Tag Archives: scenografi

Carrières des Lumières – en fortælling med værker af Bosch, Brueghel og Archimboldo

Man tager et kæmperum, nogle kunsthistoriske mesterværker og tilsætter projektion, animationer og musik – voila, så har man en fortælling og et billedshow, der omgiver og griber en.

DSC_0450

Jeg var i den sydfranske by Les Baux-de-Provence i sidste uge for at opleve Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux , der bliver vist i en enorm kalkstensmine. Jeg kom dertil med høje forventninger og blev ikke skuffet, men i stedet overasket over, hvor meget dette rum i kombination med billederne og musikken kunne påvirke mig.

IMG_7962

Rigtigt mange af billederne er ikoniske kunsthistoriske værker, f.eks. Hieronymus Boschs Dommedag og Lysternes have, Giuseppe Archimboldos frugtansigter i De fire årstider og Pieter Brueghel d. æ og Pieter Brueghel d. y’s vinterlandskaber og malerier af fester og bryllupper på landet. Jeg havde inden besøget forestillet mig, at jeg ”kom ind i malerierne”, men det som jeg snarere oplevede var at blive omsluttet af billederne. Der var stadig distancen til værkerne, men gennem sammenstilningen og animationer af billedernes motiver fik værkerne et yderligere lag, og tilsammen opstod en ekstra fortælling samtidig med, at man undervejs opdagede nye detaljer i nogle af de ellers kendte værker.

IMG_7915

Billedfortællingen var primært bygget op omkring stærke og udtryksfulde billeder fra Hieronimus Bosch, Giuseppe Archimboldo og den flamske malerfamilie Brueghel, men der blev også brugt malerier fra enkelte andre 1500 – 1600 tals kunstnere som f.eks. Abbel Grimmer, Jan Davidsz de Heem og Jan van Kessel d.æ.

IMG_7947

Animationerne af malernes figurer og overgangene mellem billederne er tydelige tilføjelser til værkerne, men showet i Carrières des Lumières er heller ikke en Bosch, Brueghel og Arcimboldo udstilling, hvor værket skal stå alene, men i stedet en billedfortælling, der tager udgangspunkt i kunstnernes motiver.

DSC_0452

Jeg har ikke et dybt kendskab til de malere, men min oplevelse var, at showets tre instruktører Gianfranco Iannuzzi, Renato Gatto og Massimiliano Siccardi fint havde fanget stemninger og følelser i værkerne og dermed talte med og ikke mod kunstnerne.

Og så var der musik, som fyldte hele rummet. Der var et stemningsmættet soundtrack fra Vivaldi fortolket af Max Richter over Carl Off og Mussorgsky og afsluttende med en liveversion af Led Zeppelins Stairways to Heaven. Og det gjorde det som musik kan, at underbygge følelser og sætte stemninger.

DSC_0467

DSC_0475

Det helt særlige og unikke ved Carrières des Lumières var dog hverken musikken eller instruktionen af projektionerne, men rummet. Denne store forladte kalkstensmine med dens store indhuggede lige flader, der skaber nye rum og fornemmelser af rum. Ved at bevæge sig rundt opdagede man nye motiver eller så sammensætningen af fortællingen på nye måder. Nogle af gæsterne fandt steder, hvor de blev i lang tid, mens andre hele tiden opsøgte nye betragtningsvinkler. Oplevelsen i Carrières des Lumières har dermed udstillingsmediets særlige rumlige karakteristika ved, at den besøgende med sine bevægelser og positioner er med at skabe fortællingen, sammenhængen og stemningen.

DSC_0456

Udover forestillingen Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux der varer 30 min vises en anden kortere forestilling Georges Mésliès, le cinémagicien. Den bygger over filmpionerens Mésliès’ verden og værker. I alt lavede Mésliès omkring århundredeskiftet omkring 600 film, hvor Rejsen til månen er den mest berømte. Showet var korte sekvenser fra Mésliès’ film, animerede figurer derfra og stemningsbilleder fra teater og perioden omkring 1900.

DSC_0437

DSC_0480

Også det var et flot produceret show fyldt med detaljer og en meget omsluttende oplevelse. Personligt kunne jeg konstatere, at Bosch, Brueghel, Archimboldo gav et større indtryk på mig end Georges Mésliès, le cinémagicien. Det kan godt have noget med instruktionen at gøre, men jeg tror også, at det var fordi, at jeg havde lidt mere kendskab til grundmateriale i fortællingen med 1500-tals malerne og fordi, at den kunne tolkes som en mere universel fortælling om emner som skabelse, begær, fest, menneskets hårde slid, tro, staf og forløsning.  Georges Mésliès, le cinémagicien var mere en hyldest til Mésliès, og udbyttet af den oplevelse vil nok hænge sammen med ens kendskab til ham eller den tidlige cinegrafi.

