Tag Archives: Tyskland

DASA i Dortmund og 17. Szenografie-Kolloquium

Jeg har i denne uge deltaget i et seminar om udstillinger som sociale rum.

IMG_5116 DASA

Seminaret fandt sted på et museum, der med sine tre fokuspunkter, Mensch, Arbeit & Technik, og sit oprindelige navn Deutsche Arbeitsschutzausstellung kan synes at have noget vel tekniktungt over sig . Museet, der i dag er kendt under forkortelsen DASA, ligger i den sydlige del af Dortmund tæt ved byens universitet og er en del af det statslige Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin.

DASA – scenografi og interaktion

De første udstillinger i DASA åbnede i 1993 og fra begyndelsen har institutionen haft en undervisningsmæssigt funktion i forhold til oplysning om arbejdsliv og arbejdssikkerhed. På nogle måder lidt tunge og specifikke emner, og nok også derfor har museet også gjort en indsat for at formidle og tilgængeliggøre stoffet.

IMG_5040 DASA

Hand-on med strøm i !

Scenografi er et af museets tydelige virkemidlerne og flere af dem jeg talte med ved seminaret i Dortmund fremhævede, hvordan at DASA for 20 år siden var med til at vise nye veje for tyske museer i brugen af scenografi.
På museet er der opbygget flere virkelighedstro rum, hvor arbejdssituationer vises, det kan være fra et sygesengsmiljø, inkl. et handikaptoilet til en byggeplads i en af museets gårdrum.

IMG_5066 DASA

IMG_5067 DASA

IMG_5068 DASA

IMG_5101 DASA

Der er også montreudstillinger og fritstående genstande i rum, hvor der også er arbejdet med scenografiske virkemidler.

IMG_5078 DASA

IMG_5091 DASA

Og så er der rum, hvor genstande. og materialevalg er brugt som virkemidler i mere æstetisk eller immersivt fokuseret rum.

IMG_5020 DASA

IMG_5070 DASA

DASA er et museum med rigtige mange forskellige genstande, der illustrere arbejdsliv og i blandt dem også nogle ret så stor elementer. Der er en hel kontrolpult til et kraftvarmeværk og i Stahlhalle er der både maskiner fra stålindustrilen, en brandbil, en sporvogn og en resterne af et udbrændt tankbilførerhus efter tankbilen i høj fart ramte en iskiosk i Herborn.

IMG_5104 DASA

Der er personale i museet som demonstrere arbejdsgange, blandt andet mødte jeg demonstration i afdelingen om trykningens udvikling. Andre steder kan man selv interagere med udstillingen. Her kan interaktionen være bygget op om enkelte genstande og deres funktion.

IMG_5083 DASA

Ved kontroltårnet kunne fly sendes afsted

IMG_5037 DASA

En dag på laboratoriet …

Interaktionen kan også have som fokus at illustrere kræfter og elementer, f.eks. elektricitet, og i særudstilling Wie geht’s om unge, helbred og arbejdsliv kan man personliggøre besøget ved at vælge en person og leve sig ind i hans eller hendes rolle. Jeg valgte Sandra, der viste sig at have fået Larmschwerhörigkeit, tinnitus-problemer, på grund af hendes arbejde på et mekanikerværksted.

IMG_5050 DASA

IMG_5056 DASA

DASA’s Szenografie-Kolluium

Museet interesse for scenografiske virkemidler, samt den daværende direktørs kontakter blandt udstillingsarkitektbureauer gjorde, at der opstod en tradition for at holde seminarer om scenografi på museet. Ud over museet har scenografi-studiet på Fachhochschule Dortmund også været en aktiv part i seminarierne.

IMG_5028 DASA

Studerende fra FH Dortmund var med til at iscenesætte rummene ved seminaret og havde blandet arrangeret, at vi alle sad ved et stor bord, hvor flere af seminarets deltagere blev projiceret ned på

I år blev det 17. Szenografie-Kolluium afhold der som tema havde Ausstellung als sozialer Raum. De ca. 200 deltagerne var både fra udstillingsbureauer og museer og oplæggene ligeså, samt fra universitetsforskere.
Ud over et indlæg om, hvordan at Den Gamle By arbejdet med udstillingen som et socialt rum, var der præsentationer af blandt andet: DASA’s brug af interaktivitet i forhold til skoler, det kommende nyindrettede Museum für Kommunikation i Frankfurt, inklusionsarbejde på Kreuzberg Museum og eksempler på projekter fra blandt andet tegnestuerne Vehovar & Jauslin’s og Ralph Appelbaum Associates.

IMG_5033 DASA

Oplæg ved 17. Szenografie-Kolloquium

Seminaret blev indled af et foredrag af Luise Reitstätter fra Universität für angewandte Kunst i Wien. I hendes analyse af udstillingen som interaktionsrum gennemgik hun blandt andet de tilstande, som hun i hendes undersøgelse havde observeret de besøgende i: gehen, stehen, lehnen, sitzen, eintauchen, erfahren, vertiefen, verstehen, pausieren, besuchen, beobachten, versammeln, vereinzeln, assoziieren, vermitteln, festhalten, inszenieren, vergemeinschaften, verabschieden.
Jeg lader listen stå som en teaser. Hvis man vil vide mere må man vente til at publikationen fra seminaret udkommer i begyndelsen af næste år.

IMG_5032 DASA

DASA er med sit emne ikke et oplagt turistudflugtsmål og tiltrækker nok kun de særligt interesserede eller dem der kommer gennem undervisningsforløb, men det er et formidlingsmæssigt spændende og varieret museum.

IMG_5112 DASA

Dragt i 100% asbest – en Arbietsschutz foranstatning, der viste sig at have bivirkninger

Jeg blev også glædeligt overrasket over seminaret, både mht. indlæggene og diskussionerne i og uden for foredragssalen.

IMG_5110 DASA

Seminar-pause i museets Energie-halle

Hvis man har fulgt med i tysk i folkeskolen og kan bruge det, så er DASA’a scenografi-seminarer et godt sted at få en ide om nogle af Tysklands mange museumsprojekter og møde folk fra de mere end 200 store og små udstillingsbureauer, der er i landet. I Danmark har der nok været en tendens med mere at se mod England og de andre nordiske lande, men ved selvsyn kunne jeg konstatere, at Tyskland også har en meget aktive museumsverden, der både laver klassiske og udflippede formidlingsprojekter, og eksperimenterer med blandt andet æstetik, inklusion, interaktion og påvirkning af gæsternes sanser og følelser.

Link

DASA Arbeitswelt Ausstellung:
https://www.dasa-dortmund.de/startseite/

Video om DASAa aktuelle særudstillingen Wie Geht’s (30.06.16 – 12.02.17):

Program for 17. Szenografie-Kolloquium in der DASA:
https://www.dasa-dortmund.de/fachbesucher/szenografie-in-der-dasa/kolloquium-2017/
Konferencen hashtag var #szeno17

IMG_5023 DASA

Skriv en kommentar

Filed under Kulturhistorie, Seminar og konference, Udstilling

BallinStadt i Hamborg – gribende indhold i kalejdoskopisk indpakning

BallinStadt i Hamborgs havneområde er et museum om migration. Museet ligger i nogle af de bygninger, der i for 100 år siden blev brugt, da byen var udskibningshavn for millioner af europæere som søgte lykken i Amerika. Museet er lige blevet bygget om og genåbnede i maj 2016. Jeg havde glædet mig meget til besøget, men desværre syntes jeg ikke, at museet helt udnyttede dets potentiale.

IMG_1077

Bygningerne som Auswandermuseum BallinStadt ligger i.

Migrationens historie

BallinStadt fortæller om migration fra det 16. århundrede og helt frem til i dag. Der er en del historier fra perioden 1850 til 1934, hvor Hamborg var en vigtigt udskibningshavn, men der er også mange personhistorier fra de sidste 30 år, og der er mange grafer og statistisk materiale om indvandringen i nyeste tid.

IMG_1075

I museets forhal vises det i gulvet, hvordan at museets bygninger var en del af et større kompleks.

Museet er fyldt med beretning om folk der er flygtet og folk der har valgt at rejse for at kunne tilbyde deres børn en bedre liv – og der er mange gribende historier, men desværre er det ikke formidler særligt rumligt.
I en indledning bliver man som gæst overordnet introduceret til emnet migration. Det er en fin start, men desværre gennemføres denne overordnede og kalejdoskopiske tilgang til stoffet gennem store dele af museer.

IMG_1080

Introrummet på museet.

I enkelte tekstdele beskrives en kronologi i migrationens historier, men der er ikke nogle klare rumlige opdelinger som understøtter den kronologisk fortælling, og som kunne være med til at gøre besøget til en mere overskuelig oplevelse.

IMG_1084

Et af de mange rum med citater og genstande fra flere forskellige perioder.

Et museum in situ

Museet ligger i bevarede huse fra 1901, der var en del af det store kompleks i havneafsnittet Veddel, som husede hundredtusindvis af emigranter før de kom ombord på skibene til Amerika. Dette fortælles også i teksterne på museet, og et enkelt sted er der også vist en sengeopstilling, men denne fantastiske in situ fortælling udnyttes desværre ikke.

