Tag Archives: Tøjhusmuseet

3 x 1864 – udstillinger på Tøjhusmuseet, Det Nationale Fotomuseum og Frederiksborg Slot

Krigen i 1864 er vigtig Danmarkshistorie – og en kompliceret fortælling. Det var en krig, der set i bagklogskabets lys var umulig at vinde, men som samtiden fandt det nødvendigt at udkæmpe. Den blev en markering af det nye politiske nationsorienterede verdenssyn, som kom til at præge resten af 1800-tallet og århundredet efter, og krigen skabte de sønner af de slagne, der fik defineret Danmark som en lille, men homogen småstat, et selvbillede vi på mange måder stadigt lever med i dag.

DNF IMG_4063

Storformatsbillede i udstillingen “1864 Krigens spor”

1864 på film
Der er flere bøger og museer som behandler emnet i år, men den mest markante markering af 150 jubilæet bliver uden tvivl Ole Bornedals film og tv-serie 1864, hvor seriens otte afsnit skal vises på DR til oktober og november. Med sit 172 millioner kr. budget bliver det Danmarks dyreste tv-serie og ud fra den trailer, der er sendt ud er der ingen tvivl om, at der dramatisk og æstetisk er tale om en produktion i en helt anden liga end Gøngehøvdingen, der i 1990’erne var DRs dyre, ambitiøse – og udskældte – danmarkshistoriske fortælling.

Den filmiske kvalitet bliver nok ikke det store kritikpunkt i debatterne om serien, og det håber jeg heller ikke, at seriens faktuelle fundament bliver. Der har været markeringer fra Bornedal, DR og kulturjournalister om dramatik kontra faktuel historieformidling, hvor dele af debatten kan ses i dette tidligere blogindlæg https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2013/03/24/dramatiseret-historie-1864/.
Det ville være trist, hvis serien tolker så meget udover kendsgerningerne, så debatten bliver om det, i stedet for om begivenhederne omkring 1864 og deres relevans i dag.

Reklame for 1864 filmen ved Berlin film festival i februar 2014

1864 er også Big film business. Reklame for 1864 filmen ved Berlin filmfestival i februar 2014

Krigen er også emner for udstillinger forskellige steder i landet. I løbet af året er jeg kommet forbi tre særudstillinger, der ud fra forskelligt udgangspunkt og ambitionsniveau fortæller om 1864.

1864 på Tøjhusmuseet
Krigen i 1864 må da lige være noget for det, der indtil fornyligt var Statens Forsvarshistoriske Museum og som nu er den militærorienterede del af Nationalmuseet? Jo, de har lavet udstillingen 1864 – Afslutning og begyndelse og reklamerer også godt for den i bybilledet, men en ambitiøs opstilling er det ikke.

TM IMG_4052

Reklame for Tøjmusmuseets 1864 udstilling ved Christians Brygge i København

TM IMG_3990

Det areal udstillingen “1864 – Afslutning og begyndelse” vises på

Særudstillingen vises i museets Kanonhal og består af fire montre, et par vogne og to installationer lavet af folke- og gymnasieskoleelever. Udstillingen er lidt indrettet på samme måde som museets nye permanentudstilling Danmarks krige med store montre, brug af citater, tekstfyldige sidevægge og en overskuelig mængde af genstande. Jeg var alene afsted og havde dermed en ro, som mange museumsgæster ofte ikke har. Det gjorde at jeg fik læst teksterne, der mange steder kort og koncist fik behandlet de valgte emner. Teksterne synes gennemarbejdede, men det synes jeg desværre ikke deres dialog med genstandene var. Det virkede lidt som om at genstandene var klistret på en allerede lavet fortælling, i stedet for at genstand og fortælling var tænkt sammen.

IMG_4031

Fra Tøjhusmuseets “1864 – Afslutning og begyndelse”. Nogle af de få genstande, der vises i den første montre om eftertidens fortolkning af 1864.

Store plancher i rummet beskriver rammen om udstillingen og bliver brugt til citater. Det hele er flot sat op, men valget af citater, hvor de fleste er dateret til efter 1864 forvirrede lidt. Det skyldtes det, som jeg synes er udstillingens største svaghed: selve disponeringen.
Udstillingens er disponeret så der er en montre som behandler optakten til krigen, en montre omhandler selve krigen og de to sidste montre fortæller om eftertidens syn på krigen i 1864 og dansk udenrigs- og militærpolitik fra anden verdenskrig og frem. Det hele sluttes af med en væg, hvor gæsterne kan besvare spørgsmålet “Hvad betyder 1864 for os i dag?” og i samme medinddragende ånd er der to steder i Kanonhallen installationer, hvor skoleelever har lavet deres tolkning af krigen.

