Museer er ikke kun et sted man kommer for at se kunst, finde viden og blive underholdt, det kan også være et sted man tager hen, for at vise hvem man er, både i familien, blandt venner og til omverdenen. Et museumsbesøg er noget man kan fortælle om og vise frem. Det er ikke en ny brug af museet, men en brug der bestemt også finder sted på de sociale medier. Museumsbesøg bliver nu også nævnt på digitale medier som facebook og twitter, på samme måde som det er et emne ved mere analoge sammenkomster med venner, kollegaer og familie.

Mona Lisa på Louvre er et yndet se-jeg-var-her motiv, også på det sociale billedmedie instagram. Foto: @mulan288
På de sociale medier er der kommet betegnelsen museumselfie for det at tage et billede af sig selv på et museum. Det er blevet et begreb, der optræder på mere og mere på twitter og instagram, og der er også en term museerne selv tager til sig.
Mange museer har gratis WiFi og reklamere med museets twitter, facebook og instagram-profil så gæsterne kan besøge dem. Opfordringer til at tage billeder på museet og dele dem ses også, f.eks. i Nationalmuseets afdeling i Prinsens Palæ, hvor der i forhallen er et skilt, hvor museet skriver, at de er et selfie-friendly museum.

Nationalmuseets initiativ er der også lagt mærke til i digitale museumskredse, blandt andet her af Michael Edson, Smithsonian’s Director of Web and New Media Strategy. Foto: @nealstimler
Andre steder har en mere don’t tell but show it tilgang f.eks. engelske Derby Museum, der arrangere gode selfie-setup eller kunstmuseet ARoS’ nyåbnede Michael Kvium udstilling. Udstillingen viser Kviums mange Fools portrætter og som en relevant tilføjelse har museets formidlingsafdeling lavet en væg, hvor de besøgende efter at have set Kviums portrætter selv kan tage et Fools-portræt.
Den Gamle By åbnede i sidste uge deres juleudstillinger og i Julehuset er der i år en julemands-skæmtekulisse, der har fået tilføjet en kamera-selfie-mulighed.
Alle DR’s Julekalendere er en anden af Den Gamle Bys juleudstillinger i år, og i dem er der også lavet et foto-spot, hvor man ved et risengrødbord kan blive foreviget sammen med kostumer af grødnissen Lunte m.fl.
#museumselfieday
De sociale medier har taget museumselfie-muligheden til sig og videreudviklet på genren. En museumselfie-dag fandt sted 22. januar 2014, og den nåede også bredt udenfor museumskredsene ved, at rapperen Jay Z deltog med et billede fra Andy Warhol museet i Pittsburgh.
Dudes, just put some art in your profile, ladies love art
For en måned siden lavede kunstnere Sally Glass en underholdende side på blogmediet tumbl af mænd med en funktionel tilgang til museumselfien. På sitet Tinder Guys Posing with Art er der samlet billeder fra datingsiden Tinder af ungersvende, der tilsyneladende tænker, at lidt kunst sikkert vil forbedre chancerne.

Matt’s, Andrew’s, Eric’s og Tiago’s billeder er alle taget fra Sally Glass’ blog Tinder Guys Posing with Art
Tja, godt forsøgt … Se andre bud på Sally Glass’ blog http://tinderguysposingwithart.tumblr.com/
Museum of selfies
Et nyt twist på museumselfie-genren kommer fra den danske designer Olivia Muus, der på også på tumblr har oprettet siden Museum of Selfies.
Her er der lagt billeder op, der imitere at det er de portrætterede på museerne, som selv tager selfier. Den første selfie af den type blev lagt op på instagram i midten af oktober og ideen er nu spredt til museumsgæster over hele verden. Initiativet har også fået en del omtale både på sociale medier som twitter og reddit, men også i artikler i The Independents i100 og The Huffington Post.

Ideen til Museum of Selfie grebet fik Olivia Muus på et besøg på Statens Museum for Kunst foran et maleri af Peder Als. En venindes hånd med smart phone foran motivet ændrede maleriets stemning. Foto: Olivia Muus
Se flere billeder på bloggen Museum of Selfies: http://museumofselfies.tumblr.com/ og find flere af den type selfies på instagram: http://iconosquare.com/viewer.php#/tag/museumofselfies/grid
Olivia Muus’ greb med museumselfien viser, at de sociale medier ikke kun handler om at vise hvem man selv er. I hendes Museums of Selfie er det ikke fotografen, der er fokus på, men den historie eller skæve vinkel som alle kan lave på et museum med en genstand, en hjælper med en smartphone og lidt fantasi.
Museumsbesøget er ikke kun at se på genstande eller at vise, at man selv er der – det kan også være selv at lave fortællinger.
Link:
#Museumselfieday
Initiativtagerens Mar Dixons blog om eventen: http://www.mardixon.com/wordpress/2014/01/what-is-museumselfie-day/
Omtale af Jay Z’s billede på modesitet complex.com: http://www.complex.com/style/2014/01/jay-z-warhol-museum
Omtale i New York Magazine: http://nymag.com/thecut/2014/01/19-types-of-selfies-at-museum-selfie-day.html
Tinder Guys Posing with Art
Sally Glass’ blog Tinder Guys Posing with Art: http://tinderguysposingwithart.tumblr.com/
Omtale af projektet på Buzzfeed: http://www.buzzfeed.com/ryanhatesthis/tinder-guys-posing-with-art-is-the-classiest-thing-thats-eve#43rrl8f
Museum of selfies
Museum of selfies: http://museumofselfies.tumblr.com/
Artikler i The Independents i100: http://i100.independent.co.uk/article/presenting-your-latest-favourite-new-tumblrthe-museum-of-selfies–lkmLwhFmDx
Artikler i The Huffington Post: http://www.huffingtonpost.com/2014/11/05/museum-selfies-tumblr_n_6101468.html?ir=Canada&utm_hp_ref=canada