Tag Archives: Nationalmuseet

Fem kvinder og en enkelt mand

I dag er det 100 år siden, at kvinder fik valgret i Danmark. Det er en begivenhed der er værd at fejre. Den er værd at fejre af kvinderne og bestemt også værd at fejre af mændene.

5 juni iPhone 2130

Fra Kvindemuseets udstilling Unge kvinders valg

Jubilæet markeres også på flere museer. Der er særlige arrangementer i dag blandt andet på Nationalmuseet, Arbejdermuseet og Kvindemuseet, der også tidligere på året åbnede udstillingen Unge kvinders stemme. Frederiksborgmuseet i Hillerød markerer også begivenheden ved i dag at åbne udstillingen Grundloven af 1915.

I dagens anledning har jeg samlet fem historie om kvinder på danske museer – og en enkelt om en mand.

Gudrun fra Kvindemuseet

Guinderun - instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinder stemmer

Gudinderun – instagramprofil for en af kvinderne i Kvindemuseets udstilling Unge kvinders stemmer

Kvindemuseets udstilling Unge Kvinders stemmer fokuserer på tre unge kvinders liv i begyndelsen af 1900-tallet. En af dem er Gudrun fra Farum, der kom fra en velhavende familie og nød livets muligheder. Udover at møde kvinderne i museets udstilling, kan man også møde dem på instagram, hvor de har hver deres profil, og hvor de også kan følges gennem hashtagget #ungekvindersstemmer

Johanne Luise Heiberg på Frederiksborgmuseet

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, Frederiksborgmuseet,

Jeg kan ikke vise billeder fra udstillingen om Grundloven af 1915, der åbner i dag på Frederiksborgmuseet, men til gengæld et af slottets bedste portrætmalerier af en kvinde. Det er W.A. Marstands portræt fra 1859 af skuespilleren Johanne Luise Heiberg. Fru Heiberg var en af 1800-tallets mest feterede kvinder. Jeg er overbevist om, at det ikke kun skyldes hende ydre og skuespilkarriere, men også hendes beslutsomhed og indre styrke – og det er elementer, som jeg synes, at Marstand har formået at fange, og som er med til at gøre dette maleri til en af guldalderens store portrætmalerier.

Valgplakat på Danmarks Plakatmuseum i Den Gamle By

5 juni IMG_5917

Fra udstillingen Valget er dit på Danmarks Plakatmuseum

I Danmarks Plakatmuseum er der fokus på folketingsvalg gennem særudstillingen Valget er dit. Udstillingen viser valgplakater fra de sidste 100 år. Primært vises mandlige kandidater, men også nogle af de kvinder, der stiller op i år eller som har været på valg. Pigen på billedet er dog ikke på valg, men vil om 16-17 år have mulighed for at stemme.

”Gravid” på Steno Museet

5 juni DSC00378

Prøv selv gravid installation i udstillingen Ægløsning på Steno Museet

I Steno Museets udstilling Ægløsning fortælles om graviditet og teknologi. Der er en livmoder man kan kravle ind i og bag en skærm er det muligt at tage en gravid mave på, både så man selv kan mærke vægten og så andre kan se om graviditeten klæder en. På Steno Museet er de i det hele taget rigtigt gode til at fortælle om køn og krop. Både i Ægløsning, men også i den fine udstilling Kære krop, svære krop, der tager livtag med kropsidealer og kønnenes syn på deres egen krop.

5 juni DSC00387

Forskellige kvindelige kropsidealer fra Venus af Willendorf til Barbie, Fra udstillingen Kære krop, svære krop på Steno Museet.

Fransk hue og skæft på Nationalmuseet

5 juni NatMus Europa 2012  (20)

Fra Nationalmuseets særudstilling Europa

I 1794 afholdt grosser Johann Ludvig Zinn et middagsselskab for den franske gestandt. Vi var midt i enevældens København, men grosserens datter Sophie Dorothea Zinn (senere Thalbitzer) viste sympati for det revolutionære Frankrig ved at bære et skærf i trikolorens farver. Historien er bevaret i Sophie Dorothea Thalbitzers erindringer Grandmamas Bekiendelser, og skæftet er bevaret på Nationalmuseet. I 2012 var det udstillet i den stort anlagte særudstilling Europa sammen med en fransk hue.

Barnledig Pappa på Danmarks Designmuseum

5 juni IMGP5565

Fra Barnets Århundrede på Danmarks Designmuseum. Fotografiet på plakaten er taget af Reijo Rüster.

Den svenske plakat Barnledig Pappa er en del af særudstillingen Barnets Århundrede, som frem til 30. august kan ses på Danmarks Designmuseum. I 1974 fik svenske mænd som de første i verden betalt fædreorlov. Den statslige Forsäkringskasssan viser med denne plakat, at orlov også er noget for de største og stærkeste mænd, ved at lade den flerdobbelte mester i vægtløftning Lennart Dahlgren tage sig af babyen.

Et politisk system, hvor både mænd og kvinder er med at bestemme fremtiden for mændene og kvinderne, kan vi takke dem for, som tog kampen og beslutningen for 100 år siden, men også inspirationen til senere ligestillingsinitiativer som f.eks. fædreorloven. Tak.