IMG_3999

Fra Tøjhusmuseets “1864 – Afslutning og begyndelse”. Udsnit af en af de store citat bannere, her med et Erik Scavenius citat fra 1948.

TM IMG_4034

Udstillingens afsluttende “Hvad betyder 1864 for os i dag? – væg”

Velovervejet og gennemtænkt brugerinddragelse er rigtig god museumsunderholdning, men det er dette desværre ikke. Det information museet har givet om krigen er så sparsomme, at det ikke er muligt at svare kvalificeret på det spurgte spørgsmålet med mindre man har forberedt sig hjemmefra. Et andet problem er, om det er relevant for os andre gæster at få at vide, hvad en anden besøgende eller en 1g’er fra Aurehøj Gymnasium tænker om 1864.
Et par gode brugerinddragelses-grundregler som blandt anden museumsbloggeren mv. Nina Simon slår på tromme for er
1) kun at stille et spørgsmål i en udstilling som museet eller andre oprigtigt er interesseret i at høre svaret på og
2) altid nøje at overveje om de svar og produkter museets beder gæsterne om produceret har en værdi for andre end de personer, der producere dem.
Det ville have klædt udstillingen på Tøjhusmuseet, hvis de i højere grad have brugt de tommelfingerregler.

TM IMG_4045

En af de afsnit i udstillingen, som skoleelever står bag. Dette afsnit er lavet af 1.a fra Aurehøj Gymnasium.

Jeg var overrasket over, at et nationale museum for krig og forsvar ikke har lavet en større udstilling om emnet. For knapt 20 år siden fik nogle historiestuderende lov til at fylde 200 kvm på museet om 1864 krigen. Denne udstilling havde ikke helt samme finish i grafikken, men der var gode personlige historier fra soldaterne, en fin afdeling om amputering og lazaretlægernes arbejde og der var mange flere af de mange mange genstande, som museet har og som har historier fra krigen.

1864 på Danmarks Nationale Fotomuseum
En anden 1864 udstilling kan opleves frem til 27. september 2014 på Danmarks Nationale Fotomuseum, der har til huse i Den sorte Diamant sammen med Det kongelige Bibliotek. 1864 Krigens spor har fokus på fotografier fra krigen og er en anbefalelsesværdig udstilling. Krigens spor er enkelt bygget op med et stort centralt lyst rum med nye reproduktioner af udvalgte fotografier og så en række mørkere rum, der udstiller originale billeder grupperet i forskellige emner som trofæbilleder, ruinbilleder, til minde portrætter og hverdagsbilleder mm.

DNF IMG_4103

“1864 Krigens spor” på Den Nationale Fotomuseum

Vekselvirkningen mellem det store lyse rum med fotografier i stor format og de mørkere rum med mindre originaler giver en god dynamik, og det er en æstetisk enkelt og flot udstillingen. Enkelte steder har kravet til form efter min mening haft for stor indflydelse. Oversigtsteksterne i de mørke rum er på grå folie som så er sat op på en lidt mere mørkegrå nuance. Det gør teksterne i bedste fald meget diskrete, men i hvert fald sværere at læse end hvis kontrasterne havde været større. Det er formodentlig også af hensyn til æstetikken, at billedteksterne ikke er sat med en større skrifttype og på større flader, hvilke desværre gør, at de også er svære at læse og koncentrere sig om.

DNF IMG_4060

“1864 Krigens spor” på Den Nationale Fotomuseum

Det er en flot udstilling, men det der særligt gør den interessant er det nærvær som skabes af fotografierne. Det skyldes først og fremmest, at museet har valgt at indscanne de originale billeder, rense dem og lave nye print i store formater. Billederne har aldrig før været printet i de størrelse, men det gør, at man kan få øje på detaljer og bedre gå i dialog med slagmarkernes landskaber og de soldater, der stillede sig foran kameraet for 150 år siden.

DNF IMG_4074

Originale fotografier er udstillet i de mørkere rum, blandt andet disse fire stereoskop-fotografier. Et af fotografierne i det andet øverste sæt kan også ses i en forstørrelse.

DNF IMG_4076

Forstørret og nyprintet version af et af fotografierne fra 1864.

Ved temaet Til minde i et af rummene med de originale fotografier er der også et enkelt greb, som er med til få gæsten i øjenhøjde med krigens aktører. Det er et simpel forstørrelsesglas med lys i, der kan skydes hen foran det visitkort, som man gerne vil se nærmere på.

DNF IMG_4079

Visitkort-installationen uden lys

DNF IMG_4080

og visitkort-installationen med lys.