IMG_8004

Minen, Carrières des Lumières, blev første gang udnyttet som scenografisk rum i 1977 af den tjekkoslovakiske scenograf Joseph Svoboda, der var en af personerne bag det spektakulære Laterna Magika teater i Prag. Siden 2013 er stedet drevet af den franske kulturarvsaktør Culturspace og har i det regi haft shows med bl.a. Gauguin, Van Gogh, Klimt, Michelangelo og Leonardo de Vinci. Minen ligger i udkanten af en anden provencalske attraktion, nemlig byen Les Baux-de-Provence med ruinen af et middelalderslot øverst og den lille pittoreske landsby klemt ind langs bjergsiden.

IMG_8046

Les Baux-de-Provence er udenfor alfavej, og kombinationen af den idylliske by, slotsruin og Carrières des Lumières er utvivlsom en god kombination for alle, da de sammen styrker et reason to go, på samme måde som de tre store museer i Aarhus, Den Gamle By, ARoS og Moesgaard Museum efter museernes udvidelser eller genåbninger de sidste 10 år samlet har kunne sætte byen mere på attraktionslandkortet, og har været med til at tiltrække mange forskellige besøgende fra kulturturister over børnefamilier og til krydstogsturister. Der er attraktioner ikke konkurrenter, men partnere som sammen tiltrækker besøgende.

Jeg var på denne tur taget afsted for at opleve Carrières des Lumières, men det var rigtigt fint at slottet på toppen af bjerget også var det (og man blev naturligvis opfordret til at købe en kombinationsbillet til begge sites), og det endte da også med, at frokosten blev indtaget i den lille by til gælde for stedets turistøkonomi.

IMG_8025

Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux havde premiere i marts og vises frem til 7. januar 2018. Til marts 2018 sættes et ny billedfortælling op i minen baseret på Picassos værker. Hvis min vej måtte gå til Sydfrankrig i 2018 kunne jeg bestemt godt overveje et gensyn med Carrières des Lumières og Culturspaces måde at give ekstra fortællinger til kunsthistoriske værker. Den måde som rummet bliver brugt til at give et andet liv til de todimentionelle værker virker utrolig godt og kan bestemt anbefales. Der skabes både nye fortællinger og fremhæves detaljer i grundmaterialer.

IMG_7924

Link:

Carrières des Lumières: http://carrieres-lumieres.com/

360° film fra Bosch, Brueghel, Archimboldo – Fantastique et Merveilleux: https://youtu.be/sPLEm9ULx7k

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Kunst, Udstilling

DASA i Dortmund og 17. Szenografie-Kolloquium

Jeg har i denne uge deltaget i et seminar om udstillinger som sociale rum.

IMG_5116 DASA

Seminaret fandt sted på et museum, der med sine tre fokuspunkter, Mensch, Arbeit & Technik, og sit oprindelige navn Deutsche Arbeitsschutzausstellung kan synes at have noget vel tekniktungt over sig . Museet, der i dag er kendt under forkortelsen DASA, ligger i den sydlige del af Dortmund tæt ved byens universitet og er en del af det statslige Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin.

DASA – scenografi og interaktion

De første udstillinger i DASA åbnede i 1993 og fra begyndelsen har institutionen haft en undervisningsmæssigt funktion i forhold til oplysning om arbejdsliv og arbejdssikkerhed. På nogle måder lidt tunge og specifikke emner, og nok også derfor har museet også gjort en indsat for at formidle og tilgængeliggøre stoffet.

IMG_5040 DASA

Hand-on med strøm i !

Scenografi er et af museets tydelige virkemidlerne og flere af dem jeg talte med ved seminaret i Dortmund fremhævede, hvordan at DASA for 20 år siden var med til at vise nye veje for tyske museer i brugen af scenografi.
På museet er der opbygget flere virkelighedstro rum, hvor arbejdssituationer vises, det kan være fra et sygesengsmiljø, inkl. et handikaptoilet til en byggeplads i en af museets gårdrum.

IMG_5066 DASA

IMG_5067 DASA

IMG_5068 DASA

IMG_5101 DASA

Der er også montreudstillinger og fritstående genstande i rum, hvor der også er arbejdet med scenografiske virkemidler.

IMG_5078 DASA

IMG_5091 DASA

Og så er der rum, hvor genstande. og materialevalg er brugt som virkemidler i mere æstetisk eller immersivt fokuseret rum.

IMG_5020 DASA

IMG_5070 DASA

DASA er et museum med rigtige mange forskellige genstande, der illustrere arbejdsliv og i blandt dem også nogle ret så stor elementer. Der er en hel kontrolpult til et kraftvarmeværk og i Stahlhalle er der både maskiner fra stålindustrilen, en brandbil, en sporvogn og en resterne af et udbrændt tankbilførerhus efter tankbilen i høj fart ramte en iskiosk i Herborn.

