevis på, at velvalgt variation i nybyggede museer er en mulighed.

Rummenes begrænsning var et vilkår som designerne ikke kunne komme udenom, men det er også forsøgt brugt som understøtning til fortællingen. Særligt i afsnittet I krigens skygge har de formået at bruge dette rums smalle karakter til at skabe en klaustrofobisk stemning omkring sejlads under verdenskrigene.

Museet for Soefart IMG_1225

Afsnittet I krigens skygge, der blandt andet fortæller om handelsskibe som blev ramt af en torpedo

Variationen ses også i de enkelte greb udstillingerne benytter sig af. Der er film, genstandsfremvisning og udvalget digitale tiltag, der ikke bliver automatisk genbrugt overalt på museet, men som er skabt i samspil med de enkelte afsnit.

Understøttende digital formidling

To eksempler på denne understøttende brug af IT er de digitale tiltag, der er i temaerne om henholdsvis navigation og 1700-tallets handel. I navigationsafsnittet Navigation og verdensbilleder kan de besøgende blive en del af et spil, hvor man skal navigere et skib sikkert hjem til Helsingør.  Det sker gennem skærme og en godt castet sømand-figur, der giver den besøgende opgaver som er knyttet til den montre man står ved. Breddegrad skal findes gennem solhøjde ved montren med sekstanter og længegrad skal findes gennem tidsmåling ved montren med kronometre. Det er logisk og underholdende lavet og et godt eksempel på, hvordan et spilelement kan understøtte og udbygge den fortælling, der i forvejen sker gennem genstande og informationer. Det er underholdende, men ikke kun underholdning – det er også et ekstra lag i formidlingen.

Museet for Soefart IMGP4662

Afsnittet Navigation og verdensbilleder

Museet for Soefart IMGP4667

Kronometre og opgaven med at finde ens længdegrad

Museet for Soefart IMGP4671

Mission completed

Afsnittet Teselskabet fortæller om 1700-tallets handel og hvilke varer danske handelsskibe sejlede med hvorfra og til. En motor til at få de besøgende rundt i den udstilling er et spil, hvor den besøgende tager en fysisk læderindbunden bog og placere den på særlige plinte ved de montre i afsnittet som fortæller om de forskellige handelsdestinationer (Nordatlanten, Kina, Vestindiske øer mv). Når det sker, bliver de blanke sider i bogen forvandlet til et handelsregnskab gennem en projektion, og så er den besøgende blevet omdannet til et 1700-tals købmand, der skal forsøge at tjene mest muligt gennem salg og køb af de rigtige varer. Kombinationen mellem den fysiske bog og det digitale lag fungerede rigtigt godt.

Museet for Soefart IMGP4698

Lisbeth og Connie har lagt deres bog på plinten foran kinesiske varer

Museet for Soefart IMGP4699

… og teksten kommer frem så de kan få købt den porcelæn de skal have med hjem til Danmark

Teknomagi kalder udstillingens bagmand museumsinspektør Benjamin Asmussen grebet og jeg vil give ham ret i, at der er en magiske grad af berigelse i installationen ved at det digitale kommer frem på et medie, som man tror er rent analogt. I modsætning til navigationsspillet skal man her ville det lidt mere. Gruppen som jeg besøgte museet med nu blev fint grebet af spillet – bare trist at jeg selv var en mildest talt katastrofal 1700-tals handelsmand.

Den store fortælling

Efter besøget var der to ting jeg studsede over. Det ene var at emnet søfarts umiddelbare fascination for raske drenge og piger ikke blev mere udnyttet og det andet var, at jeg kunne bruge en del timer på museet uden at komme hjem med en samlet ide om dansk søfarts historie. Det sidste element skyldes selvfølgeligt museets ensidige satsning på temaer. Nogle af de tværkronologiske temaer fortæller om udviklingen indenfor det valgte emne, men den store fortælling var der ikke ,og det synes jeg er en mangel. Hvis der måtte være et sted, hvor den fortælling skulle være så må det da være på landets største specialmuseum om søfart. Jeg bifalder variationen og ideen med at fortælle i temaer, men det ville have klædt museets formidling, hvis et af emnerne havde været en crash-kursus i hele den danske søfartshistorie, gerne fortalt lige så veloplagt som det bliver gjort ved flere af de andre emner.