Den simple interaktion gør, at man koncentrerer sig mere om fotografiet og får lyst til at udforske flere at visitkortene. Dette greb kunne have været endnu stærkere, hvis museumsgæsten nemt kunne have fået oplyst, hvem den portrætterede var og om vedkommende overlevede krigen. Personoplysninger til de portrætterede står ved installationen, men de er sat op på en måde, så det blive til en gætteleg, om det er den rette person man læser om.

DNF IMG_4081

Et rum i udstillingen er reserveret til et billedshow med fotografierne. Jeg har hørt, at det skulle være meget stemningsfuld, men den dag jeg var på besøg var teknikken desværre i uorden. Digitale og audiovisuelle formidlingsgreb kan berige og give variation til udstillinger, men effekten er altid det modsatte, når de ikke virker.

DNF 1864 avskaerm

Billedinstallations rummet havde en fin feature med, at bænken man kunne sidde på blev lyst op når man kom ind i rummet – men det var nu ikke til meget nytte, da av-showet ikke duede den dag jeg kom forbi.

1864 på Frederiksborg
1864 var også emnet for en større udstilling, som kunne ses Frederiksborg Slot i Hillerød indtil til 15. juni i år.
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot er om noget også et museum, der er barn af 1864. Hele historien om slottets brand i 1859 og den vilje der var i befolkningen og særligt i borgerskabet efter 1864 til at genrejse slottet som et nationalt historisk symbol, er en klar repræsentant for den dyrkelse af det nationale og det historiske, som krigen i 1864 også er rundet af. Museet åbnede i 1878 og i museets første år bestilte stedet portrætter af nogle af krigens danske helte som orlogskaptajn Suenson, major de Jonquiéres og generalmajor du Plat og museet opbyggede derefter en samling af portrætter af de involverede og af historiemalerier om krigen. Museet har den bedste samling af malerier tilknyttet krigen – og andre danske konflikter, hvilket også kunne ses i Tøjhusmuseets 1864 udstilling, hvor fem af de seks hovedbilleder ved de centrale tekstplancher var reproduktioner af billeder fra Frederiksborgmuseets samling.

DNM 1864 DSC_0118

Det måske mest kendte historiemaleri fra krigen i 1864 er også en del af Frederiksborgmuseets samling og kunne ses på udstillingen: Ottende Brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864, af Vilhelm Rosenstand, 1894.

Udstillingen 1864 – krigen der ændrede Danmark er et godt bud på en samlet fortælling om krigen og samtidig er museet tro mod sin rolle som portrætsamling. I udstillingen vises en nærmest komplet samling af portrætter med krigens centrale aktører lavet i årtierne efter krigen. Det er malet i tidsåndens glorificerende stil – og samtidig med tragedien lurende bag ved. At se de malerier samlet er en klar fortælling om krigens spor i eftertiden og det er i et sprog, der på mange måder er tydeligere og mere umiddelbart tilgængeligt end udstillingsteksternes udsagn.

DNM 1864 DSC_0125

August Jerndorffs portræt af generalmajor du Plat, der døde ved Dybbølslaget 18. april. Portrættet blev malet i 1885.

Udstillingsrummene på Frederiksborg Slot er ikke lette at skabe rolige udtryk i, og udstillingen har ikke den samme høje grafiske standart som dem på Tøjhusmuseet og Den sorte Diamant, men til gengæld er det en udstilling, der mere legende arbejder med scenografi. Velkendte billeder er lavet om til en scenografi, som gæsten kan blive en del af og de enkelte rum har sin egen tone, hvad enten de handler om optakten, slagmarkerne eller fredsforhandlingerne.

DNM 1864 DSC_0106

Scenografi lavet ud fra Otto Baches og David Moniers’ soldaterhjemkomst-billeder.

Ligesom i udstillingen på Tøjhusmuseet fortæller Frederiksborgmuseet også om krigens betydning og efterspil, men de gør det efter at museumsgæsten er blevet klædt på til det ved at have kunnet orientere sig om selve krigen, og der fortælles om efterspillet gennem relevante genstande. Folkeafstemningen i 1920 er f.eks. et emne som Frederiksborgmuseet tager op, og det gøres gennem er overvældende og righoldig mænge af valgplakater fra tysksindet og dansksindet side.  Det er en fornøjelse af kunne se dem samlet, og der kan både trækkes historier ud af dem om tidens æstetik og om den frygt og det håb, der var for fremtiden efter 1. verdenskrig.

DNM 1864 DSC_0184

Nogle af de mange folkeafstemningsvalgplakater som kunne ses på Frederiksborgmuseets 1864 udstillingen.