 

Reklamer

1 kommentar

Filed under Diverse

Pels og Hønsestrik – to udstillinger om tøj

To af de museer i landet med de største tekstilsamlinger åbnede sidste år hver deres udstilling om tøj. Den ene udstilling var Nationalmuseets Pels – liv eller død og den anden var Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne. Der er to anbefalelsesmæssige udstillinger, der stadig kan ses, og det er også eksempler på to meget forskellige tilgange og brug af tøj til fortællinger.

Pels DSC_0112

Pels – liv eller død

Nationalmuseets udstilling Pels vises i museets store Egmonthal og er en ambitiøs udstilling, der bruger et væld af greb og lægger op til dialog med gæsterne.

Lige når man kommer ind i hallen bliver man mødt med en række udsagn om pels og det etiske ved at benytte pels som beklædningsgenstand. Her er gennem tekst og film udsagn fra pelsavlere, dyrevelfærdsaktivister, modeskabere – der både er for eller imod, landbrugsministeren, grønlandske fangere, og flere andre, der har en holdning til brugen af pels.

Pels DSC_0173

Modeskaberne Trine Wackerhausen og Karl Lagerfeld er nogle af de mange der udtaler sig om pels i udstillingen

Introen markere at dette ikke er en udstilling der vil nøjes med nøgternt at vise genstande frem, men en udstilling, der vil gå i dialog med den besøgende og deres holdninger.

At Nationalmuseet vil den besøgende noget kan jeg kun bifalde, men personligt syntes jeg, at det også er en intro, der næsten for tydeligt og pågående præsenterede den besøgende for holdninger, som der skal tages stilling til – der er så mange udsagn og stemmer at forholde sig til så man ikke kan overskue dem eller have ro til at reflektere over dem.

Pels DSC_0176

Efter introen bruger udstillingen det simpelt formidlingsmæssige greb, at man som besøgende skal vælge at gå den ene eller anden vej afhængigt af om man er til pels er ej. Stillingtagen skal tages her for at komme videre. Enkelt og godt. Begge valg fører ind til et område, hvor man kan prøve pelse, kunstpelse eller aktivisttøj og lade sig fotografere eller tage selfie. Det er også muligt at vælge den rette baggrund (Arktis, en cat walk mv.) til at lade sig forevige foran.

Pels DSC_0177

De besøgende kan prøve tøj i udstillingen og når de gennem instragram bruger hashtagget #furlifedeath bliver billedet vist på skærme i udstillingen

Pels DSC_0178

I udstillingen er der en væg, hvor der baggrunden kan vælges til ens pelstøj-billede

Efter disse dele kommer man ud i udstillingens store rum. Nationalmuseet har i indretningen fået hjælp af scenograf Anne Schnettler og der er blevet skabt en klar rummelig fortælling. I hver sin ende af det store rum er placeret to grupper af drager og mellem disse er der store planche- og montre elementer, som gennem tekst, genstande og billeder fortæller om blandt andet jagt, opdræt, forarbejdning, handel og forbrug – både i Arktis, forhistoriske tid og i nyere tid. Det spektakulære i rummet er de to tableauer af dragter. Den ene gruppe er nye modeskaberes brug af pels og den anden gruppe er dragter fra Nationalmuseet righoldige og exceptionelle arktiske samling.

Pels DSC_0165

Pels DSC_0182

Aktivering af gæsten i udstillingen

Der er mange informationer at forholde sig til i udstillingen, men den er også godt dækket ind med brugerinddragende elementer eller hands-on elementer som at prøve tøjet, mærke på forskellige pelstyper. Den store tekstmænge og den de mange udsagn om emnet kan gøre, at udstillingen kan virke lidt teksttung og belærende, men med den rette rute gennem Pels er det bestemt også muligt for en familie at få en god og aktiv oplevelse.

Pels DSC_0116

En af de aktiverende elementer er en fremvisning af pelse – og kunstig pels – hvor man så kan gætte hvad der er hvad

Pels termoinstallation

Ved en varmeudstrålingsmåler kan man prøve overtøj og se hvilken isoleringsgrad det har. Til højre er termografisk billede af mig med en pels på og til venstre med en lærredsjakke på.

Det er en udstilling, der ønsker at skabe en debat og få folk til at reflektere. Det lykkedes også Nationalmuseet at få mig til at overveje emnet og dermed en klarere ide om min egen holdning. Dette skete ikke gennem udsagnene i begyndelsen af udstillingen, men ved de to store tableauer i hovedrummet og den mulighed de gav ved at man kunne sammenligne vor tids kulturs mere ekstravagante brug af pels overfor inuitternes funktionsbundne og nødvendige brug.

Pels DSC_0154

Udstillinger er ofte et socialt rum som man deler med andre og jeg tror at udstillingsrummet er rigtigt godt til at lade gæsten selv drage sine konklusioner – evt. gennem snakken med den man ser udstillingen med. Alt skal ikke fordøjes, men gerne lægges frem så gæsten selv kan lave refleksionen og få glæden over at se sammenhænge. Det synes jeg også at min oplevelse i Pels underbygger. Det var ikke var de direkte udsagn eller opfordringer i udstillingen til at høre min mening, der for alvor aktivere min refleksion, men derimod to mere nøgternt opstillede tableauer af genstande fint arrangeret så de var nemme at sammenligne og det blev oplagt til selv at tænke over emnet – uden at der for tydeligt blev opfordret til at man skulle gøre det.

