Tag Archives: Svend Åge Madsen

Kultur og identitet – om Dan Turéll og Svend Åge Madsen

Jeg har været på Aarhus Teater og se Rune David Grues iscenesættelse af Svend Åge Madsens roman Se dagens lys. Jeg ville blandt andet gerne ind og se teaterets version af historien, fordi det er en roman, der betyder noget særlig for mig. For 12 år siden gav bogen mig en underlig og irrationel følelse af, at jeg var landet det rigtigt sted.

at_sedagenslys_fotoemiliatherese_086_7607

Se dagens lys på Aarhus Teater / Fotograf Emilia Theresa.

Dan Turéll og København

Men denne historie starter før det. Den starter i 1991, hvor jeg havde besluttet mig for, at søge ind på historiestudiet, spørgsmålet var bare hvilket universitet jeg nu skulle vælge? Jeg boede dengang på Falster og ville både undersøge historiestudiet i København og i Aarhus. Jeg havde været i København og følge nogle timer der, og tog i foråret 1991 så turen til Aarhus. Jeg brugte vist nok lejligheden til at besøge nogle af de gymnasievenner, der var taget til byen for at læse på journalisthøjskolen og det berømmelige statskundskabsinstitut og mon ikke turen også indbefattede besøg på Cafe Smagløs, Blitz og Den sidste. Aarhus var en sjov by. Som jeg husker det var undervisningen på historiestudiet på Aarhus Universitet også godt, der var smilende studerende og udenfor var det fantastisk flotte campus med søen, de gule murstensbygninger, græsset og træerne. Alt var egentlig helt som det skulle være bortset fra, at den rejselitteratur jeg havde valgt at tage med i den blå Fjällräven var Dan Turélls Mord ved Runddelen. Jeg sad der ved uni-søen og ventede på næste forelæsning, mens jeg læste om den navnløse detektivs vandreture gennem det København som jeg samtidig lige var ved at lære at kende. Det var en overbevisende stemning Dan Turéll skabte. Jeg så mig omkring på det pæne campus og tænkte, nej, det bliver nok København og historiestudiet på Københavns Universitet jeg skal skrive på som førsteprioritet. Og sådan blev det. Så i stedet for C.F. Møllers fine bygninger kom min studietid til at foregå på det trøstesløse KUA på Amager, men gudskelov med et studie og med venner som jeg stadig har gavn og glæde af.

Svend Åge Madsen og Aarhus

16 år senere gik turen så igen mod Aarhus. Jeg havde fået jobbet som formidlingschef på Moesgaard Museum og havde fundet et gammelt hovedhus til en gård omgivet af parcelhuse i Holme, den sydlige del af Aarhus. Der skulle Hanne og jeg sammen med Mia og Lauge flytte ind i vores lille bofællesskab med vores børn. Jeg kendte ikke meget til byen udover gode folk på byens museer, så jeg tænke, at jeg måske skulle få lidt hjælp fra Aarhus’ forfatterne. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg som noget af det første købte Svend Åge Madsens Se dagens lys i en boghandel. Historien om udskiftningssamfundet og fastholdelsessamfundet fangede mig. I Se dagens lys er samfundet indrettet så man hver dag vågnede op med en ny partner, nye børn og et nyt job. Nye oplevelser og udfordringer for at undgå nogle af de problemer og uheldige mønstre, der var tilbage i ”Mellemtiden” og gjorde den tid kompliceret og ustabil. Men i bogen forelsker Elef og Mayas sig i hinanden og ønsker at bryde systemet for at være sammen hver dag. På et tidspunkt opsøger de nogle andre, der er gået imod systemet og er blevet ”fastboere”. De rebeller bor i Holme i en gård i et villakvarter. Malingen skaller af og der er en uplejet have. Et faldefærdigt hus i Holme! Jamen, det var jo mildest talt sådan et jeg lige var flyttet ind. Det var mit sted, og Svend Åge Madsens bog blev således et tegn for mig, at jeg havde gjort det rigtige valg. Jeg var så klar til at indtage byen sammen med de andre rebeller fra huset i Holme.

se dagens lys

Kunst og kultur kan skabe følelser og identifikation. Det kan ske i litteratur og teater, men også i kulturhistoriske udstillinger. I en af de publikumsundersøgelser jeg har lavet i Den Gamle By interviewede jeg blandt andet en 20 årig pige, der skulle til at studere i Aarhus. Adspurgt hvad hun synes var det bedste museumsoplevelse hun havde haft svarede hun uden at blinke Aarhus Fortæller, en udstilling om Aarhus’ historie. som hun nogle uger tidligere havde set i Den Gamle By. Jeg var forundret over hendes valg, men hun argumentere for valget: udstillingen betød noget for hende, fordi den havde historier om hvordan byen udviklede sig og at der i udstillingen var et store kort, hvor hun kan se hendes skole og bopæl og andre stedet i byen, der betød noget for hende.

Aarhus Fortæller sep 2019 Kort i gulvet i Aarhus Fortæller der lægger op til snak om egen historie.

”Det er jo en kærlighedserklæring til Aarhus denne her udstilling, det rørte mig rigtigt meget.” var en af hendes udsagn. Min tolkning efter interviewet var, at den 20 årige gennem sit valg af studieby nu for alvor havde valg Aarhus som hendes by. Aarhus Fortæller kunne derfor bruges af hende til at lære om byen og samtidig bekræfte hendes identitet som aarhusianer.