IMG_1109

Sidst i rundgangen vises et sengeafsnit og et billede af, hvordan der engang så ud.

IMG_1086

Enkelte andre steder er der også interiør-formidling, her af en af de tidlige sejladser til Amerika.

Det kunne have været en større følelsesmæssig og sanselig fortælling, hvis interiørerne for alvor var blevet genskabt, og hvis det utrolige liv der måtte have været på stedet blev formidlet mere rumligt end, at man i en tekst kan læse, at der blev fortæret omkring 9000 boller hver dag, og at køkkener i komplekset kunne bespise 3000 mennesker i timen.

IMG_1078

Udenfor museet er der fotostater, som giver et indtryk af hvordan der så ud i området for 100 år siden.

I rundgangen gennem museet kommer man også i gennem et stiliseret skib. Mit håb var, at man ville benytte dette til at vise forskellige kahytter, saloner mv. så os besøgende kunne få en rumlig oplevelse af turen vestpå. Desværre bruges skibet til mere primært planchebaseret formidling.

IMG_1088

Skibet er placeret i et bassin mellem bygningerne.

IMG_1089

Inde i skibet er der flere beretninger om folk som rejste ud – de er her bare lidt længere end på resten af museet.

Scenografi er bestemt noget der er prioriteret, og der er også mange fine detaljer og visuelt appellerende rum, men museets store force er de mange små og store personlige historier om migration.

IMG_1092

Frihedsgudinden omgivet af spørgsmål, der skulle besvares før, at man kunne få ophold i USA.

DSC_0501

Museet bruger flittigt store og små citater.

IMG_1103

Der er lyttestationer flere steder. Her er det en beretning fra en læge på Ellis Island.

IMG_1098

Citater bruges også til at fortæller om forskellige regeringer og politikeres holdning til emigranter.

Content is King

Efter turen rundt i BallinStadt fik jeg og resten af familien frokost i museets cafe Nach Amerika, hvor vi vendte besøget. Jeg tænkte, at det desværre nok ikke havde været et interessant besøg for mine teenagedøtre, men der tog jeg fejl. Astrid på 15 synes bestemt, at det var et spændende museum, og hun havde været meget grebet af historierne og de mange grafer, der viste udviklingen af migration til forskellige tider. Det kan godt være, at hendes far havde noget at udsætte på iscenesættelse og brugen af rummene, men det ændre ikke ved det faktum, at når oplysningerne er tilpas interessante – ja, så er de interessante. Denne mandag i Hamborg gjaldt det stadigt, at Content kan være King.

IMG_1104

Noget af det meget statistik, som kan studeres på museet.

Link:

BallinStadt: http://www.ballinstadt.de

DSC_0517

1 kommentar

Filed under In situ, Kulturhistorie, Udstilling

Kontekst, genstand og æstetik på smykkemuseer i Tyskland

Sidste uge bragte mig på en lille odysse til tyske smykkemuseer. Det var en fin tur med tre kollegaer og det snævre emnemæssige fokus gjorde, at det var tydeligt at se, hvilke greb de enkelte steder benyttede sig af.

De tre steder var Schmuckmuseum og Schmuckenwelten, begge i Pforzheim og Danner Rotunde i Pinakothek des Moderne i München. Schmuckmuseum i Pforzheim er formodentlig Tysklands største specialmuseum for smykker. Schmukenwelt er et varehus, hvor der er samlet en række smykkebutikker og som en del af det er Schmuck-erlebniswelt – en oplevelsesverden om smykker, hvor teknikker og historier om smykker og ure formidles. Det sidste sted, Danner Rotunde er del af Pinakothek des Modernes designafsnit.

DSC_0025

Schmuckmuseum i Pforzheim

Vi var først i Pforzheim og besøgte der Schmuckmuseum og Schmuck-erlebniswelt og som navnene antyder, er der to steder med forskelligt fokus.

Schmuckmuseum – fremvisning af genstande

I Schmuckmuseum vises smykkerne nøgternt frem og der fortælles kort om datering og proveniens, men så ikke meget mere. De ældre smykker er fremvist i mørke rum, hvor lyset i lokalerne primært kommer fra montrene og den yngre samling er i et lyst lokale. Ved de ældre smykker er der længere afsnitstekster, der giver lidt kontekst om den valgte gruppe af smykker (f.eks. Fra Troja til Romerriget) og ved de yngre smykker er der flere længere tekster og billeder, der beskriver en stilretning, tendens eller en kunstner/kunstnergruppe.

DSC_0005

Den mørkere afdeling med de ældre smykker

DSC_0012

De fyldige introduktionstekster til de forskellige dele af udstillingen

DSC_0016

Numre ved smykkerne og korte tekster med datering og proveniens

DSC_0071

I et lysere rum vises smykkerne fra det 20. og 21. årh. Under montrene er der skuffer som kan hives ud og hvor på der er supplerende tekst og billeder om smykkerne.

DSC_0076

Nogle af de nyeste smykker, bl.a. Manfred Bischoff’s to brocher, der forestiller historikeren m.v, Michel Foucault

Det er overordnet nøgterne rum med enkle forklaringer.

Schmuck-erlebniswelt – formidling gennem oplevelser

Schmuck-erlebniswelt har en anden sansefokuseret tilgang til emnet. Den besøgende starter i et rum, hvor en film omslutter en, mens den formidler hvordan ædelmetallerne millioner af år siden blev skabt i universitet. Derefter går man som besøgende rundt i det ene mere scenograferede rum efter det andet. Hvert rum har sit emne og efter rundturen er man blevet klogere på bearbejdningsteknikker, ædelstene og deres slibning og renhed, perler og ure. Og undervejs er der placeret aktivitets og hands-on elementer med bl.a. at løfte guldbarre, se sig selv med smykker på eller aktivere lydelementer i rummene.

DSC_0157

Hands-on aktivitet, hvor der kan løftes 5 kg barre af sølv, guld og platin

DSC_0185

Lup hvor diamantens slibning kan studeres

DSC_0187

ved siden af et element, der gennem spejle formidler diamantslibningens udtryk

DSC_0205

Forskellige perler vises i koøjer med vand

DSC_0204

og overfor perlerne fra Tahiti vises en film om hvordan disse perler kan produceres i østersdambrug

Et eksempel på de to steders forskellige tilgang er, hvordan de på hver deres måde viser guldsmedens værktøj. Begge steder gøres det gennem en montre. I Schmuckmuseum er de enkelte værktøjer hængt sirligt op, mens de i Schmuck-erlebniswelt er iscenesat ved et arbejdsbord og med model og billeder, der visuelt understøtter formidlingen.

DSC_0110

Montre med guldsmedeværktøj på Schmuckmuseum i Pforzheim

DSC_0148

Montre på Schmuck-erlebniswelt med nogle af de samme værktøj, men iscenesat ved guldsmedens værkstedsbord

DSC_0149

og i montren er en model, hvor hele bordet med værktøj kan ses

Den forskellige tilgang til formidlingsgrebene kan sikkert forklares ud fra den mængde af genstande som de to steder har. Schmuckmuseum har en imponerende samling af genstande, hvor Schmuck-erlebniswelt har færre smykker. I Schmuckmuseum er der entydigt fokus på samlingen og at få vist smykkerne, mens det andet sted i Pforzheim fortæller udenom smykkerne og sætter de enkelte processer omkring smykkerne i en sammenhæng. De kan ikke basere deres oplevelse på, at gæsterne kan se et væld af spektakulære genstande.

De der kender smykkedesign godt får en fin oplevelse på Schmuckmuseum, men jeg vil mene, at Schmuck-erlebniswelt giver flere mere med hjem af informationer og oplysninger om smykker generelt. Det ville klæde Schmuckmuseum at skele lidt til den mere oplevelses- og kontekst-orientere tilgang deres kommercielle kollegaer i Schmuck-erlebniswelt har.

Formidling af arbejdsprocesser

Der er et enkelt sted, hvor de på Schmuckmuseum går udover fokus på det enkelte smykke og der gør de det rigtigt godt. Det er i en væg, hvor der fokuseres på de håndværksmæssige processer og arbejdsgange. Her kan der hives skuffer ud der fortælle om gravering, prægning, støbning, emaljering, tauchering, ætsning mv. Alt sammen bliver fortalt ved at et stykke metal/smykke bliver vist i forskellige faser i processen. Enkelt og klart formidlet og et element i udstillingen, der både gør den besøgende mere nysgerrig og mere oplyst i forhold til de udstillede smykke.

DSC_0086

DSC_0088

DSC_0084

DSC_0088

Æstetik og finish i Pinakothek des Moderne

Pinakothek des Moderne i München er et imponerende museum. Det er en opdatering af 1800-tallets store museumskatedraler, der udover fremvisning af kunst og kultur også var en demonstration af storhed og magt. Pinakothek des Moderne ligger lige ved siden af 1800-tals museumsdemonstrationerne Alte Pinakothek og Neues Pinakothek. Lige som ved de andre pinakothek’er bliver man her som besøgende budt velkommen af søljer og imponerende store ankomstområder og -rum, der i Pinakothek des Moderne så bare er udformet i en mere enkelt og nutid stil.