Hoensestrik og hot pants IMG_5518

Hønsestrik og hot pants

For god ordens skyld vil jeg nævnte, at Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants er ikke en udstilling jeg på samme måde som med Pels kan beskue udefra som gæst. Det er min kollega Tove Engelhardt Mathiassen, der har tilrettelagt udstillingen, men jeg har samme med andre kollegaer løbende fulgt tilblivelsen og udvekslet ideer med Tove.

Hønsestrik og hot pants er med sine 250 m2 ikke en nær så stor udstilling som Pels og udstillingen har også færre udsagn og behandler færre emner. I de sidste år har Den Gamle By åbnet en række butikker og lejligheder, der viser hvordan at danskerne kunne have levet i 1974. Hønsestrik og hot pants er med til at understøtte dette fokus museet har på 70’erne og den fortid, der er i mands mind.

Hoensestrik og hot pants DSC_0017

Udstillingen vises eksempler på DIY tendenser i årtiet, blandt andet med hønsestik, der var skabt som en erklæret oprør mod garnfabrikanterne samlede salg af opskrifter og garn. Nu skulle stikken også frigøres og alle skulle kunne strikke de motiver de havde lyst til!

Andre rum fokusere på tøj, som kunne købes i butikkerne og sidst i udstillingen er der to rum, som viser sammenhæng (eller mangel på samme) mellem musikvalg og påklædning.

Hoensestrik og hot pants IMG_5522

70’erne var et meget rigt årti med hensyn til stilarter og iscenesættelse og det kommer udstillingen godt omkring. Undervejs er udstillingen garneret med tidstypisk musik og skærme, der viser billeder og reklamer med eksempler på tidens trens og tøj. Det er alt sammen med til at skabe en udstilling, der vækker minder og genkendelse for mange. Ligesom i Pels er det udvalgte steder også muligt selv at bidrage. I et af rummene, hvor der vises hjemmegjort tøj, kan de besøgende strikke med på et halstørklæde og sidst i udstillingen er der en lille gætteleg om hvilken musik ejerne bag de forskellige sæt tøj hørte.

Hoensestrik og hot pants IMG_5262

De besøgende skal gætte hvem der hørte hvilken musik i 70’erne

Hoensestrik og hot pants DSC_0028

Og kan se om det var den, der ejede det tøj de troede det var, og derudover læse en kort tekst fra ejeren af tøjet

I modsætning til Nationalmuseets arktiske samling havde Den Gamle By ikke en stor og spektakulær samling at 70’er tøj at trække på. Det udstillede tøj i Hønsestrik og hot pants er fra en samling, der er bygget op de seneste år med øje for at lave en udstilling som denne – og for at bevare tøj fra 70’erne. Det er ikke særlige eksklusive genstande, men oftest almindelige folks tøj. For at få flere almindelige menneskers historier med i udstillingen blev der lavet opslag på museets facebook og blogs, hvor billeder og historier om 70’er tøj blev efterlyst. Der kom gode svar retur og også materiale, som kunne indgå i udstillingen og bidrage til museets vidensindsamling om periodens tøj og brug af tøj.

Hoensestrik og hot pants IMG_5264

Der blev blandt andet gennem facebook og museets blog efterlyst billeder der henviste til tøjstil og brug af musik http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2014/02/06/musikstil-og-tojstil-i-1970erne-indsamling-af-billeder/

Dilemma og diskussion eller mangfoldighed og erindring

Pels og Hønsestrik og hot pants er begge udstillinger om tøj, men de bruger genstandstypen meget forskelligt. Nationalmuseet har lavet en ambitiøs udstilling, der dels er en fremvisning af en af museets helt stærke genstandsfelter – deres arktiske samling – men som samtidigt også er en udstillinger, der søger at behandle et etisk dilemma og en aktivt erhverv i Danmark, opdræt af dyr med henblik på at bruge deres pels til beklædning.

Hønsestrik og hot pants sætter fokus på en tidsperiode. Det er ikke en udstilling, der leder efter et dilemma men lader de modstillinger, som er i udstillingens materiale (flippet – borgerlig, disko – dansk top mv.) være med til at vise en mangfoldighed mere end at opfordre til et valg og en stillingtagen som den besøgende skal forholde sig til.

Pels DSC_0164

På vej ud af udstillingen Pels bliver de besøgende spurgt om deres holdning til pels, og hvis man sender den i en SMS til 1272 bliver udsagnet vist i udstillingen

Pels søger efter at engagere gæsterne og det skal den have anderkendelse for, Hønsestrik og hot pants har ikke en stillingstagen-dagsorden på samme vis, men der er ikke tvivl, når man ser publikums reaktioner i udstillingen, at mange bliver engageret – ikke i et etisk dilemma, men i deres egen historie som de ihukommer gennem besøget i udstillingen. Den nære fortid er fængende. Et det fordi det er let formidling uden refleksion? Nej – det er det ikke. Der er tydeligvis en refleksion hos de besøgende. Den er måske nemt for gæsterne at lave ved at de forholder sig til deres eget liv og historie, men det er en refleksion, der kan sætte meget i gang. Inputtet fra udstillingen minder en om, hvor man var og hvor man nu er. Det kan også åbne døren op til en overvejelse om, hvilken udvikling samfundet har gennemgået de sidste 40 år. Dem der er for unge til at have oplevet 70’erne kan også reflektere over ændringerne, særligt hvis de er sammen med deres forældre og pludselig nu høre dem fortælle andeledes om dengang de var unge eller børn.