Udstillingerne på museet har masser af opfindsomhed og kalorier til hjernen, men der er ikke meget hands-on og sømandsleg til de mindste og dem der er lidt ældre eller bare de barnligt orienteret. I afsnittet om havnen er der en fin tatoveringstegne-installation, men overordnet virker museet som et museum, hvor det er de voksne, der skal sætte børnene i gang, fremfor et sted, hvor børnene også selv kan tage føringen og nemt gå i interaktion med historierne. Jeg har fået at vide, at museet planlægger børneorienteret formidlingselementer til udstillingerne og heldigvis er museets kvadratmeter ikke så intenst udnyttet, så det skal de nok finde plads til.

To knægte der med begejstring prøver tatoveringsinstallationen. Foto: Axel Harms

To knægte der med begejstring prøver tatoveringsinstallationen. Foto: Axel Harms

Museer bør også være for børn – særligt museer der som dette har et emne der pirre fantasien og drømmene.

Opfindsomhed og overskud

Det store overblik og en målrettet formidling for yngre er to vigtige dele som jeg synes Museet for Søfart mangler, men til gengæld er der mange små og store elementer der fungere, og overordet virker museet i Helsingør som et veloplagt sted at besøge med fine detaljer. F.eks. rummet med marinemalerier, hvor billederne er hængt tæt og med horisonten som den bærende linje.

Museet for Soefart IMGP4679

Museet for Soefart IMGP4680

I samme rum er en stor samling skibsmodeller, som er placeret på opsatser, der viser hvilken cargo som skibet indeholder. Samme brug af indpakningen ses i Teselskabet, hvor montrerne er bygget op af det materiale som det, der blev handler ved den destination som montren omhandler. Samme afsnits tekster er også værd at bemærke, da de bruger Margareta Ekarvs tekstprincip med at ombryde teksten mere og skrive de væsentlige begreber først.

Museet for Soefart IMGP4694

Montre i udstillingen Teselskabet

Museet for Soefart IMGP4693

Brug af Magareta Ekarvs tekstprincip

Overskuddet ses ikke kun i udstillingerne. Til en del af temaerne er alle teksterne og baggrundsinformation om temaudstillingen lagt ud på hjemmesiden, og fra hjemmesiden er der også adgang til en database, hvor man kan søges i museets genstande og i over 34.000 maritime billeder og 25.000 bogtitler.
Dem af os som har været interesseret i tilblivelsen af udstillingen og tankerne bag den kunne frem til åbningen i 2013 få stillet vores nysgerrighed gennem bloggen http://fyrskibet.dk/ eller gennem museumsinspektør Benjamin Asmussen blog http://historieblog.dk/. Det er god stil.

Museet har snart eksisteret et år. Det har dermed oplevet de forskellige sæsoners muligheder og de løbende krav til drift og omverdenens behov. Jeg håber, at Museet for Søfart er et sted, der har energi til løbende at udvikle sig og bygge videre på nogle af de gode ideer, der allerede kan ses på museet.