DSC_0363

Forhallen i Pinakothek des Moderne

En del af Pinakothek des Moderne er Die Neue Samlung – The International Design Museum Munich og i den afdeling vises der smykker i Danner Rotunde i kælderen. Vejen hen til smykkerne går gennem et eksklusiv og imponerende udvalg af designobjekter fra 1900-tallets begyndelse og til i dag. Der er bl.a. Apple computere, Casandre-plakater, Bauhaus møbler, tyske, franske og tjekkoslovakiske biler, Olivetti skrivemaskiner og enkelte danske design som Wegner, Panton og Arne Jacobsen stole og en formfuldendt aspargesterrin i sølv af den århusianske sølvsmed Svend Weihrauch.

DSC_0272

Indgangen til museets designafsnit

DSC_0275

Forrest en tjekkoslovakisk Tatra og bagved en Audi-væg

DSC_0276

Fremvisning af de første Apple computere

DSC_0286

En gigantisk montre med prægtige designstykker fra det 20. årh. deriblandt danske Svend Wiehrauchs sølvterrin, der kan ses forrest i billedet

Det hele er enkelt og konsekvent fremvist uden meget tekst, med flot sat op.

Det samme gør sig gældende ved smykkesamlingen i Danner Rotunde. Smykkerne er smukt og enkelt sat op og godt belyst. Udstillingen fokusere på de nyeste smykker og viser både eksklusive smykker og kunstnere, der udfordre formen og smykkernes funktion. Igen et enkelt og konsekvent valg fra Pinakothek des Modernes side.

DSC_0298

En del af smykkerne i Danner Rontunden vises i lodrette montre der er meget lidt dybe og hvor smykkerne dermed kommer helt tæt på beskueren

DSC_0342

I rotundens store rum vises smykkerne også i gulvmontre der følger rummets form

DSC_0330

På mange måder er det nogle af de samme greb som Pinakothek des Moderne og Schmuckmuseum i Pforzheim benytter sig af, men indtrykket af de to steder er meget forskellig.

Museet i München har en æstetik, der gør besøget til en oplevelse i sig selv. Genstandsudvalget er begge steder flot, men den udstillingstekniske finish i Pinakothek des Moderne gør, at man bliver mere opmærksom på genstandene og ikke lader blikket vandre til irrelevante elementer som markante ophængningstråde, for små tekster eller spot, der irriterer eller giver genskin.

DSC_0303

I Pinakothek des Moderne der smykkerne sat op med meget diskrete snore der gør at fokus forbliver på smykket

Begge steder er der meget lidt formidling til at sætte smykkerne i en yderligere kontekst, men turen hen til smykkerne på museet i München er alligevel med til at sætte en ramme for forståelsen. Ved at man bogstaveligt talt går igennem forskellige stilarter og formgivninger gives der nogle indtryk som uvægerlig bruges og aktives ved mødet med smykkerne. Jeg ved ikke om det er bevidst orkestreret af museet, men det understreger pointen om, at museumsoplevelsen sker inde i den besøgendes hoved.

John Falk og Lynn Dierking fokuserede på denne pointe i deres klassiske værk fra 1992 The Museum Experience ved at påpege, at museumsoplevelsen finder sted i samspillet med rummet/objektet, den besøgendes personlige historie og den sociale kontekst museumsbesøget foregår i. Til det kunne der også tilføjes, at de rum den besøgende lige har oplevet også har en indflydelse. Turen gennem 1900-tallets designhistorie betyder noget i oplevelsen af samlingen af nye smykker i Pinakothek des Moderne og hvis turen går til Pforzheim, vil jeg anbefale både at se Schmuckmuseum og Schmuck-erlebniswelt. Oplevelsen af de originale smykker på museet er større, når mere kontekst er forklaret og Schmuck-erlebniswelt’s formidlingen af smykket enkeltelement bliver mere brugbar viden ved mødet med den udstillede smykkesamling på Schmuckmuseum.

DSC_0229

I en af installationerne i Schmuck-erlebniswelt kan man mekanisk dreje et smykke frem og derefter se, hvordan det ser ud på en selv.

Link

Danner Rotunde i Pinakothek des Moderne:
http://die-neue-sammlung.de/muenchen/dauerausstellung/danner-rotunde-schmuck/danner-rotunde-schmuck/?L=0%2Fmuenchen%2Finformation%2Ffuehrungen%2Fmuenchen%2Finformation%2Fanreise%2F%3FL%3D0%2Fweiden%2Fausstellung%2Fmuenchen%2Fpina

Schmuck-erlebniswelt:
http://www.schmuckwelten.de/schmuckwelten/de/erlebnis/schmuckerlebniswelt.php?rubrik=erlebnis&sub=schmuckerlebniswelt

Schmuckmuseum:
http://www.schmuckmuseum-pforzheim.de/

DSC_0048

En lorgnet med indbygget lommeur er en af de mange fantastiske smykker, der vises på museet i Pforzheim.

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Kunst, Udstilling

Det nøgterne, det effektfokuserede og det sanselige – tre kulturhistoriske museer i Berlin

En rundtur på nogle af Berlins store kulturhistoriske besøgssteder er også er tur gennem vidt forskellige tilgange til brugen af effekter i udstillinger.

Story of Berlin

En attraktion, der gerne går efter der effektfulde er Story of Berlin, som fortæller Berlins historie fra byens grundlæggelse i 1200-tallet og frem til murens fald. Museet er placeret i en butiksarkade på Kurfürstendamm og fra indgangen til arkaden og ind i selve udstillingerne er der fokus på effekter.

Story of Berlin DSC_0501

Story of Berlins markante reklameskilt på Kursfürstendamm

Story of Berlin_0451

Effektiv wayfinding gennem butiksarkaden og hen til museet

Rummene i Story of Berlin er stærk scenograferede og der er fokus på at fange gæsternes opmærksomhed visuelt og auditivt. At ville gæsterne noget oplevelsesmæssigt og visuelt skal der ikke klages over fra min side, men desværre kommer bestræbelserne her flere gange til at virke lidt hule. Der er rum, hvor effekten kommer til at overskygge indholdet og dermed bliver det et underligt løsreven greb uden reel indhold.

I afsnittet om industrialiseringen bliver teksterne vist i mekanisk kædetræk, der bevægede dem rundt. Måske en symbolik om noget dynamik, men bestemt ikke fremmende for læsevenligheden og man undres over valget af denne effekt.

Story of Berlin DSC_0468

Krakken på Wall Street og den efterfølgende hyperinflation i Tyskland er illustreret med et pengeskab. ”Pengeskabet med pengesedlerne, der hvirvler rundt, står for inflationen” oplyser guiden til udstillingen. Da jeg besøgte udstillingen var der ingen hvirvlede sedler, kun nogle der lå i bunden af skabet, men selv hvis de havde været i bevægelse synes symbolikken at være noget fortænkt, særligt når der også er fravalgt at fortælle andet end i overskriftsform om denne begivenhed og vigtigheden af den for den tyske og europæiske historie.
I den del af udstillingen, som omhandler den voksende storby er der dedikeret et rum til at vise billeder og film med trafik og en rød/orange stribe at legetøjsbiler, men rummet bruges ikke til at sætte trafikken i sammenhæng med byens historie eller udvikling. Der er en effekt, men byggende på meget lidt indhold.

Story of Berlin DSC_0471

Valutaombytningen efter 2. verdenskrig bliver vist ved en kugle med sedler der kan snurres rundt. Igen spørger man Hvorfor?

Story of Berlin DSC_0486

For en museumsformidlingsfagmand er det fint nok at gå rundt og blive inspireret af effekterne, men en god udstilling om Berlins historie er det ikke. Der virker som om, at dem der skulle finde på effekterne har styret udstillingens vægtning fremfor indholdsproducenterne, og det er der desværre kommet en ret med tomme kalorier ud af. Man spiser og spiser sig gennem udstillingen, men bliver ikke rigtigt mæt – man får aldrig rigtigt fortalt den story om Berlin som udstillingen er dedikeret til.

Deutsches Historiches Museum

Et museum der er helt modsat er Deutsches Historiches Museum. Her er der ikke meget scenografi eller effekttænkning, men de originale genstande, mange illustrationer og meget tekst. Der er masser af klid og indhold i udstillingerne, men spændende rent formmæssigt er den ikke mange steder (jeg vil for en god orden skyld nævne, at jeg kun besøgte afdelingen for 1900-tallet). Nogle gange betyder det heller ikke noget – f.eks. ved væggen om rigsdagsvalget i 1933. De forskellige partiers valgplakater er udstillet sammen med den lille undseelige valgseddel, der fik en så stor betydning for Tyskland og hele Europas historie. Det er gribende i sin nøgternhed.

DHM_0008

DHM_0007

Men udstillingernes stærke fokus på genstanden og den nøgterne fremvisning af dem giver et museum, hvor dem der ikke er meget interesseret i emnet hurtigt kan få tunge museumsben og miste koncentrationen.