Hoensestrik og hot pants DSC_0022

Engagement i udstillinger kan både laves mere direkte som i Pelsudstillingen og mere selvoplevende som i Hønsestrik og hot pants. Forskellige temaer kræver forskellige metoder, og er begge udstillinger bruger gode greb. De er værd at besøge og lade sig inspirere af.

Nationalmuseets Pels – liv eller død kan ses frem til 22. februar 2015.
Læs mere om udstillingen her: http://natmus.dk/museerne/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/pels/</a

Den Gamle Bys Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne kan ses resten af 2015.
Læs mere om udstillingen her: http://www.dengamleby.dk/hoensestrik-og-hotpants/

Hoensestrik og hot pants DSC_0018

3 kommentarer

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

Vikings on display

Vikinger er et brand og et begreb, der hos de fleste danner billeder af kamp, eventyr og historier.

Viking 11.2013 465

Vikingeskibet Roskilde 6 i Nationalmuseets udstilling Viking

Vikinger er også populære. Bøger om vikingetiden kommer i en lind strøm og i år har det også været muligt at se, hvordan vikingestoffet kan omskabes til ambitiøse museumsudstillinger. To af de museer, der har nogle af de fineste vikingetidssamlinger har præsenteres hver deres version af perioden. Den ene er udstilling Vikings! fra Historiska Museet i Stockholm og den anden er det danske Nationalmuseums udstilling Viking. Førstnævnte er en vandreudstilling, der lige nu kan ses i Sydney og som tidligere var i Edinburgh og i hollandske Assen. Nationalmuseets udstilling vises frem til 17. november i København før den rejser videre til British Museum i London og Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin. Det er publikumsmæssigt tilsyneladende også en succes at lave udstillinger om vikinger. Historiska Museets vikingeudstilling havde jeg i maj mulighed for at se på Scottish National Museum i Edinburgh. Det var en velbesøgt lørdag, hvor det var nødvendigt at købe billet til et særligt tidspunkt og det samme billetprincip er brugt ved Nationalmuseets udstilling.  Da jeg besøgte den i sidste weekend var alle prebookede tider taget, og gæster stod i kø for at komme ind til udstillingen.

Viking 11.2013 519

Det luner en museumsmands hjerte at se kø foran en kulturhistorisk udstilling

Det er to forskellige greb, der er lagt ned over fortællingen om vikingernes verden i de to udstillinger og det er forskellige oplevelse gæsterne får ved besøget. Begge udstillinger har genstandene som det centrale, men hvor Nationalmuseet har lavet en æstetisk flot udstilling, der tænker i samlede greb, har Historiska Museet i højere grad arbejdet med overblik og variation.

Stemningen og iscenesættelse i København

Nationalmuseet har lavet en meget stemningsmættet udstilling. Når man som gæst går ind i museets Egmonthal skal øjet først vende sig til den dunkle belysning. Der er arbejdet med mørkt træ og en dramatisk scenografi, der bringer en væk fra vor tids dyrkelse af det lyse og lette.

Viking 11.2013 456

Flammer på væggene i udstillingen Viking

Central i udstillingen, både fysiske og dramaturgisk er skibet: Det 36 meter lange vikingeskib Roskilde 6 fra 1020’erne, som blev fundet i forbindelse med, at Vikingeskibsmuseet blev udvidet i 1997. Skibets størrelse betyder noget for oplevelsen og denne del af udstillingen er den mest gennemarbejdede. Modsat det forhøjede podie, hvor der mens jeg var i udstillingen hele tiden stod gæster og betragtede skibet, er der animerede film som viser skibet til søs – både ved kyster og i høje bølger på åbent hav. Det virker og mange gæster stod og blev fanget af iscenesættelsen og dramatikken.

Viking 11.2013 464

Filmiske effekter og Roskilde 6

Den kraftige iscenesættelse af rummet har også en pris. Det er et meget dunkelt udstillingsrum og efter min smag også noget ensformigt i sin udformning. Den dunkle lyssætning kunne fint have sat en stemning i begyndelsen, men jeg er overbevist om, at en variation i virkemidlerne vil kunne have skærpet sanserne og styrket fortællingerne. Efter at have passeret skibet er der afsnit om Magten & Æren og om Tro & Ritual. Disse to afsnit har ligesom resten af udstillingen flotte og unikke genstande, men i stedet for, at de bare ligger sobert og korrekt udstillet i et ellers mørk rum kunne de historier, der er i disse genstande være understøttet af en omgivende fortælling – ligesom at skibet bliver i udstillings centrale del. Man kunne have været i stormandens hal, i offermosen, i den tidlige kristne kirke eller bare et andet sted end i en dunkel-dramatisk udstillingshal.

Viking 11.2013 479

Afsnittet Tro & Ritual i udstillingen Viking

Dunkelheden gjorde desværre også, at der steder blev for mørkt. Helt galt var det ved det afsnit, hvor der var aktiviteter med at prøve tøj og våben. Ideen med at lave aktiviteter centralt i udstillingen er ellers rigtig god, og på papiret er det også en fin ide at lade det ske lige ved skibet, men den dunkle stemning gør, at det oplagte fotospot ikke rigtig fungerede som et fotospot.

