Tag Archives: offentlig rum

Det offentlige rum – Bydrømme i Aarhus og Det offentliga rummet i Hässelholm

IMG_3734 (2)

Mange museer bringer også deres historier ud i det offentlige rum. Når det sker som en udstilling ses det mange gange i form af, at der laves plancher med billeder og tekst, som i en periode så placeres i byrummet. Eksemplerne er mange.

IMG_1607

Udstilling i Brno i maj 2018, der markere 100 året for etableringen af Tjekkoslovakiet

IMG_4019

Udstilling om Aarhus Havn som Aarhus Stadsarkiv havde placeret ved havnen, mens der i august 2018 blev afholdt VM i kapsejlads

L IMG_6931

Naturhistorisk Museums Urban Habitat udstilling, der i sommeren 2017 er del af Aarhus 2017, den europæiske kulturhovedstad

Det er også eksempler på nogle museer, der udfordre genren enten ved at iscenesætte udstillingen så den mere ligner et rum i et museum eller ved at gå den anden vej ved at vise de udstillede værker/genstande på en måde, der mere er lig anden brug af det offentlige rum. Det første type opstilling oplevede jeg i sommers på stationen i svenske Hässelholm og den anden type er det muligt at opleve i disse uger i Øgadekvarteret i Aarhus.

IMG_4108

Det offentliga rummet

Det offentliga rummet er en kunstudstilling på togstationen i Hässelholm. Udstillingen indeholder en række godt reproduktioner værker fra Sveriges store kunstmuseum Nationalmuseum i Stockholm.

IMG_3727

I udstillingen er der en række temaer som ”Gemanskab och anomymitet” og ”Kontrovertioelt eller korrekt” som man kan læse mere om mens man venter på toget og man kan også høre udstillings kurator Per Hedström fortælle om temaerne og nogle af værkerne i appen Det offentliga rum / Public Space (en del af Nationalmuseums app). Projektet er lavet i er samarbejde mellem Jernhuset, som administrere stationen og Nationalmuseum.

IMG_3730

Bydrømme

Den 8. august 2018 åbnende Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse. Udstillingen markere Thomas Kruses 75 års fødselsdag og vises tre steder: I Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, i foyeren i kulturhuset Godsbanen og i byrummet i Øgadekvarteret.
På museet vises udstillingen som en del af museets permanente udstilling Genkendelsens glæde som viser ældre danske plakatklassikere af f.eks. Aage Rasmussen og Arne Ungermann til plakater af nulevende større danske plakatkunstnere som Per Arnoldi, Finn Nygaard – og Thomas Kruse.

IMG_4143

IMG_4149

I Foyeren i Godsbanen, hvor der er gratis adgang vises de fleste af udstillingens plakaterne, i alt 125 styk.

IMG_4078

Bydrømmeudstillingen på Godsbanen

IMG_4057

Linoleumstryk og rockmusik – ved åbningen af udstillingen var der musik fra Røde Mor, en kunstnergruppe Thomas Kruse selv var medlem af i 70’erne.

Et særligt element ved udstillingen er den del, som er i Øgadekvarteret i Aarhus, Thomas Kruses eget hood. Der vises der i alt plakater 10 steder i en rute fra Børnenes Jord og til Den Gamle By. Plakaterne er samlet nogle stykker af gangen og er sat på plankeværker og husfacader og bliver dermed præsenteret som plakaten gerne er tænk: Som kommunikation i det offentlige rum.

IMG_4127

Hvor udstillingen på museet gerne tager en gentand fra virkeligheden og inde på museet så må forklare konteksten, så tager denne museumskuraterede udstilling værker og placerede dem i den kontekst værkerene er skabt til: Byrummet. Og for Thomas Kruses plakater er i særligt grad gældende i Øgadekvateret, da det er et sted hans plakater ofte ses som del af byrummet. Da jeg forleden var rundt i kvarteret for at se udstillingen støtte jeg også på andre Thomas Kruse plakater, der var hængt op fordi de skulle gøre det plakater kan: Skabe opmærksomhed om et emne/begivenhed/produkt mv.

IMG_4103

På “Kig lige her” standeren ved Børnenes Jord er der Thomas Kruse plakater som gør opmærksom på arrangementer i lokalområdet

IMG_4104

– og længere nede af planleværker er der Thomas Kruse plakater som del af Bydrømme-udstillingen

Udstillingen Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse kan ses på Godsbanen frem til 29. august 2018 og i Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og i Øgadekvaterets byrum frem til 30. september 2018.

IMG_4089

Link

Det offentlige rummet:
https://www.nationalmuseum.se/utst%C3%A4llningar/p%C3%A5-annan-plats/det-offentliga-rummet

Bydrømme – Aarhus-plakater af Thomas Kruse:
https://www.danskplakatmuseum.dk/udstillinger/bydroemme-aarhus-plakater-af-thomas-kruse/

Reklamer

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Superkilen

”I dag har vi ikke rigtigt noget, vi skal i gaden af nødvendighed” skrev Karsten R.S. Ifversen i gårsdagens udgave af Politiken og causere videre om vigtigheden i at forholde sig til og fornyer byens rum. For selvom byens rum har en mindre praktisk betydning end før, så er det alligevel her, at man ansigt til ansigt mødes med sine medborgere.