DHM_0013

Både i Story of Berlin og i Deutsches Historisches Museum sammenstilles livet i Øst- og Vesttyskland. Story of Berlin gør det ved at lave to interiør, et fra øst og et fra vest og på Deutsches Historisches Museum er der to installationer med genstande fra henholdsvis øst og vest.

Story of Berlin har nok valgt deres greb for at gøre det mere genkendeligt og sanseligt og for at vise en helhed. Et princip, der ofte også virker, men lige i dette tilfælde synes jeg, at Deutsches Historisches Museum mere genstandsorienterede tilgang virker bedre. Story of Berlins to interiør er på mange punkter ikke så forskellige fra hinanden, og så står historien ikke så stærk. Og grebet er derudover svækket ved, at det er svært at tro på postulatet om, at de to interiør er de rette repræsentanter for henholdsvis Øst- og Vesttyskland.

Story of Berlin DSC_0490

Vestberlin-lejligheden i Story of Berlin

Story of Berlin DSC_0491

Østberlin-lejligheden i Story of Berlin

Da Deutsches Historisches Museum ikke skal passe deres genstandene ind i en interiørkontekst, kan de bedre vælge klare ikongenstande og dermed også de genstande som der er meget erindring forbundet med. Det er ikke altid, at jagten på sanselighed og effekter er det mest effektfulde, nogle gange er det bare at vælge den rette historie og de genstande som har historierne i sig.

DHM_0027

Ikongenstande fra Vesttyskland i Deutsches Historisches Museum

DHM_0026

Ikongenstande fra DDR i Deutsches Historisches Museum

Jüdische Museum Berlin

Et museum, der går en helt tredje vej er byens Jüdische Museum, med sin berømte tilbygning af Daniel Libeskind. Museet har en kulturhistoriske udstillingsafsnit, der overordnet set både har gode effekter og grundige historier i sig.

Jüdische_Museum_0617

Jüdische Museum. Mange montre og afsnit med meget information.

Jüdische_Museum_0582

Jüdische Museum. Få, men meningsfulde steder med mulighed for interaktion for gæsterne.

Jüdische_Museum_l_DSC_0603

Jüdische Museum. God brug af av i udstillingerne.

Det som gør museet specielt formidlingsmæssigt, er dog de stærke arkitektoniske, kunstorienterede sanselige rum, der tager et særligt emne op. Det er rum, hvor gæstens ved sin tilstedeværelse interagere med rummet og sansemæssig bliver påvirket. Et eksempel på dette greb er den israelske kunstners Menashe Kadishmans installation Schlalechet (nedfaldne blade) . Her går gæsten på et underlag af jernansigter, der gnider sig mod hinanden og ”skriger” når man træder på dem. Pludselig er det ikke bare jernstykker, men en fortælling, måske om smerte, måske om konsekvenser af egne og andre handlinger, måske om noget helt tredje afhængig af den besøgende og vedkommendes baggrund og forudsætning. Det er et rum, der påvirker og betyder noget. Andre af lignende snasebetonede rum i museet omhandler Holocaust og jødernes exil.

Jüdische_Museum_IMG_1701

Menashe Kadishmans installation Schlalechet i det jødiske museum i Berlin

Disse tre museers tilgange har hver deres styrke. En kombination af Story of Berlin mod til at vælge effekter og Deutsches Historisches Museum dybde i historien og indholdet kunne være ønskværdigt og begge museer kunne blive bedre ved at de lånte lidt fra hinanden.

I det jødiske museum er de sansebetonede rum vedkommende. Der er rum om store historier med dybde og med noget på spil. Det vil sikkert være sværere at lave gribende sansemættede oplevelser om en bys trafik eller markante rigsdagsvalg, men rummene skal i hvert fald reserveret til det og viljen til at prøve det greb skal være til stede, før end at det sker.

Link og henvisninger:

Deutsches Historisches Museum

www.dhm.de

Jüdische Museum

www.jmberlin.de

Story of Berlin

www.story-of-berlin.de

Story of Berlin, Udstillingsinformation. Dansk hæfte til udstillingen, u.å.

Et helt fjerde formidlingsgreb der også kan opleves i Berlin er DDR museets aktiverende udstilling, som både taler til genkendelse, nysgerrighed og fordybelse. Museet kombinerer fint tilgangene fra henholdsvis Story of Berlin og Deutsches Historisches Museum. En beskrivelse af nogle af dette museums gode greb kan læses i et af mine tidligere blogindlæg: https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

DDR Museum Berlin marts 2012 027

DDR museet med dagligdagsting og gode muligheder for at gå på opdagelse

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

Dinosaurusser og IT

En af de første store museumsoplevelser som jeg stadig kan huske, var da jeg som 11 årig besøgte Natural History Museum i London. Den oplevelse, der står klart i erindringen var mødet med dinosaurusserne og også den formidling, som var lavet omkring dem. Ved dinosaurusserne havde de sat nogle computere op, hvor man kunne svare på spørgsmål om, hvad der karakteriserer de forskellige typer af dinosaurusser. Den 11 årige videbegærlige dreng var begejstret for, at der var nogle i London, som gennem opgaver ville høre hvad han så og havde lært, og så var det vel også første gang i mit liv, at jeg prøvede en computer. Den simple blå skærm med hvid tekst var så utroligt nyt, moderne og smart, at man nok selv skulle have været der for helt at kunne forstå det.

Museum für Naturkunde i Berlin
I denne uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Museum für Naturkunde i Berlin. Det er et andet af denne verdens store dinosaurusmuseer og også her blev der leveret en god formidling af emnet.

MuseumNaturkunde

Dinosaurus-hallen i Museum für Naturkunde

Formidling gennem IT kan være en størrelse, der desværre hurtigt kan komme til at virke forældet. Men den faldgrubbe synes jeg de har undgået i Berlin. Det berlinbaserede firma ART+COM lavede for en 7 år siden nogle i digitalformidlingskredse ret omtalte installationer, der stadigt er fascinerende. Installationerne kombinerer fornemt det fysiske rum og et ekstra IT baseret lag, der beriger oplevelsen. Systemet er, at de besøgende ser i en kikkert rundt i det store centrale dinosaurusrum (eller rettere føler at de ser med en kikkert) og når kikkerten får placeret en af dinosaurusserne centralt får dino-skelettet indvolde, muskler og hud omkring sig, og der kommer til sidst en lille film om dyret i sine omgivelser tilbage i juratiden. Efter at have oplevet det et minuts tid kan man dreje kikkerten videre til et andet dyr, hvor det samme så sker.

MuseumNaturkunde

Dinosaurusserne, og i forgrunden en af de i alt to kikkert installationer i rummet

Her er en af de film der kan ses i kikkerten:

http://vimeo.com/8571328

Jurascopes, Berlin 2007 from ART+COM on Vimeo.

Hanne Strager, formidlingschef for Statens Naturhistoriske Museum i København, har udtalt at de naturhistoriske museer skal være bedre til at formidle til voksne, da de kan have en slagside med at være museer for børn. Personlig er jeg ikke enig med hende om, at museer kan blive for populære hos børn, men jeg kunne godt følge hendes tanker, da jeg på Museum für Naturkunde stod ved ART+COM’s installationer. Ved installationerne var to af kikkerter højdemæssigt designet til børn, tre kikkerter i ung/voksenhøjde og der var derudover to skærme, hvor grupper kunne se filmene.

MuseumNaturkunde

Udover kikkerterne er der også en skærm, hvor flere samtidigt kan se de små film

På sliddet ved kikkerterne kunne det ses, at også voksenkikkerterne flittigt var benyttet af børnene ved at de kravlede op på kanten af installationen for at kunne se.

MuseumNaturkunde

Også de kikkerter som er i voksenhøjde kan bruges af de børn, der har viljen

Jeg var da også den eneste voksne, der havde stillet mig op i den korte kø for selv at se i kikkerterne og notere også de let undrende/bearbejdende blikke, som et par mødre sendte mig.

Skilte med film
En andet feature på museet i Berlin der til gengæld ikke havde samme tiltrækningskraft hos børnene, var deres forklarende skilte ved dyrende, og også her brugte museet IT rigtigt fornuftigt. I de traditionelle aflange tekst- og billedskilte var der en lille skærm som kunne aktiveres ved, at den besøgende trykkede på et ord, som så blev uddybet. Det virkede godt og der var små velvalgte film som fortalte om dyrenes træk, særlige fysiologiske forhold mv.

MuseumNaturkunde

Der trykkes på et af de understregede ord på skiltet …

MuseumNaturkunde

… og en film om emnet afspilles

Teknikken blev brugt flere steder på museet og gennem den blev der skabt små fortællinger. Et sted var der bl.a. en forbilledlig formidling om, hvorfor at zebraen har striber. Det var skabt gennem en udstoppet zebra, en tsetseflue og skiltet, der i tekst, kort og de små film, der kort og koncist fortalte, at tsetsefluen med dens øjekonstruktion har svært ved at se zebraens omrids pga. striberne. Zebraerne blev mindre stukket og fik derfor ikke i så høj grad gennem fluen overført en bestemt parasit.