Viking 11.2013 460

Fotospot?

Overblik i Edinburgh

Vikings! i Edinburgh var en lysere og meget mere åben udstilling. Det var ikke en center-genstand som i København, men til gængæld var det nemmere at får overblik over hvilke fortællinger udstilling handlede om. Den var brudt ned i klassiske emner som Family, Houses, Worship, Crafts, Living/Dead, Business og Over the Sea og et gennemgående træk var, at der blev fokuseret på de personer der levede dengang.

01_studio_exhibit_VIKINGS_08_large

Historiska Museets vandreudstilling Vikings!

De lysere rum havde det gjort muligt at tage gode billeder af familien sammen på museum, hvis det ikke var fordi, at museet i Edinburgh havde den regel at fotografering (også uden blitz) var forbudt i udstillingen – men er det også vigtigt at kunne fotografere hinanden. Ja – det er det. Museer er steder for fællesskabet og organiseringen af museernes udstillinger bør have det in mente. Det skal være muligt at tage gode billeder af knægten, der kan findes frem når man kommer hjem eller som kan deles med farmor, facebook-vennerne eller hvem man nu deler sit livs oplevelser med. Oplevelser skal kunne deles.

De billeder der illustrere udstillingen her er derfor heller ikke mine egne, men dem jeg kunne finde på hjemmesider, der gerne deler deres materiale.

Afsnit om håndværk, der havde en lydside fra en smedje – det virkede stressende ved selve afsnittet, men generelt stemningsskabende i rummet

Der var et gennemgribende design, men de forskellige temaer have sin egen form og signatur-scenografiske element. Noget af det var måske lidt fortænkt, men det havde den klare funktion, at den ene fortælling var til at skelne fra den anden. Der var også nogle af dem som virkede rigtigt godt, f.eks. installationen hvor de fundne jernsøm var hængt op så man kunne se, at de engang havde været del af et vikingeskib.

Interaktionen

Begge udstillinger arbejder med installationer, både analoge og digitale. I København er der som nævnt mulighed for at prøve tøj og løfte våben, i Edinburgh var der er også rekonstruktioner, som kunne røres ved og en fin detalje med siddepladser, hvor gæsterne kunne sidde på lammeskind og spille vikingebrætspillet Nefatavl, noget flere gjorde, da jeg besøgte udstillingen.

Med hensyn til digitale interaktions- og spilelementer var der i Edinburgh flere gode enkeltspil. Vikingesamfundets forskellige typer blev formidlet ved, at man på en skærm skulle give en viking tøj på og genstande med sig – og så bagefter blev man præsenteret for, hvilke type man havde lavet – warrior, farmer, lady in the house, völvan, the unfree osv. Et fint spil, der gennem leg præsenterede vikingetidens opdelte samfund. Ved siden af skærmen med spillet var der så rekonstruktioner af noget af det tøj, der kunne vælges.

01_studio_exhibit_VIKINGS_06_large

Et andet sted var der en installation om gudeverdenen og et tredje sted et spil, hvor et vikingeskib skulle bygges ved at de rette ressourcer blev fundet. Også den installation fungerede godt.

Nationalmuseet havde gået en anden vej og valgt et koncept, hvor et samlet spil førte gæsterne gennem udstillingen og samtidigt fungerede som et børnelag i formidlingen. Jeg var på besøg på Nationalmuseet med min 9 årige datter. Vi blev begge grebet af spillet og gennem de fem spilstationer fik vi handlet, valgt udstyr, mødt kongens hird, ofret til guderne og plyndret franske kloster og solgt friller i Dublin. Og vi var stolte vikinger, da vores figur efter endt dåd blev kåret til at være vis og modig. Jeg tror ikke at spillet vil have haft samme underholdningsværdi, for dem der ikke havde glæden af at have et barn ved sin side, men for Naja og jeg var spillet var en succes. Det gjorde dog, at far nogle gange måtte springe montre over eller bruge sine overtalelsesevner for at nogle af montrerne med genstande også blev studeret – men igen, fællesoplevelsen er en ligeså vægtig en grund til museumsbesøget, som de udstillede genstande.

Viking 11.2013 481

Et kort aktivere de enkelte konsoller

Viking 11.2013 452

og opgaver løses, mens strukturer i vikingetidens samfund overvejes og diskuteres

Til sidst i udstillingen var der en fin runeinstallation, hvor det som man skrev med latinske bogstaver på et tastetur blev lavet om til runer på en runesten. En lignende princip havde Moesgård Museum i en installation for år tilbage på deres runeudstilling, men det gjorde jo ikke oplevelsen på Nationalmuseet ringere.

Viking 11.2013 487

Viking 11.2013 495

Viking 11.2013 499

Det digitale havde også sneget sig ind i museumsteksterne i København. Her var der et par tablet ved hver montre. I monstrene var genstandene diskret markeret med et nummer og på tablet’en kunne man så gå på opdagelse i de op til 30 numre gennem tryk på skærmen. Det er et system der ses andre steder, blandt andet i Danmarks Krige, den nye permanente udstilling på Tøjhusmuseet – og jeg håber, at det er en grille, der snart får en ende. Også på Nationalmuset var der desværre skærme som frøs, og der var flere steder kø til skærmene, der pga. af muligheden for længere tekster også nogle steder havde fået en for lang tekst.