IMG_5104 DASA

Der er personale i museet som demonstrere arbejdsgange, blandt andet mødte jeg demonstration i afdelingen om trykningens udvikling. Andre steder kan man selv interagere med udstillingen. Her kan interaktionen være bygget op om enkelte genstande og deres funktion.

IMG_5083 DASA

Ved kontroltårnet kunne fly sendes afsted

IMG_5037 DASA

En dag på laboratoriet …

Interaktionen kan også have som fokus at illustrere kræfter og elementer, f.eks. elektricitet, og i særudstilling Wie geht’s om unge, helbred og arbejdsliv kan man personliggøre besøget ved at vælge en person og leve sig ind i hans eller hendes rolle. Jeg valgte Sandra, der viste sig at have fået Larmschwerhörigkeit, tinnitus-problemer, på grund af hendes arbejde på et mekanikerværksted.

IMG_5050 DASA

IMG_5056 DASA

DASA’s Szenografie-Kolluium

Museet interesse for scenografiske virkemidler, samt den daværende direktørs kontakter blandt udstillingsarkitektbureauer gjorde, at der opstod en tradition for at holde seminarer om scenografi på museet. Ud over museet har scenografi-studiet på Fachhochschule Dortmund også været en aktiv part i seminarierne.

IMG_5028 DASA

Studerende fra FH Dortmund var med til at iscenesætte rummene ved seminaret og havde blandet arrangeret, at vi alle sad ved et stor bord, hvor flere af seminarets deltagere blev projiceret ned på

I år blev det 17. Szenografie-Kolluium afhold der som tema havde Ausstellung als sozialer Raum. De ca. 200 deltagerne var både fra udstillingsbureauer og museer og oplæggene ligeså, samt fra universitetsforskere.
Ud over et indlæg om, hvordan at Den Gamle By arbejdet med udstillingen som et socialt rum, var der præsentationer af blandt andet: DASA’s brug af interaktivitet i forhold til skoler, det kommende nyindrettede Museum für Kommunikation i Frankfurt, inklusionsarbejde på Kreuzberg Museum og eksempler på projekter fra blandt andet tegnestuerne Vehovar & Jauslin’s og Ralph Appelbaum Associates.

IMG_5033 DASA

Oplæg ved 17. Szenografie-Kolloquium

Seminaret blev indled af et foredrag af Luise Reitstätter fra Universität für angewandte Kunst i Wien. I hendes analyse af udstillingen som interaktionsrum gennemgik hun blandt andet de tilstande, som hun i hendes undersøgelse havde observeret de besøgende i: gehen, stehen, lehnen, sitzen, eintauchen, erfahren, vertiefen, verstehen, pausieren, besuchen, beobachten, versammeln, vereinzeln, assoziieren, vermitteln, festhalten, inszenieren, vergemeinschaften, verabschieden.
Jeg lader listen stå som en teaser. Hvis man vil vide mere må man vente til at publikationen fra seminaret udkommer i begyndelsen af næste år.

IMG_5032 DASA

DASA er med sit emne ikke et oplagt turistudflugtsmål og tiltrækker nok kun de særligt interesserede eller dem der kommer gennem undervisningsforløb, men det er et formidlingsmæssigt spændende og varieret museum.

IMG_5112 DASA

Dragt i 100% asbest – en Arbietsschutz foranstatning, der viste sig at have bivirkninger

Jeg blev også glædeligt overrasket over seminaret, både mht. indlæggene og diskussionerne i og uden for foredragssalen.

IMG_5110 DASA

Seminar-pause i museets Energie-halle

Hvis man har fulgt med i tysk i folkeskolen og kan bruge det, så er DASA’a scenografi-seminarer et godt sted at få en ide om nogle af Tysklands mange museumsprojekter og møde folk fra de mere end 200 store og små udstillingsbureauer, der er i landet. I Danmark har der nok været en tendens med mere at se mod England og de andre nordiske lande, men ved selvsyn kunne jeg konstatere, at Tyskland også har en meget aktive museumsverden, der både laver klassiske og udflippede formidlingsprojekter, og eksperimenterer med blandt andet æstetik, inklusion, interaktion og påvirkning af gæsternes sanser og følelser.

Link

DASA Arbeitswelt Ausstellung:
https://www.dasa-dortmund.de/startseite/

Video om DASAa aktuelle særudstillingen Wie Geht’s (30.06.16 – 12.02.17):

Program for 17. Szenografie-Kolloquium in der DASA:
https://www.dasa-dortmund.de/fachbesucher/szenografie-in-der-dasa/kolloquium-2017/
Konferencen hashtag var #szeno17

IMG_5023 DASA

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Seminar og konference, Udstilling

Gladiator på Moesgaard – brug af film til at skabe rum

Gladiator – Colosseums Helte på Moesgaard Museum er en særudstilling, der er værd at besøge, alene på grund af udstillingens brug af film og rumlig oplevelse skabt gennem film og scenografi.