MuseumNaturkunde

Opstilling i Evolution in Aktion udstillingen om Zebraens striber

MuseumNaturkunde

Tsetse-fluen bag forstørrelsesglas

MuseumNaturkunde

Skilt med tekst, illustration og skærmen, der kan aktiveres

MuseumNaturkunde

Skærmen der i enkle filmsekvenser formidler, at tsetsefluen overføre parasitter og hvad den kan se på grund af fluens øjenkonstruktion

Dinosaurusser i London
På museet i London formidles dinosaurusserne ikke længere med computere med blå skærm og hvid skrift. Deres nuværende opstilling, der må have tjent museet i knapt 20 år bruger nu i stedet et formidlingstrick med suspence, wow-oplevelse og efterfølgende refleksion. De største af dinosaurusserne er som appetitvækkere placeret i museet forhal og efterfølgende kan man træde ind i det særlige udstillingsområde.

NHM Sommer 2010 169

Indgangshallen i Natural History Museum

Rundgangen i dinosaurus-galleriet starter med af de besøgende oppe under loftet går over hele udstillingsområdet, hvor nogle af dinosaurerne samtidigt er præsenteret.

NHM Sommer 2010 173

Et kig ned i dinosaurusudstillingen oppe fra gangbroen

Bagerst i rummet er wow-oplevelse ved en mekanisk installation af en spisende Tyranosaurus Rex som med passende mellemrum spejder ud over de passerende besøgende og giver gys ved at få øjenkontakt. Det virkede stærkt på mig første gang jeg oplevede det, og jeg har kunnet konstatere at effekten så sandeligt også har virket på mine børn de gange de har besøgt udstillingen.

NHM Sommer 2010 176

T-Rex’en har fået øje på en forskrækket 8 årig

På vejen tilbage fra Tyranosaurus Rex’en og gennem udstillingen er der så uddybende formidling om dinosaurussernes levevis, fysiognomi, fundhistorie osv. Det er nok de store dyr i indgangshallen og tableauet med den spisene T-Rex, der er tydeligst i erindringen, men det er vejen tilbage, der tilbyder de uddybende oplysninger man også forventer at finde på et naturhistorisk museum.

NHM Sommer 2010 181

Dinosaurusudstillingen, Natural History Museum

Oplevelse og viden
De naturhistoriske museer i Berlin og London er både gamle gedigne museer og gode oplevelser for store og små. Udover den omtalte dinosaurusudstillinger tilbyder Natural History Museum også veltilrettelange udstillinger i deres nye Darwin Center, hvor den besøgende kan følge bestemte forskeres type arbejde og hvor det på en mere tidsvarende måde end ved de blå skærme er muligt at løse opgaver. Museet har også helt imponerende samlinger som f.eks. deres mammel galleri, hvor sammenligninger mellem pattedyr umiddelbart kan ske og hvor særligt blåhval i midten fascinere og får alt andet inkl. elefanten til at virke lidt klejn.

Natural History Museum, South Kensington, London

Mammels Gallery i Natural History Museum. Foto fra Flickr: jacquemart.

På Museum für Naturkunde i Berlin bliver der også fortalt engageret om universet og naturkræfterne på jorden, og museet tilbyder også godt opsatte fremstillinger af udstoppede dyr. I udstillingen Evolution in Aktion bruges dyrene i større fortællinger om biodiversitet, evolution og tilpasning, som f.eks. i historien om zebraens striber.

MuseumNaturkunde

Biodiversitetsvæggen i udstillingen Evolution in Aktion

Et andet fascinerende rum på museet er Die Alkohol-Forschungssammlungen, museet studiesamling af præparater som det er muligt for de besøgende at gå rundt om. Der er ikke nogen særlig forklarende formidling i dette rum, men det er en stærk æstetisk oplevelse og giver en fascination af de tusindvis af dyr i ethanol.

MuseumNaturkunde

Die Alkohol-Forschungssammlungen, der består af omkring 276.000 glas med præparater

Naturformidling i Danmark
I Danmark er Naturama i Svendborg et godt bud på et all round naturhistorisk museum, der vil deres gæster noget og som i deres store åbne rum formår at skabe fascination og den gode umiddelbare sammenligninger dyrene imellem. Under loftet er fuglene, nederst livet under vand og mellem dem dyrene på land. Klart og konsekvent tænkt og udført.

Naturama overblik fra landjorden

Naturama set fra landjordsetagen. Foto fra Flickr: Naturama Svendborg.

I København og Aarhus tænkes der også store tanker om hvordan at nye naturhistoriske museer kan skabes og det kan kun glæde en. Ikke alle museer har blockbusterer som dinosaurusser, men museerne i Berlin og London viser også, at andre emner med stor selvtillid kan formidles populært og solidt vidensoverleverende på samme tid – og med fornuftig brug af IT i formidlingen. Statens Naturhistoriske Museum i København er længst med deres planer og det bliver spændende at se den samling for alvor blive foldet ud – forhåbentlig også gennem gode wow-oplevelser – og ved at der laves et spændende museum for både voksne og børn.

MuseumNaturkunde

2 kommentarer

Filed under Digitale medier, Naturhistorie, Udstilling

En bygning fortalt – AEOM konference i Glentleiten og Bad Windsheim

I sidste uge havde AEOM, Association of European Open Air Museum, samlet de europæiske frilandsmuseer til konference i Bayern. Der var repræsentanter fra frilandsmuseer fra Skandinavien, Benelux-landene, Storbritannien, de tysktalende lande og regioner, foruden Øst- og centraleuropæiske lande fra Estland og Polen og ned til Rumænien og Georgien.

Glentleiten_AEOM13_4412

Omkring 130 museumsfolk var samet til AEOM, det store frilandsmuseumsfætter-kusinetræf

Konferencens overordnede tema var Bauforschung, men særligt de nordiske, hollandsk-belgiske og engelske kollegaer, så ikke på byggeforskningsdelen alene, men bruge også emnet til at diskutere, hvordan man kunne bruge bygningers historie i formidling af større fortællinger, og hvordan de historier en bygning måtte have kunne gøres relevant for mange.

Glentleiten_4408

Frilandsmuseet Glentleiten med Alperne i baggrunden

Konferencen fandt dels sted på frilandsmuseet Glentleiten i den sydlige del af Bayern og Bad Windsheim, der ligger oppe ved Würzburg i den nordlige del af delstaten. De to museer så godt ud i augustsolen og særligt Bad Windsheim var et overraskende godt frilandsmuseum. Museet benyttede sig ikke af levendegørelse, dvs. personer der agerede i dragter, men museet var bestemt levende. Bygningerne var ikke så velholdte så de virkede kunstige, der var møg, skidt og mødding, som gav stemning, markerne blev dyrket, dyrene var i stald og på græs og håndværkerne viste uden stor ståhej deres kunnen frem, blandt andet i teglværket og i bryggeriet.

Bad_Windsheim_4

Bad Windsheim. 1600-tals bondehus fra Seubersdorf med mødding i forgrunden

Bad_Windsheim_3

Bad Windsheim. Nogle af de mange dyrkere marker og bygninger fra Fränkenhöhe i baggrunden

Bad_Windsheim_2

Bad Windsheim. Den højre del af teglovnen er ruinerne af en 1400-tals taglovn fra Scheinfelt. Den venstre del er en fuldt funktionsdygtig rekonstruktion af teglovnen, hvor der brændes tegl hver dag i sommerperioden.

Medarbejderne fra de to museer viste i diskussionerne deres seriøsitet om Bauforschung og hvordan en bygning kan læses og fortolkes. Det var også emner, som de to museer i udvalgte huse prøvede at formidle til deres gæster. Også her viste Bad Windsheim en mere umiddelbar og nemt forståelig tilgang til emnet.

Bygningen Fischerweber i Glentleiten

Et hus’ bestanddele og historie blev i Glentleiten formidlet i bygningen Fischerweber. Det genopførte hus blev vist uden inventar og der var kun fokus på selve bygningen. De forskellige lag i bygningen var frilagt og de forskellige lag og spor af farve og tapet i en væg var også vist og forklaret. Denne bygningsanatomiske udstilling var gennemført i sin stil ved at infoskiltene udenfor Fischerweber-bygningerne (hovedhus og sidehus) var udformet som modeller af husene.

Glentleiten_4383

Fischerweber i Glentleiten. Væggenes dele fritlagt.

Glentleiten_4387

Fischerweber i Glentleiten. En væg fortalt.