Viking 11.2013 451

Teksten til de udstillede genstande i Nationalmuseets Viking skulle læses på skærm

I Edinburgh var der i stedet baggrundsbelyste tekster, der var korte og placeret så flere kunne se dem.

Fokus på genstanden

I begge udstillinger var der fokus på de arkæologiske genstande. De blev sobert vist frem og historien om tiden fortalt ud fra dem. Tidens dramatiske begivenhedshistorie blev desværre ikke dyrket, nok fordi, at genstandene til ikke var der – og at det var den væsentligske kriterier for valg af emner. I Edinburgh var udstillingen og dermed emnet nemmere at overskue og forstå, og der blev gjort et hæderligt forsøg på at dække de fleste aspekter ved vikingernes verden, inkl. en lidt kompleks beskrivelse af den nordiske mytologi. Det var en forklarende udstilling. Nationalmuseet har derimod kastet loddet på stemning, scenografien og iscenesættelsen omkring skibet. Ved skibet kom der lidt af de fortællinger om eventyr og virketrang, som kunne mangle i de velordnede montrer fyldt med genstande.

Viking 11.2013 508

Sagaerne, fortællinger og den 1800- og 1900-tals dyrkelse af vikingerne som skabte periode mangler desværre. Det sidste er en metahistorie, der kan være svær at fortælle, men alligevel er det for mig at se en af de vigtige historier omkring perioden – at vikingetiden netop blev vikingetid med alle de dramatiske og nationale hentydninger og fortællinger, fordi perioden blev opdyrket i 1800-tallet samtidigt med – og som en del af – den nationale opblomstring. Det er et emne som begge museer har været opmærksom på i deres undervisningsmateriale, men desværre var det ikke noget der fandt vej til selve udstillingen i København. I Edinburgh afsluttes udstillingen med lidt om emnet foruden, at de har en rigtig fin installation, hvor de med tungen i kinden og gennem et skyggespil lader en vikingehjelm få horn på.

Ligesom med det digitale spil, hvor man vælger tøj er der humor og udstillingsdesignet lader en selv deltage og skabe en historie (hornhjelmen), som man så bagefter finder ud af primært er en nutidig konstruktion.

Skyggen af den ikoniske, men ikke så korrekte hornhjelm

Gæsterne kunne selv placere hornene foran hjelmen ved et hive i et håndtag

Begge udstillinger er besøg værd – både for dem der kan lide at komme lidt tæt på vikingerne og deres genstande, men også for se det greb der bruges – eller vælges fra.

Viking 11.2013 444

Introrum i Nationalmuseets Viking, hvor vikingernes rejser blev vist sammen med billeder fra destinationerne

Montre i Vikings!-udstillingen i Edinburgh om handel

Vikings!
Udstillingen Vikings! (også benævnt som We call them Vikings) er lavet af Historiska Museet i et samarbejde med det østrigske udstillingsfirma MuseumsPartner. Den kan ses på Australian National Maritime Museum i Sydney frem til 2. februar 2014 og senere på Royal BC Museum i Victoria, Canada og i Stockholm.

Link:

http://www.historiska.se/home/exhibitions/Touring-exhibitions/We-Call-Them-Vikings-en/

http://youtu.be/abo3IQI4_MM

http://www.flickr.com/photos/nationalmuseumsscotland/sets/72157632541362531/

Viking
Udstillingen Viking er lavet af Nationalmuseet i samarbejde med British Museum i London og Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin, hvor den senere skal vises. Den kan ses i København frem til 17. november.

Link:

http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/viking-2013/

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Museumsblogs

Pressen bruger anseelig tid på hvad pressen mener, et yndligsemne for politikere er andre politiker og en god måde for at vække opmærksomhed hos gæsterne er at fortælle om dem selv. Martins Museumsblog vil i dag følge denne trend – og skive om museumsblogs.

MartinsMuseumsblog

Siden begrebet fik sin eget term (først weblog og så blog) i slut 1990’erne har blogmediet gennemgribende fornyet den offentlige kommunikation. Nu kan alle og enhver skabe sit eget distributionsnet til egne og andres artikler. Der kom blogs om gængse nyhedsemner, men også blogs om interesseområder som haver, humor, heste, home interior – you name it – og kunst- og kulturinteresserede begyndte også at blogge om museer og museernes samlinger.

Nina_SimonEn blogger, som skabe sin karriere og museumspolitiske indflydelse gennem medier er amerikanske Nina Simon. Hun deler sine ideer om The Participatory Museum gennem hendes blog Museum 2.0, hvilke også har resulterede i en bog af samme navn, der helt i tråd med Museum 2.0s tankegang gratis kan downloades gennem bloggen. Nina Simon er i dag museumsdirektør i The Museum of Art & History i Santa Cruz, men er stadigvæk aktiv på Museum 2.0.

Udover blogs om museer kom der også blogs fra museer, hvor museumsmedarbejdere helt i tråd med mediets karakter direkte og hurtigt kunne fortælle interesserede om det de laver. En af de første museumsblog jeg stødte på var Birgitte Fløe Jensens FortidsmindeBlog fra Museerne Vordingborg, (Danmarks Borgcenter, der i dag er en del af Museum Sydøstdanmark).