Link

Museet for Søfart:
http://www.mfs.dk/

Tekster og baggrundsinformation om udstillingerne
http://www.mfs.dk/da/soeg-i-soefartshistorien/digitale-udstillinger

Museet for Søfarts database:
http://www.mfs.dk/da/search/history

Blogs:
http://fyrskibet.dk/
http://historieblog.dk/

Charlotte S.H. Jensens introduktion til Margareta Ekarvs tekstprincipper:
http://charlotteshj.wordpress.com/2012/08/23/udstillingstekster-letlaeste-a-la-ekarv/

En af Benjamin Asmussens blogindlæg om teknomagi:
http://historieblog.dk/2014/teknomagi-udstillingstanker-ix/

Museet for Soefart IMGP4652

Der er brugt projektioner mange steder på museet, blandt andet her i afsnittet om havnen

Reklamer

4 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Når rammen og beliggenhed understøtter fortællingen – Begravningsmuseet i Ljungby

Nye museer for oftest mere omtale for de nye bygninger, der er rammerne om dem, end for det indhold der er lavet til dem. Bygningsarkitekten bliver dermed en større skaber og stjerne end de museumsansatte og formgivere, der står bag museets udstillinger. Nogle gange laves der også rammer som både er flotte og bidrager godt til stedets grundfortælling. Søren Robert Lunds Arken, Henning Larsen Architects’ nye Moesgård Museum og Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgård, er spektakulære og interessante bygninger, der tjener deres formål med at give rum til kunst, kulturhistorie og publikumsfaciliteter, men det der kan gøre museumsrammene endnu mere interessante er, når bygningens form og udtryk klart er med til at understøtte fortællingen i museet. Gode eksempler på dette er Bjarke Ingels Groups løsning til MS / Museet for Søfart, tilbygningerne til Natural History Museum i London og Militärhistorisches Museum der Bundeswehr i Dresden og i en lidt anden målestok det lille begravelsesmuseum i Ljungby, som jeg besøgte i forrige uge.

Begravningsmuseet DSC_0882

Begravningsmuseet i Ljungby der har til huse på en kirkegård og I en tidligere kirke

Bygningen som genstand og fortælling

BIGs løsning til Søfartsmuseet var det enkle at bruge tørdokkens form og dermed klart at vise de besøgende, at de nu bogstaveligt talt går ned i den danske søfartshistorie. Grebet har så medført at museumsinspektørerne og udstillingsformgiverne har haft mange bindinger og specielle rammer at lave deres udstillinger i, men scenen er sat godt med arkitekturen – eller som museets direktør Camilla Mordhorst også formulere det, at museets bygning er museets største genstand.

Museet for Søfart i Helsingør. Foto og ©: Luca Santiago Mora

I London har C.F. Møllers tegnestue løst opgaven med en tilbygning til 1800-tals museumskatedralen Natural History Museum med et moderne greb, hvor tilbygningen er en kokon sat ind i en luftig bygning, hvis ydre er tilpasset Alfred Waterhouse gamle museumskompleks. Tilbygningen, Darwin Centre, er dels et magasinafsnit som dele af offentligheden kan få indblik i og en udstilling om museets arbejde. Kokonformen bemærkes med mellemrum i turen rundt i Darwin Centeret og er med sine konnotationer til magasin og den ”arkitektur” naturen selv kan frembringe et godt element i udstillingen.

Darwin Centre

Dawin Centre. Foto via flickr og ©: Pete Gibson

Et museum og en bygning med kant

Daniel Libeskind blev i museal henseende en superstar med Jüdische Museum i Berlin. De oplevelsesrum i museet han har været med til at skabe, Garten des Exils og Holocaust-Turm, er rigtig gribende og stærk formidling af store og svære emner, men udefra er bygningen ikke en understøttelse af museets historie. Det synes jeg derimod, at Studio Daniel Libeskind’s løsning til Militärhistorisches Museum der Bundeswehr i Dresden er. Museet har som mål, at beskrive soldaten som både aggressor, medløber og offer, og det er et museum, der vil noget mere end at være det traditionelle militærhistoriske museum med fremvisning af våben og en afdæmpet uproblematiserende udgave af landets militærhistorie. Libeskind har fået lov til bogstavelig talt at skabe en kant og en disharmoni i bygningen. På afstand er museumsgæsten ikke i tvivl om, at der er noget på færde. Grebet lægger op til diskussion og kritik af traditionsbrud, men da det er det som museet også vil, er det det helt rigtige greb.