Gladiator - Colosseums helte

Udstillingens emne om mænd, der kæmper til døden mod hinanden eller vilde dyr er i sig selv fyld med spænding, foragt og fascination, og det har Moesgaard også formået at formidle bredt på grund af udstillingens store centrale rum. Der træder vi som museumsgæster ind i Colosseum. Fra første parket ses arenaen og i en dragene 20 min. sekvens følger man publikums komme og kampene, der går i gang. Det er ikke kun en projektion, der viser handlingen, men flere skærme og projektioner rundt i lokalet.

Gladiator - Colosseums helte Gladiator - Colosseums helte Gladiator - Colosseums helte

Bag de besøgende, der står på gulvet og ser på arenaen, er der en tribune, man også kan gå op og se handlingen fra (og ved sin tilstedeværelse på tribune samtidigt skabe mere liv i rummet) og i loftet er der baner af stof, en solafskærmning, der glider ind over publikum. Sammen med resten af scenografien i rummet er det alt sammen med til at få museumsgæsterne til at føle, at de er tilstede – her i Colosseum sammen med gladiatorerne.

Gladiator - Colosseums helte Gladiator - Colosseums helte

Resten af udstillingen er ikke nær så spektakulær. Der er først og fremmest montre med genstande. Og der er tekster, der desværre nogle steder er vanskelige at læse og flere steder er meget lange. Det er information og vidnesbyrd man som gæst kan dykke ned i, hvis fortællingen fra der store rum har vagt interesseren.

Gladiator - Colosseums helte

Museet har valgt at prioritere at lave en imponerende filmisk introduktion – og det er et godt valg. Filmene er professionelle lavet og samtidigt er det meget mere end film. Filmene skaber et rum, som man som besøgende er med til at give liv. Museets særlige kvalitet som rumlig formidlings- og oplevelsessted bliver udnyttet – og med andet end de arkæologiske genstande, der ellers synes at måtte have været det oplagte i et emne fra Romerriget. Den filmiske og scenografiske formidling er med til at få historien om gladiatorerne bred formidlet. Den er også med til, at formidlingen når og engagerer flere end de gæster, der på forhånd har interesseren og tålmodigheden til lange tekster og oplyste montre.

Gladiator - Colosseums helte

Gladiator – Colosseums Helte vises på Moesgaard Museum frem til 11. september 2016.

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Udstilling

Nye museer – Moesgaard Museum

I dag åbner Moesgaard Museum for offentligheden – og der er god grund til at ønske museet, offentligheden og alle interesserede i dansk forhistorie for tillykke med det nye udstillingssted. Jeg var forbi museet i går til den officielle åbning. Det er en imponerende flot bygning og der er opfindsomhed og variation i de nye udstillinger.

Moesgaard_Museum

De besøgende følges med forfædre fra Lucy til en neandertaler ned af trappen til de arkæologiske udstillinger

Dette er ikke et større reflekterende blogindlæg eller en retvisende beskrivelse af de nye tiltag på det nye Moesgaard Museum, men til gengæld er det observationer, der er lagt ud med en dagbladslignede aktualitet, der ikke er vanlig for denne blog.

Bronzealderens storhed

De første rum jeg mødte i de arkæologiske udstillinger var om bronzealderen. En feature, der er markant og værd at bemærke i denne del af museet er den opbyggede bronzealderhøj. Den kan bestiges og oppe fra højen er der både udsigt til stjernehimlen og et view over udstillingsområdet, der giver en lyst til at komme ned og gå på opdagelse i resten af bronzealderafsnittet.

Moesgaard_Museum

Udsigt fra bronzealderhøjen, bl.a. til fine animationer om forestillingen om stjernehimlen

Nede i rummet er der flot opsatte genstande og fine digitale formidlingsdetaljer. For eksempel en animation på gulvet, der ud fra den nyeste forskning viser hvordan højene bliver bygget, ekspertskærme med uddybende fortællinger og en oversigtskærm, hvor man på en naturlig måde kan gå på opdagelse i de udstillede genstande. Et kort over udstillingsområdet er navigationen i skærmen og den er arrangeret så man faktisk får lyst til at gå ud og se nærmere på genstandene efter at have læst beskrivelsen af dem.

Moesgaard_Museum

En af afsnittets ekspertskærme. På denne fortæller bronzealderafsnittets tilrettelægger Jeanette Varberg om periodens fascination af himlen

Moesgaard_Museum

En oversigt over denne del af museet, der samtidig er en indgang til uddybende tekster om genstandene

Moesgaard Museum har fra Nationalmuseet lånt de tre velbevarede gravlagte bronzealderpersoner fra Borum Eshøj nær Aarhus. Deres historie bliver i de nye omgivelser udfoldet inde i den opbyggede gravhøj. I en del af gravhøjen dramatiseres deres fortælling gennem naturtro dukker og en lydfortælling.