Museet i Vordingborg var tidligt ret aktive med blogmedier og havde en overgang også omskabt meget af deres indhold på deres hjemmeside til blogs, men der er en praksis der tilsyneladende ikke længere bruges på deres hjemmeside http://www.museerne.dk/ efter at de er blevet den del af Museum Sydøstdanmark. Andre museer der også tidligt begyndte at blogge og udforske mediet var Arken, Medicinsk Museion, Nationalmuseet og Moesgård Museum.

Et view over museernes brug af blogmedier viser nogle tendenser.

Organisationsbloggen

Organisationsbloggen tror jeg er den mest udbredte form blandt de danske museer. Her bruges blogmediet til at et bestemt felt af museets virke bliver formidlet.

Kroppedal Museum Nyere tid

Vordingborgs Fortidsmindeblog var et eksempel på det, Moesgård Museum fulgte op med en lignede fortidsmindeblog, der var aktivt i nogle år. På Nationalmuseets har flere afdelinger en blog, bl.a. nyere tid, bevaringsafdelingen og Danmarks Kirke. De er ikke alle lige brugte og opdaterede, men en jævnt aktiv blog er museets runer og mønter blog, hvor det er muligt at følge det løbende arbejde med Nationalmuseets tilsyn og forskning omkring med runesten og møntfund. Kroppedal Museum har sat deres brug af blog i system ved at deres tre ansvarsområder, astronomi, nyere tid og arkæologi, har hver deres blog – og museet sørger jævnligt at vedligeholde disse blogs. Andre blog i den organisatoriske type kan være, at samlinger systematisk vises frem eller at museet har en blog der overordnet bruges til at formidle processerne bag museets arbejde. Den type blog ses bl.a. hos to museer der er kendt for deres initiativer omkring digital formidling: Brooklyn Museum og Powerhouse Museum i Sidney. Powerhouse Museum har bloggene Photo of the Day og Inside the Collection hvor genstande og billeder vises frem, og Brooklyn Museum har en behind-the-scene blog med indlæg fra hele museets virke. Lignende behind-the-scenes blog ses også hos Museet for Søfarts blog Fyrskibet og i den nye Bag Facaden blog fra Den Gamle By.

Den specifikke emneblog

Emnebloggen, hvor en særligt emne tages ud fra en personlig vinkel, er en meget brugt genre hos privatpersoner. Her er modeblog, haveblog og madblogs for at tage tre meget udbredte emner. Der skrives kun om det valgte emne og dermed er der en klar kontrakt mellem afsender og læser. Denne klare afgrænsede blogtype synes dog ikke at være så udbredt på museerne, men et godt musealt eksempel på typen er Nationalmuseets blog Kokkepigen. Her er det den fiktive person kokkepigen som deler historier og opskrifter med base i køknerne på Frilandsmuseet i Brede.

Nogle af de ovennævnte organisationsblogs kan godt have fokus på særlige dele af museets virke og dermed godt betegnes som et emneblog skønt deres hovedformål kan være at blogge fra en bestemt afdeling af museet. Der er andre eksempler på museumsblog som tager et bestemt emne om i en kortere periode, men dem vi jeg hellere betegne projektblogs.

Projektblogs

Bispetorv

Projektblogs er blog, der formidler et bestemt projekt i en periode. Et tidligt eksempel på dette var Nationalmuseets daværende direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 (http://natmus.blogspot.dk/). Bestemte udgravninger har også været emne for specifikke blogs som Moesgård Museums store udgravning på Bispetorv i Aarhus i 2009 (http://bispetorvet.wordpress.com/) eller Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke (http://lindegaarden.wordpress.com/), en blog som kom på Kulturarvsstyrelsens liste over Årets museumshits 2011.

Udfordringen ved disse tidsafgrænsede blogs er at afslutte dem ordentligt. Et fint eksempel på dette er den blog som Historiska Museet i Stockholm lavede i forbindelse med deres udstilling Sveriges Historia. Bloggen fulgte tilblivelsen af udstillingen og takkede af en måneds tid efter åbningen af udstillingen http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria/2010/06/21/bloggen-och-de-101-inlaggen/.

Den Gamle Bys brug af blog

I denne uge kastede min arbejdsplads, Den Gamle By, sig for alvor ud i blogmediet. En first mover kan man ikke kalde os, men bag initiativet ligger en nøje overvejelse omkring, hvilke emner som blogmediet er bedst egnet til at videregive vores viden, synspunkter og oplevelser igennem. Bloggene og formen er også planlagt, så det er emner museet kontinuertlig kan blogge om og langsomt opbygge en læserskare til.

Historiske Haver

Tre af bloggene er specifikke emneblog. Den ene dyrker et generelt stort blogemne, haven. Bloggen viser som andre haveblog årets gang og har så det twist, at den særlige viden museet har om tidligere tiders havebrug og gartnerpraksis også bliver formidlet. En anden klar emneblog er om en af museets kærneområde julen. Hver jul er museets et naturligt førstevalg for mange familier og venner, der gerne vil kombinere en fælles juletur, med julestemning skabt af forskellige tiders måde at fejre julen på. Den viden museet har om emnet kommer nu ud i bloggen og juleinteresserede der søger information på nettet vil forhåbentlig blive oplyst her efterhånden som bloggen vokser. En tredje emneblog handler om Aarhus. Det er et af museets ansvarsområder, men bloggen vil ligesom de omtalte fortidsmindeblogs ikke være der, at museet fortæller om deres formelle ansvarsområde, men det bliver mere et kalejdoskopisk blik på Aarhus før og nu med bidrag fra forskellige af museets ansatte.