Militärhistorisches Museum in Dresden

Museum for Bundeswehr med Daniel Libeskinds tilbygning. Foto og ©: Bundeswehr/Bienert.

Begravningsmuseet i Ljungby

Jeg har endnu ikke selv besøgt Libeskinds udbygning i Dresden og set om museet kan indfri de modige valg de har truffet. I forrige uge besøgte jeg derimod et noget mere undseligt museum i svenske Ljungby, og det er ikke et sted som kultur- eller arkitekturjournalister flokkes om. Der er det lille Begravningsmuseet, der er et af de små nichemuseer, som det er nemt at kritisere for sine ret så lange tekster og mangel på børneaktiviteter, intetaktivitet og omhu for detaljen i den generelle opsætning.

Begravningsmuseet DSC_0902

Desto meget mere er der grund til at bemærke nogle af de fine detaljer i selve rummet omkring museet. Museet er drevet af Svenska kyrkan, Sveriges pendant til folkekirken og er placeret i kirkegården i Ljungby. Den lille bygning der rummer museet er en nedlagt ”vandringskyrka” af træ, der både har tjent kikegængere i Göteborg og Ljungby. Både ejerskabet, placeringen og rammen er en forlængelse af museets grundhistorie. Beliggenheden og turen derhen gennem gangene i kirkegården er en stærk stemningssætter.

Begravningsmuseet DSC_0909

Mellem thuja, taks og gravstene ligger museet

Bygningen og dens historie understøtter stemningen og det gør skiltet til museet også, der er lavet som en gravsten. Det er et indgangsskilt, der i sin enkelthed er rykket helt op i min top ti liste og sammen med bl.a. Den Gamle Bys emaljeskilt og Museum for Søfarts’ tydelige søfarts ”M/S” logo.

indgang Begravningsmuseet DSC_0883

Begravningsmuseets indgangsskilt

Den Gamle Bys logo og inddgangsskilt I gadeskilts-emalje-stil

Den Gamle Bys logo og inddgangsskilt I gadeskilts-emalje-stil

Museet for Søfarts klare M/S logo

Selve museet er så også et besøg værd, hvis man får lyst til at vide mere om begravelsesskik i Sverige – hvornår kort og blomster kom i begravelsesannoncer, hvordan de døde lå til fremvisning, skikken med sammenskudsgilder i dagevis ved begravelser, klokkerigningstraditioner mv – for oplysningerne er her i museets mange tekster og billeder.

Begravningsmuseet DSC_0886

Begravningsmuseet DSC_0885

Jeg er et blødt punkt for in-situ museer, hvor selve museet og stedets historie er tæt forbundet. Begravelsesmuseet i Ljungby er ikke et sådan, men det udnytter stedet og bygningens historie på fornem vis og skaber dermed en bygnings- og beliggenhedsmæssig historie, der sin enkelthed – og lige i det ene aspekt – godt kan hamle op med prestigearkitekturprojekter at sværvægtere son Libeskind, Henning Larsen Architects, BIG og Zaha Hadid.

2 kommentarer

Filed under Kulturhistorie

Museumsblogs

Pressen bruger anseelig tid på hvad pressen mener, et yndligsemne for politikere er andre politiker og en god måde for at vække opmærksomhed hos gæsterne er at fortælle om dem selv. Martins Museumsblog vil i dag følge denne trend – og skive om museumsblogs.

MartinsMuseumsblog

Siden begrebet fik sin eget term (først weblog og så blog) i slut 1990’erne har blogmediet gennemgribende fornyet den offentlige kommunikation. Nu kan alle og enhver skabe sit eget distributionsnet til egne og andres artikler. Der kom blogs om gængse nyhedsemner, men også blogs om interesseområder som haver, humor, heste, home interior – you name it – og kunst- og kulturinteresserede begyndte også at blogge om museer og museernes samlinger.