1864 – krigen der ændrede Danmark er på mange måder en klassisk udstilling med vel rigeligt tekst til at det er muligt for den almindelige besøgende at få læst det hele, men det er også en udstilling med gode formidlingsdetaljer.
Et meget virkningsfuldt rum er det om de faldne. Her har museet hængt bannere op med navnene på omkring 3.000 danske soldater, der mistede livet. Det er et greb der virker så meget stærkere end ved at have en tekst, hvor der står at 3.000 soldater døde, og så pirre det fantasien at se de enkelte navne og forestille sig deres liv og skæbne.

DNM 1864 DSC_0130

Plancher i rummet om de falde.

I udstillingen er der også arbejdet med aktiverende eller overraskende elementer. I påsken, hvor jeg besøgte museet var der en helte-skattejagt som denne udstilling også var en del af. Jeg havde venner og familie med og det enkle greb gjorde, at det var Sophia og Naja på 8 og 9 år, der blev sidst færdig med at fordybe sig i udstillingen.

DNM 1864 IMG_2123

Et andet sted er der et lille kighul, hvor inde bag ved at historien om amputering fortælles. Det overrasker og skærper sanserne og dermed gyset over synet af kniven og de blodige oplysninger. Et sidste element jeg vil nævne er udstillingens sidste rum, der fortæller om genforeningen i 1920. Rummet indeholder dels de klassiske billeder fra begivenheden (der selvfølgelig også er i museets samling), men har også et landkort over området på gulvet, hvilket fanger gæsternes opmærksomhed og gør, at de diskuterede emnet.

DNM 1864 DSC_0162

Udstillingen slutter med et rum om genforeningen i 1920.

Af de tre museer havde Frederiksborgmuseet den mest ambitiøse udstilling. Det var også den eneste af udstillingerne, hvor der blev lavet et katalog til. Både Frederiksborgmuseet og Det Nationale Fotomuseum skal også have anderkendelse for at lave en fortælling og en udstilling, der er tro mod museernes respektive kerneområder og for at bruge de genstande som de særligt er sat til at forvalte. Jeg er en af dem, der advokerer for, at museer skal tænke mere i oplevelser og fortællinger, men det er nu bedst når de fortællinger kan ske i samspil med de genstande og rum, som gør museerne til noget særligt, og som giver dem en helt anden scene at virke på end en tv-serie eller bestsellerbøger om samme emne.

Hvorfor 1864 markeringer?
En tour-de-force gennem de tre udstillinger efterlader også spørgsmålet, om jubilæumsudstillinger om 1864 er relevante?
Af princip mener jeg ikke, at historiske jubilæer automatisk skal markeres. Kun hvis der kan skabes en debat og en refleksion over den pågældendes periode eller begivenhed, og hvis emnet kan have en relevans i dag eller der kan laves en god fortælling som gæsten kan spejle sin egen tid og situation i. Krigen i 1864 er, som jeg startede med at nævne, en skelsættende begivenhed og historien om den er relevant i dag. Det var der, at et nyt syn på Danmark blev skabt, og krigen kan repræsentere at befolkningsgrupper i Europa valgte en ny mental vej, som har præget kontinentet lige siden. For at kunne skabe den rette refleksion omkring dette kræver det en dybde og en fylde. Fylde skal der nok være i Bornedals tv-serie, men hvis dybden ikke er der, vil jeg mene at den ekstra bevilling på 100 millioner fra Folketingen til projektet ikke er givet godt nok ud. De midler er givet til et historieoplysende / historiemarkerende projekt, og det skal have en form for kontakt til realiteterne for at kunne have den funktion, men hvis serien har det, er det godt at få historien ud i bedste sendetid og dermed til grupper som museerne endnu ikke når ordentligt. Udstillingen i Hillerød havde både dybde og fylde, og gav museumsgæsterne nye tanker med hjem. Det samme synes jeg også kan siges om 1864 Krigens spor. Her kommer man tæt på krigens soldater og dermed skabes en refleksion over, hvorfor de handlede som de gjorde. Udstillingen besvare ikke nødvendigvis spørgsmålet, men spørgsmålet kan være drivkraften til at reflektere over emnet.

DNF IMG_4070

Fra Det Nationale Fotomuseums udstilling “1864 Krigens spor”.