DGB Bag Facaden

To blog vil mere kunne betegnes som organisationsblog. Den ene er Bag Facaden bloggen, der som navnet antyder fortæller om processerne bag museets udstillinger, aktiviteter mv. Blogindlæggets natur er at være personlige, og det er skal det også være på denne mere organisationsorienterede blog, ved at afsenderen på det enkelte indlæg er tydelig og at bidragsyderne har deres egne emner de skriver om. Den anden organisationsorienterede blog er Aarhus og 2. Verdenskrig, der bliver en kanal som museets afdeling Besættelsesmuseet i Aarhus kan bruge til nemt at dele historie, billeder mv. Bloggens klare fokus om Anden Verdenskrig vil formodentlig også gøre, at bloggen bliver bruge på samme måde som de specifikke emneblog bliver.

museumsdirektørens blog

Den sidste blog er Museumsdirektørens blog, der bliver en mere causerende blog, men også en mere holdningspræget blog, hvor Den Gamle Bys direktør Thomas Bloch Ravn kan poste tanker og meninger, f.eks. i det seneste indlæg om Kulturministeriets tanke om at sammenlægge en række specialmuseer under Nationalmuseet. Den holdningsbetonede blog er en type, som ses meget i avisernes bloguniverser, hvor politiker, NGO repræsentanter med videre på den måde deltager i den offentlige debat, men typens ses ikke ofte i kulturlivet. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om blogs af denne type drevet af et museum. I aviserne eller andre nyhedsmediers blogge har jeg også kun stødt på Kvindemuseets Merete Ipsens blog i www.stiften.dk.

Ingen af Den Gamle Bys blog er tænkt som korterevarende projektblogs. Før lanceringen var der derimod flere diskussioner om, hvilke emner der kunne blive ved med at blive blogget om, og arbejdet med bloggen er planlagt så det kan passes ind i museets andet arbejde for at undgå, at det at blogge der efter en kortere tid bliver en irriterende byrde i stedet for at være den glæde det er, at dele viden med andre og se at det bliver modtaget.

DGB Aarhus og WW2

Museerne har meget indhold og blogmediets hurtige og nemt delbare facon gør det oplagt at bruge til at dele museets historier. Udfordringerne er at sikre bloggen en god base i organisationen så de blive vedligeholdt og dermed giver optimale udbytte både for læserne og museerne. Bloggens indhold skal naturligvis også gennemtænkes og derunder at skribenterne skal vende sig til webkommunikationens krav om hurtigt at fange opmærksomheden gennem billeder, klare overskrifter og godt opbrudte tekster. Det bedste udbytte opnås, hvis blogindlæggene er nemt delbare. Personligt kan jeg bedst lide hvis de er organiseret i de gængse bloguniverser (blogger, wordpress mv.) der følger med genres udvikling, i stedet for at være indlejret som del at museernes organisationshjemmesider, da disse alt for ofte ikke er klar definerede i deres udtryk eller bedst muligt optimerede til deling og kommentering. At indlejringen har andre fordele mht. at holde læserne på hovedsiden er så en helt anden diskussion.

Omtalt museumsblogs

Arkens weblog 2005-2006 http://arken.blogs.com/arken_blog/

Brooklyn Museum’s behind-the-scene blog http://www.brooklynmuseum.org/community/blogosphere/

Den Gamle Bys Bag Facaden http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/

Den Gamle Bys Julehistorier http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/

Den Gamle Bys Historiske Haver http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/

Den Gamle Bys Museumsdirektørens blog http://blog.dengamleby.dk/museumsdirektoren/

Den Gamle Bys Aarhus Flashback http://blog.dengamleby.dk/aarhusflashback/

Den Gamle Bys Aarhus og 2. Verdenskrig http://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/

Historiska Museets Sveriges Historie http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria

Kroppedal Museums Nyere tid http://kroppedal.dk/nyere-tid/blog-nyeretid/

Medicinsk Museions blogs http://www.museion.ku.dk/da/category/blogging-13/

Moesgård Museums Fortidsmindeblog http://fortidsmindermoesmus.wordpress.com/

Moesgård Museums Bispetorv http://bispetorvet.wordpress.com/

Museerne Vordingborgs Fortidsmindeblog http://iloapp.museerne.dk/blog/fortidsmindeblog?Home

Museet for Søfarts Fyrskibet : http://fyrskibet.dk/

Nationalmuseets Kokkepigen: http://kokkepigen.natmus.dk/

Nationalmuseets direktør Carsten U Larsens rejseberetning fra Galatheaekspeditionen i 2007 http://natmus.blogspot.dk/

Nationalmuseets runer og mønter blog : http://runer-moenter.natmus.dk/

Nina Simons Museum 2.0 http://museumtwo.blogspot.dk/

Powerhouse Museum’s Photo of the Day http://www.powerhousemuseum.com/imageservices/

Powerhouse Museum’s Inside the Collection http://www.powerhousemuseum.com/insidethecollection/

SMKs blog http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/

Sydvestjyske Museers udgravninger ved Ribe Domkirke http://lindegaarden.wordpress.com/

3 kommentarer

Filed under Digitale medier