Moesgaard_Museum

Personerne fra Borum Eshøj formidlet gennem naturalistiske dukker og lydfortællinger

De tre fund er placeret i en anden del af højen. Her er blot oldtidskroppenes fysiske tilstedeværelse i et stemningsfyldt rum. Det er både en mere forklarende og en mere intens formidling af de mere end 3000 år gamle østjyder end den, der kunne opleves, da de var en del af Nationalmuseets nyeste oldtidsudstilling.

Moesgaard_Museum

Dette fotografi af det hvælvede stemningsfulde rum, hvor de tre begravede ligger yder ingen retfærdighed til, hvordan rummet virker – hvis man vil opleve det, må man tage ud til Moesgaard

En fortælling om en hær

Den næste udstilling jeg så var om Illerup Ådal fundet, der er et fund med dramatik og mange historier. I det gamle Moesgård nød jeg at være i den smukke og enkle udstilling om fundet, særligt efter at historien om de dramatiske begivenheder fik tilføjet den mere aktiverende og legende del Laguthewa Togt.

Nu formidles historien med et helt andet greb, der også fungerer. Det er en mere styret fortælling og med effekter der griber os besøgende. Først kommer man forbi et hærget hus. Soldaterne er på vej til slagmarken, men har været forbi her og plyndret hjemmet. Krigens gru og den ruin, der er tilbage, giver denne jernalderhistorie en foruroligende nutidig relevans.

Moesgaard_Museum

Det hærgede hus, hvor dagliglivs genstrande fra jernalderen udstilles

Moesgaard_Museum

I soldaterlejren før slaget. På særmene bag de udstillede genstande er der silhuetter af soldater der venter eller forbereder sig til kamp.

Næste rum er en soldaterlejr før slaget. Animationer viser dagliglivet i lejren og der er en stilhed før stormen stemning i rummet. Med god grund.

Udstillingen forsætter gennem en mørk indgang til et aflagt rum, hvor slaget mellem den invaderende hær og de forsvarende østjyder foregår. Os besøgende er fanget mellem to projektioner, som fylder hele rummets længe. Hver væg viser en hær, som puster sig op og går til angreb.

Moesgaard_Museum

Den ene hær rykker frem mod en på fra den ene side …

Moesgaard_Museum

og den anden rykker frem fra den anden side – og slaget kan begynde …

Slaget raser omkring en og når det slutter og de slagne ligger på slagmarken viser det sig, at de mørke skrå elementer under projektionerne, i virkeligheden er montre, hvor udvalgte smadrede skjolde, lanser og bæltespænder nu belyses.

Moesgaard_Museum

Efter kampen hvor de faldne ligger på slagmarken

Moesgaard_Museum

og deres efterladte genstande pludseligt kommer til syne i montrerne under projektionen

De er i denne form ikke oldtidsgenstande, der udstilles, men vidner til et slag og en dramatisk historie.

Den sidste del af Illerupfortællingen kommer i det næste rum, der er i to etager. Det er ofringen. På væggene ses tilskuerne til de ofringsseancer, der fandt sted ved Illerup Ådal for ca. 1600 til 1800 år siden og de ofrede dyr og genstande er udstillet i det plan man kommer ind i og i ”mosen” som er etagen nedenunder.

Moesgaard_Museum

Ved ofringsafsnittet af Illerup Ådal udstillingen vises de mange forskellige typer af fund – og kendere af den gamle Illerup Ådal udstilling kan nikke genkendende til denne virkningsfylde præsentation af spyddene

Fortællinger fra vikingetiden

Et tredje større afsnit i den arkæologiske udstilling er vikingetiden. Det havde jeg personligt glædet mig meget til at se, da jeg selv for 3-4 år siden var en del af den arbejdsgruppe, der lavede Syv Vikinger. Den udstilling, som var den første version af det, der i dag kan ses i den nye museumsbygning. Hovedgrebene i den nye udstilling er de samme. Den besøgende kan besøge Aros, vikingetidens Aarhus, eller en række geografiske lokationer som Aros havde forbindelse til, og ligesom i Syv Vikinger kan den besøgende ved indgangen vælge en person, symboliseret ved en attribut for personen (f.eks. et kors eller en kam).

Moesgaard_Museum

Attributterne, der skal vælges før besøget, har en RFID tag i sig som aktivere fortællinger forskellige steder i udstillingen

Når denne attribut lægges bestemte steder i udstillingen, får du den valgte persons historie fortalt. Som noget nyt kan man nu også vælge museumsinspektør Hans Skov, der så er en faglig arkæologisk stemme i stedet for de dramatiserede figurer, som museet denne gang har udviklet sammen med filminstruktør Aage Rais-Nordentoft. Udstillingen er blevet lidt luftigere og Aros-delen har fået en mere konkret byudtryk, hvilket klæder udstillingen.