Tøjhusmuseets udstilling er desværre for lille og for ufokuseret på selve emnet 1864 til kunne røre mange. Lige ved siden af den er museets glimrende Afghanistanudstilling, der sætter dansk krisførelse i dag til skue og debat. Den et en relevant udstilling med dybde og fylde og gode formidlingsgreb. De fire montre om 1864 prøver at sætte krigen ind i nutidig kontekst, men behandler ikke selve emnet grundigt nok, og prøver desværre heller ikke at tiltrække nye gæster med anderledes opsætninger, udfoldede historier eller gode fortællegreb.
Jeg går ud fra, at budgetter og prioritering af tidsplaner er grunden til at Nationalmuseet/Tøjhusmuseet valgte ikke at gøre mere ved dette 150 år jubilæum for den sidste krig på dansk grund. Og ud fra en et alternativ om, at der slet ikke ville være noget er det fint, at historien bliver markeret – selvom nye læsere næppe vil starte her og selvom at selve krigen i 1864 ikke får meget mere plads end de to montre, der allerede bruges på emnet i museets permanente udstilling Danmark i Krig.

De tre udstillinger er ikke de eneste der omhandler emnet. En oversigt over nogle af de vigtigste 1864 aktiviteter kan ses på denne hjemmeside: http://www.dybboel2014.dk/kalender

TMIMG_3987

Tøjhusmuseets “1864 – Afslutning og begyndelse”

1864 – Afslutning og begyndelse på Tøjhusmuseet, vises frem til 30. december 2014: http://natmus.dk/toejhusmuseet/udstillinger/1864-afslutning-og-begyndelse/

1864 Krigens spor på Det Nationale Fotomuseum, vises frem til 27. september 2014: http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/krigens_spor1864.html

1864 – krigen der ændrede Danmark på Frederiksborg slot. Udstillingen blev vist frem til 15. juni 2014, men kan virtuelt besøges gennem denne hjemmeside: http://360-foto.dk/krigen-1864/

DNM 1864 DSC_0114

Fra Frederiksborgmuseets “1864 – krigen der ændrede Danmark”. Det store maleri er Viggo Simesens portræt af generalløjtnant Georg Gerlach, der fik det utaknemmelige job at overtage overkommandoen efter at de Meza blev fjernet. Simesen har i hans maleri fra 1897 placeret Gerlach på Dybbøl kirkegård, – og det er der uden lavet en tolkning eller flere ud fra.

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Citater i udstillinger

Hvordan kan museerne engagere deres besøgende gennem tekster eller andre formidlingselementer (film, lyd, illustrationer)? Et svar er at bruge tydelige afsendere, som det er nemt for den besøgende at forholde sig til, føle med og leve sig ind i. Det vil sige gå fra den anonyme objektive museumsstemme til personer med deres egne subjektive stemmer.

De museer der gør det markant, bruger ikke kun citater som illustrationer af en enkelt persons holdning, men de tænker citaterne ind som et strukturelt greb, der er med til at engagere den besøgende.

Sveriges Historia på Historiska museet i Stockholm

Historiska Museet 2011-12 408

Historiske Museets på mange måder seværdige udstilling Sveriges Historia gør det. Udstillingen er kronologisk bygget op fra vikingetid og til i dag. Hvert afsnit indledes med en planche, der præsenterer det århundrede som den næste del af udstillingen handler om. Der er to helt forskellige hovertekster på de plancher. Den ene er skrevet at udstillingens dramaturg Jonas Jarl Skute og den anden af historieprofessor Dick Harrison.

Historiska Museet 2011-12 422

Historiska Museet 2011-12 423

Professor Harrisons tekst minder mest om den traditionelle museums-oversigtstekst, men det virker godt, at der er en person bag teksten, og at det er tydeligt, at han er en fagperson. Troværdigheden bevares og samtidig får udsagnene et klar afsender. Det ville ikke have været et lige så klart signal, hvis museet ikke havde valgt også konsekvent at bringe tekster skrevet af den mere poetisk anlagte Skute – og de to forskellige typer tekster kan noget forskelligt – give overblik og skabe billeder.

Danmarks krige på Tøjhusmuseet

Et sted hvor citater også bruges godt er i Tøjhusmuseets nye permanente udstilling Danmarks krige.

Danmarks krige 1

Mine forventninger til udstillingen var høje efter Tøjhusmuseets seneste særudstilling om Afghanistan, og jeg synes desværre ikke, at nogle af de gode ideer om iscenesættelse, engagement og personlig fortælling som var i Afghanistan-udstillingen blev bragt med over i den nye permanente udstilling, men oversigt- og temateksterne i Danmarks krige er rigtigt godt og kort skåret. Mange steder bruges citater aktivt til at fange gæstens opmærksomhed og være krogen som åbner op for fortællingen – som f.eks. Christian 4s bramfrie svar: “Du skulle skamme dig, du gamle nar” til den svanske konge Karl 9, da han under Kalmarkrigen foreslår, at krigens skulle afgøres med en tvekamp mellem de to monarker.