Glentleiten_4389

Glentleiten_4380

Infoskiltene til Fischerweber-bygningerne i Glentleiten

Et hus under konstruktion i Bad Windsheim

En lille del af museet i Bad Windsheim havde fokus på byhuse og lå lidt væk fra resten af museet, inde i den gamle bykerne af byen Bad Windsheim. Denne del af museet var opbygget omkring en imponerede in situ tømmerlade og en tømmerplads, hvor byggetømmer var blevet opbevaret helt frem til 1985. For at understrege stedets håndværksmæssige tilknytning var der ved siden af tømmerpladsen opført et hus, som så ud som om, at det var under opbygning. Der var stilladser omkring huset, maleren var i gang i det ene hjørne, vinduerne var ved at blive sat i og tømmerne var ikke helt færdige indenfor med at opbygge vægge og få sat døre i. Der var lidt en følelse af, at 1400-tals håndværkerne lige havde forladt pladsen og snart ville komme retur og fortsætte arbejdet.

Bad_Windsheim_5

Tre af byhusene i Bad Windsheims bydel. Forrest er et 1400-tals hus, der er vist som om, at det er ved at blive bygget.

Bad_Windsheim_6

Indenfor i “håndværkerhuset” i Bad Windsheim. 1400-tals tømrerne “has just left the building”.

Bad_Windsheim_7

Indenfor i “håndværkerhuset” i Bad Windsheim er vægge ved at blive sat op og malet

Bad_Windsheim4571

“Håndværkerhuset” i Bad Windsheim. Bygningen er ved at blive malet.

Ligesom i Glentleiten blev husets anatomi fortalt, men her med en større poesi og indlevelse. Når frilandsmuseerne er rigtigt gode bruges stemninger og antydninger til at formidle historien fremfor skilte og direkte forklaringer – fortællingen er ikke skrevet som tekst, men er noget, der opstår i gæsterne hoveder.

Museet i Bad Windsheim var god til den disciplin og gode til at skabe følelser bag scenarierne. De har en forståelse for atmosfære. Jeg havde fornøjelsen af at få vist byhusene frem af Dr. Konrad Bedal, museets grundlægger og grand old man. Jeg roste den stemningsfulde fremstilling, hvorpå han nærmest undskyldende svarede ”Ja, wir sind nicht nur Wissenschaftler, wir sind auch Menschen”.

Bad_Windsheim4570

Dr. Konrad Bedal foran den imponerende tømmerlade fra 1400-tallet som Bad Windsheims byafsnit er bygget op omkring.

1 kommentar

Filed under Kulturhistorie, Udstilling

In situ formidling i Kalkriese

.

I sommers havde jeg et gensyn med attraktionen og museet ”Varusschlacht im Osnabrücker Land – Museum und Park Kalkriese”. Der er på flere punkter noget umiskendeligt tysk over stedet. Værdigt tung og betydningsfyldt i sit emne og vel omstændeligt i sin form – men det var bestemt et glædeligt gensyn.

Historien bag museet er en af de fagligt allertungeste i det nordlige Europa. Slaget, hvor tre romerske legioner anført af Publius Quinctilius Varus tabte til cheruskerhøvdingen Arminius (også kendt som Hermann) i år 9. Tabet gjorde, at Romerriget opgav at erobre land på den anden side af Elben og fastsatte dermed Romerrigets nordgrænse. Slaget var efter alt at dømme et blodbad, hvor Arminius, der var tilknyttet den romerske hær, havde lokket legionerne ud i et vanskeligt tilgængeligt terræn; det medførte at hæren blev strakt ud og romerne ikke kunne benytte deres vanlige formationer, da de blev angrebet.

Museum und Park

Publikumsoplevelsen i Kalkrise er opdelt i to dele. Museet og parken, der samlet demonstrerer et væld af formidlingsformer. Det helt særlige og unikke ved Kalkriese er det stedspecifikke. Det var her, at Varus mødte det nederlag, der var af afgørende betydning for romersk politik i de første århundreder efter Kr. og dermed for Europas udvikling. Det var her, at den germanske sejr over romerriget skete, der var med til at definere en tysk-germansk selvopfattelse, som fik sin mest nationalistiske og chauvinistiske version under Hitler’s nazistparti. Så snart man selv har den viden i sig er det helt særligt at stå på stedet.

.

Museet

Museet, der er tilknyttet stedet, er med til at folde historien ud. Der er ikke mange genstande udstillet, men det gør ikke noget. En af de observationer man kan gøre i Kalkriese er, at historien er det vigtigste.

Den besøgende bliver mødt af en kort korridor ind til den centrale udstilling. På korridorens ene væg gemmer germanere bag træerne, mens romerne på den modsatte væg marcherer forbi. Oplevelsen levendegøres ved at siderne i korridoren er en slags gigantiske vendekort, hvor f.eks. germanere dukker op bag træerne og forsvinder igen efterhånden som man bevæger sig frem.

.

.

Forskelle mellem germanerne og romerne er kernen i det første rum. Her sammenlignes de to folkeslags befolkning og styreformer, deres forskellige bebyggelsestraditioner, deres brug af materialer og udstyret hos den henholdsvis germanske og romerske soldat. Simpelt og sagligt fortalt.

.

.

.

Rummet ender ved en af mine favoritskærme i museumsformidlingen: En relativ stor skræm (bestående af flere skærme), der viser det det nordlige del af det romerske rige og områderne nord for Elben. Uden lyd formidles perioden fra nogle årtier før Kristi fødsel til nogle årtier efter. Det sker gennem pile, hvor troppebevægelser eller lignende vises på kortet og gennem kortfattede tekster om bevægelserne og relevante personer. Det hele tager omkring 5 min. Museet stoler på at deres besøgende selv kan skabe sammenhæng mellem oplysningerne, og at pointerne ikke både behøves at blive fortalt mundtligt og vist. Den korte tekst er nok, og at der ikke er lyd, er med til, at der bliver snakket om hvad der sker. Ved mit første besøg fortalte en ansat, at filmen på skærmen var lavet så museets guider kunne bruge den til at holde et lille 5 min. foredrag om slaget og den geopolitiske situation, der ledte hen til det. Et fint eksempel på, hvordan den samme installation kan bruges forskelligt afhængig af, om der er bemanding eller ej og et godt eksempel på, at når man stoler på sine gæsters evne til at reflektere, så kan der skabes en fin interaktion gæsterne imellem.

.

Varus og Armenius

Den næste installation er en fiktiv samtale mellem Varus og Armenius – hvad ville de have sagt, hvis de efter slaget havde mødt hinanden. Installation er fint sat op og virker også, hvis man bliver fanget af den og af det kontrafaktiske greb. Dialogen mellem de to personer menneskeliggør dem og der antydes fint omstændigheder ved deres liv og samfund. En styrke ved denne kontrafaktiske historier er, at Varus og Armenius rent faktisk kendte hinanden godt. Armenius havde tjent under Varus og vejledt han, og dette relativt tætte forhold kommer frem ved dette greb.

.

.

Derefter er der lidt om skriftlige kilder, som omtaler slaget og om den arkæologiske proces med at finde genstandene. Det sidste sker ved en projektion af en græsflade, hvor fundene dukker op, når man går ud på fladen. Det fungerer ikke. Man kommer hurtigt i tvivl om, hvad man skal gøre og hvad man får at vide. Interaktion, hvor man ikke forstår hvad der sker når man interagere, er dårlig interaktion.

.

Den næste del af udstillingen er fokuseret på hæren og slaget. Et markant element i udstillingen er en model af en legion med sine 6000 mand. En god model både til fordybelse og til snak mellem de besøgende.

.

En lidt mere kryptisk installation er en kuglebane, hvor en masse kugler bliver ført gennem et landskab, med huller som de så falder ned i. Venligt stemte kan mene, at det på en semi-abstrakt måde fint illustrere udryddelsen af en hær, og installationen skal have den ros, at den prøver en anden forklaringsmetode end hvad man ellers møder på kulturhistoriske museer.

Die Indizien

I basisudstillingens sidste afsnit fokuseres på de undersøgelser, der er lavet i områder og dermed hvordan man ved, at det var her, at Varusslaget fandt sted. Med nærmest karikeret tysk korrekthed har denne del af museet fået overskriften ”Die Indizien”. De indicier der bl.a. fokuseres på er mønter og knogler fundet på steder og rester af de mure/camouflageanlæg germanerne havde bygget for at lave det perfekte baghold på de romerske legioner.

.

.

.

Der er sobert lavet. Informativt, men ikke kedsommeligt. Til sidst i udstillingen har tilrettelæggerne alligevel synes at der skulle noget for at friske oplevelsen lidt op og har valgt at lave en model af museet, hvor en romersk legionær gennem en pepper’s ghost projektion kravler rundt på bygningen og undres over sig egen død. Det skulle virke morsomt, men er det ikke, og projektionen virker dårligt. Poppede indslag skal være mindst ligeså gennemarbejde som seriøse for at virke godt.

.

Parken

Ved siden af museet ligger landskabet, hvor slaget fandt sted. Fra toppen af et udsigtstårn kan man se ud over området, men der er en større oplevelse at begive sig ud i landskabet.

.

Ruten som publikum kan følge er markeret med rustne plader/skjolde, der udvalgte steder også fungere som skilte med korte eller knapt så korte tekster om emnet.

.

Der er en række kunstinstallationer i parken der fokusere på sanserne, og som må være tænkt til at de kan skærpe de besøgendes opmærksomhed. På mig virkede det dog modsat, ved at jeg følte min opmærksomhed irriterende blev taget væk fra det centrale – historien om slaget.