Nina_SimonEn blogger, som skabe sin karriere og museumspolitiske indflydelse gennem medier er amerikanske Nina Simon. Hun deler sine ideer om The Participatory Museum gennem hendes blog Museum 2.0, hvilke også har resulterede i en bog af samme navn, der helt i tråd med Museum 2.0s tankegang gratis kan downloades gennem bloggen. Nina Simon er i dag museumsdirektør i The Museum of Art & History i Santa Cruz, men er stadigvæk aktiv på Museum 2.0.

Udover blogs om museer kom der også blogs fra museer, hvor museumsmedarbejdere helt i tråd med mediets karakter direkte og hurtigt kunne fortælle interesserede om det de laver. En af de første museumsblog jeg stødte på var Birgitte Fløe Jensens FortidsmindeBlog fra Museerne Vordingborg, (Danmarks Borgcenter, der i dag er en del af Museum Sydøstdanmark).

Museet i Vordingborg var tidligt ret aktive med blogmedier og havde en overgang også omskabt meget af deres indhold på deres hjemmeside til blogs, men der er en praksis der tilsyneladende ikke længere bruges på deres hjemmeside http://www.museerne.dk/ efter at de er blevet den del af Museum Sydøstdanmark. Andre museer der også tidligt begyndte at blogge og udforske mediet var Arken, Medicinsk Museion, Nationalmuseet og Moesgård Museum.

Et view over museernes brug af blogmedier viser nogle tendenser.

Organisationsbloggen

Organisationsbloggen tror jeg er den mest udbredte form blandt de danske museer. Her bruges blogmediet til at et bestemt felt af museets virke bliver formidlet.

Kroppedal Museum Nyere tid

Vordingborgs Fortidsmindeblog var et eksempel på det, Moesgård Museum fulgte op med en lignede fortidsmindeblog, der var aktivt i nogle år. På Nationalmuseets har flere afdelinger en blog, bl.a. nyere tid, bevaringsafdelingen og Danmarks Kirke. De er ikke alle lige brugte og opdaterede, men en jævnt aktiv blog er museets runer og mønter blog, hvor det er muligt at følge det løbende arbejde med Nationalmuseets tilsyn og forskning omkring med runesten og møntfund. Kroppedal Museum har sat deres brug af blog i system ved at deres tre ansvarsområder, astronomi, nyere tid og arkæologi, har hver deres blog – og museet sørger jævnligt at vedligeholde disse blogs. Andre blog i den organisatoriske type kan være, at samlinger systematisk vises frem eller at museet har en blog der overordnet bruges til at formidle processerne bag museets arbejde. Den type blog ses bl.a. hos to museer der er kendt for deres initiativer omkring digital formidling: Brooklyn Museum og Powerhouse Museum i Sidney. Powerhouse Museum har bloggene Photo of the Day og Inside the Collection hvor genstande og billeder vises frem, og Brooklyn Museum har en behind-the-scene blog med indlæg fra hele museets virke. Lignende behind-the-scenes blog ses også hos Museet for Søfarts blog Fyrskibet og i den nye Bag Facaden blog fra Den Gamle By.

Den specifikke emneblog

Emnebloggen, hvor en særligt emne tages ud fra en personlig vinkel, er en meget brugt genre hos privatpersoner. Her er modeblog, haveblog og madblogs for at tage tre meget udbredte emner. Der skrives kun om det valgte emne og dermed er der en klar kontrakt mellem afsender og læser. Denne klare afgrænsede blogtype synes dog ikke at være så udbredt på museerne, men et godt musealt eksempel på typen er Nationalmuseets blog Kokkepigen. Her er det den fiktive person kokkepigen som deler historier og opskrifter med base i køknerne på Frilandsmuseet i Brede.