Danmarks krige 3

Et anden greb udstillingen bruger er de små skærme, hvor museets inspektører kort og klart fortæller om den udvalgte krig. Der er mange skærme i udstillingen og desværre var mange af dem rigtigt træge at bruge den dag jeg besøgte museet. Personligt synes jeg ikke, at skærmene med oplysninger om de enkelte genstande ved montrerne var den bedste måde at bruge mediet på, men skærmene med inspektørernes små fortællinger fungerede og leverede engageret formidling.

Danmarks krige 2

GeoCenter Møns Klint

En anden dansk udstilling, der på en helt anden måde bruger den personlige fortælling gennem film er GeoCenter Møns Klint. I et af rummene møder man den unge og den gamle klint i form af en filminstallation med skuespillerne Holger Juul Hansen og Mille Lehfeldt.

GeocenterMoen_3627

Efter mange rum med en mere science-center-baserede formidling er det et fint poetisk indslag, hvor de to skuespiller dygtigt får lidt følelse og humor ind i fortællingen og samtidigt formidler, at ingen klint holder evigt.

Museum of Liverpool

Flere museer i England bruger også citatet og den personlige fortælling med stor dygtighed. Et af de steder hvor jeg har set det udført med stor variation og klar konsekvens er på det relativt nyåbnede Museum of Liverpool.

MoL Peoples Republic fortaelling DSC03122

Museer bruger citater rigtigt mange steder – både som overskrifter og som citatvægge, der er med til at underbygge museets hovedpointe: at stedet er the Liverpudlians museum; det er et sted om menneskerne i Liverpool og det er deres håb, drømmer og virke, der beskrives.

MoL citatvæg DSC03199

MoL Wondrous Place citater DSC03153

Museet benytter også den personlige fortælling i en række filmiske portrætter. Det mest spektakulære af disse er i biografen Kicking and Screaming – Football Show. Kicking and Screaming er et rum i Wondrous Place, den afdelingen af museet, der handler om fritid og byens indbyggeres interesserer og passioner. I biografen er der film på alle væggene så det bliver en mere rummelig oplevelse end i den traditionelle museumsbiograf. I den knap 20 min lange fortælling følger man to knægte, der henholdsvis er Everton og Liverpool F.C. fan. De optræder til forskellige tider og filmen fortæller både generel Liverpool/Englands historie og formidler samtidig passionen hos fans’ne. Andre steder er der mindre skærme med personlige fortællinger. De er passet ind i udstillingens scenografi og gennem dem giver skuespillere indblik i livsvilkår og fortællinger om byens forskellige perioder og steder.

MoL Great Port skaermfortaelling 1 DSC03180

Et sted er i museets afdeling The Great Port, hvor der er skærme med bl.a Frelsens Hær officeren Jack, kantinedamen Marie og den arbejdsløse havearbejder Edward, der hver i sær giver deres version af livet og fristelserne ved byens store havn. Der er også en række skærme med interview af borgere i byen og ved en af installationerne er der også opfordringer til at borgere i Liverpool selv kan sende historier ind til at blive vist i udstillingen.

MoL Peoples Republic living in the City DSC03126

Fakta eller fiktion

Er der ikke en forskel mellem om det er citater og interview med autentiske personer eller om der er skuespillere, der fremstiller en af museet skabt person/situation? Både og. Med historiefagets koryfæer som Erslev, Arup og brødrene Wiebull in mente, er et udsagt ikke nødvendigvis sandt, fordi en der var til stede ved begivenheden er ophavsmanden til udsagnet. En sammensætning af forskellige kilder og observationer kan nogle gange give en mere plausibel version af virkeligheden. Men museumsformidling handler ikke kun om hvorvidt udsagnet er rigtigt, men også om, at museets gæster tror på udsagnet. Der kan citatet og interviewet have den fordel af det umiddelbart har en høj troværdighed. En skabt fremstilling – som personerne i The Great Port – har ikke nødvendigvis ikke samme troværdighed og her gælder det så om for museet at fremstille figuren og fortællingen så godt og troværdig, så modtageren godtager historien. Når det lykkedes er det rigtig godt og relevant historieformidling. Gennem den arbejdsløse havnearbejder Edward får gæsten et godt indblik i engelsk socialt historie i 1920’erne – et emne som nok kunne formidles gennem meget tekst og billeder, men som de færreste ikke ville have stoppet op ved, hvis der ikke på samme måde var arbejdet med formen. Det vigtige for Museum of Liverpool er, at den besøgende tror på at fremstillingen er plausibel. Jeg troede på den.

MoL Great Port skaermfortaelling 5 W DSC03187

IWM North

Et andet nyere engelsk museum, som har fået international bevågenhed er IWM North, Imperial War Museums afdeling i Manchester, der i 2002 åbnede i en bygning tegnet af Daniel Libeskind.