.

En installation i parken virkede godt. Det var en genskabelse af landskabet som det kunne have set ud i år 9. Her mellem den lidt højere bevoksning kunne man tydelige forstå germanernes mulighed for et overraskelsesangreb og gennem viden om, at det kunne have set sådant ud i år 9, skabte rekonstruktionen også en særlig stemning.

.

.

Varussclacht – Museum und Park Kalkriese er et besøg værd. Det er et stærkt in situ sted. Det tilknyttede museum har både skidt og kanel, men er vellykket, da det gennem varierede formidlingsformer får personerne ved begivenheden til at blive forståelige, Samtidigt formidler museet klar de historiske begivenheder der gjorde, at dette sted i år 9 kom til at spille en særlig rolle i den europæiske historie.

.

Quadratisch praktisch gut. Tematiseret skoletaskeopbevaring.

Link til museet:

http://www.kalkriese-varusschlacht.de/

2 kommentarer

Filed under In situ, Kulturhistorie, Udstilling

Om social poesi og om variation i DDR Museum

DDR Museum Berlin marts 2012 021

DDR Museum i Berlin er et besøg værd gennem sin underholdende og vedkommende måde både at formidle dagligliv i DDR og DRR-statens historie og politiske kultur (se evt. den sidste blogpost).
I den forgangne uge afholdt Organisationen Danske Museer sit årlige museumsformidlingsmøde og et af indlæggene fik mig til at tænke på en af de problematikker som museet i Berlin berører. Temaet på formidlingsseminaret var medborgerskab og et af indlæggene kom fra professor Ove Korsgaard, der gav et overordnet indblik i historien bag begrebet medborgerskab. Kortfattet viste han forskellene mellem statsborgerskab (det juridiske, ret og pligt) og medborgerskab (det psykologiske, tilhørsforhold) og han beskrev den amerikanske filosof Martha Nussbaums begreb social poesi.
Nussbaum sætter fokus på, at en indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke er nok i skabelsen af demokrati eller hvilken styreformsgrundlag man ønsker. Der skal følelser til. Som eksempler nævner hun Walt Whitmans digte som en poetisk indføring i amerikansk demokrati. Kunst og arkitektur er også virkemidler. Herhjemme kan nævnes etableringen af Frederiksborg slot i 1882 som et storstilet forsøg på gennem disse virkemidler at vække følelser for landets historie og behovet for samhørighed i den daværende situation.

Die DDR is Tot – Es leben die Akten

Det er et problem for en stat, union eller anden politisk enhed, når tilhørsforholdet, medborgerskabet, ikke opnås. Det er et af EU’s strukturproblemer og Korsgaards foredrag mindede mig om, at det også var et grundlæggende problem ved DDR. De prøvede gennem social poesi at skabe enhed, men poesien var måske ikke poetisk nok og historien med nationalsangen gengivet i den sidste blogpost viser også, at den nogle gange også var vaklende.
DDR var først og fremmest en stat; en stat med akter. At akterne også var om statens borgere kommenterede den tyske plakatkunstner Klaus Staeck i hans plakat fra 1992 ”Die DDR is Tot / Es leben die Akten”.

Klaus Staecks plakat kan opleves i en store retrospektive udstilling af Staecks plakater, der i forrige weekend åbnede i Plakatmuseet i Den Gamle By. Udstillingen viser hans righoldige produktion af politiske plakater og plakater om emner som forurening, den 3. verden og fremmedhad, men har også et fint afsnit om tysk kultur, historie og selvopfattelse, som med DDR plakaten eller denne ”Die selbbewusste Nation”.

Klar sigte eller variation

DDR Museum i Berlin berører fint denne problematik om stat og tilhørsforhold eller mangel på samme uden at være eksplicit omkring det. I det seneste nummer af Danske Museer (årg. 25, nr. 1), har Kristian Handberg en artikel om tyske museer og udstillinger om DDR. I artiklen notere Handberg, at der ikke er ét museum, der i dag har autoriteten omkring DDR, men et væld af forskellige typer institutioner og private initiativer omkring emnet. Nogle problematiserer perioden og andre har en stærk ”Ostalgia”. Artiklen giver et fint overblik over større museale initiativer om perioden. Handberg er kritisk overfor det private DDR Museum, som jeg grundigere har beskrevet i gårsdagens blogindlæg.
Handberg noterer, at det er et interaktivt baseret museum, men mener blandt andet, at udstillingerne mangler et klart sigte. Dette synes jeg nu ikke er noget problem for det museum. Museets udstilling kommer rundt om mange aspekter i dagliglivet i DDR og berører også DDRs historie og selvforståelse som stat. Der er en stor variation i emnerne og museet bruger også bevidst en variation i de formidlingsmæssige greb. Der er mange flere steder man kan røre genstandene, læse i bøgerne, høre musikken og gå ind i interiør og sidde i møblerne end på mange andre museer, men der er også tekster der kan læses, små film der kan ses og genstande bag glas.
Handberg kritiserer også museet for at have for stor variation i arkitekturen med dels for trange og del for store rum. Museet breder sig ud i den sidste afdeling, som beskriver statens institutioner og politisk kultur. Denne ændring hænger ikke umiddelbart sammen med emnerne den understøtter, men for mig at se er det en kvalitet i sig selv, at museet arbejder med variationer i den rummelige fornemmelse. Det understøtter også den generelle følelse man får på museet af, at det er et sted for flere sanser.

Photos of DDR Museum, Berlin
This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

Photos of DDR Museum, Berlin
This photo of DDR Museum is courtesy of TripAdvisor

DDR Museum Berlin marts 2012 072

Ud fra et akademisk synspunkt er ”manglen på et klart sigte” ikke godt at blive anklaget for, men her er det vigtigt at forholde sig til, at museets udstillingsrum er skabt til publikums præmisser og ikke med fokus på indholdet alene. At besøge et museum er og skal være en oplevelse. Der er oplevelser, der er gode på grund af deres stringente struktur, men oplevelser er overordnet set bedre, når der er den rette variation i fordelingen af oplevelsens elementer, herunder variation i rumlighed, indhold og virkemidler.
Mangel på variation er for mig at se et meget større problem for museerne i dag end manglen på klare sigter. At DDR Museum bruger forskellige virkemidler og lader gæsterne interagere med de udstillede genstande er ikke et problem for det privatdrevne DDR Museum, men snarere en problematisering af mange offentlige museers genstands-, publikums-, og museumssyn.

For en godt ordens skyld bør jeg nævne, at Handberg i sin artikel intet har at indvende mod, at DDR Museum ønsker at være interaktiv, han så gerne at det var det på endnu flere måder.

DDR Museum Berlin marts 2012 061

Link og henvisninger:

Ove Korsgaards foredrag om social poesi ved ODMs fomidlingsseminar 2012:
http://livestre.am/1lZpn

Ove Korsgaard artikel om emnet skrevet i anledning af seminaret:
Ove Korsgaard: Medborgerskab og social poesi, i: MiD Magasin, nr. 26, marts 2012.

Klaus Staeck udstillingen på Plakatmuseet i Den Gamle By:
www.dengamleby.dk/klaus-staeck/

Kristian Handbergs artikel i Danske Museer:
Kristian Handberg: Mellem dokumantation og oplevelse – museumskulturenomkring DDR i Tyskland, i: Danske Museer, årg. 25, nr. 1, februar 2012.

DDR Museum:
www.ddr-museum.de

Min tidlige blogpost med en beskrivelse af formidlingselementer brugt i DDR Museum:
https://martinsmuseumsblog.wordpress.com/2012/04/01/ddr-museum-i-berlin-interaktive-udstillinger-om-livet-i-ddr/

1 kommentar

Filed under Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

DDR Museum i Berlin – interaktive udstillinger om livet i DDR

DDR Museum Berlin marts 2012 010

Ved siden af Museumsinsel med stedets pompøse museer ligger det privatdrevne DDR Museum. Det reklamerer med at være det mest interaktive museum i Tyskland og det kan faktisk godt være. Museet er et fint eksempel på, at interaktivitet ikke kun er for børn, men godt kan doseres og tilrettelægges så det intuitivt tiltaler flere målgrupper og sømløst understøtter de overordnede historier i museet.

Med en grundighed der kunne synes vel tysk er der piktogrammer ved hver station om hvilken interaktivitet, der er på spil, men det gode er, at det slet ikke behøves at blive forklaret. Gæsterne kaster sig som det første over Trabi’en, der også kan ses gennem vinduet af dem, der promenere udenfor museet langs Spreefloden.

DDR Museum Berlin marts 2012 016

DDR Museum Berlin marts 2012 018

Hurtigt finder gæsterne også ud af, at håndtagene i udstllingselementerne, holdt i et øst-alike-industridesignstil, kan åbnes, og at der bag dem er flere historier og tøj, blade og andre genstande, som godt må berøres. Et eksempel på dette formidlingsgreb er et lille set up om børnekultur i Østtyskland. Der er legetøj at se på og Frie Deutsche Jugend tøj udstillet til at føle på

DDR Museum Berlin marts 2012 028

og når skuffen åbnes, er der lidt om DDR tegneserier, inkl. et man må bladre i.

