Tag Archives: registrering

Forskning og museer

Museernes forskning skal bruges til at understøtte museets overordnede funktion om at formidle viden og give nye erkendelser til befolkningen – og det kunne være godt, hvis museernes forskning fremover også kunne bedømmes ud fra den funktion.

I sommer udgav Slot- og Kulturstyrelsen publikationen Danske museet i tal 2013-2017, der er en opsamling af de tal som de danske statsandekendte museer (men ikke statsmuseerne) har indberettet til Slot- og Kulturstyrelsen i perioden 2013-2017. Over 100 museer deltager i undersøgelsen og deriblandt alle museer med større formidlings- og forskningsambitioner på nær Frederiksborgmuseet, der jo er privat, og Nationalmuseet, SMK, Det Grønne Museum, Hirschsprungs museum og Statens Naturhistoriske Museum, der er statslige og derfor ikke referere til Slot- og Kulturstyrelsen. Oversigten indeholder data om indtjening, personalets og bestyrelsernes kompetencer, antal arrangementer, undervisningstilbud, forskning og meget andet.

Danske Museer i tal 2013 2017

Jeg har lige læst afsnittet om forskning og har også selv den baggrundsviden om undersøgelsen, at jeg hvert år har fornøjelsen af sammen med kollegaer, at finde tallene frem fra min institution. Publikationen viser, at der er fra 2013 til 2017 har været en stort stigning i både antallet af forskningspublikationer (fra 462 til 575) og fagfællebedømte publikationer (fra 176 til 301). Det er på sin vis godt nok, men samtidig er det for mig ikke et udtryk for hele den forskning, der laves på museerne, da undersøgelsen blindt har overtaget universiteternes måleenheder for forskning. Selvfølgelig skal forskningen være originalt og transparent, men museernes forskning behøves ikke at stræbe efter de samme værdi universiteternes har med bestemte tidskrifter, der giver bestemt belønning. Hvorfor ikke? Fordi museernes forskning efter min mening har et lidt andet sigte end universiteterne, da museerne har en noget som universiteter ofte mangler: Et publikum og en mission om at være noget for det publikum. Hvor forskningen på universiteterne gerne et tænkt som et selvstændig mål, og en nødvendighed for de ansattes meritering, er forskningen på museerne en integreret del af et større sigte: at formidle viden til de besøgende. Museerne er i deres kærne ikke tidsskrifter eller forlag, og den primære kommunikationsform er ikke skrift, men rum, genstande, stemninger og billeder. Udstillinger og arrangementer på museer kan ikke skrives eller tilrettelægges som et peer review artikel eller et forskningsseminar. Et det så dårligere forskning de museumsansatte udøver? Nej, det kan være grundig og nødvendig forskning, men det kan bare ikke bedømmes på samme måde, som den forskning universiteternes peer review-system forlanger. Resultaterne kommer til gengæld langt bredere ud – også til folk der aldrig kunne drømme om at læse fagbøger og videnskabelige tidsskrifter.

Registrering og forskning

Der er også en anden form for basis for forskningen, som museerne dagligt bedriver. Det er undersøgelser i og registreringen af museernes genstande. Langsom tilføjes der mere data til den materiale kultur- natur- og kunsthistorier og dermed skabes der mulighed for at kunne undersøge nye sammenhænge. Museumsansatte bruger denne viden til at skabe udstillinger og i nogle tilfælde også digitale oversigter, som der er nem digital adgang til. I oktober åbnede Sydvestjyske Museer f.eks. adgangen til sol.sydvestjyskemuseer.dk, deres database over arkæologiske fund og tidligere på året kunne Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By frigive Aarhusbilleder.dk, en billeddatabase over billeder fra Aarhus, der løbende bliver udvidet. Et lignende arkiv- og museums samarbejde omkring billede findes også andre steder, f.eks. i København med sitet kbhbilleder.dk, der blev lanceret for et par år siden.

Ligesom at arkivernes og universernes kildesamlingsudgivelser gennem tiden har været vigtige og nødvendige byggesten i forskningen (noget der i dag bare ikke giver meget peer review kredit), så er museers registreringspraksis også nødvendig for at få udvide den viden vi har. Mest brugbart er det, når data om et emne er samlet og det nemt og enkelt kan tilgå. Et eksempel på dette er databasen textilnet.dk, der er en digital ordbog over historiske begreber for dragt og tekstil. Projektet, der i dag hostes i Den Gamle By, er skabt et samarbejde mellem blandt andet Den Gamle By, Nationalmuseet og Designmuseum Danmark, og har fra dets begyndelse bygget på musealregistreringspraksis, ved at den første kærne i projektet var oplysninger samlet i en række tidligere museumsinspektørers tekstilkataloger. Projektet er på den måde på at årtiers observationer og noter i museernes samling, der nu er blevet gjort tilgængeligt og anvendelige for historiske forskning og nutidige tekstilprojekter.

textilnet

Projekter som textilnet.dk kan ikke lige få et mærke som peer reviewed eller blive set som en artikel – de måleenheder forskningen på museernes er blevet bedømt ud fra Danske museer i tal. Det kan måske være svært at ændre kriterierne, men det det ændre ikke ved, at forskningen på museerne er meget mere end artikler, og at det har den store fordel, at det når ud til både de folk, der læser artikel og dem der ikke gør det.

Link

Publikationen Danske museet i tal 2013-2017
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Services/Publikationer/Danske_museer_i_tal_2013-2017._Rapport.pdf

Nævnte museumsdatabaser
http://sol.sydvestjyskemuseer.dk/
https://www.aarhusbilleder.dk/
https://kbhbilleder.dk/
http://textilnet.dk/

En artikel som jeg har været inspireret i forbindelse med dette indlæg er den svenske museumsdirektør Anna Hansens Epale blogindlæg, der omhandler forskning på de svenske museer:
https://epale.ec.europa.eu/sv/blog/samverkan-kring-forskning-varfor-ar-det-svart

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Diverse