Nogle af de ovennævnte organisationsblogs kan godt have fokus på særlige dele af museets virke og dermed godt betegnes som et emneblog skønt deres hovedformål kan være at blogge fra en bestemt afdeling af museet. Der er andre eksempler på museumsblog som tager et bestemt emne om i en kortere periode, men dem vi jeg hellere betegne projektblogs.

Projektblogs

Bispetorv

Projektblogs er blog, der formidler et bestemt projekt i en periode. Et tidligt eksempel på dette var Nationalmuseets daværende direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 (http://natmus.blogspot.dk/). Bestemte udgravninger har også været emne for specifikke blogs som Moesgård Museums store udgravning på Bispetorv i Aarhus i 2009 (http://bispetorvet.wordpress.com/) eller Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke (http://lindegaarden.wordpress.com/), en blog som kom på Kulturarvsstyrelsens liste over Årets museumshits 2011.

Udfordringen ved disse tidsafgrænsede blogs er at afslutte dem ordentligt. Et fint eksempel på dette er den blog som Historiska Museet i Stockholm lavede i forbindelse med deres udstilling Sveriges Historia. Bloggen fulgte tilblivelsen af udstillingen og takkede af en måneds tid efter åbningen af udstillingen http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria/2010/06/21/bloggen-och-de-101-inlaggen/.

Den Gamle Bys brug af blog

I denne uge kastede min arbejdsplads, Den Gamle By, sig for alvor ud i blogmediet. En first mover kan man ikke kalde os, men bag initiativet ligger en nøje overvejelse omkring, hvilke emner som blogmediet er bedst egnet til at videregive vores viden, synspunkter og oplevelser igennem. Bloggene og formen er også planlagt, så det er emner museet kontinuertlig kan blogge om og langsomt opbygge en læserskare til.

Historiske Haver

Tre af bloggene er specifikke emneblog. Den ene dyrker et generelt stort blogemne, haven. Bloggen viser som andre haveblog årets gang og har så det twist, at den særlige viden museet har om tidligere tiders havebrug og gartnerpraksis også bliver formidlet. En anden klar emneblog er om en af museets kærneområde julen. Hver jul er museets et naturligt førstevalg for mange familier og venner, der gerne vil kombinere en fælles juletur, med julestemning skabt af forskellige tiders måde at fejre julen på. Den viden museet har om emnet kommer nu ud i bloggen og juleinteresserede der søger information på nettet vil forhåbentlig blive oplyst her efterhånden som bloggen vokser. En tredje emneblog handler om Aarhus. Det er et af museets ansvarsområder, men bloggen vil ligesom de omtalte fortidsmindeblogs ikke være der, at museet fortæller om deres formelle ansvarsområde, men det bliver mere et kalejdoskopisk blik på Aarhus før og nu med bidrag fra forskellige af museets ansatte.

DGB Bag Facaden

To blog vil mere kunne betegnes som organisationsblog. Den ene er Bag Facaden bloggen, der som navnet antyder fortæller om processerne bag museets udstillinger, aktiviteter mv. Blogindlæggets natur er at være personlige, og det er skal det også være på denne mere organisationsorienterede blog, ved at afsenderen på det enkelte indlæg er tydelig og at bidragsyderne har deres egne emner de skriver om. Den anden organisationsorienterede blog er Aarhus og 2. Verdenskrig, der bliver en kanal som museets afdeling Besættelsesmuseet i Aarhus kan bruge til nemt at dele historie, billeder mv. Bloggens klare fokus om Anden Verdenskrig vil formodentlig også gøre, at bloggen bliver bruge på samme måde som de specifikke emneblog bliver.

museumsdirektørens blog

Den sidste blog er Museumsdirektørens blog, der bliver en mere causerende blog, men også en mere holdningspræget blog, hvor Den Gamle Bys direktør Thomas Bloch Ravn kan poste tanker og meninger, f.eks. i det seneste indlæg om Kulturministeriets tanke om at sammenlægge en række specialmuseer under Nationalmuseet. Den holdningsbetonede blog er en type, som ses meget i avisernes bloguniverser, hvor politiker, NGO repræsentanter med videre på den måde deltager i den offentlige debat, men typens ses ikke ofte i kulturlivet. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om blogs af denne type drevet af et museum. I aviserne eller andre nyhedsmediers blogge har jeg også kun stødt på Kvindemuseets Merete Ipsens blog i www.stiften.dk.