DDR Museum Berlin marts 2012 027

Dagligliv i DDR

Den type installationer er der flere af, og gennem dem gives der et bredt billede af dagligdagen og hverdagslivet i DDR.

Den første del af udstillingen afsluttes i et genskabt lejlighedsafsnit med dagligstue, toilet og køkken. Der må kikkes i skufferne og vælges programmer på fjernsynet.

DDR-Museum

DDR Museum Berlin marts 2012 049

DDR Museum Berlin marts 2012 046

Nogle af skufferne viser hvordan indretningen så ud og de indeholder ofte genstande, der må berøres.

DDR Museum Berlin marts 2012 053

Andre skuffer har gemt en lille metahistorie, f.eks. i et overskab i køkkenet viser genstande, kort m.v. om kvindens dag den 8. marts, hvor manden, chefen og kollegaerne forventes at være ekstra opmærksomme. En fin måde i et miljø at fortælle en temahistorie på.

DDR Museum Berlin marts 2012 055

Staten DDR

Den sidste del af udstillingen fokuserer mere på DDR som stat og beskriver statens institutioner og den ønskede politiske kultur. I denne del af udstillingen bruges der flere touch skærme, hvor gæsterne skal forholde sig til udsagn, så det interaktive element bevares selvom, at der er færre genstande, som kan berøres.

Museumsoplevelsen afsluttes med, at man kommer ud i museets restaurant, hvor der serveres typiske DDR retter.

DDR Museum Berlin marts 2012 108

Ved en af skærmene i museets sidste del skal man prøve at skabe det nye socialistisk menneske ved at vælge påklædning, litteratur, accessories, emblemer, frisure, smykker med videre.

DDR Museum Berlin marts 2012 090

DDR Museum Berlin marts 2012 096

Når valgene er gjort kan man se, om man har forstået de bagvedliggende normer for den DDR-socialistiske kultur, og man får til sidst et print med hjem af sin skabte figur. Det hele er lavet i en humoristisk tone og giver gennem valgene på skærmen en god refleksion hos gæsten om DDR statens idealer.

DDR Museum Berlin marts 2012 101

DDR Museum Berlin marts 2012 103

En anden meget simpel installation fortæller om DDRs forfatning. En side af et skilt citerer en passus fra forfatningen om en bestemt borgerrettighed eller pligt og den anden side af skiltet viser gennem citat fra en lov hvordan denne rettighed skal fortolkes. Installationen er oplysende gennem sin simpelhed og så er der noget skræmmende Kammerat Napoleon ved den erkendelse som set up’et giver.

DDR Museum Berlin marts 2012 080

DDR Museum Berlin marts 2012 081

DDR Museum Berlin marts 2012 082

Auferstanden aus Ruinen eller …

En sidste installation jeg vil omtale er en skærm om DDRs nationalsang Auferstanden aus Ruinen und der Zukunft zugewandt. Teksten blev skrevet i 1949 af digteren Johannes R. Becher, der senere blev DDRs kulturminister. I 1970’erne blev sangens fraser Deutschland og unserm Vaterland problematiske, da de kunne have konnotationer til et fælles Tyskland, noget magthaverne ikke ønskede og det endte med at sangen kun blev spillet instrumentalt. Dette bliver ikke forklaret gennem et skilt, men ved at gæsterne ved installationen skal trykke på en stopknap, når de tror der er et problematisk ord i teksten. Og gennem deres egen handling kommer der så beskrivelsen af, hvornår deres valg var rigtigt og hvorfor.

DDR Museum Berlin marts 2012 076

DDR Museum Berlin marts 2012 077

DDR Museum Berlin marts 2012 078

Udstillingen er generelt holdt i en sober ikke unødigt dømmende tone, men understreger ofte absurditeterne i DDRs styre og ønsket om at lave en enhedskultur for hele folket. Min ledsager på museet var ikke en jævnlig museumsgæst og konstaterede efter et par timer i selskab med Trabant’er, Sandmännchen, muren, Erich Honecker, betonbyggeri og billigt kunststof, at det da var længe siden, han frivilligt var blevet så lang tid på et museum. En god underholdningsværdi er en forudsætning for, at museet ikke kun bliver for de udvalgte få.

Besøget på museet var ikke kun underholdning, men førte også til flere refleksioner – mere om dem og en diskussion af museets virkemidler i en kommende post i denne blog.

5 kommentarer

Filed under Digitale medier, Diverse, Interaktivitet og brugerinddragelse, Kulturhistorie, Udstilling

Neanderthal – den ambitiøse

Sidste stop på vores intense todages museumstur til Holland og Tyskland var Neanderthal Museum, der ligger i dalen Neanderthal ikke langt fra Düsseldorf (se her tidligere indlæg fra turen: Herne og Borger).

Museet er bygget i 1996 og er udformet så man bevæger sig fra stueplan og opad i en spiral. Vel meget konnotation til evolution er der nok i det design – turen opad ender dog ikke med en overlegen vestlig civilisation, men derimod med museets cafe.

I stueplan ligger også museets særudstillingslokaler, der viste udstillingen Galgen, Rad und Scheiterhaufen. Udstillingen handlede om alskens afstraffelser og lagde ud med en lidt ufrivillig morsom model, der viste Tollundmanden i kvart størrelse, så han blev til en slags Tollundsmølf.

neanderthal 357 lkl

Det er nu ikke denne udstilling jeg vil skrive om, men derimod museets basisudstilling.

Museet har et rigtigt godt kort på hånden. Det er, at det ligger ved fundstedet af Neanderthalmanden altså de knogler som gav denne primatart sit navn og at museet har disse knogler. Besøget på museet starter også godt. Man ser en slags rekonstruktion af den grotte, hvor nogle minearbejdere i 1856 fandt knoglerne og man kan via museets audioguidesystem høre dem gøre fundet.

neanderthal 313 lkl

Fundet blev givet videre til den lokale skolelærer Johann K. Fuhlrott, der konsulterede Hermann Schaffhausen, der var professor i anatomi. Det var ikke første gang knogler fra en neanderthaler blev fundet, men det var ved disse knogler at man blev klar over hvad de var. I 1857 publicerede Fuhlrott og Scaffhausen en artikel om fundet og knoglerne.

Disse neanderthalknoglers store betydning hænger blandt andet sammen med, at Darwin i 1859 publicerede The Origin of Species.I diskussionen om Darwins teorier var fundet af Neanderthalmanden et argument for, at Darwins teorier også galt mennesket.

Udstillingen fortsætter også med, at Darwins The Origin of Species er udstillet sammen med en Bibel og går videre med, at den humane evolution vises gennem billeder, lyd og rekonstruktioner. Der vises en Homo erectus, Homo sapiens neanderthalensis og forskellige tiders Homo sapiens sapiens.

neanderthal 315 lkl

neanderthal 316 lkl

neanderthal 320 lkl

Så vidt så godt. Derefter bliver museet efter min mening unødigt ambitiøst og sætter sig det mål at de generelt vil fortælle om menneskets og civilisationens udvikling. Det går i raske fjed derudaf med Out of Africa teorien, overgangen til at koge maden, opfindelsen af diverse redskaber (fra våben til lim), myter om verdens skabelse, hulemalerier, hjernens evner, fremkomsten af det spirituelle, overbefolkning, urbanisering, de seks største verdensreligioner i dag, styreformer til forskellige tider osv.

neanderthal 328 lkl

neanderthal 337 lkl

 Formidlingsformen variere undervejs igennem museet og der er også afdelinger, hvor man selv bliver aktiveret, men der er bare alt, alt for meget. Museet er dermed desværre et eksempel på, hvad der sker, når man har rigtigt mange vigtige pointer, man vil fortælle, men ikke en god nok styring og fokusering.

neanderthal 364 lkl

Det kan også bare være, at det ramte mig på et dårligt tidspunkt, hvor jeg hellere vil have overskuelighed end en historie om alt.

Fra museet kan man gå hen til Neanderthalmandens fundsted. Der er forskellige kunstneriske installationer undervejs, hvilke også er fint, men det er intet mod at stå der, hvor disse neanderthal-knogler blev fundet og dermed satte en proces i gang, der var med til at ændre ideen om hvad et menneske er.

Det at kunne stå der, er for mig den vigtigste grund til at tage til Neanderthal.

neanderthal 342 lkl

Links:

Neanderthal Museum: http://www.neanderthal.de

Charles Darwin: The Origin of Species: http://books.google.dk/books?id=gZeHvxthDkQC&printsec=frontcover&dq=Darwin+The+Origin+of+Species&source=bl&ots=FJvmF75nlm&sig=GVJ8b6cX060AIPgHre-T2VssaHE&hl=da&ei=O4fgS-eyCp6iOLSLnK0I&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CCEQ6AEwAg#v=onepage&q&f=false

3 kommentarer

Filed under In situ, Kulturhistorie, Udstilling