IWM North (2)

Museet er særligt kendt sit audiovisuelle show Big Picture, der med 60 projektorer bruger alle væggene i museets store sat til at give en samlet fortælling. Da jeg besøgte IWM North i vinters var fortællingen om børn og krig, og dens massive visuelle udtryk gik lige i hjertekulen både hos de voksne og de børn jeg fulgtes med. I Big Picture bruger museet citater og portrætter og det er med til, at krigens skæbner kommer tæt på. Citater er i det hele taget meget brugt på museet. De bruges markant i udstillingen som overskrifter eller i stort format, både for at give menige soldater en stemme, men også til at vække erindringer som f.eks. Vietnam-protest sloganet ”Make Love not War”.

IWM North (4)

IWM North (5)

Cabinet War Room /Churchill Museum

Et sidste engelsk museum jeg vil nævne er Cabinet War Room /Churchill Museum. Dette er museum bestemt et besøg værd i sin kombination af, at det er et site-museum med en politisk vægtig historie og så at det engagere sine besøgende gennem interaktive tiltag og engagerede fortællinger.

Cabinet War Room Churchill Museum London 194

I overgangen mellem den stedspecifikke Cabinet War Room (de steder, hvor selve Cabinet War Room var, samt andre lokaler tilknyttet dette) og så Churchill Museum, den del af komplekset, der er dedikeret til den tidligere premierminister, er der et rum, hvor de besøgende møder en række personer, der havde sin gang i lokalerne under krigen. Der vises genstande og fortælles små historier, men hele tiden med udgangspunkt i de portrætterede personer. På skærme i gangen møder man dem, hvor de i korte indslag på 10-20 sek. fortæller stemningsgivende historier. Dette rum er med til at befolke hele komplekset og også give stemmer til andre end Winston Churchill, der i de følgende rum bliver udstillingens centrale omdrejningspunkt.

Cabinet War Room Churchill Museum London 143

Historier fra nogen

Formidlingen af disse historier om krige, geologiske naturfænomen, handel og almindelige mennesker liv kunne have været fortalt på mange måder, men ved at bruge citater og personlige fortællinger bliver historierne mere engagerede og vedkommende. Det bliver ikke kun formidling om noget, men også fra nogen.

3 kommentarer

Filed under Kulturhistorie, Naturhistorie, Udstilling

Iscenesættelse på museum – Den fjerne krig og Syv vikinger

Denne sommer er sidste mulighed for at se to udstillinger, der på to meget forskellige måder arbejder med gennemgribende iscenesættelser af udstillingsrummet.

Den ene er Syv vikinger på Moesgård Museum og den anden er Den fjerne krig på Tøjhusmuseet.

Den_fjerne_krig_236

Syv vikinger

Syv vikinger åbnede på Moesgård Museum sidste påske og kan ses frem til september. Udstillingen havde, som en af sine mål at inddrage nogle af teaterets dramatiske virkemidler, og den blev lavet i et samarbejde med sceneinstruktør Vibeke Wrede og scenograf Kim Witzel.

Efter et introduktionsrum bliver de besøgende konfronteret med fortidens mennesker i et rum, hvor man kommer helt tæt på hyperrealistiske menneskefigurer.

De repræsentere seks vikinger, som det er muligt at høre nærmer om. Herefter bevæger man sig ind i en afdeling, der skal skildre det hjemlige Aros (Aarhus) før end at den besøgende i de sidste rum kommer ud til destinationer som Aros havde kontakt med. Det er ikke en udstilling der ophøjer genstandenes fortællekraft, men en udstilling, der formmæssigt bruger mange virkemidler og hvor der er meget tekst, tale og information. Noget der adskiller den fra mange andre udstillinger er den pågående scenografi i udstillingen.

Syv vikinger

Udstillingens scenograf Kim Witzel udtalte undervejs i arbejdet med udstillingen, at 1:1 er den mest uinteressante størrelse at arbejde med. Elementer må gerne forstørres eller formindskes og det helt essentielle er at skabe stemning og følelser bag genstandene og historierne, i stedet for at gengiver deres kontekst naturtro.

Udstillingen har også flere markante rum, der taler til følelserne. Rummet med de seks vikinger med deres nærmest pågående personligheder rammer den besøgende, den lukkede jordede følelse i den lokale Aros og f.eks. skoven i slavernes Mecklenburg eller kirkerummet i synodebyen Ingelsheim giver også særlige stemninger.