Ingen af Den Gamle Bys blog er tænkt som korterevarende projektblogs. Før lanceringen var der derimod flere diskussioner om, hvilke emner der kunne blive ved med at blive blogget om, og arbejdet med bloggen er planlagt så det kan passes ind i museets andet arbejde for at undgå, at det at blogge der efter en kortere tid bliver en irriterende byrde i stedet for at være den glæde det er, at dele viden med andre og se at det bliver modtaget.

DGB Aarhus og WW2

Museerne har meget indhold og blogmediets hurtige og nemt delbare facon gør det oplagt at bruge til at dele museets historier. Udfordringerne er at sikre bloggen en god base i organisationen så de blive vedligeholdt og dermed giver optimale udbytte både for læserne og museerne. Bloggens indhold skal naturligvis også gennemtænkes og derunder at skribenterne skal vende sig til webkommunikationens krav om hurtigt at fange opmærksomheden gennem billeder, klare overskrifter og godt opbrudte tekster. Det bedste udbytte opnås, hvis blogindlæggene er nemt delbare. Personligt kan jeg bedst lide hvis de er organiseret i de gængse bloguniverser (blogger, wordpress mv.) der følger med genres udvikling, i stedet for at være indlejret som del at museernes organisationshjemmesider, da disse alt for ofte ikke er klar definerede i deres udtryk eller bedst muligt optimerede til deling og kommentering. At indlejringen har andre fordele mht. at holde læserne på hovedsiden er så en helt anden diskussion.

Omtalt museumsblogs

Arkens weblog 2005-2006 http://arken.blogs.com/arken_blog/

Brooklyn Museum’s behind-the-scene blog http://www.brooklynmuseum.org/community/blogosphere/

Den Gamle Bys Bag Facaden http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/

Den Gamle Bys Julehistorier http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/

Den Gamle Bys Historiske Haver http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/

Den Gamle Bys Museumsdirektørens blog http://blog.dengamleby.dk/museumsdirektoren/

Den Gamle Bys Aarhus Flashback http://blog.dengamleby.dk/aarhusflashback/

Den Gamle Bys Aarhus og 2. Verdenskrig http://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/

Historiska Museets Sveriges Historie http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria

Kroppedal Museums Nyere tid http://kroppedal.dk/nyere-tid/blog-nyeretid/

Medicinsk Museions blogs http://www.museion.ku.dk/da/category/blogging-13/

Moesgård Museums Fortidsmindeblog http://fortidsmindermoesmus.wordpress.com/

Moesgård Museums Bispetorv http://bispetorvet.wordpress.com/

Museerne Vordingborgs Fortidsmindeblog http://iloapp.museerne.dk/blog/fortidsmindeblog?Home

Museet for Søfarts Fyrskibet : http://fyrskibet.dk/

Nationalmuseets Kokkepigen: http://kokkepigen.natmus.dk/

Nationalmuseets direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 http://natmus.blogspot.dk/

Nationalmuseets runer og mønter blog : http://runer-moenter.natmus.dk/

Nina Simons Museum 2.0 http://museumtwo.blogspot.dk/

Powerhouse Museum’s Photo of the Day http://www.powerhousemuseum.com/imageservices/

Powerhouse Museum’s Inside the Collection http://www.powerhousemuseum.com/insidethecollection/

SMKs blog http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/

Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke http://lindegaarden.wordpress.com/

3 kommentarer

Filed under Digitale medier