Moesgaard_Museum

Porten i Aros opbygget i tømmer

Styrkerne og svaghederne er de samme. Udstillingen giver i sjældent gennemført grad de besøgende en mulighed for at komme tæt på en person fra fortiden og der er en stærk scenografi, som gør udstillingen til meget mere end en genstandsfremvisning. Dem, der se udstillingen uden at have valgt person eller uden at have forstået formidlingskontrakten, kan på den anden side opleve en noget fragmenteret fortælling og en manglende kontekst til at forstå de store iscenesættelser med. Personligt synes jeg, at fordelene også i denne version af udstillingen er større end ulemperne.

Moesgaard_Museum

Rummet om Ingelsheim, den by hvor Aros’ første biskop Reginbrand i 948 deltog i et kirkemøde

Det nye Moesgaard Museum har mange flere nærværende fortællinger end arkæologiske udstillinger ofte tilbyder, og der er mange gode bud på hvordan teknologi kan understøtte fortællingerne. Enkelte steder virkede teknikken ikke optimalt, og jeg håber for museet, at de hurtigst muligt får rettet fejlende, da manglende respons og sorte skærme er værre end ingen skærme. Der er også flotte iscenesættelser, der virker meget nutidige og betagende, men som jeg er spændt på om også virker ligeså godt om 3-5 år, eller om det er noget, der vil virke mere altmodisch end de genstande, de er ramme om.

Bronzealderen, Illerup Ådal og vikingetiden var de dele af det nye Moesgaard jeg fik mulighed for at opleve i går – og det kalder på et genvisit. For ikke at tale om at opleve alt det, der også åbner for offentligheden i dag og som jeg ikke fik set ordentlig:

  • Den nye etnografiske udstilling om forholdet til døden, der er den del jeg glæder mig allermest til at se,
  • projektet om Gundestrupkedlen, hvor de besøgende ved at føle på reliefferne får fortællinger fra fundet,
  • et konserveringslab a la det, der er i det arkæologiske museum i Herne,
  • trappen ned til udstillingerne, hvor der er modeller af vores forfædre fra Lucy til Neaderthalerne – de er virkningsfuldt til stede gennem figurer og de er gennem kikkerter visuelt formidler takket være et samarbejde med interaktions- og designfirmaet Art+Com
  • og Grauballemanden, ham tør jeg vædde på må være et sted i de nye udstillinger.
Moesgaard_Museum

En figurgruppe bestående af aboriginer Paul Gurrumuruwuy, tjukteren Galina Ainatgual og den engelske fysiker Stephen Hawking møder en før den etnografiske udstilling. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det glæder jeg mig til at finde ud af næste gang jeg besøger Moesgaard

Tillykke Moesgaard. Og til alle jer der gerne vi se varierede bud på hvordan oldtiden kan formidles: Glæd jer og tag ud og bliv inspireret på Moesgaard.

6 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling

Nye museer – Museet for Søfart

Indenfor det sidste år er der åbnet to kulturhistoriske museer i nye bygninger. Museet for Søfart i Helsingør og Danmarks Borgcenter i Vordingborg, og i denne uge kommer et til på listen, når Moesgård Museum i Aarhus slår dørene op.

Når man besøger Museet for Søfart og Danmarks Borgcenter er der ikke nogen tvivl om, at det er steder, der vil noget med deres historier og deres formidling. Begge steder havde samlinger og historier som de i forvejen formidlede og begge steder er de i de nye omgivelser gået til fortællingerne på nye og mere scenograferede måder og med en appetit på, hvad teknologien kan berige formidlingen med.

Museet for Soefart IMGP4702

Museet for Søfarts afsnit om containersejlads i dag

Både på museet i Vordingborg og i Helsingør gik jeg begejstret rundt og blev grebet af de mange nytænkte elementer i udstillingerne og ved begge besøg var det også gældende, at jeg bagefter besøget måtte konkludere, at jeg ikke helt synes de udnyttede deres potentiale. Den kulturhistoriske udstilling var blevet gentænkt, men nogle af de valgte greb havde efter min smag taget overhånd. De var ikke blevet doseret helt rigtigt så stedet tydeligt fremstod som hovedmuseet indenfor området med en formidling er rettet mod alle. Danmarks Borgcenter vil jeg vende tilbage til senere. I dette blogindlæg vil jeg dele nogle af min betragtninger om Museets for Søfarts greb på den danske maritime historie.

Museet for Søfart

Museet i Helsingør har fået meget omtale af på grund af Bjarne Ingels arkitektur og det nytænkende greb, hvor han i stedet for at bygge et hus på grunden gik under jorden og udnyttede tørdokken som center i bygningen.

Museet for Søfart i Helsingør. Foto og ©: Luca Santiago Mora

Det har givet et museum med rigtigt meget indlagt historie i sin ramme, men også en museum der på forhånd havde fået en række rummæssige begrænsninger. Alle rummene skulle fordeles omkring tørdokken i en rundgang og de har derfor tydelige begrænsninger – særligt i rumbredderne.

Museet for Soefart IMGP4643

Museet for Søfarts temaudstilling om sømanden er placeret i en af de smalle dele af museet

Grebet som Museet for Søfart har valgt i dette nye museum er at lave et temabaseret museum. Udstillingerne er ikke bygget op omkring en kronologisk gennemgang af søfartens historie og betydning i Danmark, men er i stedet en række nedslag som sammen giver museets bud på emnet. Museet har ikke de bedste rammer for særudstillinger. Tanken er, at museets temaudstillinger skal kunne variere over tid så der hvert andet – tredje år bliver udskiftet et tema og der dermed bliver fortalt et nyt aspekt om søfarten og der kommer noget nyt for museets besøgende at opleve. Museet blev indviet i oktober 2013 og de temaer det åbnede med er stadig dem, der kan ses på museet. Der er temaer som går på tværs af tid, f.eks. om sømanden, havnen og navigation, og det er temaer som er mere tidsbestemte, f.eks. om sejlads under 1. og 2. verdenskrig, 1700-tallets handel og containersejlads i dag.

Variation

Museet har haft et tæt samarbejde med det hollandske designfirma Kossmann.dejong og sammen er det lykkedes dette partnerskab at skabe en varieret rejse gennem udstillingerne. Hvert tema har fået sin tone og stil. Energien kommer tilbage til besøget, når man som gæst træder ind i et nyt rum og skal til at fornemme hvad der her er på færde, og hvad museet her vil fortælle en. Det er blevet vellykket og et bevis på, at velvalgt variation i nybyggede museer er en mulighed.

Rummenes begrænsning var et vilkår som designerne ikke kunne komme udenom, men det er også forsøgt brugt som understøtning til fortællingen. Særligt i afsnittet I krigens skygge har de formået at bruge dette rums smalle karakter til at skabe en klaustrofobisk stemning omkring sejlads under verdenskrigene.

Museet for Soefart IMG_1225

Afsnittet I krigens skygge, der blandt andet fortæller om handelsskibe som blev ramt af en torpedo

Variationen ses også i de enkelte greb udstillingerne benytter sig af. Der er film, genstandsfremvisning og udvalget digitale tiltag, der ikke bliver automatisk genbrugt overalt på museet, men som er skabt i samspil med de enkelte afsnit.

Understøttende digital formidling

To eksempler på denne understøttende brug af IT er de digitale tiltag, der er i temaerne om henholdsvis navigation og 1700-tallets handel. I navigationsafsnittet Navigation og verdensbilleder kan de besøgende blive en del af et spil, hvor man skal navigere et skib sikkert hjem til Helsingør.  Det sker gennem skærme og en godt castet sømand-figur, der giver den besøgende opgaver som er knyttet til den montre man står ved. Breddegrad skal findes gennem solhøjde ved montren med sekstanter og længegrad skal findes gennem tidsmåling ved montren med kronometre. Det er logisk og underholdende lavet og et godt eksempel på, hvordan et spilelement kan understøtte og udbygge den fortælling, der i forvejen sker gennem genstande og informationer. Det er underholdende, men ikke kun underholdning – det er også et ekstra lag i formidlingen.

Museet for Soefart IMGP4662

Afsnittet Navigation og verdensbilleder

Museet for Soefart IMGP4667

Kronometre og opgaven med at finde ens længdegrad

Museet for Soefart IMGP4671

Mission completed

Afsnittet Teselskabet fortæller om 1700-tallets handel og hvilke varer danske handelsskibe sejlede med hvorfra og til. En motor til at få de besøgende rundt i den udstilling er et spil, hvor den besøgende tager en fysisk læderindbunden bog og placere den på særlige plinte ved de montre i afsnittet som fortæller om de forskellige handelsdestinationer (Nordatlanten, Kina, Vestindiske øer mv). Når det sker, bliver de blanke sider i bogen forvandlet til et handelsregnskab gennem en projektion, og så er den besøgende blevet omdannet til et 1700-tals købmand, der skal forsøge at tjene mest muligt gennem salg og køb af de rigtige varer. Kombinationen mellem den fysiske bog og det digitale lag fungerede rigtigt godt.

Museet for Soefart IMGP4698

Lisbeth og Connie har lagt deres bog på plinten foran kinesiske varer

Museet for Soefart IMGP4699

… og teksten kommer frem så de kan få købt den porcelæn de skal have med hjem til Danmark

Teknomagi kalder udstillingens bagmand museumsinspektør Benjamin Asmussen grebet og jeg vil give ham ret i, at der er en magiske grad af berigelse i installationen ved at det digitale kommer frem på et medie, som man tror er rent analogt. I modsætning til navigationsspillet skal man her ville det lidt mere. Gruppen som jeg besøgte museet med nu blev fint grebet af spillet – bare trist at jeg selv var en mildest talt katastrofal 1700-tals handelsmand.