Aarhus Fortæller sep 2019 Litteraturhjørne i Aarhus Fortæller med citater af steder, som Svend Åge Madsen, Peter Laugesen, Yahya Hassan, Elsebeth Egholm med flere henviser til i deres bøger.

Se dagens lys kan ses på Aarhus Teater frem til 10. oktober. Historien er også fascinerende som teaterstykke og Julian Toldam Juhlins scenografi og Andres Kjems lysdesign fungere rigtigt godt. Stykke kan bestemt anbefales. Folk fra Sjælland og Falster skal måske bare passe på, om oplevelsen kan give dem et ikke endnu planlagt ønsker om at slå sig ned et andet sted end der, hvor de nu bor.

at_sedagenslys_fotoemiliatherese_079_7539

Se dagens lys på Aarhus Teater / Fotograf Emilia Theresa. Stykket kan ses frem til 10. oktober 2019

1 kommentar

Filed under Diverse

Rosa og Evigheden – teaterets mulighed for den ikke-liniære fortælling

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Teater og film er steder, hvor museerne finder inspiration i disse år. Scenografer og instruktører bruges til udstillinger, og der tales om iscenesættelse, den rette setting og fortællingen. Personligt tror jeg, at vi på museerne kan lære meget, men jeg har også en ide om, at vi er draget mod disse medier på grund af en misundelse. Vi er misundelige over filmens og teaterets narration. Over at de nøje kan planlægge og afvikle akterne/scenerne og dermed styre rækkefølgen af de oplysninger, stemninger og følelser, som publikum bliver udsat for. Vi vil på museerne gerne lave den gode fortælling, men kan bare ikke bygge den helt så kontrolleret op som i filmen og på scenen – vi kan ikke lave de samme stringente lineære forløb.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Jeg var i teateret i weekenden og fik der demonstreret, at der også er andre greb teateret kan bruge, og som kan have interesse for de historieformidlende museer – det er det styrede ikke-liniære tidsforløb, herunder den kontrollerede vekselvirkning mellem tider og ophævelsen af tid.

Det jeg så i weekenden var en prøve på operaen elle syngespillet Rosa og Evigheden, der har premiere fredag 22. august. Det var en gennemspilning af stykket med kostumer og de fleste af billeder på denne side er nogle, som fotograf Pernille Bering tog ved den opførelse.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Musikken er skrevet af Erik Bach og stykkets libretto er skrevet af Svend Åge Madsen og hans datter Maria S. Madsen. Det er en tekst, der helt i Svend Åge Madsens ånd springer i tid og har mange fortællinger i luften samtidig. Rosa og Evigheden er skrevet og bliver opført af Aarhus Sommeropera i anledning af Den Gamle Bys 100 år jubilæum. En objektiv beskrivelse af stykket vil jeg ikke kunne give, da jeg både har været involveret i planlægningen og selv er vældigt begejstret både for Den Gamle By og Svend Åge Madsen.

Handlingen som Svend Åge og Maria har skabt udspiller sig i Den Gamle Bys Borgmestergård i 1500-tallet, i møller Weiss’ Århus Mølle anno 1864, i komponisten Albert C. Malingers liv anno 1974 og i det fremtidsspil, han laver om 2014. Tiderne i stykket er blandet sammen, og personerne fra de forskellige tider møder hinanden og influerer hinandens valg og liv. Stykket bliver spillet på Helsingør Teater, der ligger i Den Gamle By og de mange referencer til steder og historier på museet gør det til en særlig oplevelse. Stykket er virkelig skrevet til stedet og lejligheden.

Prøve på Rosa og Evigheden 16. august. Foto: MBD

Prøve på Rosa og Evigheden på Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Rosa og Evigheden er en veloplagt og kompleks historiefortælling, der trækker tråde mellem forskellige tidsperioder og ligger hints ud som man efter forestillingen kan tænke over og få lyst til at følge. Kulturhistoriske udstillinger trækker også tråde, men aldrig helt så overrumplende eller finurligt som i dette stykke, men at sammenligne Svend Åge Madsens fortælle-påfund med hvad som helst er heller ikke helt fair – det er i en klasse for sig selv eller som Lars Bukdahl fra Weekendavisen beskrev hans greb i sin anmeldelse af Svend Åge Madsens seneste roman Pigen i cementblanderen: ”hjerne-kortsluttende rammefortæller-søsyge.”

Svend Åge Madsen fortæller om Rosa og Evigheden i Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Svend Åge Madsen fortæller om Rosa og Evigheden i Helsingør Teater 16. august. Foto: MBD

Maria S. og Svend Åge Madsens måde at ophæve kronologi, bruge tid og fortælle historie er ikke noget museerne umiddelbart kan efterligne, men er ligesom teaterets narrationen noget man godt kan være lidt misundelige over. Personligt synes jeg, at der er meget inspirerende at opleve og så spekulere over, om det på nogen måde er noget, der kan bruges i udstillinger.

Rosa og Evigheden har premiere på fredag 22/8 og spiller frem til 5/9.

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Rosa og Evigheden. Foto: Pernille Bering for Aarhus Sommeropera

Læs mere om stykket på Sommeroperaens hjemmeside:

http://www.aarhus-sommeropera.dk/season.html

Særligt interesserede kan læse Maria S. Madsen og Svend Åge Madsens libretto her:

http://www.svendaagemadsen.dk/libretto

 

1 kommentar

Filed under Diverse, In situ, Kulturhistorie