Superkilen_l_Wien_Italien_2305

Superkilen

En omtalt byfornyelse i 2012 var Superkilen på Ydre Nørrebro i København. Bag udformningen af projektet stod kunstnergruppen Superflex, og tegnestuerne BIG og Topotekst. Superkilen er et tiltrængt rekreativt område og samtidigt en underholdende tur gennem forskellige landes måde at designe elementer til det offentlige rum på. Her er italienske gadelygter, polske kloakdæksler, amerikanske reklamer, bulgarske skakborde, engelske skraldespande, marokkanske springvand og meget mere – i alt over 100 ”parkdele” samlet ind fra hele verden.

Superkilen_2322

Som det bør og skal være, har der været debat om indretningen af parken. Et offentlig rum som dette er om noget skabt til lokale brugere, og derfor vil det gudskelov i dag også være utænkeligt at indrette det uden krav om borgerinddragelse. Der har været borgere, som har været med til at vælge elementerne i parken, hvilke gør, at kilens opdragsgiver kan tikke medinddragelsespunktet af, men det gør det jo ikke automatisk til et lydefrit medinddragelsesprojekt. Der har været kritik af, at parken var for konceptualiseret og for lidt grøn. At vælge at give denne multikulturel del af København en park med elementer fra hele verden kan også nemt komme til at virke fortænkt og vel politisk korrekt, men at parken virker godt konstrueret skyldes, at det er et skægt stykke offentligt rum at gå igennem.

Nu kan jeg ikke trække på den erfaring at bo på Ydre Nørrebro og have min familie som daglige brugere af kilen, men som udefrakommende besøgende giver parken god mening. Konceptet bruger en af de historier (det multikulturelle) der i forvejen er knytte til området, den perspektivere samtidigt fortællingen gennem sit valg af elementer og først og fremment er det et underholdende sted at være.
Superkilen gør noget som de etnografiske museer ofte også prøver på: At vise sammenhæng og forskel mellem forskellige kulturers måder at indrette dagliggaden på. Superkilen gør det så i en sammenhæng som museerne nogle gange kan have svært ved at etablere lige så nemt og elegant. Når museerne f.eks. skal fortælle om nordamerikaske indianeres ritualer sker det gennem montre, tekst og billeder – og meget langt fra det ritual der fortælles om. Den kontekst skal skabes gennem tesktliggørelse med det tab af indlevelse det medfører. I Superkilen er konteksten – en offentlig park – der allerede, og der er indenfor denne ramme at de udstillede/udvalgte elementer har sin naturlige plads. De udvalgte parkelementer (bænke, legesager, lamper mv.) er både er velkendte og fremmedartede og giver dermed den refleksion om hvordan vi indretter vores dagligliv og samfund, som jeg synes er et af de ypperste formål med den kulturhistoriske udstilling.

Superkilen_skak_Sofia_2316

Risikosamfundet

Det er ikke alt der i dag er som det var tænkt, da kilen skulle anlægges og som elementerne var konstrueret, da de stod på det oprindelige sted.
Nogle af parkelementerne ikke var holdbare nok til den brug de blev udsat for eller den hærværk de blev udsat for i Danmark, og nogle af dem var ikke sikre nok til at stå i et dansk offentligt rum. Her viser projektet indirekte også noget om vores måde at indrette offentlige rum på. Danmark er i dag et risikosamfund hvor der tænkes over hvad der kan gå galt og der så bliver taget forbehold for det. Derfor må der ikke være legeredskaber, hvor børn kan falde for langt ned eller bænke der kan svinge for meget og dermed ramme andre der står for tæt på.

Superkilen_leg_SantaMonica_Kabul_2308

Forrest fitnessringe og barre fra Santa Monica, USA og bagerst gynger fra Kabul. Gyngerne blev først forkortet (man må ikke gynge helt så højt i København som i Kabul) og da vi besøgte parken var gyngerne helt væk.

Superkilen_Thaiboksning_2330

Thaiboksering fra Thailand, nu uden torvene om ringen.

Superkilen_haengebænk_Bagdad_2334

Hængebænk fra Bagdad, hvor sidde-elementet nu ikke længere er der

Men meget af det der er i kilen fungerer godt og har en ønsket funktion – at være et offentligt rum, hvor man kan mødes med dem man kender eller falde i snak med andre. Og så er den varierede indretning af kilen underholdende for de nysgerrige. Her er en leg min lille gruppe havde på vej ned gennem kilen: Hvor kommer hvilke bænken fra?
Der kan vælges mellem Prag, Miami, Cuba, Ljubliana, Lissabon, Bruxelles, Vallilodad, São José og Skövde i Sverige.

Løsningen kan ses på de små skilte ved bænkene (eller ved at klikke på billederne eller bruge den udemærkede app’en til Superkilen: http://superflex.net/tools/superkilen_app).

Superkilen_b_Bruxelles_2318

Superkilen_b_Cuba_2323

Superkilen_b_Lissabon_2300

Superkilen_b_Ljubliana_2306

Superkilen_b_Miami_2307

Superkilen_b_Prag_2301

Superkilen_b_SaoJose_2309

Superkilen_b_Skovde_2311

Superkilen_b_Valladolid_2317

Link:

http://superkilen.dk/

http://da-dk.facebook.com/pages/Superkilen/153542751360190 bl.a med film og historier fra nogle af de brugere der har været med til at finde elementer til parken.

3 kommentarer

Filed under Diverse, Kulturhistorie