Den store fortælling

Efter besøget var der to ting jeg studsede over. Det ene var at emnet søfarts umiddelbare fascination for raske drenge og piger ikke blev mere udnyttet og det andet var, at jeg kunne bruge en del timer på museet uden at komme hjem med en samlet ide om dansk søfarts historie. Det sidste element skyldes selvfølgeligt museets ensidige satsning på temaer. Nogle af de tværkronologiske temaer fortæller om udviklingen indenfor det valgte emne, men den store fortælling var der ikke ,og det synes jeg er en mangel. Hvis der måtte være et sted, hvor den fortælling skulle være så må det da være på landets største specialmuseum om søfart. Jeg bifalder variationen og ideen med at fortælle i temaer, men det ville have klædt museets formidling, hvis et af emnerne havde været en crash-kursus i hele den danske søfartshistorie, gerne fortalt lige så veloplagt som det bliver gjort ved flere af de andre emner.

Udstillingerne på museet har masser af opfindsomhed og kalorier til hjernen, men der er ikke meget hands-on og sømandsleg til de mindste og dem der er lidt ældre eller bare de barnligt orienteret. I afsnittet om havnen er der en fin tatoveringstegne-installation, men overordnet virker museet som et museum, hvor det er de voksne, der skal sætte børnene i gang, fremfor et sted, hvor børnene også selv kan tage føringen og nemt gå i interaktion med historierne. Jeg har fået at vide, at museet planlægger børneorienteret formidlingselementer til udstillingerne og heldigvis er museets kvadratmeter ikke så intenst udnyttet, så det skal de nok finde plads til.

To knægte der med begejstring prøver tatoveringsinstallationen. Foto: Axel Harms

To knægte der med begejstring prøver tatoveringsinstallationen. Foto: Axel Harms

Museer bør også være for børn – særligt museer der som dette har et emne der pirre fantasien og drømmene.

Opfindsomhed og overskud

Det store overblik og en målrettet formidling for yngre er to vigtige dele som jeg synes Museet for Søfart mangler, men til gengæld er der mange små og store elementer der fungere, og overordet virker museet i Helsingør som et veloplagt sted at besøge med fine detaljer. F.eks. rummet med marinemalerier, hvor billederne er hængt tæt og med horisonten som den bærende linje.

Museet for Soefart IMGP4679

Museet for Soefart IMGP4680

I samme rum er en stor samling skibsmodeller, som er placeret på opsatser, der viser hvilken cargo som skibet indeholder. Samme brug af indpakningen ses i Teselskabet, hvor montrerne er bygget op af det materiale som det, der blev handler ved den destination som montren omhandler. Samme afsnits tekster er også værd at bemærke, da de bruger Margareta Ekarvs tekstprincip med at ombryde teksten mere og skrive de væsentlige begreber først.

Museet for Soefart IMGP4694

Montre i udstillingen Teselskabet

Museet for Soefart IMGP4693

Brug af Magareta Ekarvs tekstprincip

Overskuddet ses ikke kun i udstillingerne. Til en del af temaerne er alle teksterne og baggrundsinformation om temaudstillingen lagt ud på hjemmesiden, og fra hjemmesiden er der også adgang til en database, hvor man kan søges i museets genstande og i over 34.000 maritime billeder og 25.000 bogtitler.
Dem af os som har været interesseret i tilblivelsen af udstillingen og tankerne bag den kunne frem til åbningen i 2013 få stillet vores nysgerrighed gennem bloggen http://fyrskibet.dk/ eller gennem museumsinspektør Benjamin Asmussen blog http://historieblog.dk/. Det er god stil.

Museet har snart eksisteret et år. Det har dermed oplevet de forskellige sæsoners muligheder og de løbende krav til drift og omverdenens behov. Jeg håber, at Museet for Søfart er et sted, der har energi til løbende at udvikle sig og bygge videre på nogle af de gode ideer, der allerede kan ses på museet.

Link

Museet for Søfart:
http://www.mfs.dk/

Tekster og baggrundsinformation om udstillingerne
http://www.mfs.dk/da/soeg-i-soefartshistorien/digitale-udstillinger

Museet for Søfarts database:
http://www.mfs.dk/da/search/history

Blogs:
http://fyrskibet.dk/
http://historieblog.dk/

Charlotte S.H. Jensens introduktion til Margareta Ekarvs tekstprincipper:
http://charlotteshj.wordpress.com/2012/08/23/udstillingstekster-letlaeste-a-la-ekarv/

En af Benjamin Asmussens blogindlæg om teknomagi:
http://historieblog.dk/2014/teknomagi-udstillingstanker-ix/

Museet for Soefart IMGP4652

Der er brugt projektioner mange steder på museet, blandt andet her i afsnittet om havnen

4 kommentarer

Filed under Digitale medier, Kulturhistorie, Udstilling