Et anden markant element i udstillingen er de personlige historie den besøgende kan følge. Det sker gennem særlige genstande, som de besøgende har med rundt i udstillingen. I genstandene der er en RFID-tag som aktivere en dramatiseret fortælling om en person og det miljø vedkommende er i. Det er spændende historier, der dog til udstillingsmediet har den ulempe, at de hurtigt kan komme til at virke alt for lange, og at man hurtigt kan blive forstyrret i lytningen pga. andre lyde og den interaktion med andre gæster der uvægerligt vil være i en udstilling.

Den fjerne krig

Tøjhusmuseets Afghanistanudstilling Den fjerne krig har også et markant element af audiovisuelt formidling og er også en udstillingen, der er gennem iscenesat. Tøjhusmuseet har lavet udstillingen i et samarbejde med scenograf Sarah Cederstand og firmaet No Parking. En anden vigtig faktor for udstillings udtryk er, at den blev lavet i et tæt samarbejde med soldater fra ISAF Hold 10, der var udstationeret i Helmand i 2010 og hvis virkelighed udstillingen skildrer.

Den_fjerne_krig_250

I modsætningen til udstillingen på Moesgård dyrker Den fjerne krig 1:1 størrelsesforholdet. Det første den besøgende bliver mødt med er et ungdomsværelses, her er drengerod, IKEA møbler, kærestebreve, mandeblade og en computer, hvor den kommende Afghanistansoldat er ved at udfylde en erklæring om, hvad der skal ske hvis der sker ham noget. God start, hvor alvoren i denne erklæring står i kontrast til rummets andre elementer af ungdommens mod og lethed.

Den_fjerne_krig_780

Den_fjerne_krig_783

Den_fjerne_krig_ 239

Efter ungdomsværelset kommer vi ud til sandet og støvet og ind i operationsbase Armadillo/Budwan. Til sidste bevæger man sig ud fra basen og møder både spor af kamp og det lokale afghanske samfund.

Den_fjerne_krig_254

Den_fjerne_krig_808

Den_fjerne_krig_273

Lys og lyd er aktive elementer i udstillingsrummet og undervejs i besøget skifter dagens rytme fra dag til nat og er med til at skabe stemningen og fjerne de besøgende fra følelsen af museumsrum.

Den_fjerne_krig_263

Den_fjerne_krig_806

Ved hvert afsnit er der skærme, hvor soldaterne fortæller personlige historier omkring det sted man er i udstillingen eller historier knyttet til det. Her er der rigtigt meget information, men desværre er problemet ligesom ved Syv vikingerne, at mængden godt kan komme til at virke for overvældende på gæsterne. En klarere udvælgelse af hvad det vigtigste og mest interessante er, ville have klædt udstillingen og mindste risikoen for at publikum går skærmtrætte.

Den_fjerne_krig_242

Den_fjerne_krig_243

Den_fjerne_krig_244

Den fjerne krig virkede meget intens på mig på grund af brugen af originale materialer og Sarah Cedergrens omsluttende scenografi med meterhøje fotostater og projektioner af landskabet og omgivelserne. Selvom jeg på grund af længden hurtigt fravalgte skærmene med soldaternes egne fortællinger synes jeg godt man kan mærke, at det er en udstilling, der er lavet i tæt samarbejde med de udstationerede soldater. Der er gode hverdagsdetaljer og en friskhed over de viste scener. Begge gange jeg har besøgt udstillingen har der også været et pænt højt antal besøgende af tidligere Afghanistanudstationerede, der viser den frem for kæreste, venner og forældre. Det er blevet en udstilling der for nogle kan bruges til en personlig erindring og en udstilling der med sin engagerede måde at formidle stoffet på fortæller en vedkommende historier om et væsentligt udenrigspolitisk emne. Den fjerne krig åbnede i september 2011 og kan ses frem til september i år.

De to udstillingen viser to forskellige måder at iscenesætte udstillingsrum på og formidle til følelser og sanser.  Kim Witzels rettesnor om at fravælge 1:1 kan skabe nogle særlige billeder, men det kan Sarah Cedergrens naturtro iscenesættelse bestemt også. Det er udstillinger som nogle vil synes er for meget i forsøget på at skabe stemninger og bruge iscenesættelse, men det vil jeg ikke klandre Moesgård Museum eller Tøjhusmuseet for. Det er vigtigt, at museerne går nye veje og tør afprøve nye samarbejdspartnere og udtryksformer og at museerne har en reel vision om at ville røre og påvirke de besøgende, som vælger at bruge deres tid på museet. Syv vikinger blev i år fortjent indstillet til Bikubens Publikums pris og det burde Tøjhusmuseets udstilling efter min mening også have været. Udstillingerne er to gode bud på hvordan en sanselig kulturhistorisk udstilling kan være.

Den_fjerne_krig_796

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling